[1] Massemedier i Grønland af Benedicta Pécseli I denne artikel vil der blive gjort rede for Grønlands fem største massemedier, nemlig Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Sermitsiaq, Grønlands Radio, Filmcen- tralen og TV-foreningerne (her Godt- håb TV-forening). Et massemedium er en kanal, hvori- gennem en eller flere afsendere formid- ler et budskab til en anonym masse i den hensigt at oplyse/underholde/påvirke og /eller tjene penge. I Nuuk/Godthåb - Grønlands hoved- stad — har alle de nævnte massemedier deres hovedsæde eller redaktion. Ca 40 % af byens 10.000 indbyggere er danske og de nævnte medier er alle dobbeltspro- gede, lisåvel som en stor del af det mate- riale, der tilflyder medierne, er dansk el- ler bearbejdet af danskere. Når man taler om at man i Danmark er ofre for amerikansk medie-imperialis- me, kan man i Grønland tale om en dansk medie-imperialisme. Men det er svært for de grønlandske massemedier at komme uden om dan- skerne, både på grund af manglende øko- nomiske ressourcer, men også fordi man mangler uddannet arbejdskraft. Den første grønlandske avis Den første grønlandske avis hænger indrammet på Sydgrønlands Bogtrykkeri. Den er ca. 10,5 X 17 cm, og har følgen- de ordlyd: „Trykt ved Godthåb 21' Oktober 1855. Aitsat tusagkavut (Nu faar vi Nyt at høre, eller Nyeste Efterretninger). Skibet, der skal gøre to Rejser, er kom- met til landet; Englænderne og Russer- ne fører dygtig Krig med hinanden, men i det Nordlige slaas de ikke (: Der er ingen der fører mod Danmark) ; Da Kongen nylig var ude paa en Ridetur, faldt han af Hesten og slog sig, men nu er han i færd med at komme sig; Rens- dyrjagten her på Egnen har kun været ringe, men der er mange Sæler; Der er Gud være lovet, næsten ingen Syge; De Danske ved Godthaab sender Hilsen til Eder alle (: ønsker Jer lev vel)." Sydgrønlands Bogtrykkeri startedes i 1857 af H. J. Rink, der var videnskabs- mand og inspektør for Sydgrønland. For at få statsbevillinger til trykkeriet, argumenterede han med, at „Hovedbe- stemmelsen med denne Udsending var at gjøre Grønlænderne bekjendte med de [2] AtiugigdliutitJGranlands- {xistcns hus i Nuuk/Godthåb. Fot.: Benedicta Pécseli. Bestemmelser og Foranstaltninger, som træffes af bestyrelsen." Trykkeriet udsendte en del admini- strative tryksager med oplysninger og instruktioner. Trykkeriet eksisterer stadig, og det va- retager trykning af Atuagagdliutit/Grøn- landsposten og Sermitsiaq, samt trykning af de bøger, der udgives af Det grøn- landske Forlag. Fra 1.1.80 har Hjemme- styret ovetaget trykkeriet. Siden 1927 blev det drevet af staten. A tnagagdlhint] Grønlandsposten Det var også H. J. Rink der startede Atuagagdliutit. Den udkom første gang 1. januar 1861. Fra 1874-1922 var Lars Møller redaktør og han satte sit præg på avisen. Fra at have været et novelli- stisk tidsskrift med fangsthistorier, per- sonalhistorier, mindeværdige begivenhe- der fra ind- og udland, føljetoner og kro- nikker skiftede bladet langsomt karakter og blev til en avis med aktuelle indlæg af og om grønlændernes egne forhold — politiske, kulturelle, erhvervsmæssige og sociale. Avisen var ivrigt bemærkelsesværdig derved, at den som en af de første aviser i Verden regelmæssigt bragte farvelagte tegninger. Aviserne blev årligt hæftede og ud- sendt til bygderne af forstanderskabet (forløberen for de nuværende kommu- nalbestyrelser og for Landsrådet, nu Landstinget), der lod dem cirkulere mel- lem „Grønlændere, som henhørte under Forstanderskabet. . (og) . . som holdt meest af at læse og have Bøger." Bladet blev financieret af landskassen. Grønlandsposten blev oprettet under den sidste verdenskrig som et blad ude- lukkende på dansk for de danske, der var tvunget til at blive på Grønland un- der krigens isolation