[1] De grønlandske kulturtraditioner Uddrag af en artikel ved Christian Berthelsen Tidsskriftet Grønland 1960 I forbindelse med talen om nutidens kul- turudvikling i Grønland træffer man jævnligt udtrykket „de særprægede grøn- landske kulturtraditioner". Nogle gange anvendes udtrykket måske nærmest som et „mundheld", som en kollektiv beteg- nelse for alt, hvad der er grønlandsk. Nogen tilfredsstillende definition er vist også meget vanskelig at give. Når nogle mener, at nutidens Grønland fjerner sig for meget fra kulturtraditionerne, behø- ver dette vel ikke at blive opfattet sådan, at grønlænderen som i gamle dage bør bo i jordhytte og basere sin tilværelse først og fremmest på sælen, at grønlænderen bør bibeholde sin egen primitive opfat- telse af tingene uden at skæve til verden udenfor. Men når talen holdes i roman- tiske vendinger, kan man godt få for- nemmelse af, at visse betragter den ud- advendte udvikling med skepsis og be- kymring. Gennemsnittet af et lands befolkning gør sig til daglig ingen bekymringer om sit lands kulturtraditioner — heldigvis, for ellers ville hverdagen blive kedelig og stiv. Den menige borger bestemmer ikke sine handlinger udfra hensynet til landets kulturelle udvikling. Når en grøn- lænderinde ifører sig en kjole af nyeste europæisk snit, gør hun det med en sådan naturlighed, at ingen i den øjeblikkelige situation tænker på, at hun jo burde have en sælskindsdragt efter de gode grøn- landske traditioner. Når en fanger har sparet de mange penge sammen til en motorbåd, går han ikke med skrupler om, at han—hvis han skal tage hensyn til kul- turtraditionerne—burde drive fangst fra den sindrigt konstruerede kajak. I det daglige er opfattelsen af kultur indivi- duel præget, og den er i virkeligheden ubundet af gamle traditioner, hvis fort- satte bevarelse først og fremmest af- hænger af øjeblikkelige tilstande og for- hold i et land. Det gælder for et hvert samfund, at en sund udvikling må bestemmes udfra evnen til at indordne sig naturens lov samt af evnen til udnytte og udvikle de eksistensmuligheder, som det land, man bor i kan give. Naturens lov er til enhver tid gældende, men menneskets kamp imod naturen har igennem tiderne fået andre og bedre redskaber. Mennesket er en stædig skabning, som hele tiden forsøger 241 [2] at få det bedste og behageligste ud af tilværelsen. Derfor ændrer leveformen sig ustandseligt. Når ændringen er til det bedre, kalder vi det fremgang. Naturen i sig selv er i stand til at sige stop, når mennesket går for vidt i sin stræben, og når naturstridigt menneskeværk søger at nå det umulige. Selv den mest udviklede teknik må bøje sig, når vinteren viser tænder. Den gamle fangstteknik vil ved- blivende have sin betydning ved vinter- tid i de nordlige distrikter, men den alene er ikke mere i stand til at give folk dets fornødenheder. Pengeøkonomien er ble- vet uomgængelig, og der er blevet åbnet mulighed for andre erhverv og en anden form for fangstteknik. Når det grøn- landske folk således skifter f rå sælfangst i kajak til fangst og fiskeri fra motor- båd, er dette en naturlig følge af tinge- nes tilstand, og den nye form at drive fangst på kan foregå med samme ihær- dighed og med samme snilde, som for- fædrene i sin tid lagde for dagen. Æn- dringen af erhvervet har medført lignen- de ændringer inden for leveform, skikke og opfattelsen af verden og hele tilvæ- relsen, og man er mange gange tilbøjelig til at spørge om, hvad der egentlig er til- bage af de gamle traditioner og særpræ- gede skikke, men det er lige så uheldigt at fastholde traditioner og skikke, når de ikke mere passer ind i tiden, hvilket den mest konservative og mest ægte af alle grønlandske