[1] Grønlands Mineralrigdomme af B. Leth Nielsen og K. Secher Ejendomsretten til mineralske råstoffer har spillet en væsentlig rolle ved forhand- lingerne om hjemmestyret. Fra grøn- landsk side har der været fremsat ønske om fuld ejendomsret til den grønlandske undergrund, og med de utilstrækkelige erhvervsmuligheder inden for fangst, fi- skeri m. m. har nogle set en potentiel økonomisk redningsplanke i et kommen- de olieeventyr og en blomstrende mine- drift. Overfor disse ønsker er der set en dansk tilbageholdenhed med helt at af- give ejendomsretten til den grønlandske undergrund. I denne artikel skal baggrunden for forhåbninger vedrørende olie og mine- ralske råstoffer vurderes alene ud fra et geologisk synspunkt, i modsætning til den traditionelle rent økonomiske vurdering. Da der med det nuværende kendskab til de geologiske forhold i Grønland kun er grundlag for en behersket optimisme, skal en alternativ betragtningsmåde in- troduceres, hvorved der istedet for en rent økonomisk linie anlægges en mere råstofpræget betragtning. Lad os først se på, hvad vi konkret kender af potentielle mineralforekom- ster, samt se på den klassiske tankegang vedrørende deres eventuelle udnyttelse. Den grønlandske olieeftersøgning har fået en foreløbig afslutning. Efter to somres boreaktivitet på havbunden ud f or Vestgrønland har olieselskaberne ind- til dato ikke anmodet om tilladelse til fornyet borearbejde i deres koncessions- områder. Alle boringerne har været så- kaldte tørre boringer, og der er ikke umiddelbart grundlag for optimisme med hensyn til olie eller gas fra de pågælden- de områder. Den megen debat om de kommende oliemillioner har således ind- til videre vist sig at være ønsketænkning uden begrundelse i faktiske forhold. I håbet om at bibeholde forventnin- gerne vender man nu fra visse kredse blikket mod de „uanede mineralrigdom- me" på landjorden. De kendte forekom- ster her, af aktuel eller potentiel betyd- ning, er imidlertid få i antal - efter den tradtionelle økonomiske opfattelse. Det drejer sig om følgende: den igangværen- de bly-zink mine „Sorte Engel" ved Måmorilik, jernforekomsten ved Isuka- sia i bunden af Godthåbsfjorden, krom- jernstensforekomsterne ved Fiskenæsset, 44 [2] Angående påstanden om guld- og sølvlejer på Grønland, meddeler styrelsens direktør, at Grønland til sommer vil blive systematisk undersøgt fra ende til anden. uranforekomsten på Kvanefjeld ved Narssaq samt molybdænforekomsten ved Malmbjerg syd for Mesters Vig i Øst- grønland. De nævnte mineralforekomster er fortsat under teknisk og økonomisk vurdering, og der skal derfor ikke her tages stilling til deres endelige værdi. Dog vil det være på sin plads at frem- hæve visse karakteristiske træk for de enkelte forekomster. „Sorte Engel" er en lille forekomst af høj lødighed (d.v.s. med høj koricentraton af metaller). Da investeringerne endnu ikke er betalt af overskuddet, er der heller ikke betalt af- gift (royalty) til den danske stat. Med en begrænset levetid vil det samlede af- kast til Grønland være beskedent i rela- tion til det grønlandske nationalprodukt. Jernforekomsten ved Isukasia har en lø- dighed der svarer til minimum af, hvad der brydes andetsteds i verden. Fore- komsten er stor, men en væsentlig del af den er dækket af indlandsis. Også krom- jernstensforekomsterne ved Fiskenæsset har en relativ lav lødighed. De ligger spredt over et meget stort område, og forholdet mellem indholdet af krom og jern i malmen er dårligt. Uranforekom- sten på Kvanefjeld er stor, men forekom- stens koncentration af uran er mindre end det, man bryder de fleste andre ste- der i verden. Efter mange års arbejde er det endnu ikke lykkedes at finde