[1] Den eskimoiske kultur og teknikken Af Mads Lidegaard Tidsskriftet Grønland 1961 I „Grønland" 1960, side 217, har skole- direktør Chr. Berthelsen prøvet at tage det spørgsmål op til nærmere behandling, hvilke elementer i den eskimoiske kultur, der kan overføres til og være værdiful- de under de nye forhold. Han standsede ved ting som nøjsomhed, udholdenhed samt fællesskabsfølelse, som i lidt æn- dret form kan være meget gavnlig også nu. Man kan uden tvivl hertil føje ad- skilligt andet, f. eks. eskimoens udtalte mekaniske anlæg og håndsnildhed, hurtig reaktionsevne, iagttagelsesevne og meget mere. Det er yderst påkrævet og gavn- ligt, at denne undersøgelse er gjort, men skal vi til bunds i problemet og have gennemanalyseret talemåden med den gamle kulturs overførelse til nytiden, da må vi også igang med det negative: Hvil- ke forhold i den oprindelige eskimoiske kultur er i modstrid med den nye kultur og må derfor ventes at ville modarbejde udviklingen imod den? Eller man kunne ændre spørgsmålet derhen: Hvad er det, som gør det så vanskeligt for den oprin- delige eskimo at tilpasse sig et moderne bymilieu og en moderne tankegang i det hele taget? Sådan set burde dette spørgsmål være stillet, før en nyordning overhovedet blev sat igang - og ud fra svaret måtte man så have sat ind på at hjælpe befolknin- gen med overgangen. Nu er den ydre ud- vikling vidt fremskreden og lægger et tungt psykisk pres på de enkle sind, som slet ikke har været forberedt på, at ver- den ville ændres totalt på få år. Når man skal besvare det nævnte spørgsmål, kan enhver hurtigt remse nogle ting op, som naturligvis er meget forskellige i det primitive og moderne samfund. Det må imidlertid være vores interesse at finde frem - ikke til de til- fældige små forskelle, men til det, som til syvende og sidst skiller de to verdener og bestemmer alle de andre forskelle. Hvad der her skal fremhæves som denne afgørende forskel, gælder ikke blot eskimokulturen, men tilsyneladende alle primitive samfund, hvorfor deres grundproblemer ved overgangen til tek- nikken bliver de samme, hvad erfaringen da også viser. Vi kan derfor regne med, at erfaringer fra andre primitive kultu- rer i overgang i mangfoldige tilfælde med udbytte kan anvendes også på Grøn- 245 [2] land, og det burde vende grønlandsadmi- nistrationens øjne mod den omfattende og~grundige forskning, som sker i disse år over hele verden af netop de samme problemer, som vi slås med i Grønland. Det er almindeligt at sige om eskimo- erne, at de lever én dag ad gangen og ikke bekymrer sig for den næste. Fores moderne liv er jo én lang bekymring, så vi er åbenbart her ved noget væsentligt. Mens hele vores liv er en lang linie, som fører henimod et bestemt mål — skole- gang, uddannelse, opsparing, fast stil- ling, lønforhøjelser, eget hus, bil som- merhus, sikret alderdom — kender eski- moen ikke en sådan udvikling i sit liv. Hans liv står stille i den forstand, at det ikke kan ændres i retning af større vel- stand, hans kultur kan være uændret i år- hundreder,—han har slet ikke tanken om, at både han selv og den kan og skal være i udvikling. Hans hele liv er én stor tid- løshed, det som er, er som det var, - der er intet nyt under solen. Han har ingen ambitioner om at besejre naturen — kun om at leve som en del af den — og lade den give ham, hvad han behøver til sjæl og legeme. Mens vi håberat få det bedre imorgenved at anstrenge os idag, er hans liv en stor tilfredshed med blot at være, at kunne spise, arbejde, more sig, hele li- vet. Han ønsker blot at være noget, vi ønsker at blive noget. Mens vores liv er en lang sammenhængende følge, er hans liv øjeblikke, stillet ved siden af hinan- den uden egentlig sammenhæng. Mens vores kultur er i hastig og uafladelig ud- vikling, så vi betragter det som det nor- male, er det normale verdenshistorisk set, jo tværtimod en uhyre uforanderlig- hed og konservatisme, hvor samfund kun ændres ubetydeligt gennem århundreder, så den enkelte overhovedet ikke mærker det. Det er oplagt, at hele denne måde at leve på er så modsat som vel muligt det liv, som et teknisk samfund indbyder sine medlemmer til. (Vi kender jo sikkert alle fra vores eget samfund mennesker, som har denne—vi kan kalde den primitive livs- holdning, og så godt vi i reglen kan lide dem, må vi dog erkende deres uegnethed til at svare til teknikkens krav). Hermed være ikke foretaget nogen åndelig eller moralsk vurdering — det er muligt eller snarere sandsynligt, at et sådant „primi- tivt" liv på mange måder er rigere end det normale menneskes, men det befor- drer ikke hverken den enkeltes eller sam- fundets økonomiske trivsel og sikkerhed, som vi jo i denne sammenhæng må se på. Udfra denne særlige primitive livs- form, der er som en stor flade eller cir- kel, som ikke fører noget sted hen, men går tilbage i sig selv, må sikkert eskimo- ens reaktioner — ikke mindst overfor det nye samfund-forstås, og vi vil forsøge, om vi på denne måde kan føre en linie fra hans totalreaktion overfor tilværel- sen til hans adfærd i de enkelte situati- oner. For en ordens skyld skal der her, in- den vi fortsætter, slås fast, at når der i det følgende tales om eskimoer, sker det udfra et principielt syn i fuld bevidst- hed om, at en stor del af f. eks. grønlæn- derne idag helt eller delvist har tilegnet sig den ny tankegang, men samtidig i er- kendelse af, at den gamle tankegang dog stadig for en stor del af befolkningen bestemmer de vigtigste reaktioner. 246 [3]