[1] Stiftelsen af Det grønlandske Selskab i oktober 1905 Af Jørn Wurtz Det grønlandske Selskab er en form for identitet for mange i Danmark, som selv har oplevet Grønland, og f or hvem Grøn- land også efter tilbagekomsten til Dan- mark er en hjertesag, som man ønsker at styrke igennem støtte til Selskabets ar- bejde. Hvordan det hele startede for 75 år siden giver forordet til Selskabets før- ste årsskrift i 1906 et billede af: „I slutningen af oktober 1905 udsendte d'Hrr. forhenværende Kolonibestyrere Brummerstedt, Knuthsen og Muller en Opfordring til en Del Personer, som vare eller havde været knyttet til Grønland, om at samles med dem, for at drøfte Be- timeligheden af at stifte en grønlandsk Forening. Den 4. Novbr. 1905 samledes disse Indbudte, og der herskede fuld Enighed om at søge Planen realiseret, idet der be- tonedes, at der derved ligesom knyttedes et Baand mellem de Danske i Grønland og dem, der havde trukket sig tilbage til Moderlandet, og at der derved gaves en Lejlighed for ældre til at lære de yngre, Permissionshavende, at kende, samt at der muligvis kunde udrettes noget for Grønland og Grønlænderne gavnligt ved at Foreningens Medlemmer kunde faa Lejlighed til at blive spurgt og også hørt, netop i disse Tider, hvor grønlandske For- hold og disses Reformering er blevne til brændende Spørgsmaal. Samtlige Tilste- deværende meldte sig straks i Forenin- gen, hvis Navn blev „Det grønlandske Selskab". Et Forslag til Love debatte- redes, saavel i dette som flere følgende Møder, indtil de forelaa færdige og ved- tagne. Billedet skal illustrere mødet i oktober 1905, hvor stiftelsen af Det grønlandske Selskab første gang var på tale. Fra ven- stre ses læge, dr. med. Carl Lorentzen, kolonibestyrer Hjalmar Knuthsen, kolo- nibestyrer Conrad Brummerstedt, kolo- nibestyrer Rasmus Muller og skibsinspek- tør Mads Bonde. Tegning af Jørn Wiirtz. 267 [2]