[1] Tanker om Grønlands kulturelle skæbne Artikel af Maliåraq Vebæk Tidsskriftet Grønland 1957 Grønlænderne selv må uddannes og ud- vikles i Grønland. De må have rod og fodfæste i det land, som de senere hen i livet skal leve og arbejde i. Kunne sko- lerne i Grønland — også de højere skoler — gøres lige så gode som de danske sko- ler hernede, ville det være det bedste for Grønland og grønlænderne. De ville så- ledes ikke behøve at rejse langt bort og i lang tid for at få en tilfredsstillende uddannelse. Uden at ville beklage mig, vil jeg sige, at jeg nu synes, at mine jævn- aldrende og jeg i sin tid rejste for tidligt ud fra vort land for at videreuddanne os: kort tid efter konfirmationen i den peri- ode af ens liv, hvor man er allermest modtagelig for påvirkning udefra. Og mens man opholder sig i Danmark i 4—5 år, måske mere, og suger alt det nye og spændende til sig, glemmer man ganske at ens udvikling som grønlænder faktisk standser fra det øjeblik, man efter an- komsten til Danmark kommer på en skole eller i et dansk hjem. Bl. a. undervurde- rer man den tid, den unge grønlænder? må bruge her i Danmark blot for at føl- ge med sine kammerater. Han opdager, at hans dansk er meget mangelfuldt, og han må bruge ekstra tid for at vænne sig til de mange nye udtryksmåder. Han op- dager, at han og hans kammerater ikke har brugt de samme bøger, har ikke hørt samme eventyr og historier og aldrig læst de drengebøger, som hans danske kammerater kender som en selvfølge. Samtidig må han lære og sætte sig ind i dansk tankegang og danske livsvaner, som er forskellige fra de tilsvarende grønlandske. Han har sit mål: Han skal have samme afgangseksamen som sin danske kammerat. Er der så nogen som kan undre sig over, at der ikke bliver plads eller tid også til udvikling som grønlænder. Selv mærker han det først, når han vender tilbage til Grønland. Han er ikke blevet dansk i fraværelsens år, på den anden side er han kommet bort fra dem deroppe. Han møder vanske- ligheder, måske allerede den første dag. Han er for ung og slet ikke klog nok til at prøve på at forstå sine landsmænd, der stiller store forventninger til ham. For nogles vedkommende kan hjemkom- sten måske få dette forløb: Hans fami- lie venter ham glade med en festlig mod- tagelse, stor kaffemik, ølmik og måske dansk frugtvin som det bedste trakte- ment. Men — hvor skal han sove? Jo, sammen med de andre i den ene ende af husets to stuer. Familien tænker slet 236 [2] »For den unge hjemvendende grønlænder er det svært at finde den rette balance.' Fot.: Ole Jørgensen, Scoresbysund 1977. ikke på eller er slet ikke klar over, at han i Danmark har haft sit eget værelse. Er her et vaskerum, et toilet? Nej. Som barn tænkte han aldrig over disse mang- ler ved hjemmet, nu ser han blandt andet det. Viser han den mindste utilfredshed, kan han risikere at blive beskyldt for at være for fin til sit gamle hjem. Jo, for den unge hjemvendende grønlænder er det svært at finde den rette balance. Denne fremstilling sætter måske sagen lidt på spidsen, men der skal nok være en eller anden, som vil nikke genken- dende til den før beskrevne hjemkomst. Heldigvis er der en del grønlændere, som får egen bolig som danske tjenestemænd, når de kommer tilbage til Grønland med en god uddannelse; og der er heller ikke så få, der har store og gode hjem at komme tilbage til. Men alle har de et problem, som kun de selv kender. Og må- ske derfor kommer længslen efter Dan- mark, landet som har givet dem de bed- ste ungdomsår. Hvis nogen finder, at jeg kommer for langt bort fra emnet: Bevarelsen og ud- viklingene af den grønlandske kultur, da vil jeg sige, at jeg har den tro, at lykke- lige mennesker kan arbejde med større interesse for deres lands historie og kul- tur og dette gælder naturligvis også grønlænderne. De unge kan ikke udføre et tilfredsstillende arbejde, hvis de hele tiden længes efter et andet land og deres ungdomsvenner dér. Her mener jeg så at være nået tilbage til mit