[1] Internationalt Børneår 1979 Børneåret markerer 20-års dagen for FN's Erklæring om Barnets Rettigheder. I erklæringen hedder det, at alle børn har ret til social tryghed, tilstrækkelig og ernæ- ringsrigtig mad, bolig, fritidsbeskæftigelse, sundhedspleje. Fri undervisning og beskyt- telse mod mishandling og udnyttelse. Særlig omsorg og behandling, hvis de er fysisk eller psykisk handicappede. Den første hjælp i nødsituationer. Beskyttelse mod på- virkning, som kan skabe fordomme, og endelig at børn skal opdrages i en ånd af forståelse og tolerance. Med dette temanummer håber vi i redaktionen at øge kendskabet til børnenes vilkår i det moderne grønlandske samfund. / anledning af Det internationale Børneår udsender KGH et nyt frimærke, tegnet af Jens Rosing. Mærket udkommer den 18. oktober 65 [2] Gideon Jercmiasscn Gerda Petritssen Maline Jamissen Ane Olsen Fot.: Kristian Olsen. På de følgende sider fortæller en gruppe elever fra Den grønlandske Kostskole »Ellekilde« på redaktionens opfordring om deres syn på børneåret og de unge grønlænderes situation. Et af opdragelsesproble- merne i Grønland Vores forældre blev opdraget til at leve som fangere, men de unge i dag opdra- ges til at være arbejdere i moderne og fremmed europæisk stil. Det har blandt andet medført et kultursammenstød mel- lem den ældre og den yngre generation. Dette sammenstød har medført store problemer i det grønlandske samfund. I en fangerfamilie i Grønland bliver børnene opdraget som fangere og fan- gerhustruer, men når de går i skole, bli- ver de opdraget til at leve på en euro- pæisk måde. Problemet ved det er, at børnene får en rodet og besværlig opdragelse, som kan medføre en ødelæggelse af barnets fremtid. Og det er blandt andet det, man bør diskutere i børneåret. Fot.: Knud Udbye. 66 [3] Jonna Stephensen Jakob Mathiassen Ella Davidsen Mads Kronvold Fot.: Kristian Olsen. Børnehave og skole Børnene kan komme i børnehave fra de er to år. Og de kan begynde i skolen, når de er 6 år. De går så i børnehaveklasse i et år, men der lærer de ikke regning og dansk. Den første dag går de i skole med deres forældre. Så snakker de med skole- inspektøren om hvor gammelt barnet er, om hvornår han eller hun er født, hvil- ken klasse det skal gå i og hvilken tid det skal møde den første dag. Barnet bliver meget glad, når det skal begynde at gå i skole. Det får mange klassekammerater, som det kan lege med. Og det gør mange børn sunde. Når sko- letiden er forbi, snakker nogle med en skolekammerat om at tage med hjem og lege, uden at de siger det til deres foræl- dre. Men nogle af børnene er meget dyg- tige. De går først hjem med deres skole- taske og siger til forældrene, at de skal lege med en klassekammerat. Når barnet kommer i 3. klasse, kan det rejse til Danmark og gå i skole et år Fot.: AnncBang. for at lære dansk, hvis forældrene vil have, at det skal lære noget. Men mange forældre vil ikke have, at barnet skal rejse fra dem, for det kan godt være, at barnet kan glemme, hvordan det var, da det boede hos sine forældre. 67 [4] Grethe Lyberth Elisabeth Knudsen Naja Lyberth Paninguaq Lcnncrt Fot.: Kristian Olsen, Børn og unge i fritiden Unge og børn i Grønland er allesammen præget af den hurtige udvikling, hvilket har medført en forvirret opvækst, som man må råde bod på ved at give børnene en indholdsrig tilværelse i fritiden. Altså må det grønlandske samfund gi- ve flere fritidsaktiviteter, i stedet for at de unge kommer ind i kriminalitet, spiri- tus og lediggang. Derfor synes jeg, at man for de unge burde lave flere fritids- klubber og sportsklubber. Det ville være godt med nogle flere haller i Grønland, så børnene og ung- dommen kunne trænes op til måske at deltage i international sport. Det vil des- uden også betyde meget for den daglige fritidsbeskæftigelse og den fysiske sund- hed. Barnet har ret til leg og fritid Man kunne lave klubber, hvor børn og unge kunne lære noget om det gamle Grønland, de gamle fangstmetoder, lege, dans osv. Dette ville hjælpe på unge og børns forståelse af det gamle Grønland, og det ville gøre afstanden mellem de gamle mennesker i Grønland og de unge, som er stærkt præget af den vestlige kul- tur, mindre. Samtidig vil den gamle grøn- landske kultur ikke uddø, og man vil kunne bygge et nyt samfund, der kan bygge på det bedste i vores gamle kultur og den vestlige. Det ville være en god ting, hvis man havde svømmehaller i Grønland. Der er så meget arbejde på havet, så det ville være godt, hvis man kunne svømme. Svømning er en sund og dejlig sport, som 68 [5] er let at lære, når man er barn, men efter- hånden, som man vokser bliver det svæ- rere at lære. Man kunne eventuelt lave teater for børn og unge. Måske som Tugaq Tea- tret, der spiller gamle grønlandske sagn og fortællinger. Der kunne børn og unge også lære noget om det gamle Grønland. Et børneteater ville også være sjovt for børnene. Et teater hvor børnene selv spillede nogle skuespil. De ville være me- get sammen, og de ville komme ind på hinanden. Barnet skal vokse op under frie og gode forhold Barnet har brug for kærlighed og tryghed Fot.: Mogens S. Koch. 69 [6] -Sr Fot.: Keld