[1] Magia Gronlandicæ Etnologen Poul Fugede og de grønlandske myter Af Hans Kapel Hans Egede eller Grønlands apostel skildres ofte ikke blot som præsten og kolonisatoren, men også - og med rette - som en fremragende etnolog og kul- turgeograf. Fra hans hånd foreligger de første egentlige etnografiske beskrivelser dels: »Kort relation om Grønland og dets indbyggere« som er skrevet allerede 1722 og dels: »Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie« som kom på tryk 1741. Disse beskrivelser sammenholdt med hans dagbogsnotater, »Relationerne«, som er bevaret fra alle de år han opholdt sig i Grønland, giver læseren et ret detal- jeret billede af datidens eskimoiske sam- fund, dets teknologi og forestillingsver- den. Hans Egede manglede imidlertid en af de vigtigste forudsætninger for en umiddelbar kontakt med de mennesker, hvis kultur han beskrev. Selvom han allerede inden sin afrejse fra Norge ihærdigt forsøgte at skaffe sig den tilgængelige viden om det eski- moiske sprog, indskrænkede hans begyn- delsesgrundlag sig til en række enkelt- gloser, hvoraf mange formentlig har væ- ret sort tale for de grønlændere han Poul Egede. Trasnit udført af Ann fra Kangeq. mødte. At han ikke har haft synderligt sprognemme synes at fremgå af hans beskrivelser, og mange var de midler han tog i anvendelse for at overvinde denne forståelsesbarriere. Ved ankomsten til Grønland mødte han et hollandsk hvalfangerskib for hjemadgående, og han udvekslede en af sine folk med en sømand, som » . . for- staar meget vel de vilde Mænds Tale og har imidlertid været for os som en Tolck.« Dette synes dog ikke helt at løse hans problemer og kort tid efter for- søger han at få en -af sine landfolk, Aron Augustinusen som har særligt nemme for sproget, optaget hos en grønlandsk familie, der bebor et af de nærliggende huse. Forsøget endte i regulært hånd- gemæng og eleven måtte skyndsomt evakueres. Næste forsøg bestod i at antage to unge fangere i koloniens tjeneste. Disse blev med megen ihærdighed undervist i det norske sprog samt tildelt lidt af nådesgaven, men da forårsfangsten be- gyndte, genoptog de to deres naturlige erhverv. Belært af denne negative erfa- ring adopterede Egede-familien et ca 5 år gammelt barn, som skulle opdrages 309 [2] i den kristne tro og lære sproget fra bun- den. Dette forsøg fik en højst ulykkelig afslutning, idet barnet omkom, da jjan en dag legede ved den lille sø bag kolo- nien. Til trods for alle disse mislykkede og til tider tragiske forsøg øgedes dog Hans Egedes muligheder for kommunikation betydeligt i løbet af ganske få år. Dette skyldtes først og fremmest hans to sønner Niels og Poul, som hurtigt blev populære gæster i de omkringlig- gertde huse, ligesom de skaffede sig lege- kammerater blandt deres jævnaldrende. Især Poul syntes at have sprogøre, og in- den længe var han faderens uundværlige ledsager under de mange tjenstlige besøg hos de omkringboende grønlændere. I oktober 1722 skriver Hans Egede i sin dagbog: »D. 27. droeg ieg med mine smta Sønner hen til vore Naboer Grøn- lænderne med det Fortsett hos dem at forblifve, saa lenge som mueligt er, efftersom ieg ved ingen anden Vey eller Middel seer at komme til een rett Erfa- ring udj deris Sprog, uden ved een idelig og stedtze varende Omgiengelse med dem, i hvorvel det samme vil blifve mig hart og besverligt nock formedelst deris Skidenvurrenhed,...