[1] Det ændrede samfund og børnenes situation af Robert Petersen »Det ændrede sarafund og børnenes situation« holdt Robert Petersen som foredrag på social- pædagogiske møder i Grønland sommeren 1971, og ved årsskiftet 1971/72 blev det udsendt dobbeltsproget af Det grønlandske Forlag, Landsbiblioteket og Arbejds- og socialdirektoratet i Grønland. Denne tryksag er nu udsolgt og meget efterspurgt, hvorfor vi i redaktionen har fundet del helt naturligt at genoptrykke den danske version i dette temanummer. Nanortalik 1894. Hovedparten af, hvad der er skrevet om børneopdragelse i Grønland i gamle da- ge, findes i Kirsten Glarborgs lille bog om børn og børneopdragelse i Grønland1. Sådanne iagttagelser siger faktisk meget lidt om, hvordan børns udvikling fore- går, men indeholder dog ofte en forbav- selse over, at de meget frit opdragne © Arktisk Institut. børn ofte bliver til hjælpsomme voksne, der forsørger deres forældre, og på mange måder frivilligt hjælper boplads- fæller med forskellige arbejdsopgaver der kræver en større indsats, end et hus- hold kan klare alene. Sådanne overraskelser kunne måske undgås, hvis man ikke i den grad nøjedes 75 [2] Fot.: KnudUdbye. med at omtale forældrenes forhold til de små børn, men også omtalte familielivet og dets krav til de større børn. Med en stærk arbejdsdeling imellem kønnene i det gamle grønlandske sam- fund kan det virke lidt overraskende, at denne skillelinie faktisk ikke er gennem- ført i alle aldre. Skillelinien ligger sna- rere mellem de voksne mænd på den ene side og resten af familien på den anden side. Ganske vist begynder drengene med at øve sig i kajak i ret tidlig alder, men det medfører ikke, at de holdes væk fra småærinder, som i mange tilfælde regnes for kvindearbejde, såsom vandhentning, hjælp til fangere i form af at bringe de- res sager ned og op ved afrejse og hjem- rejse, pasning af mindre søskene, selv om denne del i mange tilfælde må karakteri- seres som leg. Det sidste er sikkert af stor betydning dels fordi både drenge og piger derved lærte de første trin imod hjælpsomhed og hensynsfuldhed mod andre. En an- den side var nok af lige så stor betyd- ning, nemlig den, at de større børn lærte de mindre, hvordan de skulle opføre sig, hvad de skulle og burde vide o.s.v. Der kunne være meget direkte afstraffelser i forbindelse med denne børnepasning, og det var en form for opdragelse, der vel kun sjældent belastede forholdet mellem forældre og børnene. Om det skulle be- tyde, at det var lettere at modtage en 76 [3] irettesættelse fra et andet barn, ved jeg ikke; men her synes lederforhold at spille en rolle, sorn i første omgang skyldes aldersforskellen og forskel i erfarin- gerne, noget, der af sig selv kunne ud- viskes med årene, uden at det tilsynela- dende gik ud over respekten for de ældre, d.v.s. personer, der var ældre end en selv. Børnektilttir Vi er derved kommet ind på noget me- get interessant, nemlig børnekultur: for- midling af normerne og „kundskaberne" børnene imellem, i mange tilfælde med en livsholdning og med kundskaber der kun cirkulerer børnene imellem, og i nogle tilfælde endda kun de lokale børn imellem, Jeg vil tro, at meget af den slags var levende endnu i min barndom. Jeg kan huske, at vi havde bestemte „spøgelser", som vist nok kun vi i min flok kendte, f. eks. „snespurvens beskytterånd" — som holdt til i en bestemt klipperevne, der var dyb og mørk — og som nogle af mine æl- dre kammerater holdt bestemt på at have set, uden at det nogensinde lykkedes mig at se den, selv om jeg også mange gange har set ind i denne revne. Når en af de større børn „så" den, flygtede vi ned ad en fjeldside, som var ret stejl. De største børn kom hurtigt bort fra den, mens de mindste ikke kunne klatre ned så hurtigt og brast i gråd. Det var os, de mellem- store børn, der måtte hjælpe dem og redde dem fra den „ånd", som vi iøvrigt ikke vidste, noget om, ikke engang om den var slem. Nogle af de større børn lærte også, hvordan vi skulle tage vare på os selv, hvis vi skulle røre ved grav- gods eller en „forgjort genstand", og lærte os en slags trylleformular, der skulle mane faren bort, eller også hvad vi skulle gøre, hvis vi mødte en isbjørn. Når jeg nu nævner disse