[1] Veststrømmen af H. C. Petersen Mens jeg boede i Ausiait (Egedesminde) i perioden 1957-60 lagde jeg mærke til et naturfænomen som vakte min inter- esse : Islægget i Diskobugten følger ikke lufttemperaturerne. I nogle vintre kan islægget harmonere med lufttemperaturen. I andre tilfælde kan vinteren være „mild", men med et karftigt islæg, og man kan opleve vintre med stærk kulde i luften, hvor isen er tynd kun frosset på overfladen, og hvor den hele tiden tæres nedefra. Også mere komplicerede tilstande forekommer, f. eks. dårligt islæg med ringe isdannelse ind mod kysten og kraftige isdannelser længere ude mod havet. Hvorfor? Henvendelser til hydrograferne gav ingen resultat. Der var ingen undersøgel- ser om dette emne dengang i 1950— 60'erne. I 1960 flyttede jeg til Nuuk (Godt- håb) og mistede dermed den direkte iagt- tagelsesmulighed. Siden er spørgsmålet dukket op mange gange i forbindelse med iagttagelser eller nyheder, der synes at have relation til fænomenet. 37 [2] Strømforholdene ved Grønlands kyster Polhavet har en cirkumpolar strøm. En del af den drejer af rundt om Grønlands nordøstspids og følger Østkysten sydpå. Denne strøm er kold og isførende. Den hedder nu „Den østgrønlandske Strøm". Golfstrømmen sender en gren ud mod nord syd om Island. Den fortsætter vest om øen og drejer yderligere til venstre og når helt til Østgrønland. Denne strøm kaldes Irminger Strømmen. Grundet vægtfyldeforskel blandes de to „vande" ikke med det samme men strømmer videre ned langs Sydøstgrøn- land i to etager, hvor den mindre salthol- dige kolde strøm dominerer på over- fladen. Strømmene runder skarpt Kap Farvel og følger Vestkysten under navnet Den vestgrønlandske Strøm. Under deres rute møder de ujævnheder på bundens relief, der sætter dem i op—nedad—gående cir- kulation, og som dermed blander dem sammen. Først et stykke oppe ad Vestkysten ser man den varme strøms indvirkning på klimaet. Blandingen er dog langtfra egal. „Lommer" af det kolde som det varme vand, mere eller mindre bevarende deres polare eller tempererede karakter, er ikke ualmindelig ved Vestkysten. Men efterhånden som strømmen når længere op ad Vestkysten og passerer banker, finder større og større opblanding sted. Nord for Diskobugten begynder tempe- raturen at dale, og torsken søger væk fra farvandene. Torsken, der udvandrer fra temperaturer under plus 1° C træffes dog endnu helt oppe i Upernivik syd- distrikt. Strømmen fortsætter langs Melville Bugten og har her mistet sin varme. Der- efter forsvinder den ind i det canadiske territorium. På den canadiske side af Baffin Bug- ten går der en sydgående strøm, Labra- dor Strømmen, som har højarktisk karak- ter og er isførende. Den følger Canadas østlige kyster og ender ved New Found- land, hvor den møder Golfstrømmen. Baffin Bugten har dermed to modsat- rettede strømretninger: den nordgående i øst og den sydgående i vest, og det kan ikke undgås, at der opstår cirkulerende bevægelser i dette delvis lukkede far- vand, selv om jordens rotation og kyst- linierne virker dæmpende på dette fæ- nomen. Forholdene ved Sisimiut-Aasiaat området Vestgrønland er åben for sejlads i sommerhalvåret, hvis man ser bort fra storisen i de sydligste kommuner. Om vinteren er distrikterne nord for Sisimlut (Holsteinsborg) lukkede, ikke kun på grund af det lokale islæg, men også som følge af „isstrømmen fra vest". I begyndelsen af december kommer Vestisen med „Veststrømmen". For at skelne isen fra den lokale is, siger vi Ki- taata sikua, Vestisen. Den rammer Grøn- lands Vestkyst på strækningen mellem Si- simiut og Aasiaat og spærrer dermed Nordgrønland fra syd. Og det er denne strøm, der har vakt min interesse. Jeg ville gerne studere denne strøm nærmere, dens fysiske forhold, dens fau- na, følge dens kommen og gåen gennem årene. Den virkning, den har for Grøn- land, kan være interessant at lære nær- mere at kende. 