[1] Hver 4. grønlænder arbejdsløs om 10 år Pressemeddelelse Hvis ikke et stort antal af dejobs i Grøn- land, der nu udføres af danske overtages af grønlændere, og hvis ikke efterspørgs- len efter arbejdskraft vokser med 15—20 pct, så vil hver 4. grønlænder om en halv snes år være arbejdsløs, hævder en ar- bejdsgruppe i Ministeriet for Grønland. Arbejdsgruppen består bl. a. af repræ- sentanter fra Arbejds- og Socialdirekto- ratet, Erhvervsuddannelsen, Skoledirek- tøren samt Ministeriet for Grønland og vicedirektør H.Ølgaard, Grønlands Tek- niske Organisation er formand. Den grønlandske arbejdsstyrke vil vokse stærkt i de kommende år, fordi de store fødselsårgange fra midten af 1950- erne til midten af 1960'erne nu melder sig på arbejdsmarkedet. Som følge af en vækst i aldersgruppen 18-59 år vil den grønlandske arbejdsstyrke derfor fra 1975-85 vokse med 50 pct. svarende til 7.500 personer, hvis der ikke sker nogen f rå vandring fra Grønland af grønlænde- re. I det næste tiår vil væksten blive no- get mindre, nemlig ca. 3.600, hvilket hæn- ger sammen med det drastiske fald, der skete i fødselstallet omkring 1970. Fød- selstallet blev i løbet af få år halveret. Den stærke vækst i den grønlandske arbejdsstyrke, hvoraf en voksende del vil have en eller anden form for uddannelse, skulle skabe mulighed for, at der kan ta- Fot.: Mogens S. Koch. ges nogle store skridt hen imod det gamle mål: at gøre Grønland selvforsy- nende med arbejdskraft, l hvert fald skulle det ikke længere være nødvendigt at give særlige økonomiske fordele (bl. a. i form af grønlandsbonus) for at få tilstrækkelig med arbejdskraft til Grøn- land. Foruden de midler, der herved fri- gøres til andre formål i Grønland, vil ombytningen af dansk med grønlandsk arbejdskraft utvivlsomt have betydelige psykologiske virkninger. Arbejdsgruppen nævner de forslag, der er fremkommet om regulering af tilvandring af arbejds- 59 [2] Fot.: Mogens S. Koch. kraft til Grønland og påpeger desuden, at det kan blive nødvendigt med en sty- ring af tilgangen til de enkelte uddannel- ser afpasset efter samfundets behov. Medens der skulle være ret gode mu- ligheder for den uddannede grønlandske 60 arbejdskraft, er beskæftigelsesudsigterne ret mørke for den ikke-faglærte arbejds- kraft. Ganske vist behøver den økonomi- ske ekspansion ikke være så stor i det kommende tiår som i det foregående, for at der kan skabes tilstrækkeligt af nye beskæftigelsesmuligheder. Der er imid- lertid den store forskel mellem de to pe- rioder, at der i den første skete en stærk vækst i efterspørgselen efter arbejds- kraft takket være voksende bevillinger fra staten, medens man efter de senere års politik må regne med at bevillingerne ikke vil blive forøget i de kommende år. Ekspansionen må derfor først og frem- mest ske inden for fremstillingsvirksom- hed. Det har ikke været arbejdsgruppens opgave at analysere muligheder og stille forslag om foranstaltninger til fremme af erhvervsudvklingen, men arbejdsgrup- pen peger dog på, at man må se i øjnene, at disse opgaver ikke vil blive løst, med mindre man sikrer det fornødne perso- nale til arbejdsmarkedskontorerne, Er- hvervsuddannelsen og Erhvervsudvik- lingsrådet. Det vil kræve en betydelig indsats at løse problemerne. Arbejdsgruppen har beregnet væksten i den grønlandske arbejdsstyrke i de en- kelte kommuner (fordelt på byer og byg- der) på grundlag af forudsætninger og metoder, der er omtalt i en særlig rap- port. I første omgang udsendes denne rapport og rapporter for kommunerne Nanortalik, Julianehåb, Narssaq og Fre- derikshåb. Rapporter for de øvrige kom- muner samt en rapport om udviklingen i Grønland som helhed følger senere. Ministeriet for Grønland, den 25. januar 1979. [3]