digtere—Henrik Lund— også har bemærket i et af sine digte. De oprindelige kulturtraditioner, som man måske kunne ønske f ørt videre i nutidens leveform, bør formentlig søges blandt dem, der har deres udspring i folkets in- derste, men det er uden tvivl meget svært at trænge ind dertil, da ikke blot åndelig og materiel påvirkning udefra, men også raceblandingen har haft deres udsletten- de virkninger. Oprindelsen til de tradio- ner, som idag er i hævd, må ofte kun føres tilbage til at omfatte den tid, hvor det grønlandske folk har fået europæisk påvirkning. Skabelsen af traditioner fin- der også sted idag og bestemmes af de materielle og åndelige betingelser, der her- sker i vore dage. I den kulturelle udvik- ling er der idag en dobbelthed, og af den grund befinder udviklingen sig i en van- skelig situation, da man på den ene side skal forsøge at hævde sig som et folk med nationale særpræg, medens man på den anden side må suge alt nyt udefra, og det skal ske i løbet af den kortest mu- lige tid, for ellers kommer den materiel- le og den åndelige udvikling ud af ba- lance med hinanden. Nogle af de egenskaber, man tillæg- ger den grønlandske befolkning, er nøj- somhed og udholdenhed - et par egen- skaber, som nøje er knyttet til naturen og leveformen — uden hvilken det eski- moiske folk ikke kunne have fristet til- værelsen i de barske omgivelser. Man kunne småsulte og små fryse i lange peri- oder. Man samlede nok vinterforråd, men man stolede også på evnen til at skaffe føde fra dag til dag. Slog fang- sten fejl, kunne der opstå katastrofer, som havde familiens udslettelse til følge. Til gengæld forstod man at nyde tilvæ- relsen, når gode tider kom. Målet med nutidens udvikling er bl. a. at skabe en sikker tilværelse. Nutidens udvikling må uvægerlig resultere i svækkelse af de to nævnte egenskaber. Inddelingen i diffe- rentierede funktioner i samfundet har 242 [3] »De naturalier, som kan fås fra selve landet, må fortsat have betydning.« Fot.: Mogens S. Koch. ført med sig, at nogle sidder i de igen- nem lovgivningen sikrede stillinger, hvor man nøjagtig ved, hvor meget man har som udkomme, medens andre må sidde i erhverv, som. nøje er afhængige af na- turens luner. Det moderne menneske er tilbøjelig til at flygte fra ubehagelighe- der, når det kan komme til det, og heller ikke nutidens grønlænder er fri for det; men de nævnte egenskaber er så nøje knyttet til Grønlands natur, at det vil være forkert, hvis man forsøger at ryste dem helt af sig. Alt for mange gange er- kender vi, at vi ikke kan gøre Grønland til Danmark. Naturen griber ubarmhjer- tigt ind og udsletter de nok så dejlige il- lusioner. Det, der sker i Grønland, bør fortsat være i passende harmoni med na- turen og omgivelserne. Nøjsomhed i det moderne Grønland bør dog næppe være ensbetydende med evnen til at småsulte og småfryse; men man må stræbe efter en langsigtet tilrettelæggelse af de øko- nomiske og materielle midler på en så- dan måde, at man skaber en sikker og solid tilværelse, der ikke stiller krav om overflødig luksus. Formålet med oplys- ningsarbejdet i den henseende bør være skabelsen af de til landet passende kost- og levevaner og disponering af økono- miske midler på en sådan måde, at de passer til leveformen. De naturalier, som kan fås fra selve landet, må her fortsat have betydning i overensstemmelse med traditionen med at samle vinterforråd og vinterbrændsel. Til folk, der sidder i fa- ste stillinger, stilles der idag så store krav, at de fleste ikke er i stand til at følge de nævnte traditioner i samme ud- strækning som før og nogle slet ikke.Er- hververe, der baserer tilværelsen på det, som landet kan give, har fortsat mulig- hed for at kunne