38 [3] SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER 1961 4 ^ 3 2 1 O - 1 -2 B 1958 4 3 2 1 O - 1 - 2 1971 4 3 2 1 O -1 -2 Kurver over afkøling af havet om efteråret ved Aasiaat. Bemærk pilene, der markerer datoerne for pas- sagen af nulpunktet. A.: 1961, viser en »normal« temperaturkurve. Dette år passeredes nulpunktet 27.11. Nulpassagen svinger til begge sider op til een uge under normale forhold. B.: 1958-kuruen. Den normale afkøling var allerede synlig ultimo september. Bemærk datoen for nul- punktet: det kom en måned for tidligt. Gennemsnittemperaturerne for juli og august var ellers normale det år, 4,5 for juli og 4,2 for august. C.: 1971. Målingerne i dette år var mangelfulde. Tallene er omtrentlige. Datoen for nulpunktet er dog korrekt. Gennemsnittet for juli var 3,3 og august 4,8. Nedkølingen i denne vinter - 1971-72 -var stærk, medio december nåede temperaturen ned til minus 2 eller endnu længere ned. Men hverken min baggrund eller tid tillod det dog. En overgang lånte jeg en vandhenter, hvis termometer desværre hurtigt gik i stykker. Så opdagede jeg, at radiosonden i Aasiaat tog temperaturmålinger samt istykkelse. Jeg mødte venlighed fra ledel- sen og fik måleresultaterne for en år- række. Det var i 1959. Overfladetemperaturer ved Aasiaat Det tager tid inden den begyndende sommers sol og varme får temperaturen i Vestgrønland at stige. Hvor højt den stiger afhænger af sommervejret. I „kol- de" somre når overfladetemperaturen ikke ret meget over plus 4° C i gennem- snit i august, men i solrige „varme" somre kan den nå op over 6° C. Den vertikale cirkulation af vandet mellem Sisimiut og Diskobugten er god, så der sker en betydelig opblanding af vandmængderne. Af den grund kan vi tænke os, at snit gennem vandlagene her ikke har så store temperaturvariationer, og temperturerne i de forskellige dybder 39 [4] svinger hele tiden op og ned. Man kan selvfølgeligt ikke tage overfladetempe- raturen som udtryk for temperaturer for vandmængderne gennem et snit. Over- fladetemperatur er blot en overfladetem- peraur. Men i områder, hvor opblan- dingen er livlig, må temperaturvariatio- nerne i forskellige dybder dog være små. Temperaturfaldet om efteråret sker i en jævn nedadgående kurve. Nulpunktet passeres normalt i sidste uge i november eller lige i begyndelsen af december. I de fleste tilfælde i den førstnævnte peri- ode. Svingninger opad eller nedad kan forekomme i begyndelsen af vinteren. I december måned begynder islægget på havet så småt, mest i mere beskyttede fjorde og sunde. I det nye år foregår is- lægget svingende fra år til år, alt efter havets og luftens temperaturforhold. „Normalt", hvis man kan sige sådan, begynder isen at slides nedefra medio marts, I dette tilfælde drejer det sig om havis, der ligger udenfor strømsteder. Fænomenet observeres af sælfangere, der har sælgarn hængende under isen. Længere op ad kysten iagttages det be- gyndende forår under isen forskudt mod ultimo marts, efterhånden man kommer længere mod nord. Ekstreme temperaturer I efteråret 1958 begyndte temperatu- ren at dale brat ved Aasiaat. Inden ud- gangen af oktober passerede den nulpuk- tet, d. v. s. een måned for tidligt. Islægget i denne vinter var meget kraftigt, og isen nåede en anseelig tyk- kelse. Strømsteder, der normalt ikke fry- ser £1, frøs til. Isen gik sent fra områ- derne nord for Sisimiut. I 1971 opdagede jeg tilfældigt, at havneassistenten i Sisimut tog overflade- temperaturen. Det var mod slutningen af november. Den målte temperatur var nede på ca. minus 1°C. Jeg studsede. Den skulle ellers være oppe omkring nul- punktet endnu. I den førnævnte vinter måtte kystski- bet, der sejlede til byerne nord for Nug- ssuaK Halvøen i den „normale tid" und- sættes på grund af is. I det sidste tilfælde måtte tre KGH- skibe overvintre i Aasiaat havn, over- rasket af meget tidligt og kraftigt