[1] Andelsbevægelse og hjemmestyre af Bent Sørensen „Mellem de grønlandske politikere mang- ler vi i høj grad en principiel debat om, hvad det er for et samfund, vi ønsker at skabe under hjemmestyret. Derfor må vi finde frem til det erhvervsøkonomiske system, vi vil fremme. — Jeg tror ikke, det er muligt at skabe sammenhold i vo- res samfund, hvis vi overlader tingene til „kræfternes frie spil". Derfor mener Siumut, andelstanken skaber bedre sam- menhæng og sammenhold i samfundet på grund af ejerforholdet, hvor alle er nødt til at arbejde sammen." Moses Olsen, Sisimiut, taler om de problemer- der snart skal afklares om- kring erhvervsforholdene i Grønland og hvilken udvikling Siumut i den forbin- delse ønsker. Hjemmestyret indføres om nogle få måneder. De landspolitikere, som vælges, undgår ikke at komme ind i en debat om, hvad det er for et samfunds- system, økonomisk system og erhvervs- struktur, de ønsker i Grønland. For disse tre elementer hænger uløseligt sammen. I september 1978 vedtog partiet Siu- mut på sit landsmøde et erhvervspolitisk program. Der er gennem årene talt om mere grønlandsk udvikling af det grøn- landske samfund, og allerede nu ligger det klart, at privatkapitalistiske virksom- heder ikke er Siumuts livret. Partiets erhvervspolitiske handlingsprogram går ind for en økonomisk politik, som støtter fællesskabstanken, så Grønland efterhån- den opbygges på andelsvirksomheder. Målet er, at de erhvervsmæssige opga- ver løses af kooperationsvejen. I første omgang er det således meningen, at hjemmestyret inden fem år, dvs. senest i 1984, overtager den statslige produkti- onssektor, bl. a. en række store fiskefa- brikker, som drives af Den kongelige Grønlandske Handel, KGH. Efter over- førelsen får erhvervsstyremanden, et af hjemmestyrets regeringsmedlemmer, er- hvervsanliggenderne under sig og dermed den politiske administration af eksempel- vis fabrikkerne. Andels- eller offentlige 'virksomheder Selv om Siumut eventuelt fik flertal i landstinget, ligger den praktiske gennem- førelse af partiets målsætning om, at de erhvervsmæssige opgaver løses gennem andelsbevægelsen, nok ikke lige omkring hjørnet. Partiets næstformand Lars Emil Johansen, Nuuk, har ved flere lejlighe- 10 [2] der slået til lyd for, at den statslige pro- duktionssektor i en periode, på en hel del år, efter overtagelsen, kommer ind under landsting/landsstyre som en grønlandsk offentlig virksomhed. Meningerne i dette spørgsmål er imidlertid delte blandt de grønlandske politikere, også inden for Siumut, for der har tillige lydt røster om, at en andelsovertagelse bør ske hurtigt Sipeneq's erfaringer Andelsbevægelsen kan bidrage til, at befolkningen helt ud til den enkelte fisker lever med i beslutningerne og aktiveres gennem medindflydelse, mener fortaler- ne for ideen. Gennnem mange år har den grønlandske befolkning følt sig som til- skuere til udviklingen, og det gælder i høj grad også erhvervsområdet, hvor de endelige beslutninger blev taget i Køben- havn. De hidtidige erfaringer med andels- bevægelse/kooperation i Grønland er be- grænsede. Så sent som for en halv snes år siden startede de første andels-pro- duktionsforeninger i det små. I dag eksi- sterer der omkring 10 produktionsfore- ninger af den art, og de fører en hård kamp for at bevise, grønlænderne selv kan drive virksomhed. „Vi har ingen tradition for at „køre" en virksomhed, understreger forhenvæ- rende højskoleforstander H. C. Petersen, som var en af initiativtagerne til Grøn- lands første andelsproduktionsforening, Sipeneq, i Sisimiut. I Danmark har man gennem slægtsled fået erfaringer med at arbejde med handel og fællesskaber og samtidig støttet disse erfaringer med un- dervisning. I Grønland var der statsmono- pol indtil 1950. Før den tid var det kun H. C. Petersen. staten, som kunne drive industri. — Der skal økonomisk erfaring og forretnings- sans til, før en andelsforening kan starte, og det mangler grønlændere ofte." — Hvordan løses problemet? „Jeg tror, den bedste måde er at give undervisning, f. eks. i aftenskoler, om økonomi og andelsbevægelse," siger