[1] fås af andre statsborgere. (Endnu anno 1938 findes der ikke en eneste grønlæn- der, der nogen sinde har besøgt Dan- marks højeste læreanstalt, og det, skønt der ellers rundt om i verden findes mas- ser af farvede studenter.) Kulturelt står vi på en skillevej. Er- hvervsskiftet er nu forlængst en kends- gerning, idet der i Grønlands styrelse er en bevidst vilje til at føre grønlænderne fra det primitive jægerstadium til mindre kultur fjendske erhverv. Udtalelser af digteren Henrik Lund citeret i ovennævnte artikel af Knud Oldendow Det grønlandske Selskabs Årsskrift 1939 „I de senere år er kravene til under- visningen steget, og flere og flere af vore unge landsmænd lærer håndværk i Dan- mark. Det mærkes nu, at mange ved at se forholdene i Danmark finder dem ide- elle og længes efter og stræber hen til, at der kan blive ligesådan i Grønland, uden at de tænker på, at Grønland og Danmark er meget forskellige, befolk- ningen og erhvervene ligeså. Men ikke mindst på det åndelige område er der såre stor ulighed. Denne mangel på inderlig forståelse og trangen til hastigt at nå frem har også relation til kravet om at lære dansk. Det de kalder „Landets åbning" forøger og- så iveren. For mit vedkommende har jeg i sin tid tilsluttet mig til dem, der mener, at der bør undervises i dansk. Men jeg havde ikke tænkt mig, at faget skulle stilles over alle andre eller tage pladsen op for andet, endsige give anledning til ringe- agt for grønlandsk. — Men nu ser man - af den iver, hvormed dansk drives — at det ligesom bruges til og let kan forstås som middel til udryddelse af vort grøn- landske sprog." 230 [2]