islæg og store ismængder. I det første tilfælde varslede naturen i Aasiaat 4—5 uger før normalen, og i det sidste 2—3 uger. Hvor tidligt disse vars- ler begyndte længere mod syd, eller om det havde været muligt at se disse vars- ler, har jeg desværre ingen oplysninger om. Ekstreme havtemperaturer forekom- mer af og til i Vestgrønland. I hvor stor udstrækning de optræder er også et in- teressant spørgsmål. Her nævnes som eksempel nogle markante „isvintre" fra Sisimiut og Aasiaat egnene. I „Direktoratets Meddelelser" fra 18_86 læser vi en meddelelse om issitua- fionen fra Aasiaat, som lyder: „Da vejr- forholdene blev roligere, lagde isen sig snart igen og nåede ved udgangen af marts en udbredelse og fasthed, som er sjældent endog i meget hårde vintre. Den blev derefter liggede fast til henimod slutningen af maj og forsvandt kun lang- somt fra kysterne. Også i Holsteinsborg distrikt var islægget usædvanlig fast og varig, medens det længere sydpå synes at have været uden betydning. 40 [5] Vintre -med godt islæg giver gode fangst og køremulighedcr for nordgrønlænderen. Fot.: Keld Hansen. Vestisen lagde sig allerede midt i de- cember helt ind til kysten i den sydlige del af Holsteinsborg, hvor den dog holdt til søs et godt stykke fra land". I 1899 kom islægget meget tidligt i IkertoK fjorden. Allerede i midten af november måned var fangerne på isen og fangede sortsider ved en sortside-sav- ssat, der var lukkede inde i den inderste del af fjorden. Man gik på isen til Sisi- miut 6. dec. Da var iskanten allerede ved vestsiden af K'eKertarmiut (Fr. VII Ø). Kilde: nu afdøde Noa Enoksen, Sar- fånguaK. 1928 (?) kom der meget kraftigt is- læg ved KangåtsiaK kommune. Selv Sar- fak ved mundingen af Arfersiorfik-fjor- den frøs til, hvilket er et meget sjældent fænomen. Næste lukning af strømstedet fandt sted i vinteren 1958-59. I vinteren 1948-49 kom også et me- get kraftigt islæg ved Sisimiut som følge 41 [6] af en stærk afkøling af havet. Denne af- kølig udryddede rejebestanden i områ- det. — Det synes som om denne kraftige nedkøling var et „midtvestgrønlandsk fænomen". Vi har ingen efterretninger om observationer af disse nedkølinger længere mod syd. Vi har heller ingen observationer om Den vestgrønlandske Strøms eventuelle periodiske svingninger, og det samme gælder Veststrømmen. Derimod ved vi, hvornår de forekommer i meget store mængder. I 1896 kom storisen sydfra i begyndel- sen af august ved Sisimiut, berettede ko- lonibestyrer R. Muller. De spærrede for sejlads, selv kajakkerne måtte give op. Et forsyningsskib, der lå i havnen slap først ud 15. sept. Fortsættelsen af beretningen fandt vi i Atuagagdliur.it 1898-99, hvor N. Sieg- stad fra Agto berettede om sommeren 1896. Den 18. august kom konebåde fra Taseralik flygtende for storis. Dagen ef- ter kom storisen til Agto. I løbet af et par dage var al sejlands umulig. En uge efter kunne man ikke se antydning af vand fra fjeldet horisonten rundt. Først i begyndelsen af september kunne man sejle eller zikzakke imellem isen. Isen nåede op til Aasiaat. R. Muller omtalte storisen igen i som- meren 1898 ved Sisimiut, „der i juli og august fuldstændigt havde blokeret ky- sten", helt ind til Sarfånguaq. Sukkertopperne berettede om storis i sommeren 1907, hvor den nåede op til Kangåmiut. Jeg talte med flere mennesker, der var født og opvokset i slutningen af 1800, tallet i Aasiaat og Sisimiut området. Disse folk havde haft direkte interesse i de forekommende issituationer. Kathri- ne Abeisen fra Kitsigsuarssuit (Hunde Ejlande) fortalte mig, at man dengang glædede sig til, at vestisen skulle nå ind til udstedet. Normalt regnede man med dagene 15.