udgangspunkt: Lad de unge grønlændere få deres ud- dannelse oppe i deres eget land og lad dem så vidt muligt udvikles deroppe, så de lærer deres fædreland og dets sprog fuldt ud at kende, så de får deres ven- ner blandt landsmænd, f ør de som voksne rejser til Danmark for at supplere deres kundskaber. De skulle da have mulighed for at have en ægte interesse og forstå- else for bevarelsen af Grønlands særpræ- gede kultur. Praktikere og finansekspertervil straks sige, at det ikke er muligt at oprette et gymnasium i Grønland nu. Det er for dyrt, og eleverne kommer til at mangle for meget med hensyn til udviklingsmu- 237 [3] ligheder åndeligt set. Men da er det, man fristes til at spørge: Er det da ikke dy- rere at gøre flere unge grønlændere split- tede i sindet? For vi bliver splittede i sindet, når vi efter så lang tids ophold i Danmark ikke længere kan undvære de goder, som Danmark har lært os og gi- vet os, samtidig med at længslen efter Grønland altid brænder i os. Da det grønlandske seminarium i sin tid begyndte sin virksomhed, svarede det heller ikke til de danske hernede. Allige- vel uddannede det en mængde gode kate- keter og grønlandske præster. Netop go- de grønlandske mænd. Jeg nærer den største ærbødighed for vore fædre, som var de rette mænd for Grønland, uden at mange af dem har sat deres ben i Dan- mark. Udviklingen gjorde, at vi, døtre og sønner af de udmærkede mænd, ville og måtte lære mere, måtte rejse langt bort for at hente lærdom til dem, som måtte blive deroppe. Men når det nu har vist sig, at vi er så begærlige, at vi ikke vil nøjes med at lære af Danmark, men også vil eje Danmark med foruden Grøn- land, ja, så er det, ligesom om noget er gået i stykker, for det er uhyre svært at have to fædrelande. To så forskellige lande, to lande som ligger så langt fra hinanden som Danmark og Grønland. Derfor, hvad gjorde det, om et gymna- sium i dag i Grønland kom til at mangle noget, hvis blot det kunne gøre grøn- lænderne lykkelige?Om 100 eller 200 år kommere det nok til at svare til det dan- ske. 100 år er ingen tid målt med histo- riens ur. Man hører ofte beklagende be- mærkninger om, at for mange grønlæn- dere ønsker at forblive i Danmark. Jeg tror, man fik flere hjem til Grønland igen, hvis de unge ikke rejste for tid- ligt ud. Lad mig vende tilbage til hovedemnet: Den grønlandsk kultur, som vi vil be- vare og udvikle. Men hvordan gør vi det bedst? Blandt andet må, således som det allerede er fremhævet af Frederik Niel- sen, de gamle grønlandske sagn og for- tællinger indgå i undervisningen. Det er forbavsende få unge grønlændere, der kender de ellers så interessante sagnfor- tællinger. Selv de klassiske sagn om Kag- ssagssuk ogAqigssiaq kendes af de fleste kun af navn, i bedste fald blot i store træk. Også gamle grønlandske skikke og særprægede lege vil det være interessant at kende mere til. I de 12 år, der er gået siden krigen sluttede er der sikkert sket meget store forbedringer i skoleundervisningen. Det er ikke muligt for os, der ikke har haft kontakt med skolearbejdet deroppe i alle disse år at sige, hvordan det bør være. Vi kan kun spørge, og blandt andet kunne vi lide at vide, om der foretages årlige skoleudflugter til bopladser og fangst- pladser, hvor der endnu findes mere pri- mitive grønlændere, som også kender no- get til de gamle grønlandske skikke? På sådanne ture havde skoleeleverne mulig- hed for at lære sælflænsnig, skindbered- ning og lignende på stedet. Ligeledes må det være en selvfølge, at der på de store skoler findes et fuldstændigt sæt kajak- redskaber til undervisningsbrug. Skindsy- ning og skindbroderi måtte også indgå i håndarbejdstimerne, hvad der måske er tilfældet allerede. Og lad os gå mere i grønlandsk præget påklædning. Jeg ved godt, at det er meget dyrt at lave den grønlandske nationaldragt, og at skind 238 [4] »Lad os gå mere i grønlandsk præget påklædning.