han. „Så længe vi ikke rigtigt forstår, hvad samfundets økonomiske puls er, kan vi heller ikke blive fortrolige med vort sam- fund". „Sipeneq" — „Sammenslutningen af kødproducenter i Sisimiut" har 40 an- satte, alle grønlændere. Virksomheden er landets største produktionsforening og har været en af igangsætterne inden for andelsbevægelsen. Interesserede fra an- dre byer og bygder, besøger Sipeneq, og den viden, de får her, kan de drage nytte af, når de vender hjem. 11 [3] Samarbejder med KGH Foreningen startede i 1969 via et bank- lån med at opkøbe rensdyrkød, som KGH ikke a f tog. Da fangerne og fisker- ne ikke kunne afsætte al kødet i byen og overskuddet gik til spilde, så initiativ- tagerne basis for at få foreningen etable- ret. I dag har Sipeneq 100 fiskere og fangere som medlemmer. Et par år efter starten begyndte virk- somheden også at indhandle sælkød, hvalkød, hellefisk, laks og ørred fra medlemmerne, da den ikke alene kunne eksistere på rensdyrkød. Sipeneq indgik en samarbejdsaftale med KGH og lejede sig ind i en privat fabrik, som KGH havde lejemålet på. Ifølge samarbejds- aftalen påtog KGH sig at sælge produk- tionen. I 1974 købte andelsforeningen fabrik- ken og i dag er gælden betalt. Samme år blev Angmalortoq Olsen ansat som driftsleder. — Hvor stort er overskuddet normalt? „På de gode år omkring en halv mil- lion kroner. En del af overskuddet går til reinvestering, mens resten fordeles mellem medlemmerne," fortæller han. KGPI dårlig sælger Sipeneq er ligesom flere af de andre andelsforeninger, der har samarbejdsaf- taler med KGH om salg af produkterne, stærkt utilfredse med KGH's salgspo- litik. „For flere år siden oplevede vi, at KGH „dumpede" laksen på verdensmar- kedet, siger Angmalortoq Olsen. Des- værre forsvandt det overskud, vi havde regnet med, og foreningen kom i en Egedesminde. Fot i Rolf Muller. ekstraordinær økonomisk knibe på grund af en gæld på 210.000 kr. Angmalortoq Olsen angriber KGH for, at handelen i panisk rædsel for ikke at få solgt ud af lageret underbød sig selv i stedet for at vente på, priserne steg på verdensmarkedet. Priserne lå nemlig godt sæsonen før, men nu blev laksene solgt til meget lave priser. I stedet f or det forventede overskud fik Sipeneq sig en slem overraskelse og en stor gældspost. Den kongelige grønlandske Handels direktør Jens Fynbo afviser pure, at man forhastede sig. „Ok, hvis man står med 10 tons laks, kan man godt sælge til en bedre pris ved at springe over engrosleddet. Står man derimod og skal sælge 1000 tons, stiller situationen sig straks anderledes", hæv- der han. 12 [4] Angmalortoq Olsen vurderer samar- bejdsaftalen i for høj grad er til KGH's fordel. Vi er totalt uden indflydelse på, hvor- dan KGH manipulerer med varerne og hvilke resultater, der opnås, siger han. Vi betaler f. eks. syv procent i salgssa- lær, mens man på det øvrige marked normalt regner med omkring tre pro- cent.Hvis vi selv havde haft adgang til at markedsføre varerne og haft den fornødne ekspertise, er der ingen tvivl om, at vi havde fået et bedre økono- misk resultat". „Vi havde selvfølgelig frigjort os af samarbejdsaftalen, tilføjer han, hvis ikke hjemmestyrekommissionens forslag om en fælles salgsorganisation for alle grønlandske producenter var kommet os i forkøbet. Vi er nødt til at vente og se, hvordan salgsorganisationen struktu- reres." Trods disse problemer hører Sipeneq til en af de bedst kørende andelsvirksom- heder i Grønland. Mens KGH satser på en eksportproduktion i de statslige fa- brikker og produktionssteder, går Sipe- neq's produkter, bl, a. grydeklare fryse- diskvarer til det grønlandske hjemme- marked, hvor der er rivende afsætning. Andelsbevægelsen er ikke rodfæstet Spørgsmålet er så, hvilke erfaringer, der er indhøstet i betragtning af den korte årrække andelsbevægelsen på pro- duktionsområdet har eksisteret i Grøn- land. Kort fortalt er ideen bag andelsbe- vægelse, at der gennem et fællesskab sker en aktivering af befolkningen. Sælger f. eks. fiskeren sine fisk, går overskuddet fra det senere salg af produktionen ikke