[1] Hvad står der på børnesiden i Atuagagdliutit/Grønlandsposten ? af Inge Kleivan I børneåret hvor der sættes fokus på så mange sider af børns vilkår, er det også aktuelt at se nærmere på, hvad et masse- medium som den grønlandske presse har at byde børn. Hvad trykkes der specielt for børn i Grønlands største avis? Denne undersøgelse omfatter en halv årgang af Atuagagdliutit/Grønlandsposten, nemlig nr. 30-51 1973 og nr. 1-4 1979, ialt 26 numre. AtnagagdlintitlGrønlandsposten Som bekendt har denne avis en lang historie bag sig. Den startede allerede i 1861 i Nuuk (Godthåb) som et grøn- landsksproget blad, men i 1952 blev det dansksprogede Grønlandsposten slået sammen med Atuagagdliutit, og avisen har siden været dobbeltsproget med nav- net Atuagagdliutit/Grønlandsposten. I daglig tale forkortes det ofte for nem- heds skyld til AG, og det vil også ske i det følgende. Siden 1974 er AG udkommet én gang om ugen. I formatet minder den om BT og Ekstrabladet, men den er en smule mindre og trykt på bedre papir. Inden for det halve år, som undersøgelsen om- fatter, har det almindeligste antal sider været 28 eller 32, men enkelte numre har været helt nede på 20 sider, mens andre har været på 40 sider. AG kostede i 1978 3 kr. i løssalg, men 1. januar 1979 steg prisen til 3,50 kr., og allerede 1. februar 1979 steg prisen yder- ligere til 4 kr. Avisen modtager økono- misk støtte fra staten og fra den grøn- landske landskasse. Siden 1975 har AG været en selvejende institution. Man reg- ner med, at den læses i de fleste hjem, både danske og grønlandske, overalt i Grønland. AG bringer næsten udelukken- de stof med direkte tilknytning til Grøn- land. Børnesiden i AG: „Meeqqanut" Foroven på børnesiden står der trykt „Meeqqanut", hvilket betyder ,,For børn". Det er ikke angivet, hvem der re- digerer børnesiden. Der har været stof specielt for børn i Atuagagdliutit siden 1932 men det er klart, at grønlandske børn også læste i Atuagagdliutit før den tid og bl. a. fulgte med i nogle fortsatte romaner. Flere af dem var iøvrigt oversættelser af bøger, 109 [2] Meeqqanut . Meeqqanut . Meeqqanut . Meeqqanut . Meeqqanut som blev betragtet som børnebøger i Danmark. Det var i Kristoffer Lynges tid som redaktør, at der blev indført en børne- side i Atuagagdliutit. I de første årtier var der ikke en børneside i hvert eneste nummer, men i mange år har børnesiden nu haft sin faste plads på den næstsidste side i avisen, som er let at blade op på. Børnesiden er ligesom den øvrige avis trykt i fem smalle spalter. På den mod- stående side findes der en tegneserie, som også hører med til børnestoffet, men el- lers er det kun undtagelsesvis, at det bre- der sig uden for den næstsidste side. I nr. 50 er der dog to fulde børnesider. Det hænger sammen med, at der i det foregående nummer, nr. 49, som er jule- nummeret, ikke er nogen speciel børne- side. Det er dog ikke ensbetydende med, at der slet ikke er noget stof for børn i julenummeret. Der har været lange perioder, hvor børnesiden kun bestod af en fortsat ro- man, og der har været perioder, hvor si- derne mest var fyldt med ældre fangeres barndoms- og ungdomserindringer. Des- uden har tegneserier i mange år indtaget en fremtrædende plads. I de senere år er stoffet imidlertid blevet betydeligt mere varieret. Oversigt over hvilke kategorier af stof, der findes for børn i AG nr. 30 1978 — nr. 4 1979 (•+- julenummeret, nr. 49 1978). Tallene angiver, hvor mange enkelte indslag der findes af de forskel- lige stoftyper. I. Stof af voksne: Anmeldelser af grønlandske børne- bøger ................................. 8 Anvisninger på ting, som børn kan lave .................................... 2 Erindringer........................... 2 Fortællinger ........................ 8 Fotografier ........................... 10 Opgaver og særskilte løsninger ... 13 Orienterende artikler ............... 7 Rejseberetninger ...................... 8 Tegneserier........................... 50 Tegninger ........................... 2 II. Stof af børn: Pennevenner søges .................. 36 Andre breve ........................ 10 Opgaver .............................. l Tegninger ........................... 78 Det eneste indslag, som man kan være sikker på at finde hver gang, er tegne- serierne. Ellers er det kun et lille udvalg af de forskellige kategorier, der er re- præsenteret I et enkelt nummer, men der kan også godt være flere indslag af sam- me slags, f. eks. børnetegninger. Andre aviser og blade De mange små, dobbeltsprogede, lo- kale aviser i Grønland, der udkommer en gang om ugen eller hver 14. dag eller med endnu større mellemrum, har kun undtagelsesvis faste børnesider. Det hæn- der, at de bringer lidt børnestof, f. eks. i form af opgaver eller anvisninger på ting, børn kan lave, men det er sjældent, 110 [3] Meeqqanut. Meeqqanut. Meeqqanut "aV ,J" j_ j • • J akdsaavakka: S Meeqqat tapisiaat ~-<3 Allaffigisas- sarsiortut Uanga Mariannimlk ateqarpunga n-nik ukiulik, Allaffigisassarsior- punga 17-niik 20-nut ukiulinnik, Allakfcusuttoqaruni aana adresse- rs: Marianne Andreassen. H unde- EJland, 3950 Egedesminde. Uanga Lonimik ateqarpunga 21- nik ukiulik. Allaffigisassarslorpu- nga 2t-nlk 23-nut ukiulinnik. Al- lakkusuttcqaruni aana adresser a; Lone Lår »e n. Hunde-E jlande, 3900 Egedesminde, AtUMlgisassarslorpunga 10-niit 17-nut ukiulinnik, Allattut tamaa- sa akissavakka: Nikolaj Olsen. Kangaatsiaq. 3950 Egedesminde, AlLflffifisassarsiorpunga 16-niit 17-nut ukiulinJk. Allattut tamaasa Saramine Lundblad. IB30 Egedesminde. Aluukkut! Mevqqat ukiunt sammeq- qilaassavarput, maasakkullu Uissi a- koraissinni nweqqat tapfcriaannik ki- mavarput. Meerarpaaauit tlaasa U- lugn. Muqqat tapbisuneraiinut Inatai- sit Undarådip kingullernitk ataatsi- mikmermini aHanngortiasinuvM Ima- tut isikkoqalerstUugu: Mceqqap Upisiainnaatitaanernnut apeqqutaavoq tngxjoqqaut aningai- saraiaat. Angajoqtjeat ultiumut 70.000 kr. q*angerlugit iiningMstr- akqarpata meeraq tapilffigineqarsln- naanngilaq. Kiaianni uldutnut 70.000- kr. laorlugit attingaasarslaqarpaU Tapiaiat kvart*!-!mut, uldumut si- •amariarlugit anuaanni)qartarput, kvartalimut aUatalmut me«raq ataa- aeq 180,00 kr^iaarlunl Ukiumut pi- sartakkat kisikkaanni '.'20.00 kr- upput. Allaffigisas- sarsiortut Aaaaakka meeraqatikka. Uanga Kir- qarhiRga SA-mi atutxtuuvunga. Ua- nga aUafflssaraiorpunga 10-niit 12- pub Kirtttn Klttmaxn, B 536 Sygahusvej 3962 Upernavik. Hej m»«raqatikk«. Uanga Ernstlina- mik ateqarpunga. Niviaraiaraavunga Il-nik ukiulik. Allafngistwaraiorpu- og« niviaraiaqqamik 11-itiik 16-nut u- ktulimniik. Meeraqatikka muuUuarit- •i. Ai-igaltpr, 3940 Fredtrikshab. AUaffigisassarsiorpunga 16-nIJt 20- nut ukiulinnik. Allattut tamaasa aki- aaavakka assimlk nuaits-misututut Hånt Simonsen, Nuuga« rauk pr, 1'asiusaq 3920JuLanebib. Alaqqusisoq Tuani allagit. Arq&'uk Vold, Aug|)ilagtoq, 3920pr.Julianehab. Me*r«q inuunerminiik 16-nlnik gineqartarpoq, Angajoqqaat katiiilmanngitsut mwraqarunik, imaluunnilt tnMqqa- rarinngisaanik, meøqqat tapliffigtne- qartanwrat angajoqqaat ukiumut a- ningaasarglaat tunngavigalugit aalia- ngemeqartarpoq, tassa ukiumut ka- tillugit 70.000kr. Landsrådip inatsislt meeqqat tapi- siaannut tunngasut aOanngortittarsi- mavai ukUmi 1975,1976 kingullermil- lu 1978-ml Kinsullermik aaliangline- rup klnguneraa meeqqat tapUffigine- qartarnerat aaliattgerneqartaasaaaoq Angajoqqaat ukiumut aningaasar- »iaat tunngavlgalugit. AIuu meeqqat inuusuttuaqqallu, Tamanut allakkumatumiut allaf- flglsaasarsiorpunga assut allakku- matuujugama, 16-18-iolllu uklu- linnut niviarsi&qqanlk imaluun- ntit nulcappjaqqanik, Allanuuttoq uunga atlasaaaq; Henning MOKC, Kollegiet III. Boks 683, 3913 Angmagssallk. Iklnngutlcsarsiorpunga. Allakku- suttut uunga allassinnaapput: Annemarie March, 3962 Upema- vlk. Piumasut qassinilluunniit u- kiullit •allattarsinnaapput. Allan- niaruvit imaluunniit allannlarus- si assimik nassitsilaarisl, OLE- Q/9GSS1MI U T LILLEGUT VI KM IKKE UWOt M ISFLAMN, — -.....