[1] Tabte Kongen modet? Af Axel Kjær Sørensen med uvurderlig hjælp af Ole Berglund I sin spændende og velskrevne bog: Ene ligger Grønland, 1945, hvor Chr. Vibe beretter om sine år i Grønland som strandet ekspeditionsmand under krigen, fortæller han s. 24—25, hvordan han, G. Thorlaksson og 3 polareskimoer fik beskeden om Danmarks besættelse, da de den 18. maj 1940 kom til depotet på Bache Peninsula, Ellesmereland, Cana- da. Beskeden stod indridset med en kniv på en konservesdåse og lød i oversættel- sen Jaos Vibe: »Tyskerne fraraner danskerne alt kød. Kongen er den eneste, der ikke jiar tabt modet. Der er ingen petroleum i butikken.« Vibe går straks videre med at beskrive den knugende stemning og uvished, der greb dem. Senere beskrev Vibe episoden igen med lidt flere detaljer og bragte oversættelsen: tyskerne fraraner dan- skerne alt kød, men kongen er i behold. Der- er ingen petroleum i butikken.« (Chr. Vibe: Langthen og nordpå, Kbh. 1948 s. 173 f). Som det skal vises, er det en væsentlig forbedring om end ikke helt præcis. Men da var den lille litterære 22 perle allerede vandret ind i samleværker om besættelsestiden. I Vilh. LaCour (red.) Danmark under besættelsen, III, 1945 bragtes indskrift og den første oversættelse - af gode grunde - s. 645 som et eksempel på, hvordan meddelel- sen om Danmarks besættelse kom til det yderste nord. Herfra gik den med billed- redaktøren Hjalmar Petersen til Besæt- telsens Hvem, Hvad, Hvor. (seneste ud- gave: Jørgen Hæstrup m.fl. (red.) Besæt- telsen 1940-45, 1979 s. 131). I sin Grønlandsbog: Krise uden Alternativ, 1972 s.11, brugte Niels Højlund samme version til at vise de varme og hjertelige følelser, som den grønlandske befolk- ning ikke mindst under krigen omfat- tede Danmark med. Det volder ingen vanskeligheder at forstå den opmærksomhed, indskriften således har vakt. Det billede, den giver af indridseren, er jo både rørende og be- vægende. En europæisk krigsscene over- sat til grønlandsk virkelighed: De har hugget deres kød, det er så fortvivlende, som det kun kan være for en polar- eskimo. Omtalen af kongen er barnlig tillidsfuld. Midt i den dybeste nød beva- [2] rer alene han modet. Det barnligt rø- rende understreges af den pludselige til- bagevenden til egen nære situation. Et ubetydeligt problem, skulle man synes, på den baggrund. Imidlertid bragte Vibe også et foto- grafi af indskriften, og en nærlæsning af den rokker en hel del ved indridserens rørende barnlighed. Der står: (den offi- cielle retskrivning vist nedenfor). tusikit tanisikit tiguvait neKJsau- taunigdlo arsalugit kungi kisiat tiguna- gu, tasa nivertuKafit tamamik orsusivtiujung- (naerput) tyskit danskit tiguvait neKigssau- taunigdlo arsårdlugit kunge kisiat tiguna- go, tåssa niuvertoKarfit tamarmik orssusivtiujung- (naerput) Der er således 2 sætninger på grøn- landsk, adskilt ved tåssa. Den første har et finit verbum »tiguvait« (af tiguvå: ta- ger det, tager det i hånden, modtager det, borttager det, tager ham til sig, tager ham til fange, erobrer det) med tyskerne som subjekt og danskerne som objekt. Til dette finitte verbum lægger sig to infinitte, dels ledsagemåden »arsårdlu- git« (af arsårpå: berøver, fratager ham noget) med objektet »neKigssautaunig- (dlo)« (det de har som fødemidler), og dels den benægtende ledsagemåde »tigu- nago« (ikke tager o.s.v.) med »kunge kisiat« (alene kongen) som objekt. En oversættelse til dansk vil altid være spændt ud mellem ordenes grund- betydning og den mening, de i den givne situation må antages at have. En god tommelfingerregel vil være: så nøj- agtig som muligt og så fri som nødven- digt. Under hensyntagen hertil vil vi foreslå: Tyskerne har taget danskerne til fange og frarøvet dem deres mad, alene kongen har de ikke taget. Mad er mere korrekt end kød på grund af tilhænget -så- (-gssak: tilkommende, bestemt til). Det med maden må være en