Angmalortoq Olsen. fat.: Rolf Muller. til enkelte virksomhedsejere, men forde- les til alle andelshavere i forhold til det, de har indhandlet. „Det er de sociale fordele ved en an- delsforening, at alle, såvel småfiskere som storfiskere, deltager i foreningens beslutninger på lige fod. Her gælder princippet, at hver mand har én stemme i modsætning til aktieselskaberne, hvor de kapitalstærke sidder på indflydelsen," mener Angmalortoq Olsen. I Sipeneq kniber det til gengæld med at få medlemmerne til at leve op til kooperationens tanker om alle i fælles- skab tager de væsentlige beslutninger. „Skal jeg vurdere andelstankens ideer om samarbejde, har jeg fået den erfa- ring, at det med at skabe solidaritet, det blæser medlemmerne ofte på," siger han. — Er andelsbevægelsen ikke rodfæstet i Grønland? 13 [5] Nej, der ligger et stort stykke arbejde forude. Bl. a. ud fra den simple kends- gerning, at bestyrelsen og jeg før hver generalforsamling kæmper som løver for at få folk til at møde op og deltage ak- tivt. Så engagementet har i allerhøjeste grad manglet. I de sidste par år har med- lemmerne dog indset, at det ikke kun er bolværksmatroser, der skal sidde i besty- relsen". —Skal andelsbevægelsen bygges ander- ledes op? „Det tror jeg egentlig ikke. For man er nødt til at starte med at gøre folk be- gribeligt, hvis de ikke kan rejse en start- kapital alene for at oprette en virksom- hed, så er det klogt at løfte opgaven i flok. Problemet er, at i Grønland har man behovet, men mange gange ikke den ba- sisviden, som kræves for at drive en andelsvirksomhed. Derfor tror jeg, det er nødvendigt med flere andelskonsu- lenter". Fordeler goderne — Hvorfor er andelsvirksomheder sær- lig brugbar til opbygning af produkti- onen? „Fordi andelsvirksomheden fordeler goderne mere ligeligt, end hvis enkelte privatfolk tog overskuddet. Vi har haft 200 års benhårdt kolonistyre. Skal vi have en anden gang i samfundsmaskine- riet heroppe, så befolkningen aktiveres og får medindflydelse, nytter det jo ikke blot at skifte hat og lade enkeltpersoner komme ind i en monopolstilling", slutter Angmalortoq Olsen. Hvor realistisk er det da, at de for- skellige KGH-produktiossteder op langs kysten overdrages til lokale andelsselska- ber inden 19S-/, hvor hjemmestyret efter planerne senest skal overtage denne KGH-sektor. Selv om nogle Siumut-par- timedlemmer forestiller sig de lokale fa- brikker overgår til arbejderne, funktio- nærerne og fiskerne (leverandørerne) i fællesskab og fælleseje, vanskeliggør det en andelsovertagelse så hurtigt, når der de færreste steder eksisterer andelsfore- ninger i forvejen. Det tager tid at organi- sere et kooperativ, så det fungerer effek- tivt samtidig med forudsætningerne hos befolkningen ikke nær alle steder er til stede. — Og hjemmestyret skal jo helst ikke snuble i starten. Fra Siumut har Lars Emil Johansen foreslået, at produktionsstederne i første omgang lægges ind under landsstyrets regi, da det efter hans mening er yderst vigtigt, man fra først af får styr på pro- duktionen og udarbejdet en fornuftig planlægning for området fremover. En prioritering Vælger det grønlandske landsting at pri- oritere kooperationsvirksomheder højt, bliver en af landstingets vigtigste opga- ver at udstikke retningslinierne for fæl- lesskabet. I den sammenhæng kan nye principper for den fremtidige fordeling af erhvervsstøttemidlerne komme på tale. Siumut tænker sig at skærpe lovgivnin- gen om erhvervsstøtte, som hjemmesty- ret også overtager inden 1984, hvor det fundamentale bliver, at erhvervsstøtten primært gives til erhvervsvirksomheder drevet på andelsbasis. — Partiets hoved- tanke, hvad angår erhvervsområdet, er som sagt, at de erhvervsmæssige opgaver 14 [6] Filetfabrikken i Sukkertoppen. Fot.: Rolf Muller. løses på fællesskabsbasis gennem en øko- nomisk politik, som begrænser privatka- pitalistiske virksomheders uhæmmede spillerum. Det socialistisk orienterede Siumut øn- sker ikke, at profitten kocentrerer sig på nogle ganske få virksomhedsejeres hæn- der. Ved flere lejligheder har partiet skudt sin politiske