[1] Et par løse tanker l begyndelsen af Børneåret 1979 af seminarielærer Jørgen Pjetturson, Socialpædagogisk Skole i Nuuk Jeg har i løbet af min 17-årige lærerger- ning mødt mange børn og unge både i Grønland og Danmark. Jeg har oplevet hverdagen med mange børn og unge, mange timer hver dag — jeg har studeret pædagogik og psykologi — oplevet prak- tisk pædagogik — studeret politiske ideer og deres praktisering i forbindelse med undervisnings og skolesituatonen. Jeg fø- ler, at jeg burde have en hel del viden og erfaring omkring børns og elevernes situ- ation — det har jeg vel også. Men det er som om, problemet virker diffust — og jeg tror bare, at jeg ikke er den eneste, der mener sådan. Og det er vel netop dér, hunden er begravet. Og vi må grave hunden op — for børnenes skyld. Lad os tænke som børnene: hunden er ikke død — problemet skal løses. Redaktionen håber på at få mange korte indlæg — så lad mit bidrag være kort og knapt. Jeg mener, at vi bør bruge børneåret i Grønland — i overensstem- melse med ideens ånd — til at forbedre vilkårene for børnenes opvækst. Lad os for det første skabe debat — en bred debat — omkring opdragelse, dens betydning og problemerne omkring op- dragelse. Lad os gøre opdragelsen til samtaleemne blandt forældre og kom- mende forældre. Lad os håbe, at foræl- drene bliver mere bevidste i omgangen med deres børn — ved at gøre emnet op- dragelse som noget man i hverdagen åbent kan tale sammen om — også sam- men med bekendte og andre mennesker. Lad os for det andet skabe debat om- kring institutionerne for førskolebørn — hvordan vil vi udnytte dem for fremti- den? Kan vi ikke finde en mere,accep- tabel børnepolitik? Indførelse af børne- haver har fundet sted af pædagogiske grunde — i følge Grønlandskommissio- nensbetænkning af 1950. Kan vi ikke udbygge kommissio- nens ideer — og korrigere en del af dem og gøre vore børnehaver og vuggestuer til støtteforansaltninger for forældrenes og samfundets opdragelse af børn og op- voksne samfundsborgere. Børnene bør i disse institutioner have mulighed for at vokse op og udvikle sig på bedste måde — det vil sige: i overensstemmelse med de betingelser, samfundet vil kræve af dem senere som borgere. Disse tanker udeluk- ker slet ikke et valg til at bruge en meto- de, som er anderledes end den, europæ- erne har valgt — den optimale udnyttelse 100 [2] i forbindelse med en gruppe i den alder, klienterne befinder sig på i øjeblikket. Vi skal have inspiration fra Europa og lære af de europæiske erfaringer, også omkring forsorgsarbejde i samfundet — men mari skal bare være kritisk. Den optimale udnyttelse af mulighederne i forbindelse med at have en bestemt gruppe under forsorg — f. eks. børneha- vebørn — er skøn, men har man tænkt på, at den kan være med til at undergrave samhørigheden blandt borgerne? — der kan skabes en kløft mellem generatio- nerne. De enkelte grupper kan tænke som så: Vi hører kun til en bestemt gruppe i samfundet—vi får tilfredsstillelse af vore behov i gruppen! — At få de forskellige grupper i samfundet: børn, de unge, de arbejdende voksne og de gamle (pensio- nisterne) - til at føle hensyntagen til de andre grupper i samfundet må nødven- digvis modarbejde generationskløfter og fremmedgørelse. Er det ikke værd at til- bagekalde innimiginneqatigiinneq - hen- synsfuldhed over for iooqatigiit — med- mennesker? For det tredie kunne jeg godt ønske mig, at vi prøver på at klare tosproget- hedsproblemerne i skolen bedre, end Fot.: Keld Hansen. vi gør i dag. Vi må tænke på, at et samfund, der mangler ressourcer, får hjælp udefra. Vi har i Grønland fået hjælp i form af lærere, ideer og penge fra Dan- mark, men jeg er bange for, at vor man- gel på ressourcer og den hjælp vi har fået af den grund - vor higen efter vore børns cognitive udvikling for at kunne blive landets gode ressourcer — er blevet betal dyrt af børnene selv! — Det er dyrt at betale noget med en del af sin person- lighed — med en del af sin identitet! Lad os studere hvilke fejl, vi har be- gået i de sidste 30 år for at gøre grøn- lændere tosprogede — og studere lidt om pædagogikkens teori om interferens m. v. - Eller skal vore børn betale samfundets fejltagelser? Skal vi ikke bruge børneåret her i Grønland bl. a. til at 1) igangsætte debat om opdragelse i hjemmene, 2) diskutere om børnehavernes betyd- ning inden for opdragelse 3) diskutere om skolens rolle omkring sprogundervisning og undervisnings- situationen i det hele taget. . . Piatsu. 101 [3]