eksempler, skyldes det, at jeg siden min barndoms kreds af kam- merater opløstes, ikke har hørt om så- danne ting som konkrete farer, og jeg tror, at det for så vidt er en tradition, der lever i bestemte aldersgupper, noget, som ligger lagvis sådan, at børnene udvi- der deres horisont, som efterhånden bli- ver lige som de voksnes. Om børn i gamle dage voksede fra den slags tro, eller om de fortsat troede på dem, men således, at disse med tiden mistede deres betydning i menneskets liv, skal jeg ikke kunne sige noget om. Men det er klart, at de danner en slags indføring i den verden, man skal leve i, i de farer, som man skal prøve at iagttage, og i hvordan man skal prøve at undgå dem. De bidrog også til at vække børnenes hensyn over for de mindre og svagere, som man måtte prøve at redde fra mere eller mindre indbildte farer. Ad de forskellige kanaler blev børnene lært op til for det første at tage vare på sig selv, og dernæst til at være hjælpsom- me. Det er to ting, der egentlig forenes meget godt: de to faktorer, at grønlandsk arbejde og beskæftigelse i gamle dage oftest var individuel beskæftigelse, mens nydelsen af resultaterne ofte skete i fæl- lesskab. Børnene var således opdraget til nyttige samfundsmedlemmer, der ofte var parat til at hjælpe andre med tradi- tionelle sager, mad, umiakbetrækning ol. Børn uden forsørgere Sådan kan man karakterisere disse for- hold i almindelighed, men når det drejer sig om børn uden forsørgere, forældreløse 77 [4] eller med stedmor eller stedfar, var deres forhold ikke så ligetil. Der er adskillige beretninger om børn, der som plejebørn hos en familie, der i forvejen havde børn, ikke fik nogen egentlig opdragelse, ikke lærte de voksnes beskæftigelse, blev de sidste, der fik nyt tøj, eller fik de andre børns aflagte tøj, og helt op i deres ung- dom kunne være uheldigt stillet i deres ønsker om at vælge en ægtefælle. Det danner dog et broget billede, sandsynligvis fordi det er et emne, hvor det er meget vanskeligt at få objektive oplysninger. Forholdet mellem plejefor- ældre og plejebørn kan minde en del om myndighedernes og tilflytternes fra ned- lagte bosteder. Af plejeforældrene hører man, hvordan de havde opdraget og op- fostret barnet, og hvor utaknemmeligt det forlod dem, da de blev gamle og fik svært ved at forsørge sig selv. Af tidli- gere plejebørn hører man, hvor slemt de havde det som plejebørn. Et sådant eksempel havde man i Ero, en forældreløs dreng fra tTnartoK-fjor- den. Fortælleren Ungåralak har nedskre- vet Eros erindringer, da denne som en gammel mand ville fortælle, hvad han havde på hjerte, da han nu ikke vidste, hvor lang tid han havde tilbage at leve i. Det lød sådan set nærmest som en slags bekendelse, og det er måske grunden til, at Ungåralak, der ellers måtte vide noget om, hvad der fortaltes om Ero, tilsyne- ladende havde accepteret hans egen ver- sion, og indsendt den til Atuagagdliutit. Ifølge denne version begyndte Eros vanskeligheder, da hans far døde. Da lærte han sulten at kende; men da hans mor døde, fik han en plejemor, som kun ville udnytte ham, ikke ville give ham nok at spise, talte hårdt til ham, og gav ham tæsk. Det blev efterhånden så meget, at han en dag rev sin salmebog i stykker og besluttede sig til at blive åndemaner, selv om han var kristen. Han var inde i en åndemanerhule et par gange, og begynd- te at gnide sten mod sten, som man skulle, men når han syntes, at hulens ind- gang indsnævredes, blev han bange og flygtede ud af hulen. Han så nogle un- derlige ting, en gravlagt, der var ude af graven, en fjeldgænger o.s.v. uden at det lykkedes ham at få nogen af dem til hjæl- peånd. Han fik en kajak i en ret høj al- der, men nåede ikke at lære at bruge den til fangst, kun til fiskeri. Da Ungåralak tog ham med, havde han i hele fangst- sæsonen fanget een klapmyds, og Ungå- ralak tog ham da med også for at vej- lede ham og få ham til at tørre de fisk, han fangede, til vinteren2. Dette billede af en uforskyldt uheldig ung mand, — han var iøvrigt en gammel mand i Ungåralaks tid, - er meget svært at genkende i en anden version, der fand- tes i K'aKortup avisia i 1954. Der havde Jonas Karlsen fra Igdlorpait en række fortællinger om tildragelser fra det