[1]
Om Grønland og grønlændere
Uddrag af et foredrag i Det grønlandske Selskab 1920
af Dina Ostermann: 18 år i Grønland
Dina Ostermann var gift med den danske præst
H. Ostermann
Det grønlandske Selskabs Årsskrift 1919
Mit hus har været i høj grad åbent for
grønlænderne, de var altid velkomne, og
jeg har kunnet glæde mig over, at degen-
nemgående var meget taktfulde i deres
optræden. De vidste både, når de skulle
komme og gå. Ligeledes har jeg lagt
mærke til deres skarpe iagttagelsesevne
og deres kritiske sans overfor ægthed og
og forlorenhed hos andre, især hos dan-
ske. Jeg har været forbavset over en
grønlænders domme om bestemte navn-
givne danske, ikke over dommene i sig
selv, idet de faldt sammen med min egen
opfattelse, men over, at grønlænderen
havde kunnet se det og havde haft lejlig-
hed dertil.
Grønlændernes tålmodighed i at bære
livets tilskikkelser, genvordigheder og
savn er meget stor. Der har jeg ofte følt
mig lille ved siden af dem. Deres vide-
begÆrlighed er ubegrænset, og det er
altid taknemligt at fortælle dem noget.
En gang bad jeg grønlænderne om at
sige mig, hvad de fandt var forskellen på
grønlændere og danske. En sagde da, at
der aldrig fandtes så nøje venskaber mel-
lem grønlænderne indbyrdes, som der
kunne være mellem os. En anden mente
at grønlænderne ikke gik så vidt i ind-
byrdes hjælpsomhed, som de havde set
de danske gå.
Man har tit fremhævet grønlændernes
mistænksomhed overfor os danske. Tit
har jeg troet at være kommen over den
mur, nået ind til den fulde tillid, men
gang på gang har jeg stødt mig på den.
Jeg ved ikke, hvorfor denne mistænksom-
hed er der, om den skyldes velbegrundede
årsager fra tidligere tider, det må histo-
rikerne skaffe os oplysning om. Eller om
den fremkaldes af os nulevende, mod vor
vilje. Her især er det, man må vogte vel
på sit væsen, og hvor der er flere til ste-
de, så vidt muligt altid stå samlede. Thi
dette styrker tillidsforholdet.
Et vanskeligt punkt at tale om er grøn-
lændernes taknemlighedsfølelse. Den ene
af os synes sådan, den anden helt mod-
sat. Det oprindelige for grønlænderne
har sikkert været, at der skulle noget for
noget, men ifølge sagens natur blev det
oftest os, der var de givende, og måske
er der nu og da givet kritikløst, så de har
fået den opfattelse, at det, der blev givet,
var værdiløst for giveren og derfor ikke
tak værd.
204[2]