af landet. Efter krigen var dets opgave ophørt, der var forskellige konflikter, og endelig i 1952 blev Grønlandsposten slået sam- men med Atuagagdliutit, der nu var dob- beltsproget. Fra 1962 har Jørgen Fleischer været redaktør og han har siden søgt at grøn- landicere bladet, så det i dag består af 60 % grønlandsk og 40 % dansk stof. De dele af avisen, der ikke bliver oversat til dansk, omhandler mest stof, der kun er relevant for grønlænderne, nemlig læserbreve om den nye retskrivning, om rationering af spiritus, og udenrigsny- heder. Et tilsynsråd nedsat af Landsrådet blev i 1975 omdannet til en bestyrelse for avisen. Samtidig blev A/G. omdannet til en selvejende institution. Bladets drifts- underskud bliver stadig dækket af Lands- tinget. I bestyrelsen sidder i dag Lars Emil Johansen fra partiet Siumut og lands- provsten. Endvidere er der en repræsen- [3] tant fra Grønlands Oplysnings Forbund og fra kulturudvalget. For regnskabet står Bikubens direktør. I redaktionen er der to grønlændere og tre danskere. Bladets kilder er Konge- lige Grønlandske Handel (KGH), Grøn- lands Tekniske Organisation (GTO), Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) og til udenrigsstof Udenrigsmi- nisteriets nyhedsavis, danske aviser samt Radioavisen. Fra byer og bygder modta- ger man lokalt stof fra korrespondenter, ligesom man haren redaktion! Danmark, der dækker grønlandske begivenheder i Danmark. Kilder i Danmark er også Mi- nisteriet for Grønland (MfG), Grøn- lands Fiskeriundersøgelser (GFU), samt Hjemmestyreadministration. Bladet er siden 1974 udkommet ugent- lig og i 1979 med et oplag på 6.000. Det koster i dag 4,— kr., er på 24 sider og i A3 format. Bladet indeholder ikke fast kirkeligt, videnskabeligt stof eller andre særlige ru- brikker. Der er sat en hel side af til børnestof. Sermitsiaq Bladet blev startet i 1958 af en sam- ling frivillige, ulønnede personer, der i deres fritid på simpel vis lavede en avis. I begyndelsen af 70'erne ansatte man en deltidsjournalist og siden 1977 har man haft en fuldtidsbeskæftiget dansk jour- nalist, der dækker alle funktioner sam- men med en regnskabsfører. Bestyrelsen består af fem personer, der står for meget af bladets ind- hold. Den ansvarshavende er Per Dan- ker, ingeniør ved Teletjenesten. Han er også ophavsmand til Parca-folket. Blandt — aulajangersimassumik atorfeKarne- rup pitsaoKutigå avdlångujaitsunik a- kigssarsiaKarneK. — KanoK sivisutigissurnik akigssar- siqtit avdlångujåisimåpat? -1946-mile! — Fordelen ved at være tjenestemand er, at man har en stabil løn. — Hvor længe har din løn da været stabil? — Siden 1946! Sermitsiaq's ansvarshavende redaktør Per Danker er ophavsmand til de populære figurer »Parca-[olket«. de øvrige medlemmer er der en præst og nogle skolelærere. Man har lokalredak- tioner i Julianehåb, Umanak, Frederiks- håb, Holsteinsborg og København. Bla- det er økonomisk og politisk uafhængigt. Det udkommer ugentlig i et oplag på 4.700 i A4-format og koster 3,50kr. Ca. 1/3 af bladets 48 sider er annoncer (her- iblandt Pilivik, som er gratis-annoncer på max. 15 ord i stil med Kom Frit Frem i Politiken). Alle artikler er på begge sprog og ligesom i A/G. er der en del læserbreve. [4] Parti-blade Partiet Siumut udgiver jævnligt en avis, også kaldet Siumut, i et oplag på ca. 2.000. Størstedelen af bladet er på grøn- landsk. Atassut havde sidst en avis på gaden i marts 1979 op til folkeafstemnin- gen i anledning af Hjemmestyrets indfø- relse. Det marxistisk påvirkede parti Inuit Ataqatigiit har også haft nogle ud- givelser. Lokalblade Der er lokalblade i ca. 21 større byer. De udkommer gennemsnitlig hver 14. dag i et oplag på mellem 120 og 550. Bladene er baseret på frivillig, ulønnet arbejdskraft. Lokalbladene fungerer og- så som annonceavis