for- rige århundrede, og havde en række hi- storier om den samme Ero. Det var ikke Eros egen version, men bopladsfællernes, og det billede de giver af personen Ero, hænger bedre sammen, og er således mere troværdigt. Efter denne version var Ero en doven dreng, der ikke ville ind- ordne sig under forholdene. Han havde ikke noget imod at få nogle fordele, und- tagen når man skulle anstrenge sig for at få fat i dem. Han blev tidligt forældre- løs, og en enke tog ham til sig. Hun hav- de ikke meget at rutte med, og ville have 78 [5] Angmagssalik 1906 © Arktisk Institut. Ero til at hjælpe sig med forskelligt. Ero ville ikke hjælpe hende, han ville til gen- gæld aldrig holde op med at spise; når hun bad ham hente vand, vandrede han rundt uden at gøre nytte. Til sidst blev hun vred og gav ham en endefuld. Der- efter ville Ero være åndemaner, men så snart han opdagede, at der var stillet ret store krav, opgav han det. Hans ældre bror prøvede også at opdrage ham og tale ham til flid; men det endte med, at de to brødre kom op at slås. Nu syntes Ero, at det var ved at blive for broget, og en eftermiddag besluttede han at blive fjeldgænger, og gik straks op i fjeldene. Nogle timer senere, da han var mellem fjeldene, gik det op for ham, at han hav- de glemt, at det blev mørkt om natten. Han blev bange for at tilbringe en nat på fjeldet og gik så til den nærmeste bo- plads, som tog imod ham, dog uden be- gejstring. Senere blev han plejesøn hos en storfanger, men heller ikke der lærte han at ro i kajak og fange sæl3. Denne karakteristik, der er en hel del mere de- taljeret end refereret her, giver et bille- de af en ung mand, der ikke lærte at blive et nyttigt samfundsmedlem, fordi han skyede anstrengelser, og i stedet prø- vede han at finde andre løsninger på sine problemer, men heller ikke disse var lette, der hørte anstrengelser og ubehagelighe- der til dem, og derfor opgav han dem også. — De to billeder af den samme per- som gør det vanskeligt at regne med ob- jektive beskrivelser af de dårligst stilledes kår, og der var jo noget om, at han ikke havde en rar skæbne, men på den anden side måtte han vel have en stor del af ansvaret for, at intet lykkedes for ham. Gensidig hjælp Forskellen mellem de to historier vi- ser lidt af de idealer, som man i alminde- lighed holdt, måske i nogle tilfælde tvun- get af den hårde virkelighed. Således skulle børnene gøre nytte, dels som led i deres udvikling, dels for at lære at tage hensyn til hinanden, og på frivillig basis være hjælpsomme mod hinanden på tra- ditionelle områder. Denne side af sagen er for så vidt ikke så ligetil, idet en del af den gensidige hjælp er betinget af en 79 [6] række ydre forhold, f. eks. boligfælles- skab, naboskab, slægtskab, venskab o. a., og en opløsning af en eller flere af så- danne forhold kan medvirke til opløsning af den gensidige hjælp, også i det tilfælde hvor den gensidige hjælp synes at være til fordel for begge parter, eller sagt mere direkte, hvor opløsningen af den gensidige hjælp var til skade for begge parter4. Der var i opdraggelsen en vis hensynta- gen til den interesse, som barnet i det tra- ditionelle samfund udviste for det, det skulle i gang med. F. eks. var det i kajak- øvelserne en slags prøve, når barnet skulle til at lære kajakvending, at man ved den første kæntring lod nogle sekun- der gå, inden man hjalp barnet på ret køl igen. De, der tog denne forsinkelse roligt, fortsatte øvelserne med kajakven- ding mens de, der ved denne forsinkelse blev forskrækket og reagerede paniksla- gent, opgav den videre øvelse men i ste- det øvede sig i, hvordan de i alle situati- oner skulle undgå at kæntre, og fik en meget bedre balance end dem, der fik lært kajakvending. I Ungåralaks beskri- velse af, hvordan de unge skulle lære ka- Fot.: Jette Bang. © Arktisk Institut. 