- -.itu TIL «r Mfée, ---«&* Nrø? — Naamik, qømertunnguamik su- — Lillegut oqqortumik oqarpoq. milluunniit isigitaqtnngifangat Tappøqaatit! — Arraa, looq taama tappiitai- gaat? Qinnguserlutit misileriaruk! t VM! S1MTC *JB6UK/ ISflM&i ] B/ VED ff&> Kt KWftKKE.OVSfl— 9- HWDC CMIVCT flq-H^ft OM RT , i RSDoer..... — Puttaamut minlnnaanngilagut, — Piffisiaq kingullerpaaq atorlu- mikivallaaqaaq! Allunaasat maju- gu takkuppusi. Puttaaq asafortar- artarfiit nmgissigik! luni milliartuinnarmat nsriuutaa- rulluinnaraluarpunga,.. — Tikileqaagut! — Umiixrnerit marluk annaakkat- ligit! — Qujanaqaarmi Lillogirt tappii- suummat! — Professor Ftppep naggataar- luni nuannatiitsineranut ilanngu- tiinnarlugu tamanna nal!iut*ini*r- tigu! [4] og der er heller ikke mange aviser, der bringer specielt børnestof i julenummeret. I den forbindelse skal det nævnes, at Den grønlandske kirkesag i mange år har ud- givet et juleblad for børn, som uddeles gratis, „jutdlisiutit" indeholder små for- tællinger, hvoraf de fleste er oversat fra dansk, og små artikler. En del af stoffet har tilknytning til Grønland. Der er dog en af de lokale aviser, der står i en særstilling. Det er Grønlands næststørste avis, ugeavisen SermitsiaK. SermitsiaK. SermitsiaK udkommer i Nuuk, men læ- ses også af mange uden for hovedstaden. Der har i de senere år i mange numre været anvisninger på ting, som børn selv kan lave. Der er som regel gjort forsøg på at lave et særligt grønlandsk design, f. eks. en grønlandiseret nissepige med rød tophue og en dragt, der har den grøn- landske kvindefestdragt som forbillede. Der har også været bragt en række op- skrifter på, hvordan man laver modeller af en fangerfamilies udstyr fra slæden til lampen. I enkelte tilfælde har der dog også været anvisninger på at lave legetøj uden tilknytning til den gamle grønland- ske kultur, f. eks. stylter. I nr. 21, den 26. maj 1978 startede derianledning af SermitsiaKs 20års fød- selsdag en gættekonkurrence for børn, som har været i avisen lige siden, undta- gen i de fire numre ved juletid. Opga- verne går ud på at besvare et spørgsmål, hvor der er opgivet tre eller flere svar- muligheder. Næsten alle spørgsmål har tilknytning til Grønland og kan f. eks. lyde: „Hvor lang er vinter-mørketiden ca. i Upertjavik? 2 måneder, 3 måneder eller 4 måneder?" „Hvornår bliver der afholdt folkeafstemning om indførelse af hjemmestyre? 1. maj, 17. februar el- ler 17. januar?" Og „Hvor mange bør- nebøger tror du, Det grønlandske Forlag udgav i 1978? 7, 17 eller 27?" Børnekonkurrencen har en prominent plads i avisen, for den optager med vej- ledning, løsning af sidste uges opgave og navnene på vinderne det meste af bag- siden. Der er i tilknytning til overskriften „AGAGAQ" en illustration af det gamle ajgagaqspil, som går ud på at ramme et hul med en lille pind. Der er i SermitsiaK gjort et bevidst forsøg på at præsentere børnene for stof, som har forbindelse med Grønland, men der er kun tale om et meget begrænset udvalg af stoftyper. Teksten er trykt både på grønlandsk og dansk, så både grønlandsktalende og dansktalende børn kan være med. Der er desuden grund til at bemærke, at mens den grønlandske tekst i SermitsiaK iøv- rigt er trykt med den gamle retskrivning, så er børnestof f et trykt med den nye ret- skrivning. Børn, sprog og retskrivning i AG AG er ligesom SermitsiaK dobbeltspro- get på den måde, at alle billedtekster og de allerfleste artikler trykkes både på dansk og grønlandsk. Børnestoffet dan- ner imidlertid en undtagelse fra denne regel, for det eneste dobbeltsprogede ind- slag er den ene tegneserie. Den anden tegneserie og alt det øvrige børnestof bringes kun på grønlandsk. Da Atuagagdliutit i sin tid blev til det dobbelsprogede AG, var man på børne- siden i fuld gang med at bringe en fort- 112 [5] AJAGAK' Meeqqat avannaani, kujataani, kitaani tunumilu unamminermut peqataagitsi, takuniassavarput ki- na pikkorinersaanersoq, — iluat- si tsiga j unnerpaanersorluunni it. Sermitslap saqqummerneri ta- maasa apeqquteqartassaaq, taava x-ileriarlugo akissutit ajunngitsut uatsinnut nassiuttassuatit, sapaa- tit akunneri tamaasa pingussat LEGO marluk atuakkallu ataat- sit makitsissutigineqartassapput. Nammineq akissutai nalugukkit angajoqqaatit apensinnaavatit — imaluunniit ilinniartitsisut, sooru- nami eqqoriaaginnarsinnaavutit neriullutillu ajunngitsumik kryds- ilersimallugu, erseqqissartariqaar- porli inernerit ajunngitsut kisimik makitsinermi peqataasarmata. Malugiuk! akissut nassiunne- qartoq inortuisinnaanngilaq, tas- sa sapaatip akunnerani uane ti- kinngikkurai tulliani makitsinermi ilaaglnnassaaq, taamaattumik su- miluunniit najugaqaraluaruvit unamminermut ilaasinnaavutit. Børn i nord, syd, øst og vest, leg med i konkurrencen, så vi kan se, hvem det er bedst. — Og heldigst. I hvert nummer af SermitsiaK bringer vi en opgave (eller flere) på en særlig kupon. Og så skal du bare sætte et kryds i firkanten under det (eller de) rigtige svar og sende kuponen til os. Hver uge kan du så deltage i lodtrækningen om to LEGO-byggesæt og en bør- nebog fra Det grønlandske Forlag. Hvis du ikke selv kan finde det rigtige svar, kart du spørge dine forældre eller din lærer. Du kan selvfølgelig også bare gætte, og så håbe, du sætter krydset det rigtige sted. Men det er kun de rigtige svar, der deltager i lod- trækningerne. Og læg mærke til en ting! Din kupon kan ikke komme for sent. For hvis den ikke når med den ene uge, så deltager den bare i lodtrækningen den næste uge. Så ligegyldigt hvor du bor, kan du være med. Præmierne sender vi med po- sten. SERMITSIÅK'p meeqqanut unammisitsinera SERMITSIAK's børnekonkurrence Nr.: 26, Hvornår bliver der afholdt folkeafstemning om indførelse af hjemmestyre? KaKugo nangminerssornerulernigssax pivdlugo inungnik tai- ssineKåsava? Q 1. maj D 17, februar Q 17. .Januar Akissut eqqortoq krydsiluk / Sæt kryds ved det rigtige svar. Ateq/navn: najugaqq/adresse: Uunga nass i unneqassaaq/Indsend es til: SERMITSIAK' . Boks 141 . 3900 Godthåb Allakkat puuat nalunaaqutserlugu: „Meeqqat". Kuverten mærkes: „Børn". sat roman, der var oversat til grønlandsk, og det faldt naturligt at gå videre med den kun på grønlandsk. Baggrunden, for at man også senere fortsatte denne sprogpolitik, var, dels at der boede et forholdsvis lille antal danske børn i Grønland i begyndelsen af 1950erne, dels at danske børn havde mulighed for at læse så meget andet, mens grønlandske børn så godt som intet andet læsestof havde, som var specielt beregnet for børn, end børnesiderne i AG og det år- lige juleblad „jutdlisiutit". Begge forhold har ændret sig noget, for der er blevet flere dansktalende børn i Grønland, og der er blevet mere grøn- landsk læsestof. Det rigtige svar på det spørgsmål, som Sermitsiaq stillede i sin gættekonkurrence: „Hvor mange børne- bøger tror du, Det grønlandske Forlag udgav i 1978?" er det højeste foreslåede tal 27, men så mange børnebøger er der aldrig tidligere blevet udgivet på grøn- landsk på et år. Man må også tage i be- tragtning, at næsten alle bøgerne er for mindre børn. Det er derfor stadigvæk meget begrænset, hvad grønlandske børn har af læsestof på deres eget sprog. AGs børneside er altså fortsat kun på grønlandsk. Det eneste indslag, der har været på dansk, har været et brev fra en dreng i Danmark, der gerne ville have pennevenner i Grønland. Hans brev har været trykt både på grønlandsk og dansk. Der har yderligere været 7 breve fra Sdanske piger, som gerne ville have pen- nevenner, men deres breve har ikke været bragt på børnesiden, men har derimod været placeret på bagsiden, hvor der lej- lighedsvis er lignende breve fra grøn- landske børn og fra voksne udlændinge. Der har også været et brev på engelsk fra en 14 års tysk dreng. Flere af de danske pigers breve er trykt både på dansk og grønlandsk. Desuden har der været aftrykt ét brev fra et dansktalende barn i Grønland med 113 [6] den grønlandske