for stat, kommune og privathandlende. Grønlands Radio Grønlands Radio startedes i 1926 af en telegrafbestyrer i Godhavn. Først under krigen sendte radioen re- gelmæssigt udsendelser. I 1958 fik radi- oen eget hus på H. J. Rinksvej i Godt- håb, hvor man har 4 studier, en koncert- sal, et diskotek med knap 20.000 plader og et uerstatteligt båndarkiv med opta- gelser af stemmer, lyde, sange, salmer, sagn, myter og historier indtalt af grøn- lændere. Der er i dag ca. 50 medarbejdere, hvor 14 beskæftiger sig med administra- tion, 12 med teknik og 20 med at pro- ducere programmer. Radioen rækker, efter at Televæsenet har etableret kabel over Umanaq fjeldet, til Mamorilik i nord på vestkysten og til Ammassalik på østkysten. Grønlands Radio sender dagligt l pro- gram fra kl. 7,00-13,30 og fra 16,00- ca. 23,30. Thule og Scoresbysund får tilsendt båndoptagelser, som de kan sende via egen sender med nogen tids forsinkelse i forhold til senderen i Godthåb. Man forsøgte i 1977 med regional- radioer i Julianehåb og Egedesminde, men disse blev opgivet. Programmerne fordelte sig i 1978 som følger: timer % Musik 1.655 32,3 Aktuelt og sport 299 5,8 Radioavis 801 15,6 Børne- og ungdomsstof 364 7,1 Underholdning 255 5,1 Programoversigt, vejr- og ismeld., skipspos. m.v. 338 6,6 Kirkelige udsendelser 208 4,1 Litt. og kultur stof 515 10,1 Udlandsstof 39 0,8 Skoleradio 73 1,4 Undervisning 60 1,2 Dan-radio 515 10,1 lait 15.122 99,0 Pr dag ca. 14 Man tilstræber en sproglig fordeling på 80 % grønlandsk og 20 % dansk. For tiden ligger man på 65-70 % grøn- landsk. Radioavisen er altid på begge sprog. Ifølge en skrivelse fra Ministeriet for kulturelle anliggender dateret den 12.8. 71 har Grønlands Radios Styrelse ansvar for at udsendelserne er af alsidig, oply- sende og kulturel art, herunder at aktu- elle samfundsoplysende udsendelser har en fremtrædende plads. Denne formålsparagraf er stort set lig Danmarks Radios, men den adskiller sig [5] Radiohuset i Nuuk/Godthåb. Fot..- Benedicta Pécseli. ved prioriteringen af samfundsoply- sende udsendelser og ved ikke at nævne noget om medarbejdernes informations- og ytringsfrihed. De ansatte programmedarbejdere er hovedsageligt uddannet som journalister efter den gamle mesterlære med 5 mdr. kursus i Danmark. Resten er „folk fra gaden". Radioen benytter sig i vid ud- strækning af freelancemedarbejdere. Fra 1.1.80 overgik Grønlands Radio til Hjemmestyret og Radiostyrelsen kom til at bestå af: Som født formand landsstyremanden for kulturelle anliggender, et medlem ud- peget af Grønlands Oplysnings Forbund, et medlem udpeget af radioens fastan- satte medarbejdere, og 4 medlemmer ud- peget af Grønlands Oplysnings Forbund, med særlig indsigt i forskellige sider af det grønlandske samfundsliv. Radiofonichefen ansættes af Lands- styret efter indstilling af Radiostyrelsen og bliver ansvarlig overfor denne. Desuden findes der et programudvalg nedsat af Radiostyrelsen bestående af 6 medlemmer, hvor formanden er blandt Radiostyrelsens medlemmer. Et af med- lemmerne er valgt af radioens program- producerende afdelinger. I dag findes der ingen programpolitik udover beslutningen om at tilstræbe en sproglig fordeling på 80 % grønlandsk og 20 % dansk. Da Siumut har flertallet i Landstinget og således har Landsstyret og vil få formandsposten i Radiostyrel- sen, skal deres uddannelses- og kulturpo- litik nævnes her: 10 [6] „Siumut har til formål og anser det for vigtigt, at uddannelse og undervis- ning udformes og ledes af grønlændere - herunder de højere uddannelser. De i Danmark placerede uddannelser skal ved førstkommende lejlighed flyttes til vort land. Siumut anser vort sprog og kultur som rygraden i uddannelse og undervisning. Kultur og kulturpolitik er ikke nogen luksus, men en folkelig