80 [7] Thule 1909. Fot.:Th. N. Krabbe. jakkunsten, er det ligeledes klart, at man tog stærke hensyn til de unges iver og lyst5. Desværre er det ikke så ligetil at sige noget om pigernes opdragelse på det punkt, men i alt fald har piger og drenge ofte måtte gøre de samme slags småæ- rinder, og hjalp til på samme måde ved aktiviteter, der krævede indsats fra hele familien, således ved husbygning, ang- magssatfiskeri og tørring, ved rejser o. 1. — Alle disse aktiviteter, hvor store børn skulle deltage, vil man ofte i dag betegne om „udnyttelse" af børnene, men det er for så vidt klart, at det var en del af børnenes opdragelse, og der lærte bør- nene dels de færdigheder, der var for- bundet med udøvelsen dels den holdning, der fik dem til at indrette deres adfærd efter samfundets normer6. Ingen forpligtelser Skal man se på barnets udvikling un- der alle disse forhold, må man indrøm- me, at det til en vis grad nok var afhæn- gig af, hvem og hvor mange bopladsfæl- lerne var, og hvor mange af disse der var børn. Vi må erindre, at der tidligere var stor børnedødelighed, og at der der- for var relativt få børn i forhold til nu- tiden. Derfor kendte alle børn hinanden, ikke blot ved den samme boplads, men også ved de forskellige sommerlejre, som kunne opstå i en bopladsgruppe d.v.s. en egns børn kendte ikke blot alle egnens børn, men også alle de voksne, og til trods for at den interessemæssige forde- ling også falder ind som aldersmæssig fordeling, kan man ikke betegne forhol- det mellem vokne og børn som fremmed- forhold. Et af de midler, man brugte i 81 [8] dette tilfælde, var opførsel over for et barn, der var navngivet efter en afdød, og var genstand for den opmærksomhed, som den afdøde ville have haft, om han/ hun levede. Jeg skal ikke komme nær- mere ind på problematikken omkring navnesjælen, men blot påpege, at disse skikke i forbindelse med navnet i Grøn- land i alt fald i min barndom faktisk var noget, man „legede", selv om man holdt strengt på spillets regler. Barnet kaldte den afdødes nærmeste slægtninge med de betegnelser, som den afdøde ville have brugt, fik gaver, som den afdøde ville have modtaget o. s. v., men der skete ingen identifikation, barnet var ikke den afdøde, det kaldtes bare som den afdøde, men man var helt på det rene med, at det var en anden person, den afdødes navne- fælle. Men dette forhold er også en slags bindeled mellem enkelte voksne og de en- kelte børn. Dette forhold kunne så fort- sættes gennem mange år. Der er ingen tvivl om, at sådanne po- sitive kontakter mellem voksne og børn gav børnene en masse påvirkninger og indblik i samspillet mellem de voksne indbyrdes.Og de voksens verden — deres kundskaber m. m. — blev ad sådanne ka- naler bragt til børnenes kundskab, også fordi barnet og den unge mand havde en række „forpligtelser" over for den afdødes nærmeste familie. Derved fik man leget de voksens forpligtelser og gensidige opmærksomhed ind i børnenes verden. Måske er det i virkeligheden for- kert at tale om „forpligtelser" i det hele taget inden for det eskimoiske samfund, derimod kan man godt tale om de andres forventninger om, at den enkelte frivil- ligt ville gøre, hvad man normalt gør i 82 lignende situationer. Derved er vi inde på noget, som faktisk er meget væsent- ligt i samfundet, nemlig at man principi- elt ikke var forpligtet til noget som helst, men man gjorde, hvad man skulle gøre, fordi det var ventet af de øvrige, og i mange tilfælde, fordi man kunne lide det, eller også fordi det var forbundet med anerkendelse at gøre det. Det var ingen undladelsessynder, derimod ville aner- kendelsen udeblive ved forsømmelse. Bedsleforældre og børn En anden ting, der må nævnes i forbin- delsen mellem de voksne og børnene, er nok forholdet mellem bedsteforældre og børnene. De står ofte meget nær hinan- den, og når bedsteforældrene havde et hus for sig selv, fik de hyppigt besøg af deres børnebørn. I mange tilfælde kunne bedsteforældrene have et eller et par af deres børnebørn boende hos sig, og det kunne være så store børn, at de måtte udføre småærinder for dem; hente vand, gå i butikken for dem o.s.v. I mange til- fælde var barnet fra en større søskende- flok. Det flyttede over til bedsteforæl- drene, dels af hensyn til manglende plads hjemme, dels ud fra sin hang til bedste- forældrene. Det er ikke altid, at et barn i en sådan situation let kunne få tøj, men det ville være ensidigt at betegne et så- dant forhold som udnyttelse fordi små- ærinder jo altid har et dobbelt formål, dels at barnet hjælper til, og dels at det lærer færdigheder og ansvar over for andre. Især i Østgrønland kunne