frem til en endelig kemisk process, der effek- tivt kan udskille uranet fra malmen. Mo- lybdænforekomsten ved Malmbjerg er stor, men lødigheden er lav, og forekom- sten ligger i et højarktisk område på et næs mellem to store gletschere, hvor ad- gangsforholdene er overordentlig van- skelige. Der kunne også nævnes opmuntrende forhold vedrørende disse forekomster, som netop derfor er under fortsat ud- forskning. Hensigten er imidlertid at vise, at de kendte forekomster på hver sin vis alle er marginale, og i bedste fald kun vil kunne udnyttes med et behersket økonomisk overskud. Naturligvis kan der gennem den frem- tidige eftersøgning af økonomisk vigtige mineraler gøres nye gode fund i Grøn- land. Kendskabet til Grønlands geologi er imidlertid tilstrækkeligt stort til, at man antagelig ikke umiddelbart nær jor- dens overflade skal forvente fund sva- rende i antal til mineralforekomsterne hos Grønlands nærmeste nabo, Canada. Det er således usikkert — med den gæl- dende økonomiske opfattelse, at basere en fremtidig grønlandsk økonomi på en 45 [3] Luftfoto af Ivigtut med kryolitminen og de tilhørende bygningsanlæg. Minen, der nu er lukket var i mange år Grenlands eneste udnyttede mineralrigdom. Fot.: G.G.U, ikke dokumenteret tro på rige mineral- forekomster. Traditionelt har man indenfor den økonomiske geologi vurderet hver enkel mineralforekomsts økonomiske bæredyg- tighed. En mineralforekomst har været betragtet som et isoleret fænomen, hvor produktionsomkostningerne af et enkelt 46 mineral, eller grundstof er sat i relation til verdensmarkedsprisen. Blandt andet på baggrund af de senere års stigende be- vidsthed om nødvendigheden af miljøbe- skyttelse og begrænsningen af råstof spild bliver mange mineralforekomster nu gen- stand for en nyvurdering baseret på ud- nyttelse af flere grundstoffer i forekom- [4] sten. Det er vor optimistiske opfattelse, at en sådan vurdering af mange områder i Grønlands undergrund vil kunne føre frem til en bæredygtig, alsidig og lang- varig minedrift. Inden der gives et par grønlandske eksempler herpå, skal baggrunden for- klares nærmere. Når ordet „mineralfore- komst" bruges, skal det forstås således, at der er tale om ansamlinger af grund- stoffer (guld, jern, uran el. lign), som mange gange overstiger den mængde, hvori de samme grundstoffer optræder i de omgivende fjeldformationer. Grund- stofferne er de bestanddele, som opbyg- ger mineralerne, d. v. s. naturlige kemi- ske forbindelser, hvor vores økonomisk vigtige grundstoffer optræder enten som hovedbestanddele - eller som uren- heder. Overvejes udnyttelse af en forekomst, er det oftest det/de hyppigste og/eller værdifuldeste grundstof (fer), som kal- kuleres til en beslutning om brydning (underforstået med økonomisk gevinst). Således er den almindelige situation, at der 5 en økonomisk driftsberegning er et hovedprodukt samt ét eller flere bipro- dukter (jfr. Sorte Engel, hvor zink og bly er hovedprodukter, og bl. a. kobber og sølv er biprodukter). Hovedproduk- tet brydes til en vis grænse, d.v.s. kun den del af malmen, som har over den økono- misk givtige lødighed. Af økonomiske grunde behøver en afsluttet minedrift så- ledes ikke at betyde, at der ikke er mere af det aktuelle råstof — langtfra; det er overvejende bestemt af verdensmarkeds- prisen på det pågældende råstof. Det skal understreges, at der naurligvis ken- des adskillige eksempler på afvigelser Molybdænforekomsten ved Fot: B' L' Nielscn' Malmbjerg syd for Mesters Vig. Centralt i billedet ses bygninger opført i forbindelse med undersøgel- sen af forekomsten. fra den her beskrevne typiske måde at vurdere råstofudnyttelsen på. Ændringen i vurderingen af om en