politik, der med- virker til en demokratisering og homoge- nisering af samfundet, således at det grønlandske folk aktivt kan medvirke til udviklingen af det grønlandske samfund. Siumut vil medvirke til vor grønland- ske kulturs beståen, forstærkning og vi- dere udvikling gennem ophjælpning og forstærkning af de allerede eksisterende kulturelle arbejder." Radioavisen Grønlands Radioavis er ledet af en redaktør, der er ansat af Radiostyrelsen. Han er i sit redaktionelle arbejde uaf- hængig, men ansvarlig overfor styrelsen med hensyn til nyhedsudsendelsernes alsi- dighed og saglighed. Redaktionen i Godthåb består af 8 journalister incl. redaktøren. Der er fire grønlændere og fire danskere, som arbej- der tæt sammen. In-put, dvs. det materi- ale der tilføres redaktionen, kommer fra en redaktion i København, som vil blive behandlet særskilt. Desuden fra Berling- ske Tidende, Politiken, Information, Weekend-avisen, Dansk Fiskeri Tidende, Fiskaren (Norge) og fra Jyllands-Po- sten. Alle disse blade kommer med nogle dages forsinkelse til Godthåb. Desuden aflytter man BBC, man har en korrespondent i Island, og indenfor de to sidste år har man to gange haft en korrespondent sendt til North West Territorium i Canada. Indtil begyndelsen af 70'erne havde man et udbygget korrespondentnet langs kysten, men siden telefonnettets udbyg- ning kommer input fra byer og bygder ved at folk ringer „tips" til redaktionen, som så følger historien op telefonisk. Kilden til nyheden kan være KGH- GTO, kommunalbestyrelser, politiet og Grøn- landsfly. I out-put, dvs. det materiale der ud- sendes, prioriteres grønlandsstoffet hø- jest (ca. 75 %), derefter udenlandsstof og sidst Danmarksstof. Der sendes fire radioaviser dagligt — på begge spog, men de er ikke helt ens- lydende. Redaktionen i Danmark Den grønlandske redaktion i Danmark har til huse på Rosenørns Allé. Her sid- der en redaktion på tre medlemmer, to grønlændere og en dansker. In-put kommer fra Ritzaus Bureau samt fra aviserne Berlingske Tidende, Politiken, Information, Jyllands-Posten, Aktuelt og Socialistisk Dagblad. Desuden yder den danske Radioavis også hjælp med tips. Relevante nyheder følges op, og selv- følgelig følger man de to grønlandske folketingsmedlemmer i deres virke. Relevante nyheder kan være: OPEC-landene (pga. olie) kul og uran EF (fiskeri) SALT l og 2 (de amerikanske baser i Grønland). 11 [7] Mellemøsten (grønlænderne er meget interesserede i fx Israel måske pga. den store Bibelkundskab i Grønland). Island, Norge, Færøerne (fiskeri, geo- grafiske fællestræk). Minoritetsproblematik (samerne, eski- moerne i Alaska og i Canada). Relevante kilder er: KGH, GTO, GGU, GFU, MfG osv. Man står i telefonisk kontakt 1V&-2 timer daglig med redaktionen i Godthåb og den danske Radioavis kl. 12 og 18,30 transmitteres direkte. Skoleradioen Grønlands Skoleradio hører under Grønlands Skolecentral, der fordeler un- dervisingsmaterialer til alle grønlandske skoler samt til bibliotekerne. Materialet er i form af bøger, kasset- tebånd, film og det sidste nye, nemlig videobånd. Materialet er fra Danmark og over- sættes eller versioneres. Skoleradioen laves af en grønlandsk dobbeltsproget lærer og har om ugen 4X20 min. til rådighed i radioen. Man tilstræber at 1/3 af udsendelserne er på dansk, 1/3 oversatte danske og den sidste 1/3 egenproduktion. De danske udsendelser udvælges efter deres relevans til Grønland (minoritets- problematik opprioriteres). Af hjemmeproduktion kan nævnes nog- le serier: Min by, Truede dyrearter samt udsendelser om erhverv og uddannelser. Man lægger stor vægt på at bibeholde det grønlandske sprog og udvikle det. Man søger at oversætte låneord eller bruge orddannelser fra forskellige egne af Grønland i Skoleradioen. Filmcentralen Filmcentralen hører