bør- nenes tøj eller mangel på samme selv i køligt vejr få både danske og vestgrøn- lændere til at reagere, og tale om mis- handling eller noget lignende, men det er [9] gjort mere eller mindre bevidst, fordi forældrene var klar over, at især drenge opdrages til et liv under barske vilkår: „De hærdes ved det", siger man. Ansvar Ved det brogede billede, der er manet frem her, er det vel også værd at be- mærke, at fælles bolig og fangergenerati- onens forsørgeraktivitet over for de gamle ofte er udtrykt som taknemmelig- hedsgæld : „De har forsørget os i vor barndom, de har lært os de nødvendige færdigheder, og nu, da de ikke kan klare sig så godt mere, er det kun naturligt, at vi forsørger dem". Men denne følelse af ansvar er ikke alene rettet mod foræl- dre men også ellers uforsørgede slægtnin- Fot.: Knud Udbyt. ge. Der er ganske vist til en vis grad en slags handelsforhold mellem de uforsør- gede og familer med forsørger, idet der var forskellige forhold af betydning — den almindelige uddeling, som man hø- rer så meget om i de grønlandske sam- fund, drejer sig strengt taget kun om madvarer, men andre sager, såsom skind og sælspæk blev ikke uddelt på samme måde, men de kunne erhverves enten ved, at de uforsøgede tog del i fangst- rejser som hjælpere, og derved fik deres parter, dels ved, at de kunne udføre for- skellige former for arbejde og fik disse arbejder betalt med naturalier. En ufor- sørget familie var tidligere ofte en enke med børn, eller et gammelt barnløst ægtepar eller lignende. De holdt ofte til 83 [10] ved deres slægtninge, som de så ofte hjalp med forskellige ting, og blev hjul- pet af dem på forskellig vis. Ved sådanne forhold kunne en enke med børn indgå i den nærmeste families arbejdsdeling, og således komme inden for dens økonomi- ske enhed. Til gengæld var børn uden for ægteskab ret sjældne i Grønland tid- ligere, cl.v.s. de fleste børn voksede op under familieforhold, ofte med begge forældre og bedsteforældrene inden for den nærmeste kreds. Idealer Uden egentlig forløbsbeskrivelse er det vanskeligt at tale om børnenes ud- vikling i almindelighed, men vi kan nok alligevel sige noget om det ved at prøve at sammenfatte de enkelte handlinger, vi kan se under de idealer, som samfundet opfostrede børnene til . Som de to unge amerikansk-canadiske videnskabsmænd, Wintrob og Sindeli be- skrev de unge creeindianeres forhold i Nordcanada, og karakteriserede den al- mindelige opdragelse som en opdragelse til gensidig hjælp og til fangstøkonomisk deltagelse7, således kan vi karakterisere opdragelsesidealer i det gamle Grønland, d.v.s. nok lige op til de seneste tider, og for mange børns vedkommende er det nok gængs den dag i dag. Foruden den- ne opdragelse til gensidig hensyntagen, er der også en holdning, som børnene læ- rer med opvæksten, respekten for de ældre. Den kan være lært gennem det fak- tum, at familiehusholdet, var den eneste accepterede og varige organisation, og var ledet af de ældste familiemedlem- mer8. Vi har hørt noget om, at der ofte er indblandet et taknemmelighedsfor- hold i denne respekt. Den er fortsat så stærk, at den ældste mand endnu mange steder kan hjemkalde yngre familiemed- lemmer, der er bortrejst, inclusive dem, der er under uddannelse, og endda ved slutfasen af deres uddannelse. En stor del af de ydre betingelser for disse idealer er i dag begyndt at smuldre væk. I første omgang vil jeg lige prøve at undgå at tale om den danske påvirk- ning når denne kun er indirekte årsag til opløsningstendenserne. De nye erhverv En af de vigtigste faktorer er opkom- sten af en hel række nye erhvervsmulig- heder og den nye differentiering inden for arbejdsdelingen i bysamfundene. Den kan ikke blot samle en masse mennesker sammen, så det fortrolige forhold mel- lem boplads fæller ikke kan opretholdes, og det samme ansvar ikke kan føles for bopladsfæller, som man ikke har daglig omgang med, som for dem, man omgåe- des dagligt i de små samfund. Men des- uden betyder nok den nye erhvervsdiffe- rentiering, at de ældres erfaringer ikke mere er i samme kurs hos ungdommen som før. Man har ikke rigtig brug for dem mere, og det kan meget vel influere på forholdet således, at respekten for de ældre generationer slækkes, og samspillet mellem generationerne ligeledes forstyr- res, og en fremmedgørelse mellem gene- rationerne sætter ind. Jeg er ganske vist ikke sikker på, at det er så galt, som æl- dre folk beklager det, men der er dog kommet noget i gang, og når de ældre beklager sig over, at de unge ikke mere gider at høre, hvad de har at fortælle, er det også tegn på, at de unge ikke har det 84 [11] .