oversættelse under. Det var heller ikke anbragt på selve børne- siden, men dog så tæt ved som muligt, nemlig på den modstående side. Spørgsmålet om den grønlandske ret- skrivning er også aktuelt, fordi børnene særbehandles. Børnesiden i AG trykkes ligesom børnesiderne i SermitsiaK og bør- nebøgerne med den nye retskrivning, mens de to aviser iøvrigt trykkes med den gamle retskrivning ligesom det meste af, hvad der kommer af læsestof for voksne. Det hænger sammen med, at børnene bruger den nye retskrivning i skolen, mens folk, som er vokset op med den gamle retskrivning, har meget svært ved at acceptere den nye. Mange børn prø- ver kun nødigt at forstå, hvad der er skrevet med den gamle retskrivning, mens de voksne tilsvarende nødigt går ! gang med at læse noget, der er skrevet med den nye retskrivning. Der er al grund til at tro, at det kun er et begrænset antal voksne læsere sam- menlignet med tidligere, der nu læser børnesiden i AG. Anmeldeher af grønlandske børnebøger Inden for det halve år, som undersø- gelsen omfatter, er der ialt anmeldt 8 børnebøger på børnesiden. Der har ikke været en fast børnebogsanmelder, og an- meldelserne er enten ikke signerede eller underskrevet med et mærke som „pala", „Ignå" eller ,,— rik". Der er dog ingen tvivl om, at de er skrevet af voksne. I omtalen får man bogens titel, forfatte- rens og oversætterens navn at vide, og undertiden også tegnerens navn. Nogle gange får man også bogens pris opgivet. Priserne ligger mellem 28,50 kr. og 42 kr. Med en enkelt undtagelse gengives forsiden af bogen som en lille appetit- vækker. I nogle tilfælde er der mere tale om et handlingsreferat end om en egentlig an- meldelse. Det gælder f. eks. omtalen af „Ida Maria fra Norrland" skrevet af Ann-Madeleine Gelotte og oversat af Peter K. S. Heilmann (nr. 1). En kort anmeldelse kan lyde således: „Ny børnebog". „ Bare jeg havde nogen at lege med" er skrevet af Ida Gantriis og oversat af Pauline Olsen. Bogen hand- ler om en dreng ved navn Mikkel, som flytter sammen med sin far. Og Mikkel mister sine legekammerater. Og en dag får han en legekammerat, der hedder Else. Da de har lært hinanden at kende, er de glade. Bogen er trykt på det grøn- landske forlag. Bogen koster 31,50 kr." (nr. 50). Der er ingen oplysning om, hvilken al- dersgruppe der vil have mest glæde af bogen, men forsidebilledet viser en lille dreng, der sidder på en kasse omgivet af legetøj, så man får det indtryk, at bogen henvender sig til børn under skolealde- ren, d. v. s. børn som ikke kan læse. Det er et spørgsmål, om omtalen af bøger for småbørn ikke hører mere hjemme et andet sted i avisen end på børnesiden. I nogle tilfælde får den bog, der om- tales også nogle rosende ord med på vejen om, at farvebillederne er tiltalende, og at teksten er god. Det gælder f. eks. to af Astrid Lindgrens bøger: „Forår i Bulderby" og „Jul i Bulderby" og Ro- bert Fisker: „Peter Pjusk falder ud af reden", som alle er oversat af Peter K. S. Heilmann. (nr. 44, 47 og 51) 114 [7] Norge? Nalunngiliuk? Stig Weimar. »Norge nalunngiliuk ?« KaL: Lars Møller Lund akia: 28,50 kr. Kalaallit Nunaannni Naqiterisitsisar- ftk. En anden, bog, „Kender du Norge" af Stig Weimar, roses for, at alt, hvad der står, er til at forstå. Den er oversat af Lars Møller Lund. Anmelderen gør dog opmærksom på, at der forekommer tryk- fejl: „Bogen er trykt i Danmark, og det er måske grunden til at der er mere end én fejl". (nr4) Og endelig er der to anmeldelser, hvor der også er nogle bemærkninger med, som er en smule kritiske. Om „En præ- riedrengs vinter" af William Kurelek, som er oversat af Peter K. S. Heil inann, hedder det, efter at billederne er blevet rost, at „fortællingen er ganske vist langtrukken, men den er egnet til højtlæsning", (nr. 47) Om Inge Borgs „Dyrene omkring vort hus" står der, at dyrene er godt tegnet, og at „den er vel- egnet til oplæsning for lidt større videbe- gærlige børn, og selv om sproget under- tiden er lidt vanskeligt, så er det meget godt arbejde." (nr. 44) Anmelderen gør opmærksom på, hvilke tilknytningspunk- ter der er til Grønland, for efter at have nævnt, at bogen handler om dyr, der er velkendte i Skandinavien, står der: „Vi kender nogle af dyrene i Grønland, f. eks. hund, mus, ræv og nogle fugle". Man kan ikke vente at finde en særlig kritisk holdning til de børnebøger, der ud- kommer på grønlandsk. De, der omtaler bøgerne på børnesiden, synes forståeligt nok at regne det som deres opgave at gøre børn interesserede i at læse de få bøger, der udkommer for børn på grøn- landsk. Man må også tage i betragtning, at der er foretaget en vis kvalitetsvurde- ring ved udvælgelsen, så det er ikke hvad som helst, der oversættes til grønlandsk. Derfor er det naturligvis ikke sikkert, at grønlandske børn i almindelighed synes, at alle disse bøger, der foregår i Sverige, Danmark, Norge og Canada, kommer dem ved. Det er påfaldende, at der ikke er én eneste bog om grønlandske børn, og at alle bøgerne er oversatte. Grøn- landske børn har ikke den samme mulig- hed som danske børn for at vælge mel- lem at læse bøger, der foregår i mere kendte eller i mere fremmede miljøer. De har ingen direkte mulighed for gen- nem bøgerne at identificere sig med børn med grønlandsk baggrund. Den sidste anmeldelse, som indgår i denne undersøgelse, slutter da også med dette længselssuk: „Og til slut er der bare det spørgsmål, 115 [8] hvornår mon vi ser en original grøn- landsk børnebog?" (nr. 4) Det sker forhåbentlig her i børneåret, for det grønlandske forlag har udskrevet en børnebogskonkurrence, beregnet for bøger til større børn. Anvisninger på ting, som børn selv kan lave Den ene anvisning drejer sig om at lave pyntegenstande med sejlgarn. I tilknyt- ning til forklaringen er der små tegninger, som viser, hvordan man kan beklæde en flaske eller et glas med sejlgarn, og hvor- dan man ved at lægge to pinde over kors kan bevikle dem, så man får en lille pyn- tegenstand der hænges op. (nr. 36) Den anden opskrift viser, hvordan man selv kan lave et par træskøjter. Som indledning til den detaljerede vejledning i, hvordan man går frem, står der: „Hallo drenge og piger! Nu er der igen rigtigt efterår, og så ved I, at når det bliver efterår, er sneen blevet hård, og der er kommet is på vandet. Når vejret er blevet koldt, så er det først rigtigt dej- ligt at være ude. Når sneen blev hård i vor barndom, plejede vi at lave skøjter og jeg ved, at I også nu er interesserede i at løbe på skøj- ter. I vore dage kan man købe skøjter i butikken, men I ved også, at de er meget dyre. Den gang da vi var børn, kostede de skøjter, som vi lavede ikke noget. Du skal se, at I også kan klare det. Neden- under kan du se, hvordan du skal bære dig ad. Men du skal huske på, at det er meget farligt at løbe på skøjter på ve- jene, derfor er det bedre, at du løber på skøjter uden for vejen. God arbejdslyst." (nr. 44) I begge tilfælde er tegningerne lavet specielt for grønlandsktalende børn, for betegnelserne på de ting, der skal bruges, er skrevet på grønlandsk på selve tegnin- gen, således at der står „nipinneqqut" på limflasken og „kikissat" på æsken med søm. Erindringer Af denne type stof, hvor ældre menne- sker fortæller oplevelser fra deres barn- dom, som engang fyldte så meget på børnesiden, er der i det halve år, som undersøgelsen omfatter, kun to indslag. Det kan delvis hænge sammen med den tidligere omtalte generationskløft med hensyn til retskrivning. Der er færre æl- dre, der læser børnesiden, og dermed færre der bliver inspireret til at skrive ind. Måske har mange også den fejlag- tige opfattelse, at det forudsættes, at de selv behersker den nye retskrivning. Den ene artikel er skrevet af Sofie Dorthe Mølfer fra Avigaat. Hun fortæl- ler her om en qivittoq, som hun så som lille. En qivittoq er et menneske, der har forladt samfundet for at leve ude i øde- marken fjernt fra andre mennesker på grund af en krænkelse, som han har væ- ret udsat