[1] Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 1981 På landsstyrets og landstingets vegne ønsker jeg alle i Grønland hjertelig til- lykke med det nye år — 1981. Samtidig ønsker jeg at udtrykke mine ønsker om gode arbejds-dage og måneder i det nye, hvor vi allesammen med den usikkerhed og spænding, der hører til hvert eneste menneske, nu skal fortsætte vor delta- gelse i opbygningen af vort samfund. Jeg vil også benytte denne lejlighed til at ud- trykke vor medfølelse med alle, der har mistet deres kære og venner i det for- løbne år. Det er altid svært at sige det sidste farvel til en, man holder af, men vi har forpligtelse til at fortsætte vores pligter og ansvar til hinandens bedste (tjeneste). Dernæst vil jeg gerne sige hjertelig tak til alle, der såvel i det store som i det smi, har gjort deres arbejde vel. Det gæl- der alle i Grønland. Vi har bemærket, at befolkningen heroppe har indset, at kra- vene for os alle er blevet større, og i ly- set af denne situation har samarbejdet imellem forskellige instanser været præ- get af gode viljer. Og det siger jeg, efter at have iagttaget og medlevet hjemme- styrets overtagelse af en lang række op- gaver. Uden at trække bestemte grupper frem i den forbindelse vil jeg særlig 26 nævne, at de grønlandske lokale myndig- heder — kommunalbestyrelser og bygde- råd — har vist en god forståelse og evne til at kunne administrere deres pålagte opgaver fra hjemmestyrets side, og dette er en opmuntrende begyndelse. Året 1980 har været det egentlige før- ste hele arbejdsår. Vi har overtaget store områder som skolen, kirken, radioen, biblioteksvæsenet og pressen. Disse me- get vigtige områder berører vor daglige tilværelse og de giver os påvirkninger, som vil præge os resten af vort liv. Vi er selvfølgelig stødt på visse vanskelig- heder af den ene eller den anden art, men jeg er sikker på, at vi ved fælles hjælp kan klare de større eller mindre skær. Bispevielsen i februar måned har væ- ret en varm og højtidelig oplevelse for hele Grønland, Det var en begivenhed, der vil blive husket fremover. Det er mit håb, at den nye ordning for vor kirke vil styrke menighedslivet heroppe samt virke inspirerende for nuværende og fremtidige medarbejdere i den grøn- landske kirke. løvrigt har Jo det forløbne år været præget af begivenheder, der på forskel- lige måder har styrket vore forbindelser -f j..'-- 'fc- .£ [2] til vore nære venner. Jeg tænker på eta- bleringen af et parlamentarisk kontakt- udvalg imellem folketinget og landstin- get, der fra nu af skal mødes årligt for at udveksle synspunkter af fælles interesse for den danske og grønlandske lovgiv- ning. Der er ingen tvivl om, at dette kontakt-udvalg vil medvirke til endnu større forståelse imellem Danmark og Grønland. En anden begivenhed vi også noterer med glæde, er Inuit Circumpolar Confe- rence' afholdelse her i Grønland. Etable- ring af et formaliseret samarbejde imel- lem inuitterne fra Alaska, Canada og Grønland anser vi som et meget betyd- ningsfuldt skridt til styrkelse af Inuitter- nes kamp for bevarelse af deres kultu- relle baggrund og til at henlede opmærk- somheden på deres bestræbelser for at få deres rettigheder i deres områder. Jeg kan heller ikke undlade at rette vor opmærksomhed mod den alvorlige, men også ansvarsbevidste beslutning i landstinget om at undersøge mulig- hederne for en olieefterforskning på land. De kontakter, som vi har etableret til vore venner i Alaska og Canada, kan give os de nødvendige informationer vedr. lignende aktiviteter i arktiske egne, ikke mindst hvad angår miljømæssige spørgsmål og foranstaltninger. Det er en erfaring, som vi kan trække på. Ved tærskelen til det