[1] Sensationen af Palle Koch „. . . men Knud Rasmussen skriver, at han alligevel har det bedste håb om at fuldføre ekspeditionen, der vel næppe kan føre til andet end at konstatere, al Ejnar Mikkelsen og hans fælle ikke mere er blandt de levendes tal". (Social-Demokraten, d. 12. maj 1912, referende et brev fra Knud Rasmussen, hvori han skitserer planerne for 1. Thu- le-ekspedition). Det havde ikke været nogen vellykket fangstrejse for S/S „Sjoblomsten af Aale- sund. Skipperen Poul Lillenæs havde be- sluttet at forlade farvandet ved Østgrøn- land og returnere til hjemhavnen. Man befandt sig ud for Hvalros-øen, og da han i sin kikkert a f søgte kysten, opdagede han på stranden et stykke drivtømmer, rejst på højkant i en bunke sten. Detkun- ne være en „særmelding", der nok var en nærmere undersøgelse værd, ræsonnerede han. Fra „Sjoblomsten" blev en jolle sendt i land. Man fandt navnetBassRockogdatoen 1114 1912 indridset i det blegede stykke træ. Man overså, at der også stod E.M., men gjorde sig alligevel tanker, der pe- gede i den rigtige retning. Inskriptionen øf H STORY YIABS OP ABCIIC Forsiden af New York Times søndag den 28. juli 1912. kunne tænkes at være et livstegn fra de to savnede danskere, som også „Sjoblom- sten" havde fået besked om at holde ud- kig efter, hvis man kom i nærheden af Shannon-øen. Lillenæs holdt derfor nord- 286 [2] De to vildmærd, kaptajnen og maskinisten. efter, langs Pendulum-øerne, og nåede frem til Bass Rock, 7 sømil fra Hvalros- øen, tidligt om morgenen den 19. juli. Han vidste, der skulle ligge et depot, så chancerne for at finde Mikkelsen og Iversen netop her skulle være gode, ikke mindst på baggrund af meldingen på drivtømmerstokken. Da Lillenæs og nogle af hans folk kom i land, fandt de også straks friske spor i sandet, desuden en slags båd, lavet af en slæde, der flød på to kasser og tomme dunke. Et halvthundrede meter fra stran- den lå de ottekantede depothuse. Og så kom det øjeblik, hvor en sensa- tion fødes — den, der en halv snes dage senere, da „Sjoblomsten" nåede Aalesund, skulle få telegraftrådene til at gløde. Da den første overraskelse—på begge sider - havde lagt sig, hvirvlede spørgs- mål og svar mellem befrierne og de be- friede. Nordmændene fik set sig mætte på vildmændene, der til gengæld prøvede at vænne sig til den helt uvante trængsel © Arktisk Institut. i og omkring hytten. Sælfangerens 8 mands besætning forekom dem at være en menneskemængde. Der gik et par ti- mer med at tilpasse sig den ny situation. Så blev al brugbar proviant stuvet ind i depotet, mens Mikkelsens og Iversens dagbøger og andre personlige effekter roedes ud til „Sjoblomsten", som fort- satte op til Shannon-øens sydøstpynt for at hente en kasse instrumenter og en del moskus- og ræveskind, der var efterladt her. Efter en vending ind i Clavering- bugten blev kursen sat mod Jan Mayen og Norge. Til Komiteen for Alabama-Ekspediti- onen indløber den 27. juli følgende il- telegram, afsendt fra Aalesund kl. 11,10 formiddag: „Kaptajnen og maskinisten fra „Alaba- ma" er lykkelig ankomne hertil i dag, op- taget af her hjemmehørende kutter „Sjo- blomsten". Sandvig, dansk konsul. 