*«•» samme behov mere som tidligere for at lære de ældres erfaringer . Erhvervsdifferentiering medfører og- så, at en stor del af børnene ikke kan opdrages til den samme ansvarsfølelse familiemedlemmer og byfæller imellem. Legene Ændres Jeg kan huske at vi i min barndom havde en hel række organiserede lege med faste regler, men mange af dem blev opløst i min barndom og erstattet af boldspil og en række andre, uorganise- rede lege. Jeg skal ikke kunne sige hvor- for, for jeg er ikke så sikker på, at det skyldes påvirkninger udefra, men måske snarere et par uheldige lederskifter i børneflokken og for mig at se synes der at være et karakterskifte i legene, således at den mere under helheden indordnede karakter erstattedes med stærkere indivi- duelt konkurrencemoment. Fot.: KnudUdbye. Udviklingen fortsatte Foruden alle disse ændringer skete der vel også ændringer i samfundets sam- mensætning, således at enlige mødres an- tal begyndte at stige og nok steg hurti- gere end arbejdsmulighederne for ufor- sørgede kvinder steg. Der var ved at ske en ændring i samfundets og familiernes sammensætning, og der gik mange år, in- den man begyndte at tænke på at prøve at aflaste kårene for kvinder med børn og behov for heltids udeerhverv. Så længe man havde indrettet fiskeriet efter det traditionelle samfundsmønster, opstod der ikke større problemer i for- bindelse med børnenes plads i familien. Fiskeriet fra de små både krævede nok hele familiens samarbejde ved bearbejd- ning af fisken, men i mange tilfælde var familiebåndene stærke endnu,og i stærkt familieprægede bysamfund som i Sukker- toppen, kunne bedsteforældrene tage sig 85 [12] af børnebørnene en del af dagen, måske nogle timer, mens resten af familien kunne arbejde sammen. Der lå faktisk det gamle samfundsmønster med mange af idealerne stort set uændrede. Men udviklingen fortsatte. Ved fiskeindustrien med store behov for materialetilførsel og arbejdskraft, må nu ofte både far og mor arbejde ude og være væk fra hjemmet hele dagen. Skolealderen Ganske vist går mange børn i skole en stor del af tiden. I første omgang vil jeg gå uden om skolens sprogproblem, men med en stor del af lærerpersonalet som værende uden for det grønlandskspro- gede samfund, hvor børnene hører til, er jeg bange for, at der let kan opstå ikke blot forskellige, men direkte modstriden- de påvirkninger dels fra hjemmet, dels fra skolepersonalets side, og jeg er sikker på, at denne problematik heller ikke er ukendt for børnehavens personale. — Men tilbage til skolen. Ikke mindst i for- skellige former for klassedelinger, der er blevet praktiseret gennem tresserne, og den ene af de delte klasser meget ofte var „finere" end den anden, er der alle- rede der et incitament til konkurrence- momenter, og disse momenter forstærkes uden tvivl i den sortering, der finder sted i de ældste klasser, og som bestemmer, hvem der skal fortsætte skolegangen og uddannelsen og hvem ikke. Allerede i skolens karaktergivning ligger der en op- fordring til konkurrence, og der kan såle- des komme to modstridende påvirkninger dels fra hjemmet, dels fra skolen. Jeg ved ikke rigtig, hvordan undervisningen i de ældste klasser kolliderer med foræl- drenes ideer om børnenes deltagelse i er- hvervslivet som jo i mange tilfælde ville være en nok så relevant uddannelse og opdragelse. Men der er ingen tvivl om, at der må opstå konflikter mellem for- ældre og skolen, og at disse konflikter bringer barnet i en ubehagelig klemme. Jeg ved ikke, hvorvidt den analyse af identitetskonflikter, som de omtalte for- skere, Wintrob og Sindeli har udført, kan overføres til de grønlandske forhold. Deres undersøgelse stammer fra en kost- skole, hvor børnene boede døgnet rundt i længere perioder, og således var mid- lertidigt fjernet fra forældrenes indfly- delse i længere