[1] En kunstner på rejse Digte og skitser fra Sisimiut Af Kristian Olsen, aaju I Sisimiut Det arktiske lys kan ikke glemmes. Især midt om natten. Hundene hyler og skænker ikke lyset en tanke. Sådan er det mange gange. A«: T»»mv,vt. -•*'-. V^a h l V-^M*?—\ j ^S?''^^"'>-']' '"\r :^^P^I- .'•v-m^'5-.fc- 11 [2] Naturens gæstfrihed Sammen med vildtvoksende planter falder jeg i trance. Som så ofte før går ordene i stå, hver gang jeg tager et skridt. Det er fordi, jeg er besjælet af de vildtvoksende planter og deres tavshed Ordene er sammen med kroppen på besøg hos naturen. Naturens gæstfrihed er en ubehersket åbenhed og hengivenhed, der er fri for bagateller. Den har sin etablerede orden, som ordene ikke behøver at hige efter at finde. Derfor behøver jeg heller ikke at forære de vildtvoksende planter ord, som de skal smykke sig med 12 „*fe,,-fS»,iA* [3] Den dræbte hund Du behøver ikke at spørge mig om den. På den støvede vej har de efterladt den. Munden var fyldt med størknet blod Skraldemændene skulle samle den op. Jeg skyndte mig forbi den. Jeg tænkte ikke. Jeg kikkede kun på den. Da jeg oplevede scenen, fortalte man mig, at sådan gjorde man! Du behøver altså ikke at blive ved med at spørge mig om hvorfor. Da følelserne ikke kunne falde til ro, gik jeg ud igen om natten og vandrede tilbage til den dræbte hund Men skraldemændene havde været der. Jeg fandt ikke liget. Kun støvet. —Jeg frøs næsten ihjel 13 [4] Bøn Tilgiv et oprørt sind Tilgiv digtets indre kamp. Tilgiv digtets liv. I dag overflyver fuglene dig og dine kyster. Det var dem, der så dine tårer. Tilgiv fuglene deres nysgerrighed Tilgiv vingernes sus, der tørrer dine tårer bort. 14 [5] Om indlandsisen I en skyfri himmel ser indlandsisen forjættende ud oppefra. Der eksisterer ikke kulde, jammer, død og glemsel Farvenuancerne i gletscherspalterne er henrivende smukke, henrivende blåhvide og skyggeformationerne er milde og gæstfrie. Dine følelser gennemstrømmes af livsrus og lysets arktiske arabeske. 15 [6]