287 [3] »Åldbama« under ophugning ved Shannon-øen, sommeren 1910. © Arktisk Institut. Med de få linjer startedes en lavine, som i de følgende uger tromlede hen over den nyhedshungrende offentlighed. At det •var en sensation, at to fortabte mænd dukkede op efter flere års forsvinden i is og øde, medbringende beretninger fra andre virkeligt forsvundne, er der ingen tvivl om. Der skal meget til at rydde New York Tintes' forside. Det skete d. 28 juli, hvor bladets søndags-udgave kun- ne bringe „thepersonal narrative o f Capt. Ejnar Mikkelsen ofhis twoyears ofhard- shlp and suffering in the wastes of Northern Greenland during the latter part of which he had been given up as dead". Ejnar Mikkelsen havde sendt denne ekspeditionsrapport kort efter an- komsten til Aalesund. Den gik i første række til komiteen for„Alabama"-ekspe- ditionen, men derudover til broderen Thorvald, der kablede den videre fra København til New York. Bladet nåede også at indhente en kommentar fra USAs polarforsker nr. l, Nordpolens opdager, Rear-Admiral Robert E. Peary, der fra sin sommerbolig på Eagle Island gav ud- tryk for sin glæde over Ejnar Mikkelsens og Iver Iversens redning. Det, vi i dag benævner med ordet „me- die-begivenhed", fik sin lokale kulmina- tion, da Norgesdamperen „Dronning Maud" den 1. august ved 10-tiden lagde til ved Larsens Plads i København med de to genfundne stående på skibets bro. En samtidig reportage (dagbladet „København", 2 aug.) : „I Gaar Morges vendte to raske Po- larfarere, Kaptajn Ejnar Mikkelsen og 288 [4] »Alabama«-hytten, bygget af materialer fra skibet. © Arktisk Institut Maskinassistent Iversen tilbage fra deres lange og farefulde Ekspedition. Og Tu- sinder af Københavnere bød dem et Vel- kommen, som maatte give dem et stærkt Indtryk af, hvor dybt Glæden over deres Tilbagevenden havde grebet alle deres Landsmænd. Allerede ved 8-Tiden i Gaar Morges begyndte de morgendueligste at tage Opstilling nede ved Larsens Plads, hvor „Dronning Maud" skulle lægge til. End- nu paa dette Tidspunkt drev Regnbyge efter Regnbyge, og til Trods for de man- ge Flag, der vajede langs Kajen, hvor Skibet skulle lægge tilog rundt ompaa de lossende og ladende Dampere, frembød Havnen det tristeste Graavejrsskue. Det var først ved Nitiden, at det lyk- kedes Blæsten at jage Regnen Nord paa, saa de mange Tusinder, der efterhaan- den havde indfundet sig, kunde slaa Pa- raplyerne og Frakkekraverne ned. Helt op paa Amalienborg Plads var der sort af Mennesker, der trænges for at komme frem. Politiet havde været nødt til at af- spærre et Stykke af Kajen, hvortil kun de særligt Indbudte, der imidlertid havde forsamlet sig inde i Toldrevisionskam- meret, havde Adgang. Som Kongens Repræsentat havde Kam- merherre Krieger givet Møde, desuden var paa Regeringens Vegne Justitsmini- ster Bulow og fra Marineministeriet Di- rektør og Kommandør Jøhnke tilstede. 289 [5] Ejnar Mikkelsens forældre (i midten) blandt den officielle velkomstkomités ventende. Af Alabamaekspedittonens Komitemed- lemmer var Konsul Henius med sine to unge Døtre og Kommandør G. Holm mødt. Blandt de øvrige Tilstedeværende lagde man Mærke til Generalmajor He- germann-Lindencrone, Pro f. Warming og en Række Mænd, der hverpaa sin Vis har givet deres Indsats i dansk geogra- fisk Forskning. Naturligvis var baade Premierløjtnant Laub og Kaptajn Jør- gensen mødt for at byde deres gamle Kammerater Velkommen tilbage. Af Deltagerne i „Danmark"-Ekspeditionen saas Premierløjtnanterne Trolle og Bid- strup samt Rorsbetjent Unger. Desuden Sekretæren for Geografisk Selskab, pro- fessor Oluf s en og den nys hjemvendte Arabien-Forsker Barclay Raunkjær. Lidt tilbage fra alle andre stod Sløjd- skoleforstander Mikkelsen med Frue og Grosserer Iversen fra Horsens, ligeledes med sin Frue, og spejdede utaalmodigt efter Damperen, der skulle bringe dem deres længe savnede Sønner tilbage. Ej- narMikkelsens Broder, Overretssagfører M., var ligeledes blandt de Ventende, medens hans Søster, Fru Aslaug Møller, sammen med sin Mand allerede har mod- taget de hjemvendende i Kristiania. Des- uden var der troppet en Skare af de unge Mænds Slægtninge og Venner op, hvoraf mange havde bragt dejlige Blomster med. HaardtVejr ude i Kattegat havde for- sinket Norgesdamperen, saa at Venteti- den blev lidt længere end beregnet. Først ved 9Vi-Tiden fik man Øje paa „Dron- ning Maud"s flagsmykkede Master, der dukkede frem ude midt i Havneindløbet. 