[1] Dr. Frederica de Lagunas tale ved Knud Rasmussens monument. Den 7. juni 1979 Jeg er meget glad over at være med Dem idag i det skønne Danmark, som jeg ikke har kunnet besøge siden 2. verdenskrig. Jeg føler mig meget stolt over at være opfordret til at mødes med Dem for at ære Knud Rasmussens minde på hans fødselsdag, og jeg bringer hilsener til vore danske kolleger fra mange ameri- kanske og canadiske eskimologer, som gerne ville have været med os her. Jeg mødte Knud Rasmussen for 50 år siden. Den første gang, jeg traf ham, var på Nationalmuseet, hvor jeg stude- rede eskimo-samlingerne, men jeg havde læst så meget om ham, at jeg næsten ikke turde tale med den berømte helt. Den anden og sidste gang jeg så ham, var i Upernavik, hvorhen Mathiassen og jeg var kommet fra vores gamle boplads på Inugsuk for at besøge skibet Knud Ras- mussen var ombord i. Der var kun to skibe om året til Upernavik dengang, så kaptajnen holdt en stor fest for hele ko- lonien. Senere gik alle til dans i Hande- lens varehus, og jeg dansede med Ras- mussen. Han var den bedste danser i hu- set. Skønt vi ikke fik det dejlige måltid sælkød, han havde lovet os, vil jeg aldrig glemme denne herlige aften. Han rejste til Thule den næste dag, og jeg så ham aldrig igen. Rasmussen var også en slags farbro- der for mig, for min egen far havde længe været interesseret i eskimoerne og deres kultur og troede ligesom Rasmus- Han var den bedste danser. Knud Rasmussen under en svingom i Thule. (Politikens Pressefoto). sen, at den eneste måde at leve på i arktis var at lære den eskimoiske måde. Det var dels på grund af hans undervisning, at jeg ønskede at rejse nordpå, og dels fordi min forestillingsevne som lille pige var blevet grebet af en bog skrevet af Elisha Kent Kane om hans rejse til Grøn- land 1853. Det var en amerikansk for- sker fra min egen by, Philadelphia, og han var den anden, der opdagede Thule- eskimoerne, da han prøvede at finde den savnede Franklin-ekspedition. Han for- talte om disse vidunderlige eskimoer, men han fortalte aldrig, hvorfor han og hans mænd ville gå sultne, i stedet for at immitere de smarte eskimoer, som Ras- mussen lærte at gøre. Så det blev i stedet for Knud Rasmussen som viste verden, hvad en intelligent og modig forsker kan gøre, hvis han følger eskimoernes veje, 153 [2] Det blev Knud Rasmussen, som viste verden, hvad en forsker kan gøre, hvis han følger eskimoernes veje. Ved Nordvestpassagen i nærheden af Kent Peninsula. (Nationalmuseet). specielt ved hans berømte slæderejse fra Atlanten til Stillehavet. På denne måde vandt han respekt for sig selv og for alle eskimoerne, og han åbnede eskimoernes hjerter for os. Rasmussen var også som en venlig far- broder, fordi hans Femte Thuleekspedi- tion muliggjorde Therkel Mathiassens og Kaj Birket-Smiths undersøgelser. Dis- se mænd var mine lærere, ligesom hjælp- somme, ældre brødre, og de blev også mine venner. Jeg arbejdede med eskimo- arkæologi med Mathiassen i Grønland i 1929, og Birket-Smith og jeg samarbej- dede med eskimo-arkæologi og etnologi og Eyak-Indianer etnologi i Alaska i 1933. Gennem dem har jeg lært meget om videnskab og om Knud Rasmussen, deres tidligere leder. Vores undersøgel- ser var arbejder som Rasmussen havde planlagt, så jeg skylder disse danske vi- densskabsmænd min arv af „Guld og grønne skove". Jeg er bedrøvet over, at mine ekspeditions-kammerater ikke er her idag. Tak fordi De lyttede til mine fattige ord, og modtag disse hilsener fra Deres venner og kolleger i Canada og U.S.A. 154 [3] 5. Thule Ekspedition i Godthåb 1921. Kaj Birket-Smith, Thcrkel Mathiassen, Helge Bangsted Kaptajn Peder M, Pedersen, Knud Rasmussen, Peter Freuchen, Jakob Olsen. (Nationalmuseet). Efter sin tale overrakte Dr. de La- guna skiftlige hilsener fra følgende insti- tutioner og privatpersoner i U.S.A. og Canada: National Academy of Sciences Society for American Archaeology American Anthropological Association Canadian Archaeological Association National Museum of Man, Ottawa Canadian Ethnology Society The Artic Institute o f North America Dept. d'Anthropologie, Université Laval Catharine McClellan, „Arctic Anthropology" David Damas, McMaster University Elmer Harp, Dartmouth College William N. Irving, University of Toronto Richard H. Jordan, Bryn Mawr College Margaret Lantis, University o f Kentucky Allen P. McCartney, Univ. of Arkansas RichardS. McMcNeish, Andover, Mass. Moreau S. Maxwell, Michigan State University 12 repræsentanter for videnskabelige in- stitutioner i Alaska. 155 [4]