[1] Man stoler på den, der selvbevidst vælger det rigtige Jeg skrev et hørespil om Knud Rasmussen på grønlandsk til Grønlands Radio af Kristian Olsen, aaju Da jeg skulle begynde at skrive ordene i et hørespil om Knud Rasmussen, gik jeg fuldstændig i stå. Og for at åbne døren, hvorefter mine tanker kunne folde sig ud, måtte jeg benytte mig af skitsetegningens dragende og tankedannende rytme. Min pen gik af sig selv hen over papiret. Lidt efter lidt samlede linierne sig til at fore- stille et stort fjeld, som en stor fugl var ved at overflyve. På skitseplan er det naturligvis usik- kert hvorhen og hvortil kæmpefuglen fly- ver hen. Således blev Knud Rasmussen i mine øjne, selvom jeg naturligvis betragter mig selv uværdig til at gøre det, til mit symbol: En trofast fugl flyver tyst uden at manifestere sin selvglade styrke, idet den bevidst dokumenterer, at den har besejret sit lands natur gennem sit varme blod med sin uselviske kærlighed til sit land og dets folk! Dertil har jeg med oprigtig interesse læst præsten og forfatteren Johannes Møllehaves kronik i Politiken den 15. maj 1979, der i to kronikker fortalte om sin rejse i Knud Rasmussens fodspor. Det har interesseret mig, at han indledte sin første kronik ved at omtale myten om kæmpemågen, der trykkede Thulefjeldet flad. - Dette sammentræf er helt til- fældig. Men da jeg tog den frihed at symboli- sere Knud Rasmussen med en fugl, gjor- de jeg dette ud fra min personlige opfat- telse af fugle, som bærere og videregi- vere af meddelelser. Og i følge mine be- grænsede studier i kilderne viser disse jo så tydeligt, at Knud Rasmussen til en- hver tid har været centrum for mediale forhold i glæde og sorg. Selvom jeg har beskæftiget mig med danske og grønlandske kilder så har jeg alligevel tilladt mig at lægge hovedvæg- ten på min egen opfattelse og vurdering såleds, at jeg, selvom jeg ikke benævner Knud Rasmussen ved navns nævnelse, betræbte mig på at prøve at fremdrage hans menneskelige identitet og karakter- egenskaber. Derved kom jeg til at lægge hovedvægten på mine grønlandsksproge- de kilder, som Knud Rasmussen op- trådte i. Ikke fordi jeg forsøgte at ind- fange alle mulighederne, men jeg måtte træffe et valg. Efter en sådan beslutning kom jeg 158 [2] •* *. Den høje mindevarde i Hundested. Fot.: Kristian Olsen. ikke alene til at benytte inspirationen fra den boglige synsvinkel, men også fra den nutidige vidnesbyrd og Knud Rasmus- sens virke og minde. Jeg besøgte Huset i Hundested for at sætte mig ind i den øjeblikkelige, doku- menterede virkelighed. Jeg var så heldig, at jeg en solskinsdag oplevede Huset og dets miljø. Den 12. april 1979 fornam jeg dets placering i landskabet, så kombinationerne i land- skabsformuleringen og prægningen af typografien med følgende stoflige resul- tat : Det er lige ved at være tolv. Vi sid- der neden for Knud Rasmussens hus. Den store udsigt er rigtig blåt. Vinden synger i træerne bag ved os. De værner på en smuk måde om husets eventyr- besatte atmosfære. Langt fra min højre side troner varden i landskabet. Den høje mindevarde. Bladet SUJUMUT(red.Fr.Høegh) har følgende ordlyd i en annnonce som blev bragt i august 1935, 2-årgang, nr 8 side 47 for neden i højrespalten: Knud Rasmussens venner — i Danmark — glem ikke de har opfordret dig til at være med til at lave en mindesten! Nu er ti- den inde at sende sten til K'aKortoK. Disse ord bevidstgjorde over for mig mine teoretisk anfægtelser på en herlig måde så at jeg er i stand til at bevise, at hørespillets dokumentariske billedop- bygning har hånd i hanke med den op- rigtige viljebevidsthed i den grønlandske befolkning. Som