[1]
Beskrivelse af grønlænderne fra 1830'erne
ved missionær Østergaard i Upernavik
Uddrag af kollegiehefte med en mere almindelig
beskrivelse af landet
Det grønlandske Selskabs Årsskrift 1937
Grønlænderne bærer en ubeskrivelig
Kjærlighed til deres Børn, hvorfor de af
alle deres Lovtalere er bleven saa forro-
est, thi hvad er det for en Khd. (o: kær-
lighed), naar man nærmere betragter
den? ikke andet end den samme de kan
lære af deres Hunde. De opammer dem
paa det ømmeste i 3 til 4 Aar, pleie dem
omhyggelig fra den spædeste Alder af
indtil de komme saavidt at Msket skulde
begynde at udvikle sig, da lade de dem
løbe for Lud og koldt Vand, giver dem
kun Føde og Klæder;men lade dem i alle
muelige Stykker tee sig som de vil, straf-
fer dem aldrig, irettesætter dem aldrig,
ja Forældrene tør ikke engang see suurt
eller nægte dem nogetsomhelst hvad de
forlange. Allerede fra det andet Aar af
skrige, kradse, bide de, slaae om sig,
stampe i Gulvet, og vise al den Arrig-
hed, det staaer i deres Magt at øve, ved
den mindste Modstand, deres Egenvilie
møder; ja de bruge endog Knive og an-
dre skarpe Redskaber til at kaste efter
og slaae deres Forældre med, naar de
engang ikke vil føie dem; saa man har
Exempel paa, at en saadan Unge, der
kun var Nævestor, kastede en Krumkniv
hen i Laaret paa sin Moder, og saarede
hende saaledes, at hun, der sad alene i
Huset, ikke kunde staae op, og Barnet i
sinArrighed ikke kunde lade sig bevæge,
ved at see Moderen bløde, eller ved hen-
des indstændige Bønner, til at gaae ud og
kalde hende et Mske tilhjælp. Spørger
man nu Forældrene om, hvorfor de taa-
ler dette hos deres Børn, hvorfor de ikke
tugter dem lidt fra Begyndelsen af, svare
de sædvanlig: saaledes gjøre altidInnuit-
erne, det er saaledes vores Skik, vi kan
ikke nænne at tugte de smaa Stakler, naar
de blive store og faae bedre Forstand,
rette de dem selv.
Og saaledes opvoxe de grønlandske
Børn lige fra Fødselen af i en Ulydighed
Egensindighed og Trodsighed, der føl-
ger dem siden hele deres Liv igjennem,
og yttrer sig under alle Forhold, som
Livet, lige indtil Graven, giver Anled-
ning til. Derimod føle Forældrene, hvor
rigtigt det er, at deres Børn kunne op-
drages til dygtige Forhververe, der i
ondt og godtVejrkan tumle sig til Lands
og Vands ved deres Fangst. Derfor øver
201
[2]
Upernavik 1909. Pot.: Th. N. Krabbe, Nationalmuseet, Etnografisk Samling.
Moderen sin Søn, medens han endnu pat-
ter, og bæres paa Ryggen, i at gjøre en
Kajakroers Bevægelse med Armene, og
Faderen gjør ham tidlig en lille Pidsk,
en lille Slæde, som smaae Drenge selv
afrette Hvalpene til at trække; øver han
ham i at fange og dræbe smaae Fluer i
Huset, giver ham siden en lille Bue, at
skyde efter smaae Fugle og deslige med,
indtil han kan tage ham ud paa Isen, og
lade ham trække Riffelen af, naar Fade-
ren har tagen Sigte paa en Sælhund,
hvormed Drengen sædvanlig begynder
sin første Fangst allerede i 5te Aar.
Saaledes opvoxe Drengene; Pigerne
efter den Stilling og de Forretninger, de-
res Kjøn medfører, under lidt forskjelli-
ge Forhold; indtil de skal begynde at
læse. Kan det nu ikke skee, halv i Spøg,
som ved en Leeg, hvor de ingen Tvang
føle, men Overtalelse, Roes og Beløn-
ninger, lære de det aldrig.