under Grønlands Oplysnings Forbund, som er en sammen- slutning af alle mulige foreninger i Grøn- land. Hovedsædet er i Godthåb, mens alle byer har lokalafdelinger. Forbundet er statsstøttet, men overgår 1.1.80 til Hjemmestyret. Også Filmcentralen har hovedsæde i Godthåb og får særskilt støtte. Filmloven gælder ikke for Grønland, og det er således Filmcentralen der giver bevilling til at fremvise film. Denne gi- ves fortrinsvis til foreninger og andre in- stitutioner med almennyttigt formål. Der findes ialt 73 biografer i Grønland (som oftest har til huse i forsamlingshusene). Man regner med at 96,8 % af den grønlandske befolkning har mulighed for at se film i deres „hjemby". Filmcentralens opgave er at indkøbe film, distribuere dem, efterse dem, og indkræve afgifter. De lokale filmforevis- ningssteder skal betale 1,17 kr. pr. til- skuer i leje af filmen. Hvad de derud- over kræver i billetpris går til vedligehol- delse og andre kulturelle formål. Der nedsættes et filmudvalg beståen- de af 6 personer til at udvælge film. De to personer er faste og fra Lønmod- tagernes Fagforening, SIK. De fire sid- der for l år og udvælges ved lodtrækning blandt foreningerne i Grønlands Oplys- nings Forbund. Betingelsen for at sidde i udvalget er, at man kan læse dansk. Udvælgelsen foregår på basis af film- anmeldelser fra alle danske aviser. De 6 medlemmer giver filmene points fra l til 5 udfra anmeldelserne og de film der har fået flest points bestilles hjem. Pornofilm, film med megen vold væl 12 [8] Biografen i Nuuk/Godthåb. Fot.: Benedicta Pécseli. ges aldrig, hvorimod der kan være en opprioritering af action- og underhold- ningsfilm, isa;r westerns. Man har råd til at købe ca. 20 film om året. Filmene overspilles i Danmark til 16 mm i 3 eksemplarer og der indsæt- tes et lydligt grønlandsk resumé inden- for de første 10 min. Man forsøgte at lave grønlandske undertekster til en Ol- sen Bande-film, men dette er ikke fulgt op. Fra filmen udvælges til kopierne an- kommer til Godthåb går 1V2— 2 år. Det tager ca. 2 år for en film at nå hele Grønland rundt. Efter et system udregnet på EDB har man kunnet lave en liste over filmenes indtjeningsmuligheder. Som „gode" film kan blandt andre nævnes Papillon, Ulvekvinden, Manden de kaldte hest vender tilbage, Franken- stein og Co., Vestens glade dollargrin og Palos brudefærd. Af „dårlige" film kan nævnes blandt andre Mig og Annie, Landet der er mit, Fagre voksne verden, Providence, Violer er blå og Ang. Lone. De „gode" film indtjener 25-36.000 og de „dårlige" 6-12.000. En film koster mellem 20 og 40.000. For byer over 1.000 indbyggere er gennemsnitbesøget pr. indbygger pr. år 3,7 og for byer og bygder under 1.000 indbyggere er besøget pr. år. pr. indbyg- ger 15,2 (1978-tal). TV-foreninger Der er TV-foreninger i ialt 17 byer i Grønland. 13 [9] Godthåb lukkede Telenet dannedes under store vanskeligheder i 1965 af ra- dioforhandler Ole Winsted. Vanskelighederne var både af tek- nisk og af lovmæssig art. Men i 1969 gav Generaldirektoratet for Post og Tele- graf tilladelse til at oprette og drive et kabelnet, og fra 1.1.70 kunne TV-fore- ningen regelmæssigt sende udsendelser. Foreningen er altså oprettet på privat initiativ og fungerer som en privat fore- ning. Det koster i dag 350,- kr. at blive medlem og det månedlige kontingent er 90,—kr. I dag er medlemstallet for Godt- håb TV-forening ca. 2.000. Ved generalforsamlingerne i maj væl- ges en bestyrelse.I dag er der ligelig re- præsentation af danskere og grønlæn- dere. Bestyrelsen ansætter en direktør og det tekniske personale. Direktøren står for programudvalget, men det sorterer lovmæssigt under Grøn- lands Radio. Man har en daglig sendetid fra kl. 17,30-ca 23,15 bortset fra mandag af- ten som er TV-løs. Udvælgelsen foregår