tid. Det er det normale Fot.: Anne Bang. 86 [13] for disse creeindianerbørn9 I de grøn- landske skoler bor børnene normalt hjemme, men det fjerner alligevel ikke de fleste konfliktmuligheder, dels ved at børnene opdrages til to forskellige men- nesker med modstridende idealer, dels ved at skolens placering er uheldig over for de produktive erhverv, således bliver antallet af de børn der ønsker at blive fiskere, mindre og mindre, jo længere de går i skole. Børnehavealderen Desværre har jeg ikke noget relevant undersøgelsesmateriale at støtte mig til, og jeg kender kun børnehavens proble- matik delvis og på anden- eller tredje- hånd. Men som vi kan se af de omtalte eks- empler, er børnenes situation ikke så helt ligetil. Jeg ved ikke, hvor relevante de idealer, forældrene indpoder i børnene, er i forhold til den samfundsmæssige situation, børnene kommer til at leve i, men ikke desto mindre må det vel være det udgangspunkt, man søger, når man skal være med til at forme barnets ud- vikling. Barnet må lære, hvem det er. Man må udvikle denne person, og i den første udvikling kan man vel ikke til- lade sig at bringe barnet i klemme. Se- nere søger det unge meneske jo sine ide- aler, indtil det finder sin plads i samfun- det. Vanskeligheden ved det nuværende grønlandske samfund er vel den, at det er umuligt på forhånd at sige, at den og den familie har de og de idealer, fordi nogle der har danskerne som reference- gruppe, vel søger mere eller mindre vel- lykket efterligning af danske idealer. Det er heller ikke så ligetil, da vi har vanske- Fot.: Keld Hansen. ligheder med at forudsige, hvordan det grønlandske samfund vil se ud, når bør- nene bliver voksne-selv om det er sikkert, at det vil afhænge meget af, hvordan børnene opdrages i dag. Først og fremmest grønlandsk I de arktiske områder har man i de senere år forstærket interessen for de små folkeslags egenart, og især gennem internationale konferencer bliver den per- sonlige identitet understreget stærkere og stærkere som noget man skal have ud- bygget, inden man prøver at give barnet en nødvendig påvirkning. Især i den in- ternationale konference om den kryds- kulturelle uddannelse10 blev det under- streget stærkt, at _et barns identitet må udbygges stærkt, hvis en påvirkning ude- fra ikke skal blive for uheldig. Der blev stærkt understreget behov for en for bør- nene relevant undervisning på deres eget modersmål, ikke mindst fordi en under- visning på fremmedsprog ofte må ope- rere med begreber, der er fremmede for børnene11. 87 [14] Det er naturligvis påvirkning fra så- danne strømninger der fik folk til at se nærmere efter den personlige identitet, og som ligger bag ved et nyt syn på bør- nehaverne. Tidligere var det stærkt fremme, at børnene i børnehaven skulle lære dansk, mens der nu er fremkommet tanke om, at børnene i børnehaven først og fremmest skulle tale grønlandsk for derigennem at få deres personlighed ud- viklet. Disse tanker bliver uden tvivl for- stærket ved at det er blevet bekendt over for en større kreds, at nogle børn, der på grund af forældrenes arbejde var henvist til liv inden døre ,havde en meget man- gelfuldt udviklet begrebsverden. Et tomrum i børnenes udvikling? Under sådanne forhold må man spørg- ge, hvilken udvikling børnene får hos de ikke grønlandsksprogede lærere, når den personlige sproglige kontakt er så spin- kel, at der ikke bliver nogen egentlig tan- keudveksling, når det er vanskeligt med jævne ord at forklare børnene, hvad der menes og hvorfor og når den såkaldte kundskabsmeddelelse efter sigende stort set indskrænker sig til dansk terminologi. Bliver der ikke en slags tomrum i børne- nes udvikling? Der er egentlig mange alvorlige spørgsmål, man må stille sig selv i den forbindelse, men et klart og utvetydigt svar må nok vente endnu, hvis det overhovedet kan gives. Men det er sagt ret klart, at de grøn- landske børns kundskaber står en del til- bage i forhold til deres jævnaldrende danske kammerater i Danmark, og der er mange ting der tyder på, at sprogfor- holdene spiller en stor rolle uden at være de eneste årsager til det. Således klar- gjorde Madison Coombs i Monteal-kon- ferencen i 1969, at også de engelskta- lende eskimobørn i Alaska