gi- ven forekomst evt. kan udnyttes, for- udsætter et ligeledes ændret syn på mine- driftens samfundsmæssige placering. Det kan blandt andet nævnes, at man skal ind- stille sig på at give høj prioritet til opret- telsen af gode og stabile arbejdspladser, der i så høj grad som muligt er tilpasset det pågældende områdes befolkningsmæs- 47 [5] sige og kulturelle forhold, undgå eller be- grænse råstofspild og miljøødelæggelse samt overveje om tradtionelle forsy- ningsmæssige forhold (import—export) kan nyvurderes. Da udnyttelse af mine- ralske råstoffer oftest er stærkt energi- forbrugende, kan evt. udnyttelse vurde- res i nær sammenhæng med områdets muligheder for energiproduktion. Så- danne overvejelser er allerede i gang i Grønland. Med de nævnte forudsætnin- ger — som kun er de mest iøjnefaldende — skulle der være mulighed for at vurdere en given mineralforekomst på en ander- ledes samfundsorienteret måde. Vi skal nu gøre os klart, at flere grund- stoffer samlet på stedet har interesse; nogle kan bruges i international handel, nogle til selvforsyning på kort og lang sigt. Nogle kan kun udnyttes med tekni- ske avancerede processer, hvorimod an- dre kan udnyttes med få midler og være grundlag for en evt. hjemmeindustri. Nogle kan indføres som erstatninger for hidtil anvendte materialer eller levere kendte materialer via utraditionelle for- arbejdningsmetoder. Fælles for arbejdet med forekomsten skal være, at udnytel- sen skal betragtes som summen af anven- delige råstoffer. Et sådant forslag til at ændre eller udvide opfattelsen af minral- ske råstoffer må nødvedigvis indebære et stærkt engagement fra samfundets side — for at sikre den højeste grad af koordi- nering. Det er vor opfattelse, at øjeblik- kets „marginale forekomster" måske med baggund i nogle af disse forslag kan æn- dres til „mineralrigdomme", som kan føre til samfundsmæssigt bæredygtige in- dustriforetagender. Der skal herefter gives et par eksemp- ler på kendte mineralforekomster på Grønland, som indeholder adskillige grundstoffer med varierende anvendel- sesmuligheder. Det understreges, at de nævnte eksempler kun tjener til at belyse ovennævnte tanker, og som sådan kan fungere som oplæg til nytænkning. Eksempel på et i geologisk henseende mangestrenget miljø er området omkring Narssaq i Sydgrønland. Aktiviteten her har hidtil været fokuseret på to grund- stoffer, uran og zirkonium. Hovedanven- delsen for uran er som brændsel i atom- kraftværker, og zirkonium anvendes in- denfor støbeindustri, metallurgi, kemisk industri m.m. Uranet i Kvanefjeld, be- liggende ca. 8 km fra Narssaq, er løbende genstand for undersøgelser med en ud- nyttelse for øje. Arbejdet i området ud- føres af statsinstitutioner. Ca. 12 km syd- øst for Narssaq findes de store zirkoni- um forekomster „Kringlerne". Et dansk selskab arbejdede med mulighederne for at udnytte forekomsten, indtil koncessio- nen udløb for få år siden. Begge de nævnte mineralforekomster er marginale, men fælles for dem er de- res beliggenhed i en geologisk formation af usædvanlig sammensætning. Som føl- ge heraf er der også muligheder for an- dre typer af mineralproduktion. I områ- det findes således foruden uran og zirko- nium usædvanlig høje indhold af en lang række økonomisk vigtige grundstoffer, bl. a. fluor, zink, niobium, beryllium, lithium, thorium, sjældne jordarters me- taller m.m. Disse grundstoffer er be- standdele af usædvanlige og sjældne mi- neraler. Nogle af disse har allerede givet ophav til ønsker om en lokal smykkein- dustri, som f. eks. det lillarøde beryllium- 48 [6] Udsigten mod syd fra kvanefjeldet. I baggrunden ses Narssaq, som vil blive stærkt berørt af eventuel råstofudnyttelse i