for. Længslen efter mennesker og deres mad kan dog blive så stor, at en qivittoq opsøger beboede steder mere eller mindre i det skjulte. Der har fore- kommet nogle få autentiske tilfælde, men der findes utallige gyserhistorier om for- modede qivittoq'er, for det er et tema, der virker meget æggende for fantasien. Fortællerens barndomserindring om mødet med qivittoq'en er lige så hånd- gribelig som erindringen om, at hendes bror kastede en kniv efter hende og 116 [9] ramte. Der er heller ingen antydninger om, at folk dengang skulle have ytret tvivl om, hvorvidt hun virkelig havde haft denne oplevelse — beviset har været, at det vitterligt var svundet i maden i køkkenet, (nr. 35) Grønlandske børn skal ikke være ret gamle, før de hører om qivittoq'er, og artiklen er rned til at lære dem om deres kultur. Den har ikke fået nogen redak- tionel kommentar med på vejen, hvor qivittoqbegrebet diskuteres. Den anden barndomserindring er skre- vet af J. Arnundsen fra Qaqortoq (Juli- anehåb). Overskriften er „Julesalmer", (nr. 50) Den repræsenterer en anden side af kulturen i Grønland, kristendom- men. I dette tilfælde drejer det sig om minder, der har tilknytning til herrnhu- ternes virke i Grønland. De herrnhutiske missionærer forlod ganske vist Grønland allerede i år 1900, men fortælleren er vokset op sammen med mennesker, der havde tilhørt den herrnhutiske menighed. Han tilbragte sin barndom i Illorpaat, som dengang var et stort sted med 24 huse, og hari mindes, hvordan hans pleje- far spillede på det store orgel, som stam- mede fra herrnhuternes dage, og hvor- dan han selv hver aften læste salmer op for sin plejefars mor, som var en gammel dame på 78 år, lige fra adventtidens be- gyndelse til anden juledag. Som tak fik han kandissukker. Han slutter med at gengive to vers af en herrnhutisk børne- julesalme. Fortællinger Gruppen med skønlitterære indslag er heller ikke stor, 5 fortællinger ialt, men den omfatter et meget varieret udvalg. Kun i ét tilfælde oplyses forfatterens navn. Det er H. C. Andersen, hvis even- tyr „Springfyrene" er trykt i nr. 41. Til gengæld nævnes oversætterens navn ikke, men teksten er identisk med den, der fin- des i Frederik Nielsens oversættelser af udvalgte eventyr af H. C. Andersen, som blev udgivet på det grønlandske forlag i 1965. Der er dog den væsentlige forskel, at eventyret på børnesiden i AG er omsat til den nye retskrivning, for bogudga- verne er nu forbeholdt dem, der kan læse den gamle retskrivning. Illustrationerne fra bogen er ikke benyttet. Det fremgår ikke, om andre af fortæl- lingerne på børnesiden i AG er oversat, men der er en historie til, som udmærket kunne være skrevet for danske børn. Det er en moralsk historie om Ole, som trod- ser forbudet mod at gå på skøjter på den tynde is. Han falder gennem isen, men reddes af sin far ved hjælp af en stige. Faderen skælder ham ud og siger, at han ikke må gøre det mere, og histo- rien slutter: „Ole sagde ikke andet end „Ja, far."" (nr. 46) Den tredje historie er det grønlandske sagn om „Storfangeren fra Aluk, hvis Hjerte brast, da han saa Solen over sin Boplads" som titlen lyder i Knud Ras- mussens danske oversættelse i „Myter og Sagn fra Grønland". Historien er fortalt af Martmarujuk fra Nuuk i begyndelsen af dette århundrede og blev udgivet på grønlandsk af Kristoffer Lynge i 1938 i „kalåtdlit oqalugtuait oKalualåvilo". Denne samling, hvor sagnet om „Alum- mioq" står forrest, er lige blevet genud- givet og omtales andetsteds i samme nummer af AG. (nr. 45) Når det netop er dette sagn, der er blevet valgt, er det 117 [10] på grund af dets tema: kærlighed til hjemstavnen. Sagnet om fangeren fra Aluk er også trykt i den grønlandske læ- sebog „atuainiutitåtll", som blev udgivet af Aage Bugge og Augo Lynge i 1938 og senere genoptrykt i 1951 og 1970. Ved at bringe dette sagn på børnesiden i AG, omskrevet til den nye retskrivning, sikrer man, at det også for nye generationer af børn bliver et led i en identitetsska- bende sammenhæng. De to sidste fortællinger er problem- orienterede, og det er utvivlsomt menin- gen, at børnene med udgangspunkt i disse skildringer skal tage deres egen og deres families situation op til overvejelse. Den ene fortælling strækker sig over fem numre, (nr. 29, 30, 31, 32 og 34). Historien handler om en familie, der be- står af ægteparret Søren og Birgitta, som har to børn, en dreng Maia og en pige Jensine. Den starter med, at familien sid- der og spiser kl. 12 nytårsdag, og faderen foreslår, at de skal blive enige om et nyt- årsforsæt, hvor de stiller sig et fælles mål. Det ender med, at de enes om at ville spare op til en båd. Man hører deres diskussion med få måneders mellemrum om, hvor meget de har sparet op i Biku- ben og hvad de må give afkald på for at kunne gøre det, og hvor meget de glæder sig til den nye båd. I det næstsidste afsnit er vi nået frem til sommerferien, og far og Maia køber en 18 fods båd med en påhængsmotor med 25 hestekræfter. I det sidste afsnit drager hele familien af sted. De fanger ørreder, torsk og fjordtorsk, og faderen skyder tilmed 5 rensdyr og Maia 2. Der er lagt vægt på at understrege, at det er et fællesanliggende for familiens medlemmer at anskaffe denne båd, som de alle kan have glæde af i fællesskab, og at børnene er medansvarlige for, at familien når sit mål. Mens denne historie klart er skrevet som et eksempel til efterfølgelse, er den anden historie af en helt anden karakter. Over teksten er anbragt et fotografi af en grønlandsk pige, som kigger på læ- serne over en bordkant og overskriften er kun „Sabina", (nr. 37). Den lille skitse kommer ind på mange af de sociale problemer i dagens Grøn- land: børn, der må passe sig selv om af- tenen, fordi forældrene er på restaurant, børn, der kommer for sent i skole, fordi de er kommet for sent i seng, uro i etage- ejendomme, kommunikationsvanskelig- heder mellem grønlændere og danskere i skolen, og på arbejdspladser, det over- underordnede forhold mellem danskere og grønlændere, økonomiske fordele ved at kunne dansk, grønlænderes opgivende indstilling, mens tingene forfalder, TV på et fremmed sprog, som beskæftiger sig med en fjern verden, forældre, der ikke har tid til at lege med deres børn, fordi de ser fjernsyn. „Sabina forstår ingenting" hedder det til slut. Ideen er naturligvis, at denne fremstilling skal vække til debat og efter- tanke i hjemmene, men bl. a. på grund af vanskelighederne med retskrivningen må man regne med, at det kun er et begræn- set antal forældre, som har læst den. Jeg vil tro, at det for mange børn må føles utilfredsstillende at læse en historie som denne alene. Den handler om problemer, som mange af dem har tæt inde på livet, men der antydes ingen løsninger, ingen forsøg på oprør, der kan føre til noget 118 [11] Fot.: Keld Hansen. positivt. Men måske har nogle grøn- landsksprogede lærere været opmærk- somme på historien om Sabina og fundet, at den kunne bruges i undervisningen. I den ene af de to klassiske historier, sagnet om storfangeren fra Aluk, optræ- der der slet ikke børn, kun storfangeren og hans voksne søn. I den anden, H. C. Andersens eventyr om springfyrene, hvor hovedpersonerne jo er lidt specielle, er der et barn med, nemlig prinsessen, som springgåsen vinder. Hvad de 3 sidste hi- storier angår, er det en pige, som er ho- vedperson i den ene, en dreng, som er hovedperson i den anden, og i den tredje er der både en dreng og en pige med. D.v.s. at der har været en ligelig køns- fordeling i de få historier, der har været bragt gennem det halve år. Men derfor kan det alligevel godt være, at den historie, som har gjort mest indtryk på de fleste børn, er den, hvor der ikke optræder børn, og hvor de voksne kun repræsenterer det ene køn, nemlig sagnet om storfangeren fra Aluk. Rejseberetning Et af de mest pladskrævende indslag er en rejseberetning af Karl Abraham- sen, som optager en hel spalte i 8 numre fra nr. 36 til 43. Forfatteren fortæller her om