« Poul Hansen Egede fødtes i Norge 1708 og var altså kun 13 år gammel, da han første gang stod ansigt til ansigt med koloniens naboer. Sammenlignet med faderen var hans umiddelbare for- trin store dels i kraft af alderen dels fordi hans menneskelige kontakt fra staften ikke var belastet af religiøse for- domme eller hensynet til økomomi- ske/handelsmæssige forhold. Hvor hur- 310 tigt han udviklede sine sprogfærdigheder får man et indtryk af ved læsning af fadereris dagbogs-notat fra et besøg på Kook-øerne d. 6. Nov. 1724: »Effter - uctvortis Anseende teede [de] sig noch- sotn skichlige og lærvillige, særdelis behagede dennem at høre om Verdens Skabelse og Synd Floeden, hvilche Støcher eller Capitler ieg nyligen af Bibelen har ofversatt udj deris Sprog ved min elste Søns Hielp og Veyleedelse, som langt bedre har Grønlændernis Sprog inde end ieg.« Når Hans Egede allerede 1723 kan hjemsende en liste over »Spørgsmaal ofver dend Christelige lærdoms hovet- støcker« og året efter en suppleret og forøget udgave af samme lille katekis- mus, er der ingen tvivl om, at Poul bæ- rer den største fortjeneste for dette arbejde. Hans Egedes hovedværk i etno- grafisk henseende udkom som nævnt 1741, og det er bemærkelsesværdigt, at han adskillige steder i teksten henviser til sønnens »Continuation af Relatio- nerne betreffende den Grønlandske Mis- sions tilstand og beskaffenhed«, som blev trykt samme år. Poul drager 1728 på kongens foran- ledning til København for at tage sin teologiske embedseksamen, og først maj 1734 er han tilbage i Grønland for at forestå missionsarbejdet i den nyopret- tede koloni Christianshåb i Diskobug- ten. I Godthåb opholdes han imidlertid af faderen og tiltræder først sit embede i Christianshåb 1736. Her tager han for alvor fat på de sproglige studier og i dette arbejde får han en uvurderlig hjælp af den grøn- landske kvinde Arnarsaq, som bistår ved [3] Aron Augttstinusens forsøg på at lare det eskimoiske sprog hos en grønlandsk familie fik en brat og voldsom afslutning som her er skildret af Aron fra Kangeq. Teksten lyder: »Da præsten forlod sin tjener Aron, gik grønlænderne les på ham, så han blev helt blodig.« oversættelsen af fire evangelier fra det nye testamente, der udkommer 1744. Senere, nemlig 1766, foreligger en komplet oversættelse af det nye testa- mente. 1750 kan han udgive verdens første ordbog over det eskimoiske sprog: »Dictionarium groenlandico — la- tinum«, som to år senere følges op af en grammatik. Det er ikke meningen her at give en komplet oversigt over Poul Egedes litte- rære arbejder, men blot at illustrere bag- grunden for hans dybtgående forståelse for grønlændernes liv og tænkemåde, 311 [4] t'tatfcbefra Hans Egedes grenlandsbeskrivelsefra 174J. De hsr taste saJfangstinctoder har forfatteren ikke kendt fra Syd- yHaJand mens "Poul Egede bar set dem anvendt (Djsko bagten. Lag også marke til hundesladen i baggrunden, som den kommer til udtryk i flere af hans skrifter. Også når faderens Naturel Historie fra 1741 skal vurderes, må cjette forhold tages i betragtning. Selvom den åbne interesse og skarpe iagttagelses- evfie, som præger dette arbejde, vel for størstedelen må tilskrives Hans Egede selv, er det en overset kendsgerning, at en stor del af materialets tilvejebringelse og sproglige tolkning skyldes Poul. Ydermere er det et spørgsmål, om ikke forlæggene til de plancher som illustre- rer bogen er gjort af ham. Adskillige dyrearter samt flere at de skildrede fangstmetoder har ikke været kendt i Sydgrønland men var derimod alminde- lige i Disko bugten. Hertil skal føjes, at han af faderen selv omtales som en be- gavet tegner. 312 Pouls etnografiske indsats blev aldrig sammenfattet i noget selvstændigt værk, men hans skrift fra 1741 er en rigdom af værdifulde oplysninger, og det indehol- der oversættelser af adskillige myter og sagn. Interessen i denne forbindelse knytter sig især til tre sagn: En beret- ning om hvorledes man bliver angakoq, fortællingen om hvordan solen og må- nen blev til, og sagnet om manden, som fik en forhekset gås til kone. I udgivel- sen er disse indføjet i relationernes dag- bogsform og gengivet som dialoger mel- lem forfatteren og grønlændere han mø- der på sine rejser. Alle er opført under året 1735. Disse myter optræder også i faderens udgivelse fra samme år, men Poul refe- reres som kilde. 