området. Fot.: B.L.Nielsen. mineral „Tugtupit". Bjergarternes egen- artede sammensætning gør endvidere en- kelte af dem til potentielle råstofkilder for „industrimineralerne" feldspat og ne- felin, som er vigtige råstoffer i porce- læns- og soda industrier. I området „Johan Dahl Land" nær Indlandsisen, ca. 50 km øst for Narssaq, arbejdes fra forskellig side med mulig- heden for udnyttelse af vandkraft, hvil- ket naturligt kædes sammen med en ener- gikrævende råstofudvinding. Som et andet eksempel på geologiske forekomster indeholdende et bredt spek- trum af anvendelige mineralske råstof- fer, skal der peges på de såkaldte karbo- 49 [7] Arnangarnqup kua syd for Sdr. Strømfjord. Dalen ligger midt i et område med muligheder for udnyttelse af vandkraft og kalkbjergarter. Fol,: K.Sechcr. natitintrusioner. Der kendes tre forekom- ster af denne type i Vestgrønland-, be- liggende i nærheden af henholdsvis Ivig- tut, Sukkertoppen og Sdr. Strømfjord. Blandt de potentielt anvendelige mineral- ske råsoffer fra disse formationer kan nævnes fosfor, niobium, jern, uran, tho- rium, strontium samt sjældne jordarters metaller. Anvendelsesområderne er me- tallurgi, energiforsyning, kunstgødnings- industri m.m. Endelig er der store mæng- der af kalksten, der har udbredt anven- delse inden for bygningsindustri, metal- lurgi, kemisk industri og kunsthåndværk. Kun forekomsten nær Sukkertoppen har været genstand for nøjere undersø- gelser med henblik på udnyttelse af en- 50 kelte af råstofferne. For de to øvrige forekomster gælder, at oplysninger om mængden af de omtalte råstoffer er be- grænsede på nuværende tidspunkt. Fæl- les for de tre forekomster er imidler- tid, at de med den foreslåede vurde- ringsmåde, på længere sigt måske kun- ne give ophav til en integreret udnyttelse. Som ved eksemplet fra Narssaq området er der også i det sidste tilfælde mulighed for etablering af vandkraft. Karbonatit- forekomsten nær Sdr. Strømfjord, er så- ledes placeret meget nær ved et vandre- servoirer, der er udpeget som baggrund for et andet af de mulige vandkraftanlæg i Vestgrønland. Der skal ikke megen fantasi til at se, [8] Grønlands længste sø, Tasersiaq nord for Sukkertoppen Iskappe. Søen kan eventuelt danne baggrund for vandkraftudnyttelse. Fot.: K. Secher. at en udnyttelse af så mange af de oven- nævnte ressourcer som muligt vil give en differentieret, og derfor også mindre sårbar industriel udvikling i området. Det er imidlertid afgørende, at også pro- dukter på den økonomiske „minusside" tages i betragtning, og ikke gennem en isoleret økonomisk vurdering forkastes som urentable spildprodukter. Med an- dre ord: et ønske om hurtig og høj øko- nomisk gevinst bør erstattes af langsig- tet udnyttelse med afdæmpet økonomisk overskud. Gennem det videst mulige inte- grerede system opnås en ønskelig tilbage- holdenhed overfor hurtig udnyttelse af mange af verdens sparsomme „enkelt- ressourcer". Dette sker ved, at en udnyt- telse af visse malme muliggøres alene gennem den integrerede minedrift. Uund- gåelig landskabsforringelse og forure- ning holdes yderligere samlet i modsæt- ning til enkeltminers pletvise forurening og anden negativ indvirkning over et stort landområde. Der er endelig grund til at fremhæve, at systemer af den skitserede art, såfremt det er politisk ønskeligt, måske kan ind- passes i det fremtidige grønlandske by- samfund og økonomiske system på en harmonisk måde. I modsætning hertil vil mindre isolerede miner i et tyndt befolket land ikke danne grundlag for opbygning af f. eks. en social infrastruktur (skoler, sygehuse, m. v.). Minerne bliver ødesta- tioner og mandssamfund i uheldig kon- trast til bymiljøerne andetsteds. 51 [9]