en givtig inspirationskilde vil jeg ligeledes nævne, at jeg dvælede længe ved en artikel som Niels Lynge skrev i Atuagagdliutit nr. 3, nov. 8, 1909 fra spalte 33 til spalte 38. Selvom mine nærstudier ikke kan rede- gøre for de meget klare omstændighe- der, så har jeg dog lavet følgende inspi- rationsnotat: Det er ganske tydeligt, at Knud Rasmussen ikke alene har været den, der rejste for at vide noget, men han bragte også meddelelser videre som sen- debud. Eftersom Niels Lynge som mø- dedeltager og formentlig referant fra mødet med Knud Rasmussen har valgt at referere Knud Rasmussen som taler i en 159 [3] jeg-monolog, har jeg med meget stor glæde bestræbt mig på at fremdrage Knud Rasmussens uhyre aktuelle budkab. For eksempel indeholder hans tale føl- gende grønlandske ordlyd: „Det er for- trøstningsfuldt at blive holdt ved hånden og tage det hele fornøjeligt, men man stoler med alvor på den, der selvbevidst vælger det rigtige". Det er som om disse ord blev fuldbyrdet den 1. maj 1979, da Grønland fik sit hjemmestyre! Det er ganske givet, at Niels Lynges artikel vækker interesse på følgende om- råde : Han har refereret Knud Rasmus- sens ord ved at lade Knud Rasmussen fremtræde med sine egne ord. Det er som om, at artikelskriveren har læst Knud Rasmussens tale og refererer den ord for ord med stor respekt eller også prøver at referere så smukt og korrekt som muligt. Det bemærkelsesværdige er jo også, at citatet fra Knud Rasmussens tale ikke er holdt i citationstegn men kun efter colon. Endelig har Niels Lynge da- teret sin artikel: Godthåb 1909, 29. ok- tober. Atuagagdliutit nr. 3 er udkommet den 8. november. Det viser sig altså, at artiklen om Knud Rasmussens tale i Godthåb blev skrevet og bragt i Atua- gagdliutit kun ti dage efter begivenhe- den. De efterfølgende numre af Atu- agagdliutit (nr. og nr. 5, 1909) er ud- kommet med 11 dages intervaller. Det skal naturligvis understreges, at jeg ikke er i stand til at gengive de nøj- agtige hændelser og forhold, der gjorde sig gældende for Niels Lynges artikel. Dog er det et bemærkelsesværdigt stykke arbejde og snarrådighed fra Atuagag- dliutits side. Det er trods alt 70 år siden. Derefter bestræbte jeg mig på at finde Det er min hensigt at påvise, at Knud Rasmussens liv ikke bare er lutter smil ug rungende latter. mennesket bag Knud Rasmussen. Om det var muligt at finde hans væremåde og karakter gennem hans personlige og følte fortællemåde. Jeg fik mange stik- ord foræret ved at granske lidt i artikel- serien i Atuagagdliutit fra nr. 5 1919 til og med nr. 7 1920, hvori Knud Rasmus- sen har skrevet om en af sine ekspeditio- ner under overskriften „Min rejse til vort lands nordspids 1916—17 (skrevet af Knud Rasmussen)". Man har over for mig gjort opmærksom på, at Knud Rasmussen altid har haft en skriver på dansk og grønlandsk. Dette til trods har jeg i min granskning været så optaget af de følelsesmæssige udlægninger, at jeg 160 [4] har opfattet artikelserien som Knud Ras- mussens almene budskab til det nye Grønland orn at have energi og vilje- styrke samt om ikke at tabe modet. I artiklen kom det tydeligt frem hvilken menneskelig styrke, stædighed, beslut- somhed og ubøjelighed (i positiv betyd- ning) han er i besiddelse af. Han skri- ver bl. a.: „Min tanke kan ikke magte at vende om herfra uden at have fuldført min op- gave." Han kan simpelthen ikke akcep- tere at han tvinges til at give op og vil være skamfuld ved at vise sin viljes svag- hed. Han lægger overordentlig meget vægt på at besejre sig selv, uanset om det eventuelt kommer til at koste liv og lemmer. Derfor har jeg personligt været meget grebet