5 Da jeg for nogen tid siden gennemgik sarnfing historiske kildeskrifter på en ,? Det kOQjjjjige Bibliotek stødte jeg på en afskrift af netop disse tre sagn men til- syneladende i original version dvs. et forlæg tif de i dagbogen indarbejdede. (Ledreborgske Samling 337). Der skal ikke her gøres noget forsøg på at analysere myterne, der hvad ordlyd angår, er næsten identiske med de trykte. Meget tyder på, at de er nedskrevet i perioden 1734—40, idet de mange latin- ske fremmedord viser, at det må være sket efter hans Københavnsophold. ____Om dateringen af nærværende afskrift kan det kun siges, at den må være tid- ligere end 1795, da så at sige alle origi- nale papirer fra Poul Egedes hånd gik tabt i forbindelse med Københavns brand. I sagnene som bringes i det følgende er den oprindelige ortografi bibeholdt. [5] Arnasaq, den grønlandske kvinde som var Poul Egede til stor hjalp i hans arbejde med det grønlandske sprog. Hun blev 1737 døbt og fik navnet Maria. 1746 rejste hun til Danmark sammen med missionar Sylov. Opholdet i Kfben- havn er beskrevet af P. E. som frembaver bendes dyder og forstand men samtidig beskriver bendes til tider voldsomme temperament. Rejsen fik en tragisk afslutning idet hun på vej hjem døde i Bergen 1747. Nærværende maleri der er udført i Bergen af maleren Mathias Blumenthal, findes på National- museet. Magia Gronlandicæ Grønlands Trolddom Dend der vil blifve Angekol skal gaa hen hvor ingen mennester er, der skal han sætte sig ved en stor sten, kalde og raabe paa diefeler: Sigende hånd vil være een hexemester, saa kommer da omsider diefeler til hannem og tale med hannem, men ved diefelens nærværelse maa hånd udstaae een stoer smerte, Ja omsider mi- ste lifvet i l eller 2 dage. naar denne tiid er til ende kand hånd strax giore prove paa samtlige konster, dend blifver da saaledis; hånd lader sig binde med een tyk line af sællskind hænder fodder og hovedet Imellem Knæerne sammen og een tromme med een stok at slaae med blifver lagt ved hans siide, og derpaa blifver lyset udslugt i huset, NB denne l.ste prove maa skee ved SOLSTI- TIUM, AUTUMNALE, [efterårsjævn- døgn] thi da er regnbuen nærmest Hori- zonten siger de. naar lyset er slugt, vin- duerne til forud gandske tildækkede er Angekokkok strax los, spiller paa sin Tromme, og farer op igennem Taget, lige igiennem luften indtil hånd kommer til den forste Himmel nembli regnbuen, naar dette luftspring er giort, rinder hånd strax een stoer Elf som Rinder fra dend Øverste himmel, ved kanten af denne Elf gaar hånd da paa een haard Klippe op til dend overste Himmel, der seer de Et smukkere land end GRON- LAND, diyr og fugle nok, men ikke andre mennisker end Angekut Poglit deris siæle hvilke alleine var værdige at beboe saa herligt et sted. at blifve Angekkok Polik er dend hoye- ste grad i hexekunsten. saadanne mænd maa udstaae storre kamp end de forrige. Det skeer endelig paa samme maade som for meldt med at slukke lyset dog er hånd icke bunden, strax kommer da een hvid Biorn igiennem deris indgang, bi- der i hans store taae, og slæber ham til soen, og kaster ham ud, der ligger da een Hvall Ross færdig som griber ham ved hans GENITALIA og æder ham op til- lige med hvide biornen. een liden stund derefter blifver hans been efter et andet kast ind paa gulvet indtil de ere der alle, til slutning stiger hans aander op af Jor- den og samler sig igien med benene, og derpaa blifver hånd igien menneske. 