en biltur, som han foretog sam- men med en dansk ven sommeren 1977 i Europa. Det er en ret detaljeret og levende skil- dring af turen og de seværdigheder, de så undervejs, og af de vanskeligheder, de fik med bilen. Rejseberetningen er ikke illustreret, hvad der må have gjort det lidt vanske- ligt for mange børn at fremmane et blot nogenlunde realistisk billede af Køln domkirke etc. Opgaver Inden for det halve år, som undersø- gelsen omfatter, har der været ialt 7 op- gaver på børnesiden, deraf strækker den ene sig over 2 numre. Af hensyn til de store afstande og vanskeligheden ved at få posten frem, er der adskillige numre mellem opgave og offentliggørelse af vinderne, alligevel er det ikke sikkert, at alle har kunnet nå at være med. Gevin- sterne har i en konkurrence været 10 penne, i en anden 10 penalhuse og i en tredje 10 børnebøger på grønlandsk med titlen „Jonas", hvilket kunne tyde på, at det drejer sig om en samlet udgave af en tegneserie, som har været bragt i AG. I tre tilfælde er der tale om en slags kryds og tværs opgaver. De er lavet på den måde, at de seks rækker vandret, hver er illustreret med en lille tegning, og når de er udfyldt, fremkommer der et ord i den eneste lodrette række, der fin- des. Det er samtidig svar på et spørgs- mål, som er stillet (nr. 38, 39, 46) I en anden type opgave er der opstillet 119 [12] en række ordgrupper med fire ord i hver, hvor det gælder om at understrege det ord, som falder udenfor, f. eks.: „rensdyr, skarv-ræv og hare", og „havis, sne, fersk- vandsis og is på land". Den sidste opgave er vanskeligere på grønlandsk, end den lyder i den danske oversættelse, for på grønlandsk er ordforrådet i dette tilfæl- de så nuanceret, at der er tre forskellige ord for de tre forskellige slags is: siku, nilak og sermeq. (nr. 43) I den tredje slags opgave fremsættes der fem udsagn, og læserne skal så tage stilling til, om det er sandt, hvad der si- ges, eller ej. f. eks.: „Byen Nuuk er 250 år!" Og svaret: „Det er ikke rigtigt. Det som blev fejret i sommer, var 250 året for Hans Egedes ankomst til Nuuk. Der havde allerede længe før den tid boet grønlændere der." (nr. 41) En fjerde slags opgave er et puslespil, som strækker sig over 2 numre. I det før- ste (nr. 50) vises hele billedet, som er et fotografi, hvor man ser nogle grønland- ske børn oppe på et tag, mens andre er ved at klatre op til dem på en stige. Det er kun halvdelen af brikkerne, der bringes i dette nummer. Det begrundes med, at der ikke er plads til flere, fordi man gerne vil bringe dem i stort format. Samtidig opfordres børnene til at lime dem op på karton. Resten af brikkerne kommer så i næste nummer. Den sidste slags opgave består af en fotografisk gengivelse af nogle detaljer, hvor det gælder om at gætte, hvad det er for genstande, det drejer sig om (nr. 47). I et senere nummer følger løsningen i form af et fotografi af et vækkeur og et dørhåndtag. Med undtagelse af den sidste opgave 120 har alle opgaverne et særligt grønlandsk indhold. Det er dog ikke, fordi vækkeuret og dørhåndtaget er udtryk for noget fremmed, også for grønlandske børn er der tale om velkendte genstande, men denne opgave kunne lige så godt have været bragt ! en dansk avis. I de øvrige opgaver er der derimod lagt vægt på at lave noget specielt til grønlandske børn. Orienterende artikler Af de syv redaktionelle artikler er der tre, der omtaler aktuelle begivenheder i Nuuk. Den ene af dem har dog også di- rekte interesse for mange børn andre ste- der i Grønland, for det er en reportage fra spejderlejren, der blev afholdt lige uden for Nuuk sommeren 1978 med del- tagelse af ca. 300 spejdere. Artiklen in- deholder et interview med tre udenbys- spejdere, der fortæller om den dramati- ske afslutning på lejren, hvor teltene om natten blæste væk over hovedet på spj- derne. Artiklen er illustreret med to fo- tos, et af de tre spejdere fotograferet foran AG's hus og et, som viser et udsnit af lejren, (nr. 33) Det andet indslag er en informativ ar- tikel om Centerklubben på Radiofjeldet (nr. 51), som genåbnede efter at loka- lerne var blevet sat i stand. „De er blevet hyggeligere, siger en af dem, der tidli- gere plejede at komme i klubben." Det er den eneste personlige vurdering, ellers indeholder artiklen kun en formel beskri- velse af, hvilke aktiviteter der foregår i de enkelte lokaler, hvem der leder klub- ben, åbningstiderne og kontingentet. Det oplyses, at de der kommer i klubben, er mellem 14 og 25 år, så artiklen har først og fremmest interesse for større børn og [13] for de unge, som eventuelt læser børne- siden. Den tredje artikel er en lang beskri- velse af, hvordan børn fejrer jul i en stor by som Nuuk. Den er trykt i nr. 48, som udkom den 8. december 1978. Artiklen er forsynet med to danske juletegninger. Endvidere er der to artikler, der be- skæftiger sig med kulturelle forhold, den ene er et forsvar for det gamle, den an- den et angreb på det ny. Den første har overskriften: „Ord som er ved at gå af brug". Den er illu- streret med et fotografi, der viser en kvin- de i moderne tøj, der flænser en sæl. Bil- ledteksten lyder: ,,En mængde grønland- ske ord har tilknytning til fangstlivet. Hvor mange betegnelser for sælens dele kender du?" (nr. 40) Og i teksten står der: „Du har uden tvivl fået at vide, at det grønlandske ord- forråd er alt for lille sammenlignet med andre sprog, og derfor vil det være bedre, hvis du taler et fremmed sprog, f. eks. dansk. Men sådan er det ikke. Det grønlandske sprog er slet ikke fattigt, men i årenes løb er der bare mange af vore grønlandske ord, der er blevet glemt — hundredvis af ord, måske tilmed tusindvis." Der anføres 13 eksempler — „Der kunne nævnes mange andre — men lad det være nok med disse." Af de ord, som forfatteren nævner, som ikke læn- gere skulle være almindelig kendte, er der iøvrigt kun ét, som er delvis for- trængt af et dansk ord: „Tungu (safti, paarnap issera)". (nr. 40) Det er tydeligt, at hensigten med dette indslag er at modvirke en mindreværds- følelse i forbindelse med det grønland- ske sprog. Danskeres ofte grundløse og taktløse bemærkninger om det grønland- ske sprogs mangler har ikke været uden virkning. Illustrationen gør indirekte op- mærksom på, at der er områder, hvor det grønlandske sprog har et mere nuan- ceret ordforråd end det danske, og at grønlandske børn har grund til at være stolte af deres forfædres sprog. Virkningen havde måske nok været større, hvis artiklen ikke bare havde set tilbage, men mere konstruktivt sluttet med at tale om det grønlandske sprogs brugsmuligheder i et moderne samfund og understreget, at også børn er med- ansvarlige for det grønlandske sprogs fremtid. Den anden artikel, som beskæftiger sig med kulturelle forhold, er et kraftigt angreb på fjernsynet. Overskriften er an- bragt på en tegningaf en f jernsynsskærm, som nogle mørke skikkelser sidder og stirrer på. Der står „Tekniskimik uhel- deqarpoq". I artiklen omtales først det forhold, at masser af familier i Grønland, først og fremmest i byerne, hver aften sidder og ser fjernsyn, som viser krig, mord og vold, og mange sidder der hele aftenen uden at forstå, hvad der siges, fordi det kun er ganske få TV udsendelser, der er på grønlandsk. Derefter refereres der kort til diskussi- onen om fjernsynets skadelige virkning på børn, og endelig hedder det, at man hverken behøver at læse eller tænke, for man får alt serveret færdigt i fjernsynet. Når man har læst artiklen, forstår man, at overskriften ikke bare har til hensigt at hænge folk ud, som kritikløst overtager danske sproglige udtryk, men at forfatteren også betragter fjernsynets 121 [14] Fot.: Keld Hansen. indførelse i Grønland som et teknisk uheld. Men fjernsynet er der nu engang, og alt tyder på, at det også er kommet til Grønland for at blive, så det er et spørgs- mål, om grønlandske børn ikke ville være bedre hjulpet med en mere nuanceret dis- kussion af dette magtfulde medium end denne