sikre sig betydeligt til- skud af naturalier, men samling af vinter- forråd i gammeldags forstand er blevet mere og mere vanskeliggjort ved, at det meste af fangsten bør søges omsat i pen- ge, som er ganske uundværlige alene til afbetaling af fangstredskaber og huse. Småsamfundsbegrebet som grundlag f or Grønlands kulturelle udvikling har væ- ret grundigt behandlet i grønlandsinter- 243 [4] esserede kredse i Danmark, og denne samfundsforms positive sider er blevet fremhævet stærkt. Det værdifulde i små- samfundsordningen er det uundgåelige fællesskab, som kan give sig udtryk i de smukkeste former. Her har det enkelte menneske den lykke at føle, at det er en del af en helhed, og det kan have den tilfredsstillelse at være noget for andre. Fællesskabets betydning kan i disse år ikke fremhæves stærkt nok. Formålet med oplysningsarbejdet bør derfor være at udnytte fællesskabsideen og overføre den i den moderne samfundsordning i form af skabelse af andelsforetagender og interessentskaber, hvilket kan blive til uvurderlig gavn for erhvervslivets ud- vikling. Når man ser bort fra de mest afsidesliggende steder, er småsamfunds- begrebet ikke det samme som i tidligere tid. De forbedrede kommunikationsfor- hold har skabt uro. Det bevirker, at fæl- lesskabsfølelsen i øjeblikket befinder sig i et overgangsstadium, som ikke har for- delene i gammeldags forstand, og fælles- skabsideen er ikke kommet til udnyttelse til fordel for den moderne samfundsord- ning. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at samfundsfølelsen i misfor- stået form kan virke svækkende for den demokratiske samfundsudvikling, som al- lerede er en kendsgerning. Småsamfunds- følelse i overdreven form kan gribe hin- drende ind i fri meningsudveksling og op- dukken af foregangsmænd og personlig- heder, som vi har brug for mange flere af. I en meget tydelig grad har man i Grønland igennem tiderne fået bevis for, at tilstedeværelsen af foregangsmænd og personligheder har sat deres præg på visse bopladser og udsteder, hvad fore- tagsomhed, renlighed, påpasselighed og åndelig vågenhed angår. Man kan tit undre sig over, at to pladser, der ligger få timers sejlads fra hinanden, kan frem- træde så forskellige, selvom erhvervs- mæssige og oplysningsmæssige betingel- ser er til stede i ligelig grad. Et fornuf- tigt initiativ, som en dygtig og foretag- som mand eller kvinde kan skabe på et sted, bør ikke kvæles eller svækkes af bar hensynsfuldhed over f or boplads fællerne. Alt taget i betragtning har de gamle grønlandske traditioner været underka- stet en blandet skæbne. Visse er forsvun- det for evigt, medens andre holdes mid- lertidigt i baggrunden. Ingen andre dra- ges frem, når en given situation kræver det. Måske kan man sige, at tilstandene i øjeblikket kan betegnes som tilstræbt tilnærmelse til den europæiske leveform bl. a. forårsaget af det store antal ud- sendte personer, som må anvendes i disse år. Det gælder naturligvis først og frem- mest i byerne. Men der er søgen og stræ- ben efter forhold, der vil kunne betegnes som normale. Der er blot så mange fak- torer, der er medbestemmende — ikke mindst erhvervets udbygning. Man må ikke glemme, at tilegnelsen af den nor- diskprægede kultur er sket over 200 år, og der er eksempler på, at denne tileg- nelse har givet sig udtryk på en smuk og harmonisk måde. Den igangværende kul- turelle udvikling bør give det grønland- ske folk følelsen af, at det er et levedyg- tigt folk, hvis eksistens er baseret på na- turlige erhvervskilder, og som nok er pla- ceret i en afkrog af verden, men som fø- ler, at det har et naturligt fællesskab og medborgerskab med verden udenfor igennem tilhørsforhold med Danmark. 244 [5]