—18. dec. d. v. s. lidt før jul. Vestisen kom som store sammenfrosne flager. Med den kom sælerne og kød i gryderne. I vort århundrede blev vestis- situationen anderledes. Vestisen var ikke længere så trofast, at den nåede ind til egnene ved Kitsigsuarssuit, hvor vinteren blev forrykket. Baggrunden for ekstremt lave havtem- peraturer må søges indenfor 4 mulighe- der: a, at Veststrømmen giver meget kraf- tigt tilskud af polare vandmængder til Den vestgrønlandske Strøm, fra Sisimiut egnen og nordefter. Denne Veststrøm kan nå til egnene syd for Sisimiut, og det ser også ud til, at den sender udløbere langs med bunden. b, at Den Vestgrønlandske Strøm i nogle tilfælde har fået ringe tilskud fra Irminger Strømmen eller kraftigt tilskud fra Polarstrømmen. c, som følge af en kombination af de to. d, lufttemperaturens forstærkende virkninger. I 1885-86 og 1971-72 (blot for at nævne et par eksempler) synes Vest- strømmens indvirkning at have forårsa- get kraftige islæg fra Sisimiut og nord- over. Eksempler fra 1898 synes at vise kom- bination af Veststrømmen og Den vest- grønlandske Strøm, der lå bag ved det meget tidlige og kraftige islæg ved Sisi- miut og Aasiaat egnene. 42 [7] Lufttemperaturens forstærkende ind- virkning, direkte eller indirekte kan hel- ler ikke udelukkes. En del af Store Hel- lefiskebanke er meget lavvandet, specielt den del af banken der ligger mellem Sisi- miut og Agto. Bunden må være dannet bl. a. af moræner fra istiden. Vinterens kulde synes at kunne trænge ned til disse lavvandede lerlag, der a f køles yderligere. Om vinteren iagttages konstant strøm af nyisdannelser, der stiger op til overfla- den på dette område. Registrering af Den vestgrønlandske Strøm og Veststrømmen kan være inter- essante og ha ve praktisk betydning inden- for flere områder. De ekstremt lave tem- peraturer — også det modsatte — kan re- gistreres i „god tid", hvorefter man kan tage forholdsregler. En betydelig del af vort fiskeri er lo- kaliseret nord for Sisimiut. Som regel lukker disse fiskepladser om vinteren. Is- situationen betyder meget for erhvervene i Nordgrønland. I vintre med ringe islæg kan rejefiskeriet gå det meste af tiden, men sælfangsten får ikke heldige for- hold. I isvintre er det omvendt. Det ser ud til, at registreringen af strømforhol- dene kan give grundlag for en is-prog- nose, der har interesse for fiskere, sæl- fangere, forsyningstjenesten, skibsgang og varetransporten. Isens tykkelse siger også noget om, hvor længe den kan blive liggende i om- rådet. Hvor tidligt eller sent man kan påbegynde fiskeriet og besejlingen af- hænger af vinterens issituation. Der må nødvendigvis ofres penge, hvis registreringsarbejdet skal laves. Men en bedre økonomisk disposition kan man heller ikke se bort fra, som følge af bedre disponering af tid, når man kan få bedre orientering om de faktorer, der har be- tydning for erhvervsudøvelsen i Nord- grønland. Af og til dukker der mere arktisk præ- get fauna op midt på Vestkysten. Er det Veststrømmens udløber, der står bag? Hvad betyder vestisen for fugletrækket, eller Veststrømmen for økologien i Vest- grønland? Disse og andre spørgsmål, vi- denskabelige som praktiske, dukker op med Veststrømmen. En pulserende strøm? Veststrømmen er en sæson-strøm. Den viser sig først, når sommerens undersø- gelsesskibe har forladt Grønland, og den er væk inden de kommer tilbage om foråret. Hvalros jægerne fra isimiut i 30'erne og 40'erne fortalte, at isen trak sig til- bage mod vest henimod foråret. Hvor tidligt eller sent den begynder at vige fra Vestgrønland svinger fra år til år. De sidste hvalrosjægere om foråret kunne komme så langt mod vest, at de tydeligt kunne se Baffin Islands fjelde, når de endeligt nåede frem til isen. Om foråret følger isstrømmen så Baffin Islands øst- kyst mod syd. Om efteråret sender La- bradorstrømmen en gren ud fra egnene omkring Kap Dyer og Veststrømmen aktiveres igen mod Grønland med sin kulde og is. Både vand- og ismængderne synes at variere fra det ene år til det andet. Sådan ser det ud. Kun nærmere stu- dium kan fortælle os om de faktiske for- hold. 43 [8]