Jeg har prøvet det, her hvor jeg ingen
Skolemester har kunnet erholde nogen-
steds fra, at tage det alvorligt; men saa-
snart jeg ved en suur Mine eller Ord
har yttret mig, sættere Barnet det meest
impertinente Ansigt op og vil ikke mere;
202
[3]
jeg har prøvet at tugte dem lidet med
Bogen eller Riset, naar jeg mærkede de-
res Trodsighecl, at de mindre ikke vilde
sige mig Bogstaver eller Ordene efter,
og de ældre, naar de tillige viste sig dov-
ne, og ved aabenbare løgnagtige Und-
skyldninger vilde undslaae sig, eller al-
deles af Trodsighed ikke vilde svare
mig; men derved kun gjort den bestemte
Erfaring, at en Grønlænder, enten han
er stor eller lille, ung eller gammel, lader
sig slaa — maaskee til Døde — førend
Nogen i Verden kunde bøie ham, eller
tvinge ham til at gjøre andet end hvad
han vil, han forhærder sig i sin Halstar-
righed indtil det yderste.
Nærmest i Forbindelse med denne Egen-
sindighed og Trodsighed viser sig deres
Nationalstolthed, der vel ogsaa indtil en
vis Grad, naar Ordet tages i sin bedste
Betydning, er at rose hos et Folk. Visse-
ligt det er skjønt og natuligt at elske sin
Familie, sit Fødested, de Forhold, som
man er opdragen udi; ja at udstrække
denne Kjærlighed til hele sin Nation og
Fædreland, saa Msket foretrækker dette
for alt andet paa Jorden; men naar det
Samme viser sig i Had til alt Fremmed,
at Sæder og Skikke og Sprog, og hele
Maaden at tage og nyde Livet paa,. er
saaledes stereotyperet, at man ved Siden
af ringeagter alt Fremmed, som man
dog i mange Henseender maae tilstaae
at være langt bedre, og føler, man alde-
les ikke kan undvære, saaledes som Grøn-
lænderne, da er denne Følelse rigtig at
laste, og om i sin Rod. Saaledes seer en
G (rønlænder), ialtfald her ved Uper-
navik, ned paa alle dem, der ikke kan
fange Sælhunde som de, og synes, at de-
res Sprog, deres Land, og alle deres
Skikke, der ofte i det daglige Liv og Om-
gang med os træder frem som hæslige
Nykker, ere de allerbedste.
Denne forgængelige Vedhængen ved
det Gamle yttrer sig fra de største til de
mindste Omstændigheder i Livet: jeg har
havt Exempler paa at min Tjenerinde
har staaet og leet mig ind i mine aabne
Øine, blot fordi jeg skar et Stykke Skind
tilrette paa en anden Maade end de
pleie at gjøre det paa, fordi jeg vilde
have det efter mit Sind.
Deres Sprog holde de saaledes paa, at
de ansee det for en Foragt at give sig af
med at forstaae Danske, og er saa af-
hængige af hverandre, at naar en af
dem enten ved Giftermaal eller som Tje-
nestepige eller Catechet er kommen i så-
danne Forhold til de Danske, at de ved
Omgang har lært at forstaae dem, tør
de aldrig i en af deres Landsmænds Over-
værelse lade sig mærke med, at de for-
staaer det, naar der tales Dansk til dem;
men vel om det er meningsløst Grøn-
landsk, naar det ellers er noget de gad
høre. Men er det derimod en Irettesæt-
telse eller Sligt, eller man befaler dem
Noget, de ikke har Lyst til, da forstaae
de det hverken paa Dansk eller Grøn-
landsk, førend man faaer en Tolk, der
med Øine og Gebærder kan vende og
dreie det saaledes, at alt det falder bort,
som de ikke gad høre. Jeg har saaledes
ofte ærgret mig over at see dem staae
med de mest alvorlige Ansigter og høre
paa mig, men svaret mig, paa hvad Maa-
de jeg end vendte og dreiede mine Ord:
jeg forstaar dig ikke, uagtet jeg vidste,
de forstode mig, men vendte sig om og
loe ad mig, saasnart de kom udenfor.
203[4]