Hansen. Børn fra bygder i I skolen er der mange problemer med børnene. Man kan ikke rigtig få kontakt med dem, fordi de fleste lærere er dan- ske. Et skolebarn og en dansk lærer kan ikke forstå hinanden. Nogle børn må alle- rede fra 7-års alderen rejse hjemmefra for at gå i skole, og på den måde går kontakten mellem forældre og børn i stykker. Barnet bliver så mere forvirret og usikker på sig selv. Han/hun kan så ikke rigtigt følge så godt med, som de andre børn, der bor i byen, fordi de læn- ges hjem. De har allerede problemer, som de ikke selv kan gøre for. 70 [7] Kollegie-børnene Mange elever fra bygderne må rejse fra hjemmet på grund af skolegang. De for- lader hjemmet i 13-14 års alderen for at fortsætte skolen. Det kan de nemlig ikke gøre i deres bygd. Så må de flytte på kol- legier eller skolehjem, hvor de må være 2-3 år for at kunne gå videre til HF el- ler noget andet. Nogle kollegier har for små værelser til eleverne, og dagligstuerne er også for små. Men man kan ikke gøre noget ved det i løbet af skoleåret, for eleverne bru- ger dem jo hele tiden. De fleste børn fra bygderne kan ikke lide at bo og gå i skole i byen, og derfor sker der brud på reglementerne. Mange har hjemve og drikker spiritus i smug eller flygter fra kollegierne om natten efter sengetid ind til byen, hvor de har venner. I nogle kollegier har man mange fri- tidsmuligheder, f. ex. bordtennis. Kolle- gierne har også klubber, hvor kun kolle- giebørn må komme. I week-end'erne skal man selvfølgelig more sig. Man danser i kollegiernes kan- tiner og inviterer unge fra byen. Regler er der også, men de er ikke så strenge som på kostskolerne her i Dan- mark. Mange har kontakt med foræl- drene gennem breve eller telefon, og så kan forældrene sende lommepenge, tøj- penge o.m.a. Når de har sommerferie, rejser de hjem til bygderne og bliver der i som- merferien. De fleste kan bare ikke finde sig til rette i familien og mellem kamme- raterne, fordi de er blevet vant til en an- den måde at leve på. Fot.: Mogens S. Koch. 71 [8] Børn og spiritus Det er os det går ud over De fleste mennesker ved, at spiritus er et problem i Grønland. Det er tit sådan, at en familie får løn og bruger det hele til spiritus uden at tænke på deres børn, som har det elen- digt. Børnene får resten af pengene til at købe slik eller andet for, i stedet for at de kunne få ordentlig mad. Forældrene drikker og morer sig uden at tænke på deres børn. Og børnene pas- ser så sig selv og går bare rundt og leger. Forældrene tænker heller ikke på at købe møbler eller tøj til børnene. De tænker kun på spiritus. De tænker heller ikke på deres børn, som går i skole i en anden by, og de sender ikke penge til dem. Forældrene morer sig derhjemme, og deres børn leger udenfor og tør ikke komme ind og vise sig for de gamle. Når børnene be'r om mad, siger forældrene bare, at de ikke har noget, og at de ikke har flere penge til at købe mad for. Når børnene så ikke får mad, går de måske ud og tigger om det. De lærer så også meget hurtigt at snuppe mad eller slik i butikkerne, og derfor kommer de let ind i kriminalitet. Børnene har det skidt, men de vil ikke røbe deres forældre. De bliver generte, fordi andre har det bedre og har finere tøj end de selv har. Når børnene kommer hjem, er foræl- drene berusede og begynder måske at slås. Så bliver børnene bange og begyn- der at græde eller render deres vej, selv- om det er aften. Børnene har tit beskidt og slidt tøj, og mange bliver sendt til børnehjemmet eller opdragelseshjemmet, fordi deres forældre ikke kan passe dem. 72 Fot.: KnudUdbye. Men mange forældre kommer til at fortryde det. Er det sådan vi er? Skal vi blive ved med at ødelægge vo- res eget fødested? [9] Barnet skal altid hjælpes først Gør noget ved det Synes I ikke, det er forkert, hvad I har gjort? Andre børn i 10-15 års alderen begyn- der at drikke spiritus og holder op med at gå i skole fra 7. klasse. Spiritus er i dag Grønlands største pro- blem. Det går ud over børnenes opdragelse, og det bør diskuteres på højeste plan, og der skal gøres noget ved det, så børnene kan få rimelige levevilkår for fremtiden. Og det bedste tidspunkt må være i år, fordi det er børneår, hjemmestyre i Grønland og nye spiritusrestriktioner. Man kunne foreslå, at det kunne blive et debatforslag til det nye Landsting og til befolkningen: Børn, opdragelse og spiritus. Lav et hus til de truede børn Tænk på de stakkels børn, som kun får mad en gang om dagen. I tænker kun på jer selv. Men det er ikke kun jer der lever, det er også jeres børn der lever, og I har selv skabt dem. Man bør gøre noget for de børn. Man kan bygge huse, hvor børnene kan gå hen om natten, eller om dagen, så så de ikke behøver at sulte. Der skal være en pædagog til at passe dem hele natten og om dagen, så de også kan få hjælp med lektierne. Pædagogerne skal kunne forstå børnenes problemer og hjælpe dem med deres problemer der- hjemme. På den måde kan man undgå, at børn af drankere løber rundt om nat- ten uden hjælp. Børnene vil få mulighed for at møde veludhvilede i skolen, og de vil få nogenlunde samme chancer som de andre for at gennemføre en uddannelse. 73 [10]