[1] Aussivik Fotos: Anne Bang HL, . ,»,rtix' HUKIUVOK Fotografen Anne Bang viste på sin sene- ste udstilling i København et udvalg af sine bedste grønlandsbilleder. Her brin- ges nogle eksempler fra en fotoserie, Anne Bang tog ved sidste års Aussi- vik, som fandt sted ved Kigssavaussat, der ligger nær Sisimut (Holsteinsborg). Vi har valgt at lade fotografierne led- sage af Aussivik-arrangørernes egne ord, som bl. a. findes på omslaget til dobbelt Lp'en Aussivik 77, udgivet af det grøn- landske pladeselskab ulo. 52 [2] Disse sommerstævner, hvor folk fra alle egne mødes for at samle viden' og for at udveksle meninger og erfaringer, er en genoplivning af en gammel grøn- landsk traditon. Første Aussivik blev afholdt 1976 i Narssaq, og her lykkedes det arrangø- rerne, bl. a. KIA (det daværende Unge grønlænderes Råd) og en lokal ungdoms- organisation, at samle 5—600 unge fra hele kysten for at diskutere deres historie og hvem de egentlig var. 53 [3] Anden Aussivik fandt sted 1977 i Qutdligssat, hvorfra man den 18. juli ud- sendte følgende resolution: Fordi: Vi grønlændere som et selvstændigt folk har levet under arktiske forhold i årtu- sinder, og fordi: Vi gennem udnyttelse af dette vort lands ikke-levende og levende ressourcer, hvil- ket der historisk har givet os både mate- rielle og kulturelle særtræk og styrke som et folk, og fordi: Vi i over 250 år har levet og stadig lever som et undertrykt folk i en koloni, og fordi: Vi i alle disse år under kolonialismen er blevet frataget selvbestemmelsesretten, ansvarsfuldheden og selvstændigheden og på alle måder bliver styret og dikteret politisk og fordi: Vi gennem den altoverskyggende styring fra langt stærkere og magtfulde systemer på det produktions-, opdragelses-, ud- dannelses- og energimæssige og kulturelle liv er blevet stærkt demoraliserede og af- mægtiggjort, og fordi: Staten Danmarks grundlov og andre po- litiske lovbestemmelser trods enig mod- stand og imod grønlandske interesser bli- ver dikteret det grønlandske folk, vil vi hermed gøre opmærksom på, at vi uden tøven ikke kan acceptere og legitimere sådanne grundlæggende forhold i de grønlandske samfund, eftersom vi aldrig selv har udviklet dem til at være gæl- dende i dag. Og fordi: Vor selvbestemmelsesret ikke er blevet tydeligt stadfæstet inden for hjemmesty- rets kommende lovbestemmelser, og fordi: Udenlandske monopolselskabers olie- og mineralkoncessioner — uanset hjemmesty- reordningens indførelse — som aldrig før bringer vort folks kultur og grønlæn- derne som et folk overhovedet i stor fare, og fordi: Vi er af den mening, at et hjemmestyre bør være et indre anliggende, hvor grøn- lænderne selv har ordet, Erklærer og kræver vi hermed, at: 1) Kun det grønlandske folk ejer deres eget land og har råderetten over alle dets ressourcer og rigdomme. 2) Kun det grønlandske folk skal poli- tisk bestemme, hvordan produktionen ud- dannelsen, økonomien og politikken skal udvikles i deres eget land. 3)Samtlige olie- og mineralkoncessio- ner må straks annulleres og påtænkte til- delingsplaner må straks stoppes, idet hen- synet til og forsvaret af naturen og al dens liv er en uadskillelig bestanddel af det grønlandske folks tænkemåde og kultur. Aussivik 77 har besluttet, at hvis oven- nævnte punkter skal føres ud i livet, så må det ske gennem samarbejde med et fælles mål for øje. Inuit Ataqatigiit skal indtil videre ko- ordinere arbejdet, og endvidere ønsket, at der langs kysten oprettes Inuit Ataqa- tigiit med et centralt forbund. Inuit Ataqatigiit (mennesker, som har noget til fælles) er så i mellemtiden gået hen og blevet et parti, men selvom partiet nok stadig vil komme til at stå som ho- vedarrangører af Aussivik 79, der efter planen atter skal finde sted i Qutdligssat, må man gå ud fra, at alle stadig er vel- komne, så man endnu engang kan skrive: „Da vi som et folk har fælles interesser, og da vi som sådan har ensartede vilkår at kæmpe med, skelner vi ikke imellem 54 [4] forskellige politiske opfattelser. Er du medlem af Inuit Ataqatigiit, Siumut, Ata- ssut eller ingen af delene, så kom blot med — du er bare velkommen." 55 [5] „Vi skal ikke mødes i Aussivik for at skændes. Det er meget vigtigere for os, at vi mødes, for at samle viden og for at diskutere og forstå, at der til stadighed sker en undertrykkelse af os." „Vi skal snakke om vores etniske historie. Vi skal undersøge forholdene omkring og prøve at anskueliggøre vores kolonistatus. Vi skal sammenligne forholdene i vort land med forholdene i andre lande." 56 [6] „Vi skal snakke om internationale økonomiske forhold, samfund og eksistens. Og en- delig skal vi drøfte vores fremtidige status, som selvstændig nation." „Vi skal dyrke sport, underholde hinanden, spise sammen, danse, dyrke fritid og have det rart sammen. Vi skal i fællesskab koordinere aktiviteterne og arbejde sammen." 57 [7] „Vore forfædre, som befolkede vort land, formede vores livsfom, talte vort sprog grundlagde vor etnicitet, samledes om sommeren i hobetal på steder, som de kald- te sommer-samlings-steder. De samledes for at nyde stedernes naturskønhed, for at samle vinterforråd, for at møde mennesker, for at være sammen, for at finde ægte- fælle, for at drøfte fællesinteresser, for at samle og udveksle historier og fortællin- ger, for at kappes, for at danse og på anden måde at udveksle produkter såsom ejendele, nyttegenstande, redskaber, fangstredskaber, tøj, husflid osv. De samledes på udvalgte steder, hvor naturen og menneskene giver hinanden de bedst mulige betingelser." 58 [8]