modstander Atassut i skoene, at den arbejder for „kræfter- nes frie spil". Landsorganisationens for- mand, landsråds f ormand Lars Chem- nitz, ser helst ikke en sådan sammenlig- ning med Atassut og afviser Siumuts udlægning. „Det er en misforståelse, understreger han. Vi vil hverken fremme det kapita- listiske system med begrænsning af mas- sernes muligheder eller fremme det soci- alistiske med begrænsning af den enkel- tes udfoldelsesmuligheder. Det skal være en blanding af begge dele". Atåssuts og Siumuts ideer om, hvor- dan det grønlandske samfund skal byg- ges op, er på mange områder diamentralt modsatte. Uanset det mere højreoriente- rede Atassut gerne slår et slag for an- delsbevægelsen, tyder følgende lille ud- talelse fra Lars Chemnitz ikke ligefrem på, at det er et socialistisk orienteret samfund, han ønsker sig: „Vi går ind for andelsbevægelsen, for- di den kommer flest mennesker til gavn. Men på den anden side vil vi heller ikke udelukke, private enkeltmandsvirksom- heder består og skaber arbejdspladser. Vi har ikke råd til at lave et ensrettet samfund og må benytte os af alle mulig- heder. Derfor er alle financieringsmulig- heder velkomne". 15 [7] Kapitalflugt Der sker kapitalflugt fra Grønland. At danskere efter nogle års ophold i Grønland trækker overskuddet ud af de- res virksomheder og rejser hjem til Dan- mark er langt fra et ukendt fænomen. Men først beretningen fra bygden Ar- suk i Sydgrønland, hvor beboerne satser hårdt på fællesskabet og bakker op om- kring deres andelsforening. De har ry for at være „deres egne" og ønsker ikke fremmede virksomhedsejere til bygden, som måske senere forlader stedet med prO'duktionsudbyttet. For nogle år siden afviste beboerne en forretningsmand og smed ham i bogstaveligste forstand på porten, da han tilbød at starte en fiske- fabrik. „Han lokkede fiskerne med at sælge garn på afbetaling, fortæller fanger og kommunalbestyrelsesmedlem Pavia Mi- chaelsen, Arsuk. Arsuk-folkene sagde nej tak, for de skulle nok selv starte en virk- somhed, hvis der skulle startes nogen." „Vi sætter stor pris på samarbejde og solidaritet indbyggerne imellem og øn- sker ikke storkapitalister til Arsuk", un- derstreger Pavia Michaelsen. I 1973 blev der etableret en andels- forening, som mere eller mindre samdige familier i dag er medlemmer af. Fore- ningen lejede sig ind i en KGH-bygning og begyndte en mindre fabriksvirksom- hed, hvor bygdens fangster kunne ind- handles. Lukningerne af virksomhederne Flere dansk-ejede virksomheder, også inden for fiskeindustrien, er gennem åre- ne lukket med den begrundelse, at de ikke var rentable længere. Det har formanden for erhvervsud- viklingsrådet, Angmalortoq Olsen, dog en noget anden opfattelse af. „Du godeste gud. Disse virksomheder lukkes fordi der er trukket så mange værdier ud af dem, så de til sidst kun er „tomme skaller" og ser ud til at køre dårligt," mener han. Han underbygger sin påstand på bag- grund af det fallitbo, andelsforeningen Sipeneq i sin tid overtog efter en dansk forretningsmand, som forlod Grønland. „Danske fagfolk har senere vurderet, at der i løbet af de otte år, han drev virk- somheden, er trukket 15-18 millioner kroner ud af virksomheden i form af overskud," siger Angmalortoq Olsen. Det endte med, at fabrikken lukkede, og ejeren påstod, den gav underskud. „Hvilket de sidste regnskaber også viser," bemærker Angmalortoq Olsen. „Men man kan trække så mange værdier ud af foretagennet, at det ikke kører læn- gere. — Der var bygninger og jeg tror ikke, der var problemer med driftskapi- tal, selv råstoffer var der nok af til at drive fabrikken videre på." „Ekspertisen arbejder på egne betin- gelser heroppe," fortsætter han. „Når den har samlet tilstrækkelig med penge sammen, siger den farvel og tak. Det gør den altid." Angmalortoq Olsen anbefaler hjem- mestyret i erhvervslovgivningen fastsæt- ter regler og love for, at kapitalgevinster ikke må føres ud af landet i op til 10 år efter, de er „indhøstet", men i stedet re- investeres til gavn for den videre udvik- ling af det grønlandske erhvervsliv. 16 [8]