nye må vi endnu engang understrege nødvendigheden af at hjælpe os selv, at klare os med den ar- bejdskraft, vi har til rådighed, ja, med de levende og ikke levende ressourcer, vi har til rådighed. Samtidig hermed må vi også konstatere lige så klart som det før- ste, at vores afhængighed af verden uden for os er meget stor. Med den urolige verden vi er i, er det vanskeligt at fore- stille sig, hvordan vi skal klare os, hvis olietilførslerne af en eller anden årsag udebliver, fordi vi er så afhængige af im- porten af energi. Derfor må vi vide vor besøgelsestid. Vi må først og fremmest rette vore øjne mod, hvad vi selv kan fremkomme med til erstatning for den energi, som vi i høj grad importerer. Det vil koste enorme investeringer af penge og mennesker. Og det vil kræve besindighed og mod af dette lands politikere at tage beslutnin- ger herom. Men jeg ved også, at vi har mod på at tage disse beslutninger. Landsstyret vil gøre alt, hvad der er menneskeligt og økonomisk muligt for at udvirke, at Grønland skal blive et samfund, hvor vi i meget større grad end hidtil er selvforsynende med energi. Her tænker jeg på fremskyndelsen af vandkraftundersøgelser og etablering heraf i forskellige dele af vort store land. Her tænker jeg også på undersøgelserne omkring kul på Nuussuaq, ja, her tænker jeg også på den evt. olie i Jameson Land. Uden at forhaste sig, men ved at have en fornuftig planlægning kan vi nå meget, hvis vi har mod hertil. De levende ressourcers udnyttelse er stadigvæk det, der giver os håb om at stabilisere vort lands økonomi. Det er glædeligt at vide, at den grønlandske trawlerflåde nu selv er istand til at hente hele rejekvotaen i 1981. Samtidig har vi oplevet en stadig god aktivitet i fiskeriet iøvrigt. Men vi oplever sandelig også, at den fisk, vi fanger, ikke fuldt ud udnyt- tes på grund af manglende arbejdskraft. Det er beskæmmende og nationalt set 27 [3] nedværdigende, at vi tilsyneladende ikke magter at klare denne del af opgaven. Men ikke desto mindre mener jeg, at vi er istand til at klare denne udfordring. Jeg tror nemlig, at det hænger sammen med en omlægning af en del af vor livs- form således, at arbejdskraften på den tid, hvor indhandlinger virkelig foregår, skal være tilstede, igennem en central- og lokal planlægning, hvor både centrale og lokale myndigheder er enige om at føre igennem. Men det afhænger i sidste ende af befolkningens — ja, hele befolk- ningens forståelse herfor. Alle aktivi- teter, der kan klares udenfor en virkelig fiskesæson, bør kunne arrangeres i andre tider, uden at vi føler os fattigere i ånd eller legeme af den grund. Hvad angår vore fiskerirettigheder omkring vore farvande har vi oplevet noget, der forhåbentlig giver eftertanke hos alle heroppe. Jeg tænker hermed på EFs dispositioner, efter at forhandlin- gerne imellem landsstyret og Kommis- sionen er afsluttet. Vi kan ikke - og hel- ler ingen andre ansvarlige regeringer iøvfigt — kan leve med denne tingenes tilstand, at aftaler bliver brudt, så snart man forlader forhandlingsbordet. Vi ved, at vi er en lille befolkningsgruppe i det store europæiske fællesmarked, men vi vil bede om respekt og en troværdig- hed., der er større og mere ærlig, end hvad EF har præsteret hidtil i sådanne forjos livsvigtige spørgsmål. EF skal nemlig blive ved med at få at vide, at foruden vor afhængighed af fi- skeriet, kæmper mange af os for vores eksistens ved fangererhvervet. Et slid- somt erhverv, som EF-myndighederne har henvist til deres miljøudvalg. De 28 grønlandske myndigheder må aldrig svigte deres forpligtelser til at sikre fan- gerbefolkningen videre eksistensberetti- gelse. En bedre og større forståelse