af følgende ord, som Knud Rasmussen fortsatte med i artiklen: „På den anden side er jeg nu for alvor klar over at vort mål kun kan nås af dem, der virkelig anstrenger sig, der er intet føde, og det er en umulig byrde for dem, der vil overleve, derfor kan jeg ikke an- mode mine fæller med magt om at led- sage mig". Da jeg har beskæftiget mig indgående med den grønlandsksprogede kildebe- skrivelse, undlod jeg at undersøge be- skrivelsen af ovenstående på dansk. Om jeg derfor mangler yderligere relevante oplysninger må dette stå hen. Men jeg har prøvet at lave en optegnelse af ord, som afspejler de følelsesmæssige karak- teregenkaber hos Knud Rasmussen, der oplevede afmagt og en ubeskrivelig mag- tesløshed som ekspeditionsmand uden at give op, også følelsesmæssigt. Jeg har derfor valgt at lægge mærke til de ord, som Knud Rasmussen anvendte som den ~ . , , .. . Fot.: Kristian Olsen. Da jeg tog den frihed at symbolisere Knud Rasmussen med en fugl, gjorde jeg dette ud j rå min opfattelse af fugle som bærere og videregivere af meddelelser. Nærvcerende skitse- tegning af edderfugle af Knud Rasmussen fandt jeg i Huset i Hundested. ansvarlige leder omkring den episode, da Hendrik Olsen forsvandt som sunket i jorden. Med særlig opmærksomhed op- delte jeg spalte 89 og 90 i følgende af- snit: /. Ord, der blev anvendt i eftersøg- ningsfacen. a) ingen af os var urolige b) vi anstrengte os meget i eftersøg- ningen c) vi brugte 3 dage og nætter for at søge overalt //. Ord, der blev anvendt i den resul' talløse eftersøgningsface. å) for sidste gang spredte vi os, helt til hans sidste leje, hvor han sov b) vi skød patroner af og råbte til alle sider c) vi gjorde alt, hvad vi kunne ///. Teorien om hændelsen. Han må have valgt et dårligt overgangs- sted i forsøget på at gå over floden og er blevet ført med floden. IV. Hvilke ord blev anvendt i følelser- 161 [5] nes krise til at beskrive Knud Rasmussen, som ikke kan furdrage at give op. a) det er første gang jeg oplever det mest pinefulde b) vi var pinefulde og meget triste til mode F. Hvordan handlede Knud Rasmussen, idet han følte sorg. a) de byggede tre varder b) de efterlod tøj c) de efterlod proviant d) de skrev e) de ventede over en uge VI. Knud Rasmussens sidste hilsen som ansvarlig leder til en ven og rejsekam- merat. „Med udsigten til det sted, Hendrik forsvandt holdt jeg en gudstjeneste for dem på dansk og grønlandsk, idet vort flag også var på halvt." a) hans prædiken: som om Hendrik er død b) fadervor c) „på dette sted fældede vi tårer over vor gode ven og meget dyg- tige medhjælper i vor rejse". Da jeg opdeler nogle af ordene i de to spalter på den måde er det min hen- sigt at påvise, at Knud Rasmussens liv ikke bare er lutter smil og rungende lat- ter. Det er vigtigt i opfattelsen af hans personlighed at påpege, at han også har været igennem vanskeligheder og tunge personlige kriser. Det skal ligeledes be- mærkes, at hans stædighed lissom også har kostet dyrt undertiden. — Og som Knud Rasmussens identitet som ekspeditionsmand, men også som dansker og inuk, læste jeg følgende ord i hans bog på dansk „Min Rejsedagbog" (Gyldendal 1942) : Fot.: Kristian Olsen, »Han er bestandig på vej mod det vidunderlige«, Knud Rasmussen: Min Rejse- dagbog. Forskningsrejsendes liv er en nær- kamp med skæbnen, hvor enhver mod- gang kun føles korporligt og forbigåen- de, hvis han overvinder den. Derfor bliver nydelserne også friskere og ful- dere end de, der opleves på de slagne veje. Han suger næring af naturens vilde overflod og slukker sin tørst i store vid- ders dybder. Han er bestandig på vej mod det vidunderlige. 162 [6]