[1] Forord ved Chr. Berthelsen Det grønlandske Selskab har nu gennem 75 år udført oplysende arbejde i Dan- mark om Grønland og dets befolkning. I anledning af Selskabets 75 års jubilæum har Mads Lidegaard efter et ønske fra bestyrelsen søgt at fremdrage uddrag af artikler fra Selskabets årsskrifter og fra tidsskriftet „Grønland", der i en eller anden form behandler grønlandsk identi- tet. Begrebet identitet er kun sjældent be- handlet som et selvstændigt snævert em- ne, men det indgår på direkte og indirek- te måde i beskrivelser af den grønlandske befolkning og i alle artikler, hvor vigtige samfundsproblemer behandles. Det var ikke nogen tilfældighed, at Det grønlandske Selskabs stiftelse i sin tid faldt sammen med vedtagelsen af lo- ven af 1905, som fik en meget stor betyd- ning f or Grønlands kulturelle og politiske udvikling. Der var behov for et forum, hvor man kunne diskutere grønlandske spørgsmål. Den kreds, der sluttede op om- kring det nystartede selskab, bestod af folk, der havde virket i Grønland, eller som på anden måde havde meget nær til- knytning til landet. De danske embeds- mænd blev dengang længe i Grønland — mange indtil de blev pensioneret som 55- årige, og kun hvert femte år havde man et års permission. De danske embeds- mænd var med i den grønlandske hver- dag helt anderledes end i dag. Det grøn- landske Selskab kom på den måde til at sidde inde med en særdeles kompetent vi- den om forholdene i Grønland og selska- bet havde derfor naturligt i den første tid en rådgivende funktion i visse spørgs- mål. Det 20. århundrede var reformernes tid i Grønland, og Det grønlandske Sel- skab har været engageret i meget vigtige debatter i forbindelse med forberedelsen af betydningsfulde lovgivninger for Grøn- land-især lovene af 1925 og 1950, hvor de kulturelle spørgsmål indtog en vigtig plads bl. a. i forbindelse med nye skole- ordninger. Det grønlandske Selskab har samtidig nydt godt af interessen for Grønland såvel fra forskerside som fra den menige danskers side, og i årsskrif- ternes og tidsskriftet „Grønlands" spal- ter finder man mange artikler af kyndige folk. I kolonitiden førtes debatten om Grøn- land i første række mellem danskerne. Vi 197 [2] ved, at mange af disse debatdeltagere havde hjertet på det rette sted. De var overbevist om, at de udtalte sig til det bedste f or Grønland og grønlænderne, og de var altid loyale over for de synspunk- ter, der blev udtrykt af grønlændernes egne talsmænd — f. eks. i Åtuagagdliutit eller i landsrådsforhandlinger. Men inden for debatten om Grønland er der i de senere år sket en ændring, som i øvrigt er i overensstemmelse med den øvrige historiske og politiske udvik- ling. Et voksende antal grønlændere er begyndt at tage del i debatten. Dette hæn- ger sammen med, at flere og flere be- føjelser er blevet flyttet til Grønland, og nu på det allersidste, at hjemmestyret er blevet indført. Dertil kommer, at mange flere grønlændere nu er i stand til at for- mulere sig på dansk og flere har fået ud- dannelser på højere niveau. Samtidig er der fra dansk side vist en vis tilbagehol- denhed, når det drejer sig om interne grønlandske spørgsmål. Man vil således lægge mærke til, at indlæggene efter 1950 om grønlandsk kultur og identitet med enkelte undtagelser er skrevet af grøn- lændere. Men det ville efter min opfat- telse være forkert ikke at medtage eks- empler på de enkelte indlæg af danskere, og medtagelsen af et uddrag af Mands Lidegaards artikel fra 1961 er da også sket på min foranledning. Udover det emne, som her er blevet fremdraget, har mange andre emner væ- ret behandlet i Selskabets publikationer gennem de 75 år, og vi vil gerne ved dette 75 års jubilæum udtrykke et ønske om, at denne videreføres fremover. Grønlands overgang til hjemmestyre gør en alsidig, saglig kvalificeret oplysningsvirksomhed endnu mere påkrævet. Vi håber, at vi fortsat vil kunne trække på sagkundska- ben i Grønland, men nøgterne iagttagel- ser og vurderinger fra dansk side vil ikke kunne udværes, og de vil endog være vær- difulde for at få tingene belyst alsidigt. — Områder som kunst og litteratur har også været belyst i tidsskriftet „Grøn- land", og sidst er oversættelsen af en grønlandsk roman udkommet som nr. XXIV i rækken af Selskabets skrifter. Dette initiativ bliver forhåbentlig ikke det sidste af sin art. LÆSERNE OG REDAKTIONEN Kun pladshensyn har været bestemmende for, at en række debatindlæg ikke har kunnet medtages i dette tema-nummer. Mads Lidegaard havde således yderligere udvalgt Påvia Petersens digt: »Fra Alaska til Grønland« og Robert Petersens artikel: »Grønlandsk identitet under hjemmestyre«. Inter- esserede kan finde disse væsentlige indlæg i tidsskriftets 3-dobbelte temanummer om hjemmestyret september 1978. På side 268 bringes artiklen »Den grønlandske identitet«, som Gudrun Chemnitz har skrevet specielt til dette temanummer på redaktionens opfordring. 198 [3]