313 [6] De origina Solis et Lunæ Om solen og månens oprindelse Solen er en Jomfrue siger de, og maanen er hindes broder, Solens nafn er Malina og^aanens Nafn er Anningasina, de har begge tilforn boed på Jorden i Disko Bugt, og værit Grønlænder. RAISON til denne METAMORPHO- SIS er: de leegte engang tilsammen med andre deris landsmænd udi et huus af sneJtned skinn tag over, som er de unges leegehuus om winteren, men maanen som een forliebt Kierste slukkede hver aften lyset for at CARRESSERÉ jom- fru^rne, og helst sin søster som dend kiønneste, Solen kunne ikke taale dette, og for at viide hvem der var, Sværtede hun sine hænder, med Sod og smurte maanen over, som hafde een smuk Reenskinspels paa, hvilken var hvid, da hånd i mørket tog fat på hende, der af fik maanen de pletter som han nu har. hun løb da strax ud af huuset for at tænde ild i et støkke Mosse, Maanen ligeledis fik og tændt, men blef strax 314 ing: Jens Rosing. efter udslugt, imidlertid afskar hun sit ene brøst, og kastet til ham sigendes: æd ..det thi ieg maa skee allene smager dig. saa sprang de længe efter hinanden imel- lem huusene, Solen for og maanen efter, siden blefye de begge Optagne i luften, og løber endnu saaledis dagligen efter hinanden, dog kom hun høyere i luften i baene,, heraf er det, at maanen endnu maa søge sin underholdning mod at fange Sælhunde, eftersom det er en spiise hånd er vandt til hvilket skeer paa den tiid naar de ikke sees paa himmelen, nogle af dem siger de har set ham kiøre i en slæde |>aa lisen, langt Nord efter sæl- hunde, og at hånd har taget de større sælhunde og lagt dem paa sin slæde, og farit til himmels, andre har seet weyen efter hans slæde, som er skuppen ABRUPTE for nogle aar har de fundet een landtze oven paa sneen af en anden model end deris, og hafde i steden for Jernet een haard steen til spidtz, men de som fandt dend maatte døe derover. [7] De Piscibus Om fisk Da en Grønlænder engang gik paa Rensdyr Jagt file hånd at see en heel hob smukke Fruentimmer som leegte udi et stort wand, samme fruentimmer ware Gies og hafde lagt deres klæder: Ham- mer paa marken, der denne Skiytte fik klæderne at se, løb hånd hen og tog dem til sig, de bad ham da meget og længe, hver om sin klædning, som hånd og ud- leverede til enhver, foruden 2.de af de smukkeste, deris beholdt hånd, dog efter lang begiering fik den ene sin, men den andens rev hånd i støkker, hun maatte da følge med ham og blifve hans kone, Omsider avlede hånd en søn med hende, imidlertid samlede konen alle de vinge flere som hun kunde faa indtil hun fik en stoer sækfuld, manden spurdte hende til, hvor til hun ville bruge dem, R: din søn skal have dem til flere på sine piile. Manden lod sig nøje med denne RAI- SON, og tænkte ikke videre derpaa, men da hånd en dag havde værit ude paa fangst, og kom hiem, Raabte hånd leenge op til sit tælt; ingen kom uud og tog imod ham, han maatte da selv slæbe sin fangst paa land, og da hånd kom ind udi sit telt, fandt hånd ingen, hvorpaa hånd tog sig foer, at oplede sin kone og sin søn, paa veyen kom hånd til een stor Elf, hvor der stod en gammel stoer mand og hugget spaaner af eet støcke træ, tørrede sig Imellem benene med hver spaan, og kastede den saa i vandet, dette std den anden bagved et bierg og saa paa. til slutning Resolverede hånd at gaa frem til ham, da nu dend gamle fik ham at see, spurdte hånd hvor kommer du fra? kom du bag paa mig, skal du leve, kom du for paa mig skal du døe, thi hånd skammede sig over at den anden skulde hafve seet ham blotte sig, da hånd bestrøg spaanerne, SUDORE TESTI- CULORUM [Sæd], for at giøre dem til fiske, den anden svarede, Jeg kom bag paa dig, og ieg saa dig ikke førend ieg var gandske nær ved dig, ieg har gaaet saa langt og søgt omkring efter min kone og søn som ere tagen fra mig; og ieg veed ikke hvor ieg skall finde dem. dend gamle tog strax fat paa sin Øxe og træ, og hug som tilforn een stoer spaan deraf, og giorde med dend som med dend forrige, lagde dend saa i elfven hvor dend blev til een stor lax sagde saa til denne vandringsmand: Sæt