står en del til- bage i forhold til deres kammerater i det sydlige USA, og han opremsede en række årsager, som medvirkede hertil, bl. a. at der hos eskimoerne savnes lære- bøger der er afpasset til forholdene i Alaska, at lærerne dårligt nok kendte forholdene i Alaska, og at man i det hele taget har et undervisningssystem, der uden modifikation er overtaget fra USA, og således uden videre omtaler mange ting, som alaskabørnene ikke har et le- vende forhold til12. Diamond Jenness omtalte i sit arbejde, Eskimo Administra- tion, at meget få eskimobørn kommer på high schools, at endnu færre gennemfø- rer high schoolundervisningen og igen endnu færre universitetsuddannelse.13 Forskellig begrebsverden Det er for så vidt klart, at disse van- skeligheder ikke kan skyldes den sprog- lige kløft alene, men en anden baggrund i kultur og personlig udvikling. Når man i den forbindelse begynder at tale om en anden etnisk baggrund, skyldes det, at man foruden disse faktiske for- skelle ofte er knyttet til følelsen af at høre til en anden gruppe med en anden begrebsverden, og det er klart, at man må tag højde for, at denne forskel eksi- sterer, og desuden også at forskellen sandsynligvis er erkendt som ønsket. Det er på denne baggrund en vanske- lig situation, børnehavepædagogerne be- finder sig idet de dels skal lede børnene i en udvikling, dels føre den udvikling, som børnene er I, videre i stedet for at modarbejde den. Vanskeligheden bliver [15] ikke mindre af, at man i Grønland kan komme ud for at visse grønlændere i de- res tankevirksomhed nærmer sig det gammeleuropæiske, mens man i Dan- markofte na;rmer sig den gammeleskimo- iske tankegang om, hvad der er væsent- ligt her i livet. Fot.: Keld Hansen. Noter 1 Kirsten Glarborg, jfr. litteraturlisten. 2 Frederik Nielsen 1955, s. 63-76. 3 Jonas Karlsen, 1954. 4. HanséraK 1864/65, sp. 590. 5 Frederik Nielsen 1955, s. 95. 6 Berg 1965, s. 39 f. 7 Wintrob & SindeU 1969, s. 3. 8 Weiss Bentzon 1968, s. 14 f. 9 Wintrob & Sindeli 1969. De konfliktsituationer, børnene er i, er samlet til to kategorier: 1) at det ideal, børnene hjemme indpodes med, er hensynsfuldhed og hjælpsomhed, men på skolen individuel konkurrence; 2) at den undervisning, børnene får på skolen, gør dem mindre egnede til stammens sædvanlige aktiviteter, uden at gøre dem egnede til bylivet, og betragtes af de voksne som tidsspilde. Derved opfordres bør- nene af deres forældre til at forlade skolen så hurtigt som muligt, men opfordres af deres læ- rere til at fortsætte skolegangen. Den klemme, børnene kommer i, giver så udslag i en række personlige problemer, der i nogle tilfælde (op til 14 pct.) grænser til det psykotiske. 10 Det foregik i Montreal i august 1969. 11 F. eks.: Development of Public Education in Soviet Far North; Gourdeau 1969, Cairns 1969 og Belikov 1969. 12 Coombs 1969, s. 3 f. 13 Jenness 1962, s. 62. Anvendt litteratur Kirsten Glarborg: Børn og børneopdragelse i Grønland, København 1968. Hans Berg: I lære hos andre folk. - JORDENS FOLK 1965, nr. 1. Agnete Weiss Bentzon: Familiens organisation og ejendelenes tilhørsforhold i vestgrønlandske samfund. 1968. (København). Development of Public Education in the Soviet Far North. 1969. (Montreal). Eric Gordeau: School Systems and Programs open Nothern, Autochtonous People in Nothern Regi- ons of the Circumplar Countries 1969 (Montreal). J. C. Cairns: Cross Cultural Education. A Presen- tation of Certain UNESCO Experience 1969. (Montreal). L. V. Belikov: Training Teachers for the Far North of the U.S.S.R. in Leningrad 1969. (Montreal). L. Madison Coombs: The Pedagogical Situation in North - with Special Reference to Alaska 1969. (Montreal). Peter S. Sindell & Ronald M. Wintrob: Cross- Cultural Education in the North and its Impli- cations for Personal Identity. 1969p. (Montreal). Robert Petersen: Lidt om kommunikationsproble- met i de grønlandske skoler. Grønland i Fokus (Hjarnø) 1969. (København). Frederik Nielsen: univkårtuartoK Ungåralak. Nuk 1955. Jonas Karlsen: Kanganisamernit. K'aKortup avlsia 1954. Diamond Jennes: Eskimo Administration, Alaska AINA 1962. (Montreal). Hansérax: kalåtdlit igdlukitdlinerånik avgordlutik. Atuagagdliutit 1864/65 sp. 587-591. (Nuk). 89 [16]