ensidige fremstilling. Endelig er der to indslag om børne- året. Allerede i nr. 46 er der en kort med- delelse om, at børn i anledning af det kommende børneår kan skrive ind til AG, hvis der er noget, de gerne vil spørge om, eller hvis de har nogle ønsker eller har forslag om ting, de gerne vil have ændret. Foreløbig har dette forsøg på at aktivisere børn ikke givet sig udslag på børnesiden, men det er jo også kun årets fire første numre, der indgår i undersø- gelsen. I nr. 3 findes der en artikel, som for- tæller om børneåret og FN's opfordring til alverdens lande om at arbejde for en bedring af børns vilkår. Der står bl. a.: „Der er idag 1.500.000.000 børn i hele verden, d.v.s. 1,5 milliard. De udgør en tredjedel af verdens befolkning. De al- lerfleste bor i de lande, man kalder „til- bagestående lande", og de lever under dårligere kår end hos os." Kilden til disse oplysninger er en lille brochure udgivet af „Dansk National- komite f or Internationalt Børneår 1979", men det er kun et lille uddrag af begyn- 122 [15] delsen, der er gengivet, og artiklen på børnesiden kommer ikke ind på, at også børn uden for u-landene kan leve i utryg- hed. Man lover i artiklen, at børnesiden i det kommende år vil bringe billeder af børn fra fremmede lande. Der er benyt- tet 4 fotografier i forbindelse med artik- len, som viser børn med forskellig hud- farve, børn der ser triste ud, og børn der ser glade ud, børn der har mad nok, og børn der sulter. Til slut lover man at holde læserne orienteret om de forskellige arrangemen- ter i Grønland i forbindelse med børne- året, og der remses en række ting op, der er planlagt. Tegneserier De to tegneserier tager meget plads op. De fylder mere end det øvrige børne- stof tilsammen. Den ene er „Lillegut", som har været i AG lige siden 1974. Seri- en er tegnet af Birthe Askby, mens teksten er af Henning Askby. Der er hver gang to striber med fire billeder i hver. Det er den danske tekst, der står i tegneserie- boblerne, mens den grønlandske tekst er anbragt nedenunder. At den danske tekst har fået deri bedste plads, hænger sim- pelthen sammen med, at den er med på de clicheer, man får fra Danmark. Det har utvivlsomt spillet en væsentlig rolle for valget af denne serie, at den foregår i Grønland og handler om grøn- landske børns oplevelser. Hovedperso- nen „Lillegut" har ganske vist ikke noget grønlandskkiingende navn, men det har til gengæld hans lillesøster, som hedder „Naja", der netop betyder en drengs lil- lesøster. Der er tale om en tregenerati- onsfamilie med bedstefar, far og mor og børn. De to hundehvalpe Nik og Nuk, der ligesom børnene heller ikke bliver større, selv om årene går, spiller også en vigtig rolle. Tegneserien er lavet til det danske marked, og det kan være en af forkla- ringerne på, at tegneren ikke tager det så nøje, om det billede, der gives af fami- lien og dens dagligliv, ikke helt svarer til virkeligheden. Moderen er således altid iført vestgrønlandsk dragt og har hår- top, mens faderen og Lillegut altid har dekorative bjørneskindsbukser på, selv om handlingen udspilles i nutiden. Men det kan heller aldrig have været seriens skaberes mening, at den skulle give et helt realistisk billede af forholdene. Det fremgår alene af den ting, at de små hundehvalpe snakker med på humori- stisk menneske facon. Det er i det hele taget karakteristisk for serien, at den er humoristisk på, hvad nogle vil kalde en harmløs eller elskvær- dig måde, mens andre vil mene, at den er knapt så harmløs, fordi humoren ofte bygger på fordomme. Humoren findes særlig i situationer, der viser grønlænder- nes og de besøgende europæeres og ame- rikaneres reaktioner og spekulationer, når de ser eller hører noget ukendt. Disse kulturkontaktsituationer er et meget cen- tralt tema i tegneserien, men det ville ikke være retfærdigt at sige, at „Lille- gut" har meget fælles med de mange tegneserier, der gør nar af fremmede folk og kulturer. I langt de fleste situati- oner er det iøvrigt Lillegut og hans fami- lie, som er på hjemmebane, der repræsen- terer den sunde fornuft. Der er ingen skurke i serien. 123 [16] Den anden tegneserie „Jonas" er af en helt anden type, selv om den også har som hovedformål at underholde. Den er lavet specielt for grønlandske børn af Anders Nilsson, mens den grønlandske tekst er af Svend Møller. Den grønland- ske tekst er anbragt i bobler, og der er ingen dansk tekst. Der er to rækker bille- der, som regel med tre billeder i hver, og desuden er der en kort introduktion til historien foroven. Hovedpersonen, Jonas, er en grøn- landsk dreng fra Kangerluk, men ellers er der ikke meget grønlandsk miljø i se- rien, for den handler om de fantastiske oplevelser, som Jonas kommer ud for ude i verden. Den historie, der har kørt det sidste halve år, hedder „Den store jernorm" og foregår først på havets bund, senere i et underjordisk anlæg med bevæbnede vagter, hvor der tales om, hvad man skal gøre ved radioaktivt af- fald. Denne serie er ikke uden skurke. Her holdes Helga fanget. Hun er datter af en høvding, der er en efterkommer af nordboerne. Han går rundt med en krone på hovedet, som er udstyret med to horn. Kort sagt, der lægges vægt på en spæn- dende handling i et fantasifuldt miljø, som dog ikke helt er uden tilknytnings- punkter til nutidens realiteter. Hverken personerne i „Lillegut" eller i „Jonas" har sprogvanskeligheder, når det gælder kontakten med fremmede folk — en drømmesituation for grønlandske børn, der selv har de hårde realiteter inde på livet. Også i Grønland er tegneserier popu- lære. Der udkom sidste år 4 hefter med „Rasmus Klump", som tidligere gennem flere år var den faste tegneserie i AG. Aalisagarsuaq ALUU MEERAQATIKKA! Aasaq aavariarluta Nuuk Kangerluani nerisassatsinnik aalisalaarni- arluta aalisaleqaagut. Uugallaataariarluta, pingajussaanik pisaqaleriaqaanga saarullis- suaq uaitungajak angitigisoq. Amuarakku kakkaak oqimaak, artule- rakku aapparma ajornaqimmat tiguaa. Ilamininnguanik igariarluta sinnersua panerlipparput ukiumut poq- qumaatiginiarlugu. Moeraqatikka tamaasa inuulluaqquakka. — Ataatakullu Sisimiuni. AQQALU OLSEN, Meeqqat Illuat, Nuuk. Og også tegneserien om „Jonas" er ud- kommet samlet i et hefte, men derudover er grønlandske børn henvist til at læse tegneserier på dansk. Fotografier Mens der er ét eller flere fotografier på næsten hver side i AG, er det sjældent, at der er fotografier på børnesiden. 4 af de ialt 10 fotografier er i på én gang i forbindelse med artiklen om børneåret, og 2 illustrerer artiklen om spejderlejren. Derudover er der l fotografi, som viser en dreng med en kæmpetorsk, og under 124 [17] billedet er der gengivet et brev fra dren- gen, hvor han fortæller om fangsten. Et fotografi af en pige illustrerer historien om Sabina, rnens et andet fotografi af en pige, der sidder med en blok og en æske farver foran sig, kun bringes med en kort billedtekst. Endelig er der det fotografi af legende børn, som er benyttet som puslespil. Der er børn på alle fotografierne på børnesiden. De 4 fotografier, der er trykt sammen med artiklen om børneåret viser børn fra forskellige dele af verden for at understrege det internationale per- spektiv. Der er 3 drenge og l pige samt en sygeplejerske med l lille barn. De øvrige fotografier viser grønland- ske børn. Det kan være vanskeligt at af- gøre, hvilket køn de børn har, som op- træder på puslespilsfotografiet og på fotografiet af spejderlejren, men af bør- nene på de sidste 4 fotografier, er de 4 piger og de 2 drenge. Alt i alt er der altså en ligelig kønsfordeling, og der er også både mindre børn og større børn. Tegninger Der har i det halve år kun været to tegninger på børnesiden udført af voks- ne, når vi ser bort fra tegneserien. De findes begge i forbindelse med artiklen om børns jul i Nuuk. Der er en tegning af en syngende engel signeret „Dorte" og en tegning af et meget stort juletræ, som voksne og børn går rundt om. Det er vanskeligt at