290 [6] Mikkelsen og Iversen omsider hjemme. Der kom Bevægelse i de ventende Masser, da Damperen kom i Sigte. Der skubbedes paa bagfra, og Politiet havde Møje med al: holde de forreste klar af Bolværket. Det kneb med straks at faa Øje paa de to Polfarere, mellem de mange Pas- sagerer ude paa Damperen. — Hvor er de. Hvor? Tusinder a f Hoveder raktes og strak- tes for at komme til at se. Ejnar Mikkelsens gamle Moder var kommet helt ud til det alleryderste Bol- værk i længselsfuld Iver for først at faa Øje paa sin Dreng. -Se, dér staar han oppe, sagde hun og pegede op paa Kommandobroen, mens to store Taarer trillede ned ad hendes Kinder. Bagved havde man ogsaa faaet Øje paa dem. Der viftedes med Lommetør- klæder og Huer og der viftedes med Blomster. Hist og her begyndte Hurra- raabene at trænge frem, spredte og prø- vende. Saa tog de Fart og sluttede sig sammen. Voksede til en Storm af Hyl- destraab og Begejstring. Længe leve Ejnar Mikkelsen! Længe leve Iversen! Højt oppe paa Kommandobroen stod de to Hjemvendte; tætbyggede og kraf- tige Mænd med Ansigter, der var bar- kede af hylende Polarvinde, men milde af Gensynets lyse Smil. De vinkede og nikkede til Tak for al den Hyldest, der slog dem i Møde. - Godda' Mor, Godda' Far, kom det samtidigt fra dem begge, saasnart Skibet var saa nær, at deres Stemmer kunde høres. Og gamle trofaste Øjne lo op imod de to store Drenge, som de næsten havde opgivet at se mere paa denne Jord. Straks efter at Skibet havde lagt til og Landgangen var slaaet ud, skyndte alle, der var sluppet inden for Afspærringen sig om Bord. Nede i Salonen agter sam- ledes man om de to Polarfarere, der havde taget Plads henne ved et af de lange Borde og afventede den kortere officielle Modtagelse, som de var blevet underrettet om vilde finde Sted. Kammerherre Kriegergaar hen og tryk- ker dem begge i Haanden og ønsker dem i en kort Tale Velkommen tilbage. Hans Majestæt, siger han, har bedt mig bringe Dem hans Hilsen og hans Lykønskning med den vel tilendebragte Ekspedition. Som Anerkendelse af Deres Arbejde har han tildelt Dem begge Fortjenstmedail- 291 [7] len i Guld. Desuden har han tildelt Kap- tajnen paa „Sjoblomsten" Fortjenstme- daillen i Sølv, fordi han for anden Gang er kommen en dansk Polarekspedition til Hjælp. Det var alt, hvad han sagde, men det var nok til at bringe Bevægelse i Forsam- lingen. Alles Hænder rækkes frem mod de to Polarfarere, for at lykønske dem til Udmærkelsen. Det vækker almindelig Glæde, at de begge har faaet Medaillen. De har været lige gode om Strabadserne. Men det officielle er endnu ikke endt. Justitsministeren bringer dem Hilsen fra Regeringen og Kommandør Jøhnke fra Marineministeret. Særligt henvender han sig til Iveren og udtaler sin Glæde over, at han, der staar som Maskinassistent i den danske Flaade, har holdt de Traditi- oner i Hævd, der altid har været gængse blandt de af Marinens Folk, der har del- taget i Polarekspeditionerne. Tilsidst taler Kommandør Holm. Den gamle Grønlandsfarer synes stærkt bevæ- get, da han staar over for de to unge Mænd, hvis Skæbne fra den Dag, de af- rejste, har ligget ham saa stærkt paa Sinde. — Vi vilde, siger han, altid