ved at Danmarks Radio sender langtidsprogrammer fra dansk TV i Godthåb, hvor direktøren udvælger ca. 80 % af programmerne (excl. undervisningsudsendelser, OBS og lignende). I Nærum sidder et ægtepar med alt muligt teknisk udstyr til sin rådighed og optager fra dansk TV på videobånd, som sendes med skibspost til Godthåb, bortset fra TV-avisen der sendes som luftpost, så den kan sendes med en uges forsin- kelse over kabelnettet i Godthåb. TV-foreningen harlige fået et nyt hus. Godthåbs kommunalbestyrelse har bidra- TV-foreningens hus i NuukJGodthåb. Fut.; Bencdicta Pécseli. get med Vi mill. kr. på betingelse af, at man får et medlem i bestyrelsen (så man kommer op på 8 medlemmer), at man laver mere hjemmeproduktion, og at man laver udsendelser om kommunalbestyrel- sens virke. Af hjemmeproduktion har der været udsendelser omkring Hjemmestyrets ind- førelse. Desuden kører der i december måned en 20 min. daglig julekalender på grønlandsk. Grønlands fremtid set gennem medierne Grønland har haft Hjemmestyre siden 1. maj 1979. I de næste år skal Hjemme- styret overtage flere og flere institutio- ner og bidraget fra den danske stat ydes som bloktilskud, så man selv kan fordele pengene på de respektive institutioner, ligesåvel som institutionerne lovmæssigt kommer til at høre under Landstinget. Som det er i dag, er det overvejende danskere, der besidder de store poster i grønlandsk administration, som er op- bygget efter danske principper. Det paradoksale er, at grønlænderne 14 [10] må til Danmark f or at få de uddannelser, der kræves til at varetagede ansvarsfulde stillinger. Desuden er det ofte svært at få grøn- lænderne til at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelse i Danmark. I efterårssamlingen 1979 i Landstin- get forhandlede man om en ny grøn- landsk nationalsang og et grønlandsk flag. Man søger på alle måder at styrke den grønlandske identitetsfølelse, som også via sproget er undertrykt af dansk og danskhed. I 1973 indførte man en ny og talesprognær retskrivning, der vil spare børn for blod, sved og tårer, og som vil give flere undervisningstimer til sproglige færdigheder. Man må håbe, at der sker en udvikling med de to store medier: Grønlands Ra- dio og Filmcentralen (Grønlands Oplys- nings Forbund), når de kommer til at sortere under Hjemmestyret. For som det er i dag er medierne do- mineret af dansk eller danskhed. TV og filmudvalget er dansk, forsåvidt de er danskproducerede, og amerikansk. De grønlandske og dansksprogede avi- ser er for den. kritiske læser tandløse, og selvom de kaldes landsdækkende og gi- vetvis læses af mange, mindskes deres aktualitet på grund af den langsomme distribution, som kan tilskrives de klima- tiske og geografiske forhold. Radioen, som er det eneste medium, der kan leve op til den for os så vante „hastighed", domineres af musikudsendelser med ca. 33 % og af Radioavisen (som ikke har ledsagende udbyggende udsendelser) med ca. 15 % og dernæst af danske udsendel- ser med 10 % og litteratur- og kulturstof med begge ca. 10 %. Jeg kunne forestille mig, at man hur- tigst muligt fik lavet en kulturpolitik for udviklingen i det grønlandske samfund og drog nytte af de medier, der er etable- rede og fungerer teknisk. At man etablerede et grønlandsk sprog- nævn, der ikke blot var registrerende, men også aktivt — et ordmageri, så ikke det grønlandske sprog udslettes eller bli- ver domineret af låneord. Og at man søgte at undgå en admini- stration opbygget efter dansk model og istedet investerede de kræfter i et medie- udbud, der skaber debat og en kritisk indstilling til medierne selv; at man drog fordel af det faktum, at nyheden i Grøn- land ikke har værdi af den hastighed hvormed den bringes, men i sin relevans for grønlænderen på egne præmisser. 15 [11]