forstå, at avisen har be- nyttet disse gamle danske clicheer, som tidligere har været brugt ved juletid i AG, og at man ikke har skaffet noget mere velegnet grønlandsk ilustrations- materiale. Pennevenner søges De børn, der søger pennevenner gen- nem AG er mellem (5) 9 og 18 år. Bre- vene viser en meget skæv kønsfordeling, for af de ialt 25 børn og unge er der ikke færre end 22 piger og kun 3 drenge. Der- til kommer breve fra l dreng og 8 piger i Danmark og l dreng i Vesttysklad. Hvorfor er det næsten udelukkende piger, der søger pennevenner? Det synes at være udtryk for et almindeligt køns- rollemønster. For de grønlandske børns vedkommende gør sig det forhold gæl- dende, at mange af drengene ofte er med på fangst- og fisketure i deres fritid, mens pigerne gennemgående er mere hjemme. Men pigerne har også behov for at opleve noget, og nogle søger kon- takt med omverdenen ved hjælp af pen- nevenner. Et af brevene kommer fra en grøn- landsk pige, der går i skole i Danmark. Hun vil gerne have brev fra Grønland; måske er hendes familie ikke så flittig til at skrive. I nogle tilfælde nævner pigerne, hvor gamle de børn skal være, som de gerne vil skrive med. Med en enkelt undtagelse opgiver de i alle tilfælde en aldersgruppe, der strækker sig fra deres egen alder og indtil to år ældre, aldrig yngre. Der er en vis prestige forbundet med at have kon- takt med børn, der er ældre end en selv. Måske er der også mange børn, som opfatter deres jævnaldrende som mere barnlige end dem selv. Den gruppe, som grønlandske piger ønsker breve fra, indskrænkes kun af al- derskriterier, mens køn og interesser ikke sætter grænser. 125 [18] Brevene er gennemgående kortfattede og kan f. eks. lyde sådan: „Hej venner, Jeg hedder Lisbeth. Jeg er ti år. Jeg søger pennevenner mellem 10 og 12 år. De, som vil skrive, kan skrive til Lisbeth Hammond Agto pr. 395 O Egedesminde" (nr. 3) Men der er også enkelte, der benytter lejligheden til at fortælle bladets læsere lidt om, hvad de har oplevet: „Hej venner, Jeg hedder Katrine. Jeg bor i Illorsuit og er 14 år, jeg søger pennevenner mel- le 14 og 16 år. Jeg har lyst til at få nye venner. Nu er der blevet fanget 21 hvidhvaler i Illorsuit. Det er skønt, og vi spiser en masse mattak. Min far har fanget syv hvidhvaler. Det var skønt, da jeg var i Egedes- minde. Jeg var i huset hos lærerfamilien, det var vel nok dejligt. Jeg passede lille Lina. Det var dejligt, når vi var ude. Jeg slutter mit brev her. Katrine Ottosen Illorsuit 3961 Uumannaq" (nr. 1) En grønlandsk dreng på 14 år skriver, at han er interesseret i sport, f. eks. fod- bold og løb, mens den danske dreng, som også er 14 år, remser en længere række interesser op, sådan som det næsten altid er tilfældet, når danske børn søger pennevenner gennem danske blade og aviser: „høre musik, læse bøger, skrive breve og samle frimærker m. m." Brevet blev først bragt på grønlandsk (nr. 1), hvad der måske kan have forledt nogle til at tro, at korrespondancen skulle fo- regåjgå grønlandsk, men i næste nummer af bladet blev brevet også trykt på dansk. Et brev fra en dansk pige, som kun blev trykt på dansk, lyder: „Jeg hedder Eva og er 12 år. Jeg vil gerne skrive med en dreng eller pige, helst dreng på 13-14 år. Mine interesser er fester, heste og musik." Pigen må have haft mistanke om, at det måske kunne blive lidt vanskeligt at få en hesteinteresseret penneven fra Grønland, for hun ender sit brev således : „Du behøver ikke at have de samme interesser." (nr. 41) Et af de mest spændende breve må være skrevet med ført hånd. Det er fra en dreng på fem år, som fortæller, at han har fanget sin første sæl. Det er nok den primære grund til, at brevet er blevet skrevet, men da der står, at han søger venner, er det anbragt i pennevenneru- brikken både i AG og her. Der står også i brevet, at han fangede sin første lomvie som fireårig. Det er jo en helt usædvanlig ung alder at nedlægge fangstdyr i, så man kan vel gå ud fra, at han har fået lidt hjælp, men at han selv har affyret de dræbende skud. Ved begge lejligheder har den stolte familie utvivlsomt afholdt festligheder for at markere begivenhe- derne, og måske har alle gæsterne som i gamle dage smagt en lille bid af dren- gens fangst. Der er tale om førstegangs- begivenheder, som havde stor betydning i det gamle fangstsamfund. Man fejrede, at drengen havde givet bevis på, at han ville blive en produktiv fanger. I dag er drengens skæbne ikke så forudsigelig, men en førstegangsfangst, specielt når det drejer sig om en sæl, er under alle omstændigheder stadigvæk en stor begi- 126 [19] venhed, for mange af de gamle værdi- normer er levende endnu. Når en fanger tilmed er så ung, som det er tilfældet her, kan der også være god grund til at sætte det i avisen. Brevet er ledsaget af en teg- ning, hvor drengen har tegnet sælen, sin hånd og sit (?) hus. (nr. 2) Andre breve Der er gengivet ialt 10 breve på bør- nesiderne fra børn, som ikke nævner noget om, at de gerne vil have penneven- ner, men som kun skriver ind for at for- tælle lidt om, hvad de har oplevet. De 4 breve er fra piger, de 5 fra drenge og l er en kollektiv hilsen fra 11. klasse i Maniitsoq (Sukkertoppen), som ønsker glædelig jul og godt nytår til alle 11. klasser i Grønland, (nr. 51) Den yngste brevskriver er bare to år, så hun må have skrevet med ført hånd. Hendes søster har et brev i samme nummer: „Hej venner! Jeg hedder Beathe, jeg bor i Atammik. Atammik er et skønt sted. Vi går i skole, det er dejligt. Jeg sender hilsener til Sofie Johnsen i Napa- soq. Hilsen til jer allesammen Beathe Poulsen Atammik" (nr. 35) Den tredje pige skriver om, hvor me- get hun glæder sig til julen og gaverne, mens den fjerde pige skriver om, hvor dejligt det er at gå i skole. Hun går i 6. klasse. Hun fortæller også om en fangst- tur, som hun har været på, hvor de var nordpå og jagede edderfugle og samlede bær. „Vi fik også 3 harer og 2 ryper, det var skønt!" (nr. 45) Selv om pigens di- rekte indsats i forbindelse med udbyttet sandsynligvis kun består i, at hun har plukket bær sammen med de andre børn og kvinderne, så har det alligevel været en stor oplevelse for hende at komme ud og deltage i fangstlivets glæder sammen med sin familie. I drengenes breve er fangst og fiskeri det dominerende tema. Et af dem er led- saget af et fotografi, der viser en dreng ved siden af den kæmpetorsk, han fik på krogen, (nr. 1) En dreng på 13 år fra Nuussuaq har teget alle sine fangstreds- kaber og skrevet nedenunder: „Hej ven- er! Her kan I se min hund, mit telt, min slæde og mit gevær. Jeg plejer at rejse omkring. Det er skønt. Hilsen til jer alle- sammen." (nr. 34) En tredje dreng har sendt sit brev ind anonymt, hvad der er helt usædvanligt, men det, han fortæller, er også usædvan- ligt: „Kære børn. Jeg er 13 år. Når jeg er færdig med at gå i skole, plejer jeg at gå på rævefangst. En dag fangede jeg en ræv med 5 ben, det var ovenikøbet en temmelig stor hvid en. Den havde tre bagben og to forben. Her slutter jeg mit brev. Hilsen til alle børn. Et barn i Grøn- land." (nr. 50) Det fremgår ikke direkte, at det er en dreng, det drejer sig om, men da der står, at han plejer at gå på rævefangst, er det overvejende sandsynligt, at der er tale om en dreng. Den fjerde dreng fortæller, at han har været på en motorbåclstur, hvor det stor- mede, og det var skrapt. Den femte dreng fortæller om noget helt andet, nemlig om at være på landet, i en af Grønlands landbrugsbygder : „Hej venner! Jeg hedder Kato og er 9 år gammel. Fornylig i juni måned havde min mor og 127 [20] jeg en dejlig tur til Igaliko. Vi gav lam- mene mælk at drikke, min mor og jeg, de var vel nok søde. Der er meget skønt i Igaliko. Folk har mange høns, og der er også heste, og får og lam. Vi legede hele dagen, vi gik kun ind for at spise kl. 12, det var vel nok dejligt. Jeg legede sammen med Kri- stian og Niels, og vi fiskede også ulke, — jeg fangede fem. Folk i Igaliko har nogle meget pæne huse, de