for fangerbefolkningens ofte byrdefulde liv under udøvelsen af deres erhverv må udbredes, suppleret med oplysning om, på hvilken måde, generationer inden for dette erhverv til stadighed har bestræbt sig for at bevare dyrebestanden i deres områder. Fåreavlen i Sydgrønland er et er- hverv, som vi sætter vor lid til som en del af fremtiden for Grønland. Takket været et dygtigt, men også slidsomt ar- bejde fra fåreholdernes og deres organi- sations side har erhvervet nået et sta- dium, hvor stabiliteten præger den vi- dere udvikling igennem foranstaltnin- ger, som er blevet bakket op i bred poli- tisk forstand. Vi vil fortsat følge denne udvikling meget nøje, — og den fortjener en videre opmærksomhed. Når jeg har nævnt alle disse ting, så hænger det også sammen med, at jeg øn- sker endnu en gang at appellere til be- folkningen om at medvirke aktivt til at fortsætte skabelsen af et godt hjem for alle i Grønland. Grønland kan blive et godt hjem for os allesammen, hvis vi er istand til at indrette os under hinandens forskelligheder. For at undgå en misfor- ståelse, vil jeg straks understrege, at vi fortsat ønsker, at løn- og ansættelsesfor- hold skal være ens for os allesammen. Den forskelsbehandling, som vi har op- levet, må vi virkelig igang med at afvikle allerede under igangværende overens- komstforhandlinger. Vi har med glæde konstateret, at alle i Grønland ønsker at medvirke til denne afskaffelse. Men at [4] nå et resultat, et godt udgangspunkt til undergravning af forskelsbehandling, kræver en god portion af solidaritet af befolkningen heroppe, for vi har kun særdeles få økonomiske ressourcer at trække på. Og jeg mener at påstå, at denne solidaritet har meget bedre vækst- betingelser idag end for nogle år tilbage. Men der er forskelligheder imellem befolkningen heroppe. Der eksisterer idag både den grønlandske og den dan- ske kulturelle baggrund, - mentalitet og ikke mindst sproglige baggrund. Disse forskelligheder kan ikke afskaffes fra ene dag til den anden. Men vi må lære at kunne leve sammen under disse forskel- ligheder. Ikke mindst på det sproglige må vi fortsat — fra begge lejre — gøre en indsats således, at afstandene bliver mindre og mindre. Denne bestræbelse er faktisk nøglen, begyndelsen, til en leve- måde, hvor man har respekt for hinan- den, ja, det egentlige skridt til et liv med at forstå hinanden og hinandens forskel- ligheder. Vi må nemlig huske på, at vi er i Grønland. Og vi vil gerne have vore børn til at betragte dette land som deres hjem fremover. Vi må acceptere, at vi al- lesammen må indrette os efter dette samfunds muligheder og begrænsninger. Selvfølgelig eksisterer forskellige politi- ske opfattelser imellem os, selvfølgelig er der forskellige målsætninger iblandt os, men den overordnede målsætning må være, at bestræbelserne for at gøre Grønland til et godt hjem for os allesam- men står øverst blandt vore ønsker. Vi er midt i denne målsætning, og vi skal nok gøre vores. Men det er en stor og ikke uoverkommelig opgave. Her skal vi tage ungdommen med i vore be- stræbelser. Det er en arbejdskraft, som vi sætter vor lid til, når Grønland sidder midt i en udviklingsperiode, hvor ansvar og pligt ikke bliver mindre end idag. Kravene til ungdommen har altid været, at man skal dygtiggøre sig til at overtage funktionerne i et samfund, og Grønland er ingen undtagelse for at stille et sådant krav til sine unge. Når vi udtrykker vor tillid til ungdommen, betyder dette også, at ungdommen skal medvirke til at skabe samfundet heroppe, sådan som jeg sagde det før, til et godt hjem for os alle- sammen. Det stikker altid dybt inde i vore hjerter, når vi hører om unødven- dig vold og