dig paa ryggen af denne lax bagvendt, og luk Øinene til, om du enskiøndt hører bru- sen og folk at tale, saa luk dog ikke Øinene op, før end du merker at laxen standser, hånd turde ikke sige noget derimod, men satte sig med frygt paa laxens ryg; og lukkede Øinene til, under- veigs hørte hånd megen brusen og su- sen, og da hånd hørte lyd af mennisker, begyndte hånd at vilde see op med det ene Øye, hvorudover hånd nær hafde faldet af laxen, strax luket hånd Øjet til, satte sig op igien indtil hånd kunde grant høre folk tale, og laxen stod stille ved det tørre land, da hånd kom paa lan- det saa hånd strax sin søn iblandt andre smaa drenge at lege, gik til ham, elskede ham, Sønnen som og kiendte Faderen løb i Tæltet til sin moder sigende, min fader er ude: Moderen svarede: det Troer ieg, det var læt for ham at komme over havet til mig. Manden kom strax ind i Tæltet hvor der sad een mand for hende, konen blef meget rød i ansigtet 315 [8] og manden som sad hos hende tog strax sinkiste og gik ud. Anmærkninger til teksten Disse tre myter, som her er offentlig- gjort for første gang i deres originale version, er fremkommet under arbejdet med at gennemgå et omfattende kilde- materiale som belyser kontakten mellem eskimoer og europæere i kolonisationens første dage. Flere artikler i dette tids- skrift har behandlet emnet, ligesom før- ste del af en mere udførlig afhandling udkom på Nationalmuseets forlag 1979. Når netop dette materiale er trukket frem, er det fordi her er tale om det tid- ligste kendte eksempel på at eskimoiske myter er oversat og nedskrevet. Hvad angår de enkelte versioners ind- hold er i hvertfald de to sidste kendt fra talrige senere nedskrivninger. De fore- ligger ovenikøbet i flere udgaver fra for- skellige informander, både i Rinks, Gu- stav Holms og Knud Rasmussens sagn- saffilinger samt i forskellige nyere ned- skrivninger. Sagnet om manden som fik en forhek- set gås til kone kan følges ud over hele det eskimoiske kulturområde, ja en ver- sion træffes endog hos det ikke- eskimoiske Chuckchee folk. Fortællingen om hvorledes man bli- ver åndemaner kendes derimod kun fra familien Egedes hånd. Vel findes talrige beretninger og anvisninger på hvorledes man som angakoq skaffer sig hjælpe- ånder og bjørn og hvalros indgår i flere af disse. Nærværende version adskiller sig imidlertid hvad komposition og ind- hold angår fra andre kendte nedskriv- ninger. Således er betegnelsen »Angekkok Polik«, dvs. den dygtigste åndemaner som behersker alle sine hjælpeånder, ikke anvendt i andre skrevne versioner. Jens Rosing påpeger imidlertid at ud- tryket »porsfnauleq« som kendes fra Angmagssalik, har en tilsvarende betyd- ning, nemlig at åndemaneren er i stand tfl at »pakke sine hjælpeånder ind« så de ikke griber forstyrrende ind når han vil søge de store ånder hvalrossen og bjør- nen. Betegnelsen er afledt af ordet pok som betyder »pose« eller »sæk«. Beteg- nelsen pulik vil kunne oversættes med »noget ipt)se«. Litteratur EgfJe, H. 1741. Det gamle Grønlands Nye Perlu- Stration eller Naturel-Historie. Kiøbenhavn. Egede, P. 1741. Continuation af Relationerne Be- tieHende den Grønlandske Missions Tilstand og Beskaffenhed. Kbh. Guffgv, H. C. and' H. Kapel 1979. Haabetz Colonie 1721-1728. Kbh. Hø/tved, E. 1943. De eskimoiske sagns opbygning. Danske studier, L—2. hefte København. JJausen, A. M. 1958. Hans Egede som etnograf. »Hans Egede«. Red. O. G. Myklebust. Oslo. 316 Klcivan, I. 1962. The Swan Maiden Myth among the Eskimo. Acta Arctica XIII. København. Rasmussen, K. 1921-25. Myter og sagn fra Grøn- land I—in. København. Rink, H. 1866—71. Eskimoiske Eventyr og Sagn I—H. København. BMsiqg, J. 1963. Sagn og Saga fra Angmagssalik. København. Tbalbitzer, W. 1932. Fra grønlandsforskningens første dage. Festskrift til kongen. København. [9]