er muret af pæne sten. I vindues- karmen dyrker de planter med smukke blomster. Det flyder ikke med affald på jorden. Vi spillede også fodbold. Fodboldba- nen er meget fin. Ja, det var vel nok skønt. Vi så også nordboruiner. Indgan- gene er lavet af nogle meget store sten, de må vel nok have været stærke ! Hilsen til alle børn. Kato Jørgensen Qaqortoq." (nr.38) Opgaver Der er indsendt en enkelt opgave til børnesiden af en 13 års dreng. Det er en tegning, som ikke er helt færdig, men som er forsynet med en række tal. Under tegningen står der: „Hvad holder dren- gen i hånden?" Ved at tegne en linie mel- lem tallene får man en ren frem. Dren- gens påklædning og teltets form viser, at det drejer sig om en same. (nr. 4) Den grønlandske dreng har sandsynligvis haft et billede at se efter, da han lavede op- gaven. Tegninger Ved siden af tegneserien „Lillegut" er det børnetegninger, som er de domine- rende indslag på børnesiden. Af de 25 børnesider, der er med i undersøgelsen, er der kun 3, som ikke indeholder børne- tegninger. Der er trykt ialt 78 tegninger udført af børn fra mange forskellige lo- kaliteter i Grønland, dog er yderområ- derne Østgrønland og Nordgrønland kun repræsenteret med én tegning hver. Der er flere tegninger udført af dren- ge end af piger, 42 mod 33. Hvad de sidste 3 angår, så er navnet enten ikke angivet, eller det er ulæseligt, eller der er tale om et navn, der både kan være et pigenavn og et drengenavn. En tegning af en pige har været brugt to gange (nr. 31 og nr. 36) og tæller dobbelt i op- gørelsen. Børnenes alder er mellem 5 og 14 år. Foruden alder er der mange børn, som også har angivet, hvilken klasse de går i. Det samme er også tilfældet i de breve, som børn sender til AG. Skolen spiller en så dominerende rolle i børns tilværelse, at klassebetegnelsen opfattes som en væ- sentlig del af det kortfattede signale- ment, et barn giver af sig selv: navn, alder, skoleklasse og bopæl. Der er i flere numre tegninger af bør- nehaveklasseelever i Napasoq. De har et vist fællespræg og er sandsynligvis ud- ført i samme time og sendt samlet ind til AGs børneside af læreren. Man kan også gå ud fra, at det er forældre eller andre, der har sendt de mindste børns tegninger ind til offentliggørelse, mens de større børn selv har gjort det. De fleste tegninger kommer ikke rigtig til deres ret, dels fordi de gengives i sort- hvidt, og dels fordi størrelsen reduceres betragteligt. Mange af tegningerne er formindsket, så de kun fylder én spalte, og ingen af dem får af pladshensyn lov 128 [21] til at brede sig over mere end to spalter. Og hvad er det så for motiver, som børnene tegner? Der er et motiv, der er mere populært end noget andet. Det er realistisk teg- nede skibe. Derimod er der ikke én ene- ste tegning af en bil, til trods for at biler ses dagligt af børn, der bor i byer, og også hyppigt ses på film og i forskelligt billedmateriale. I et tilsvarende antal teg- ninger af danske børn ville der utvivl- somt have været en række tegninger af biler, som afspejlede børns drømme om selv at sidde bag rattet. Men grønland- ske børn, eller rettere drengenes, drøm- me går i en anden retning. Der er ialt 18 drenge men kun én pige, som har fået trykt en tegning af et skib i avisen. Denne skæve kønsfordeling kan man ikke undre sig meget over på bag- grund af, at erhvervsarbejde i forbin- delse med skibe betragtes som udpræget mandsarbejde. Næsten alle har tegnet mere eller mindre flotte fiskekuttere, men der er også et enkelt amerikansk krigsskib imellem, hvor der på siden står malet „U.S. Army * 352". Tilsvarende er der 5 drenge og 2 pi- ger, der har tegnet kajakker. En af dren- gene har også en konebåd med på tegnin- gen, og den kan han i hvert fald ikke have haft mulighed for at se i det virke- lige liv. Det kan heller ikke udelukkes, at flere af de børn, der tegner kajakker, al- drig har set en kajak. På den ene piges tegning ser man en kvinde med hårtop sidde og se ud over fjorden, hvor der befinder sig en kajak- mand. Denne type hårtop er heller ikke noget, der hører hjemme i dagens Grøn- land, men den optræder alligevel på flere tegninger. Der er bl. a. også en, som har tegnet en kone med hårtop, der sidder på briksen og syr, mens spæklampen brænder. Børnetegningerne giver udtryk for den stærke orientering mod havet, som præ- ger livet i Grønland. Langt de fleste teg- 129 [22] ninger beskæftiger sig med nutidige for- hold og viser, at mange grønlandske drenge er positivt interesseret i Grøn- lands vigtigste erhverv, men dermed er naturligvis ikke sagt, at fordi en dreng tegner en fiskekutter, ender han også som fisker. Skoleforhold, uddannelse og andre ting kan bevirke, at det ikke kom- mer fil at gå sådan. At der er en del børn, der tegner moti- ver fra den traditionelle kultur, som de ikke kender a f selvsyn, viser, at de er opta- get af deres baggrund. Det er forståeligt, at der er særligt mange, der tegner kajak- ker, for kajakken har altid været et sær- ligt beundret element i grønlændernes gamle kultur og et symbol på grønlandsk identitet. En moderne foreteelse som en heli- kopter er dog også med på et par tegnin- ger, hvoraf den ene er udført udeluk- kende ved hjælp af tegn på skrivema- skinen. Fiskeri og fangst foregår ikke bare fra båd i åbent vand. Der er en pige, som har tegnet to fangere, der harpune- rer narhvaler fra iskanten. Der er også en enkelt tegning, der har hundeslæden som motiv, og som tidligere nævnt er der en 13års dreng, der har tegnet alle sine fangstredskaber og blandt dem også sin slæde. Denne tegning er ligesom det føl- gende bidrag et af de få eksempler på et tegnet motiv med forklarende tekst. Mens det er usandsynligt, at den fem- årige dreng, der havde nedlagt sin første sæl, selv skulle have skrevet brevet, så er der ingen tvivl om, at han selv har lavet tegningen. Arket domineres af en tegning af omridset af hans højre hånd. Det er hans stempel, en bekræftelse på hans identitet. Den, der har hjulpet ham, har skrevet hans navn, alder og bosted inde i selve hånden. Forneden til venstre under tommelfingeren har han så tegnet sin første sæl: „perngatara puisse", som der står skrevet, for at man ikke skal være i tvivl. Han har givet sælen en markeret hals, så hovedet får en vis lighed med et fuglehovede. Foroven til venstre i bille- det har han tegnet sit (?) hus. Der er mange børn, der har tegnet huse. Som regel drejer det sig om almin- delige beboelseshuse, men der er også en, der har tegnet et hus med et særligt langt vindue, hvor der over døren står „pisi- niarfik", d.v.s. butik. En anden karakte- stisk bygning, kirken, er med på 4 teg- ninger. Blandt kirketegningerne er der en af en pige fra Kangaatsiaq, som har lavet tre tegninger på samme ark: kirken tegnet 130 [23] fra siden, kirken (eller kapellet?) tegnet forfra, og kirkegården. Korsene spiller en meget dominerende rolle. På tegningen af bygningen set forfra er der strålestre- ger ud fra korset på gavlen, så man rigtig lægger mærke til det. På den tegning, hvor kirken ses fra siden, er korset simpelt- hen drejet, så man kan se korstegningen. Op ad muren ses tre gravkors. På tegnin- gen af kirkegården gentager denne tek- nik sig, for to kors i forgrunden, som må stå sådan på kirkegården, at man i virke- ligheden kun kan se dem fra siden, er drejet, så man ser den fulde korstegning. Det er sådan, børn i en vis alder tegner, når de gerne vil have, at man skal se det hele. Der er næppe tvivl om, at pigen, da hun tegnede denne tegning, har været op- taget af døden. (nr. 32) Der er også et par tegninger, som har forbindelse rned grønlændernes traditio- nelle forestillingsverden. En dreng på 13 år har tegnet „en tupilak jeg lavede, da jeg var på højden som åndemaner". Tegningen viser en moderniseret udgave af dette ulykkesvæsen, som bl. a. er sam- mensat af en menneskefod og en fugle- klo, og som har et flettet julehjerte i A nqd-kk utt> er wtfo-onkv; .iiføilli!Lkrif*i_\l