ødelæggelse i vort samfund, og alle må være med til at undgå disse ofte store økonomiske og menneskelige tragedier. Fra idag af har vi under hjemmestyret overtaget en hel del nye områder under vort ansvar. Her gælder det om lands- planlægning, højskole- og museums- området, erhvervsuddannelsen samt lov- givning omkring erhvervsmæssig fiskeri, fangst og jagt. Ikke mindst den sidste har en særlig interesse, fordi det giver os en virkelig mulighed for os at gå igang med en egentlig grønlandsk erhvervs- politik. Denne mulighed bør vi kunne udnytte til at stabilisere vores hoved- erhverv samt til fortsat forbedring af grønlandske fiskeres muligheder for at udnytte ressourcerne til at stabilisere deres økonomi. Men vi må endnu en- gang understrege, at vi også her har be- grænsninger, som medlemsskab af EF understreger. Et andet område, hvor det nye år gi- ver startskud, er loven om ansættelser i 29 [5] Grønland. Der har været fremsat mange Mange er selvfølgelig ikke sådan, som vi bemærkninger om denne lov - ikke kunne ønske os. Men er der skævheder i mindst i relation til vort medlemsskab af vort samfund, så er det os selv, der må EF, Men nu kan vi gå igang, og det er klare skærene. Nyskabelser skal der til, mit håb, at loven får den virkning, som men der er også noget, der skal vedlige- er dens mission, nemlig at fremme an- holdes og plejes, hvis vi skal overleve vendeisen.af grønlandsk arbejdskraft på som et kulturfolk. Her gælder det for- vort arbejdsmarked. I denne forbindelse pligteiser i skole, kirke og hjem. Hvad må vi udtrykke vor glæde over resulta- generationer har beriget os med som be- terne på Jern- og metalskolen i Nuuk og tolkning, skal vi give videre til den næste bygge- og anlægsskolen i Sisimiut. Så- generation. Der skal være en gensidig danne resultater er meget opmuntrende inspiration til at leve vort liv. Livet er en at høre set fra grønlandsk og danske vekselvirkning mellem hvad vi anser side. som rigtigt og fornuftigt og det mod- Ved årets begyndelse tænker vi som satte. At vise respekt for andre er at regel, at der er visse ting, som vi ønsker anerkende vor ret til at leve med hinan- at gøre endnu bedre end, hvad vi har den. Udfra disse synspunkter skal vi alle- gjort i det gamle. Når jeg tænker på sammen fortsætte vort liv, vort arbejde Grønland, og ikke mindst på hvad vi er og vore bestræbelser for at skabe et igang med i disse spændende år, så kan bedre samfund, et godt hjem, Kalaallit- jeg ikke lade være med at erindre mig nunaat. selv og alle andre om vore forpligtelser Jeg vil til sidst sende alle i Grønland, overfor hinanden. Vi har i mange år fra nord til syd og fra vest til øst mine troet, at alting kan klares, bare vi beder bedste ønsker om en god fremtid for alle den danske stat og den danske befolk- heroppe. Jeg vil også sende mine bedste ning om støtte. Her og nu er vi igang, i ønsker for Danmark og vore danske samarbejde med den danske befolkning, venner, ja, til vore venner i Alaska og med en udvikling, hvor vi under gensi- Canada. Jeg håber, at vore gensidige in- dig inspiration skal skabe et nyt sam- spirationer vil styrke sammenholdet fund. Men vi har forpligtelser overfor, imellem os. Til sidst vil jeg gerne sige hvad vore forfædre, ja, hvad den forrige tak til de mange mennesker, som har gerteration har givet os. Materielt set har mødt os med venlighed under vore rej- vi kunnet klare os og det er sket under ser heroppe. Det giver varme, når I strenge forhold, hvor dygtige mænd_pg opmuntrer os til at fortsætte vort ar- kvinder har båret generationer igennem bejde for Grønland og for os i det. ved at tro på sig selv og deres evner. Jonathan Mofizfeldt. 30 [6]