« Fot.: Ole Jørgensen, TUKAK' TEATRET, fra kulturugen i setember 1980 ved Ammassalih. er blevet vanskelige at få, men måske skulle man begrænse salget af skindar- bejder til færre og bedre varer og derved skind til kamikker og bukser. Vi må gå mere i anorakker — også pigerne. Det ville måske ikke se så dårligt ud med silkeanorakker til unge piger i stedet for almindelige silkebluser. Lad os lave og gå meget mere med grønlandske smykker af ben og perler. Jeg tror, at man skulle gøre grønlandsk præget på- klædning til mode i Grønland. Kunne man overbevise pigerne om det, skulle de nok komme med. Jeg har den teori, at hvis man følte sig mere grønlandsk — også i påklædningen — kunne interessen for alt, hvad der er grønlandsk, herunder landets historie, måske også vågne hos de ganske unge. Det er nu så glædeligt og interessant, at vi har fået forbindelse — omend kun lige begyndt — med Nordamerikas eski- 239 [5] moer, vore nærmeste stammefrænder. Samtidig forbavser det én at høre, at de står så meget tilbage i udvikling i for- hold til os i Grønland. De har heller ikke haft Danmark som værge. Man nærer allerede søsterlige følelser for dem der- ovre og får lyst at spørge lille mor Dan- mark, om vi ikke nok må komme rigtig meget sammen med dem. Vi har sikkert meget hver for sig, som vi kan lære hin- anden. Hvis de derovre har mere tilbage af den oprigtighed, som et primitivt men- neske som regel er i besiddelse af, end vi har i Grønland i dag, så ville det sik- kert være sundt for os, om vi sluttede os til dem på dette punkt. Endnu er der grønlændere, som siger deres mening lige ud, hvad enten den er behagelig eller ej, men de bliver færre og færre. Denne umidddelbare og åbne tale- og væremåde som vore forfædre evnede, er vi i gang med at miste, fordi vi er så optaget af at blive civiliserede og få civiliserede skikke, som måske ikke på alle måder passer til Grønland. Endnu er naturen den stær- keste, så lad os være naturlige så længe som muligt. Det er uhyre spændende at lære vore eskimo-naboer at kende og se, hvad vi kan lære af dem, og hvad vi eventuelt kan lære dem. Måske kunne de engang ad åre komme over til os, hvis de skulle få det for trangt derovre. Vi synger gan- ske vist, at Grønland med sit „hvide hår" er et gammelt land, men jeg har nu min egen forestilling om, at Grønland er så ungt et land, at det knap nok er kommet helt ud af svøbet. Engang om tusinder af år, når andre lande er blevet gamle og trætte, så ligger Grønland måske — næ- sten uden indlandsis - rigt og lykkeligt med en særpræget befolkning. Jeg kan blive i helt godt humør ved tanken! Og hvor spændende er det ikke for Danmark, som er ved at omdanne og oplære det unge land. Men hvilket ansvar har Dan- mark ikke derved! Undertiden føler jeg, at jeg har levet flere liv. Jeg er født og opvokset på en lille boplads, hvor der kun boede ca. 25 familier. De levede udelukkende af sæl- fangst og fuglejagt. Min fader, som el- lers også var en fin kajakroer, var ikke fanger, men overkateket og bestyrer af den lille butik. Når man er vokset op på sådan et lille sted, kan man sommetider tage sig til hovedet og spørge: „Er det virkelig dig, der med stærke barndoms- drømme om at komme til Danmark, nu er blevet en ganske almindelig dansk hus- moder?" Frederik Nielsen beklager sig over, at der i dag ingen grønlændere er, der skri- ver så gode digte som den forrige gene- ration. Mon ikke vor undskyldning er den, at vor udvikling er gået for hurtig. Det er ikke fremmende for gode og ro- lige skribentarbejder, som vore fædre præsterede dem. Men måske kan også vi blive modne til at skrive gode digte, når blot vi er blevet noget ældre og har fun- det roen igen! Hvis nogen har orket at læse denne lange artikel, vil de måske f å det indtryk, at man vil beklage sin egen stilling. Jeg vil ikke ombytte min tilværelse med en anden; men man har det ikke helt nemt med sig selv, når man græder af glæde ved gensynet med Grønlands barske fjel- de, og græder igen, når man efter et års ophold deroppe hører radioen spille: „Der er et yndigt land." 240 [6]