medde- lelse om beslaglæggelser, der på vejen fra København over den dansksprogede radio i Godthåb, dens oversættelse til grønlandsk og til nedfældeisen på kon- servesdåsen har fået sin grønlandske konkretisering. Ellers er sætningen jo en nøgtern og korrekt beskrivelse af den 9. april 1940, når man tager i betragt- ning, at der på grønlandsk ikke fandtes et fast leksikalt udtryk for den for dem helt ukendte situation, at et land besæt- ter et andet. Den sidste sætning indledes med tåssa (det er, det betyder, der er den, og flere andre specialbetydninger), der angiver det, som følger af den første sætning, el- ler må antages at følge af den. Det kan ikke sikkert afgøres, fordi verbalendel- sen er utydelig og/eller manglende. En henvendelse til Vibe har godtgjort, at dåsen for længst er gået til, hvorfor en sikrere læsning end fotografiet tillader ikke længere er mulig. Vi er blevet stå- ende ved en præsensform og tolker den således som en indtruffet omstændighed. 23 [3] Meddelelsen om Danmarks besættelse indridset med en kniv på en konservesdåse. Foto fra Chr, Vibes bog: »Ene tigger Grinland«, som udkom 1945. En sikker oversættelse har vi ikke kun- net nå frem til. Subjektet er dog enty- digt »niuvertoKarfit tamarmik« (alle ko- lonierne). Det er lidt overraskende, at en Thuleeskimo ville have tanke for alle kolonierne i Grønland, så muligvis skal ordet forstås helt bogstaveligt: »de ste- der, hvor den er en, der handler«, og så- ledes mene udstederne i Thuledistriktet. Derfra og til »butikken«, som hos Vibe, er der ikke langt, men ordet er flertal. Det sidste ord er vanskelig læseligt og svært at få mening i. Det begynder ube- strideligt med orssoK (spæk, fedt, tran), der dog bruges i vid betydning for mange ting, der kunne brænde til belys- ning og opvarmning, f.eks. for batterier til lommelygter. At meningen her er petroleum er meget sandsynligt, selvom orssussaK (det der ligner tran) eller selve det europæiske ord ville være mere nærliggende. Petroleum brugtes før kri- gen (kun til primusser, der medtoges på fangst- og ekspeditionsrejser. Så det var en vigtig artikel for en ekspedition. Des- uden styrkes petroleum af omstændighe- derne ved oversættelsen. Vibe har i en samtale sep. 1980 fortalt, at han og Thorlaksson ikke kunne læse grøn- landsk, men nok forstå det talt. Det var de deltagende eskimoer, der på grøn- landsk fortalte Thorlaksson, hvad der stod j)å dåsen, og de har haft gode mu- ligheder for at begribeliggøre indholdet. Ordet fortsætter med -si- (af sivoK: får en-, køber en-, anskaffer en-, træffe 24 [4] eller møder en-) og efter bogstaverne -vtiu-, hvor t godt kunne være l, men som vi alligevel ikke rigtig kan få nogen mening i, synes det at indeholde begyn- delsen til -jurig(naerput) (ikke længere, ikke mere). På den baggrund vil vi lidt tøvende foreslå noget frit: Det er ikke til at få petroleum ved no- gen af handelsstederne. Det var sikkert en temporar situation, men da en vigtig praktisk påmindelse til ekspeditionen om at spare på det de havde. Som det er tolket her, har det næppe nogen forbindelse med situatio- nen i Danmark. I sin helhed vil vi derfor foreslå oversættelsen: Tyskerne har taget danskerne til fange og frarøvet dem deres mad, alene kongen har de ikke taget. Det er ikke til at få petroleum ved no- gen af handelsstederne. Afstanden til Vibes første oversættelse er betragtelig, til hans anden er den ube- tydelig. Dog vil vi mene, at vores er mere korrekt. Indtrykket af indridserens barnlige naivitet står i nogen grad tilbage, men det har været væsentligst for os at vise, at det har sin årsag i oversættelsen mel- lem de 2 så forskellige sprog. Det grøn- landske udtryk er - bortset fra en anta- get mindre misforståelse om beslaglæg- gelser - en nøgtern og præcis beskri- velse af Danmarks besættelse og dertil en praktisk oplysning om en akut vare- mangel. 25 [5]