[1]
Forældreløs
af Keld Hansen
For kun ti år siden tog jeg disse billeder
af drengen der siddende i fantasiens ka-
jak øvede sig i harpunkast. Hver dag,
når vejret var godt og han ellers havde
tid, tog han harpunen, et kosteskaft med
to søm, som holdt kastebrædtet, og an-
bragte sig med strakte ben på klippen.
Fangstdyret, en papkasse, traf han med
stor sikkerhed og voldsom kraft i næsten
hvert kast. Med bygdens andre børn le-
gede han meget sjældent.
En søndag blev jeg inviteret til middag
i det hus, hvor han boede. Der var dæk-
ket op til os voksne og husets øvrige
børn, men den dengang 10-årige dreng
blev stående ude i køkkenet. Først serve-
rede han kogt havkat og derefter sælkød
for os alle, og gennem dørsprækken til
det lille køkken kunne jeg se, hvordan
han slikkede og gnavede det sidste af be-
nene på tallerkenerne, da han havde bå-
ret ud. De andre børn løb straks efter
måltidet ud for at lege, men husets ældste
datter fik dog lige i forbifarten tid til at
minde plejesønnen om, at han skulle hu-
ske at hente is ved stranden til drikke-
vand, når han havde vasket op.
Han klarede alle sine pligter med et
lille smil, og værtsparret fortalte, at de
havde taget ham i pleje, fordi han tidli-
gere boede hos en familie, hvor han ikke
havde det så godt.
Han var forældreløs og det var i
1969. Da jeg gik hjem, sad han igen for
sig selv på klippen og øvede sig i har-
punkast.
90[2]