være glade for at byde Jer Velkommen, hvilke Re- sultater I saa var vendt tilbage med. Vi er lykkelige ved at se Jer staa friske og raske mellem os. Endnu gladere er vi, fordi I vender tilbage efter tappert og dygtigt udført Hverv. Til Lykke, og Tak for Jert Arbejde! Ejnar Mikkelsen trykker Kommandø- rens Haand med et ærligt Sømandshaand- tryk. — De ved ikke, hvor glad De gør os med det, De dér har sagt, siger han. Dermed er den officelle Del af Fe- sten endt. Ejnar Mikkelsen vender sig raskt bort fra de høje Herrer og ser sig skarpt om. — Hvor er Mor? siger han. Fru Mikkelsen, der har holdt sig til- bage under alt det officielle, kommer nu frem. Der veksles ingen Ord imellem dem. Blot lægger han begge sine stærke Arme om hendes Hals og kysser hende saa længe og saa ømt, som vilde han med eet eneste Kys bringe hende til at glemme Ventetidens Smerte. Den gamle Sløjdskoleforstander er og- saa kommet derhen, og i den anden Ende af Salen staar Iversen allerede omgivet af sine Forældre og af en Skare Kusiner, der overvælder den hjemkomne Fætter med Blomster. Kammeraterne fra „Alabama" kom- mer til, og andre af deres Venner. — Pokker saa dejligt at se Jer allesam- men, siger Mikkelsen til dem, mens han staar med Favnen fuld af Blomster. Saa lægger han Blomsterne væk og gaar hen til Fru Iversen, der staar med sin Søn i Haanden.. —Jeg er saa bedrøvet over al den Be- kymring, vi har voldt Dem og alle de an- dre, siger han. — Vi har talt saa mange, mange Gange om Dem deroppe." Bortkørslen fra havnen i åben bil og un- der ovationer, hjem til Værnedamsvej. Familiefrokost. Af sted til Marineministe- riet, hvor konsejlpræsident Klaus Bernt- sen har ønsket at hilse på de to Dagens Mænd. -Må vi komme, sådan som vi ser ud? spurgte de. Der blev svaret, at det var mændene, ikke klæ'erne, man ville se. Om aftenen: Marineministeriets mid- 292 [8] »Alabama«-ekspeditionens -medlemmer på skibets dæk, før det hele begyndte. © Arktisk Institut Fra venstre: C. H. Jørgensen, Carl Unger, Hans Olsen (siden Bessel), Aaagaard, Ejnar Mikkelsen, Georg Poulsen og Wilh. Laub. dag i Nimbs lokaler for de hjemvendte polarforskere. Fra Politikens reportage: „Bordarrangementet var nydeligt. Der var dækket i en oval Kres og fra Gulvets aabne Midte hævede sig — med en antik Vase som Midtpunkt - en Pyramide af røde Roser, fra hvilken rige Rosenguir- 293 [9] lander strakte sig ud til Bordets Runding, og over Bordene var der øst et Væld af Roser: Den skønneste Hilsen til Polar- isens Helte fra den danske Sommer. Naturligvis holdtes der en lang Række Taler, lad os, før vi refererer dem, op- lyse, hvad man bød de lidet forvænte Grønlandsfarere at spise. Menuen lød saaledes: Smaa Spyd a la J'illeron Pigvarfilet med Rejer å la Onentale Lammekotelet å la Nelson Skildpadde af Gaaselever And å la Francaise Salade Romaine Fersken Qiiirinale Kaffe Heril skænkedes i ubegrænset Maal gode Champagnemærker". To rejsende var nået til vejs ende. Den ene så sig anbragt mellem konsejlspræsi- denten og justitsministeren, den anden sad overfor, ligeledes flankeret af mini- stre. De kunne iagttage hinanden over et rosenflor og over champagneperler, mens den ene ædle ret afløste den anden. Kun- ne de mon nære sig for at sende „Grim- rian", deres sidste hund, en venlig tanke — med tak for mad ? Kunne de midt i alt dette uvante og uventede helt løsrive sig fra minder om steder, de nu var langt fra i afstand, men ganske nær i tid: hyt- ten i vinterhavnen, hytten på Shannon- pynten, hytten ved Bass Rock? Iver Ivcrscns slæde og hundespand, oktober 1909. © Arktisk Institut 294 [10]