[1] Beretning om Arktisk Institut i perioden 1976 til 1981 Arktisk Institut blev oprettet i 19541 Det var vel ikke det, Dr. Lauge Koch havde tænkt sig, da han i 1932 i Ber- lingske Tidendes nytårsnummer frem- kom med en artikel med titlen: »Dan- marks store Grønlandsmuseum i Kø- benhavn — en drøm, der skal blive til virkelighed«; men var hans plan blevet realiseret dengang, havde det sikkert ud- viklet sig til også at omfatte et arktisk institut. 10 år senere drøftede Greve Eigil Knuth — ukendt med ovennævnte idé - sammen med Kaptajn Ejnar Mikkelsen tanken om et arktisk institut, og den blev bragt offentligt frem i 1945. Tiden var dog netop da ikke gunstig for en sådan idé, men tanken levede videre, og atter på Eigil Knuths initiativ tog man den op igen i 1952 i en større kreds. Et udvalg arbejdede med sagen i de føl- gende par år. I juni 1954 stiftedes instituttet for- melt, og fra den 1. oktober 1954 var 1. Om Arktisk Instituts stiftelse er der redegjort i tidsskriftet Grønland, nr. l 1955, side 10 ff. Arktisk Institut en realitet. Den økono- miske baggrund var dels et statstilskud, dels et fond »Skibsreder C. Kraemer og Hustru Mathilde Kraemers Grønlands- fond«, som foruden et kontant beløb stillede villaen, »Kraemer Hus«, L. E. Bruunsvej 10 i Charlottenlund til dispo- sition. Her har Arktisk Institut fortsat sit domicil sammen med »Det grønlandske Selskab«. Den første bestyrelse kom til at bestå af Kaptajn Ejnar Mikkelsen som for- mand, samt Departementschef Eske Brun, Dr. phil. Paul M. Hansen, Greve Eigil Knuth, Professor Arne Noe- Nygaard og Museumsinspektør, Dr. scient. Helge Larsen. Denne var tillige igennem den første halve snes år den daglige leder af instituttet og blev i 1963 bestyrelsens formand. Han afløstes i 1980 af den nuværende formand, Vice- admiral Sven Thostrup. Arktisk Institut er en selvejende institution med det formål at være informationscenter om arktiske forhold med særlig henblik på Grønland, at virke for at fremme studiet af og ud- brede kendskabet til arktiske egne og de 317 [2] her boende folk, samt at formjdle for- bindelsen imellem Danmark, Grønland og udlandet på alle områder, som har tilknytning til arktiske forhold. Arktisk Institut samler, katalogiserer og arkiverer enhver form for materiale orn Grønland og Arktis og påtager sig at opbevare dokumentarisk materiale m.v. for andre. Siden oprettelsen er der samlet et om- fattende materiale ikke mindst om dan- ske arktiske ekspeditioner samt af per- sorralhistorisk karakter, og der er tilveje- bragt en meget stor historisk fotografi- sarnling, hvorfra der sælges fotografier og reproduktionsrettigheder. Instituttet ejet et godt håndbibliotek samt en bety- delig tidsskriftsamling. Instituttet kan - inden for de økono- miske og praktiske rammer, som til en- hver tid står til rådighed — yde bistand til alle, som er interesseret i arktiske for- hold. Det kan endvidere repræsentere eller virke som mellemled imellem grøn- landske, danske og udenlandske per- soner, virksomheder og institutioner og eventuelt stille mødelokaler og faciliteter til rådighed. Arktisk Institut interesserer sig også for antarktiske forhold. Instituttet var siden sin oprettelse hjemsted for »Kommissionen for viden- skabelige Undersøgelser« og specielt for redaktionen af det videnskabelige værk »Meddelelser om Grønland«. I overens- stemmelse med en af Ministeriet for Grønland udgivet betænkning blev den fysiske forbindelse imellem instituttet og kommissionen imidlertid afbrudt pr. 1. maj 1976, og redaktionen af »Med- delelser om Grønland« blev flyttet til et 318 nyoprettet sekretariat under Ministeriet for Grønland. Som følge heraf nedlagdes Arktisk Instituts konto på Finansloven fra Finansloven 1977/78 at regne. I foråret 1976 afgik AIs sekretær og daglige leder fra 1963, Oberst J. V. Helk pludselig ved døden. Landshøvding N. O. Christensen påtog sig hvervet som sekretær for instituttet. Arktisk Instituts forbold i almindelighed For finansåret 1/4-1978 til 31/12-1978 modtog AI for første gang siden opret- telsen i 1954 intet statstilskud. Efter ansøgning modtog AI for finansåret (nu = kalenderåret) 1979 et statstilskud på 40.000 kr. over Ministeriet for Grøn- lands Finanslovkonto for tilskud til so- ciale og kulturelle formål. Dermed ophørte statstilskud fra Grønlandsmini- steriet definitivt, idet de sociale og kul- turelle sagsområder vedrørende Grøn- land fra 1. jan. 1980 overgik til det grøn- landske Hjemmestyre. En ansøgning om støtte på 40.000 kr. fra Ministeriet for Kulturelle Anlig- gender (foreløbig via tipsmidlerne) blev desværre afslået uden begrundelse. Arktisk Instituts økonomi er herefter helt baseret på tilskud fra private fonds, renter af en mindre formue, samt ind- tægter ved salg af fotografier og repro- duktionsrettigheder hertil. Kun få fonds har mulighed for at yde støtte til daglig drift af en virksomhed som AI, men instituttet har mødt megen velvilje. Der søges ikke større tilskud, end der er brug for, og den daglige drift foregår med den største sparsommelighed. Sekretæren oppebærer et mindre månedligt honorar, [3] »Kraemer Hus«på L. E. Bruunsvej. Fot.: Annelise Olsson, 1963. og det øvrige lønnede personale har minimumslønninger på timebasis. Flere pensionister - for tiden 3 - med »grønlandsfortid« eller med særlig in- teresse for instituttet arbejder uden beta- ling alene imod dækning af transport- omkostninger; disse medarbejdere er til uvurderlig nytte. Villaen: »Kraemer Hus«, L. E. Bruunsvej 10 i Charlottenlund tilhører »Skibsreder C. Kraemer og Hustru Ma- thilde Kraemers Grønlandsfond« og er stillet til disposition til brug for Ark- tisk Institut og »Det grønlandske Sel- skab«. Arktisk Institut modtager tillige fra dette fond et årligt beløb, som endnu kan dække instituttets andel af udgif- terne til opvarmning og elektricitet, samt rengøring og lignende. Udgifterne til vedligeholdelse - herunder til for- bedret isolation - afholdes tillige af fon- det. Til rådighed for instituttet er der i Kraemer Hus ialt ca. 400 m2, incl. gange og trapper samt køkken. Foruden den allerede nævnte sekretær og daglige leder har instituttet fast en halvdags funktionær, som udfører al- mindeligt kontorarbejde, samt står for regnskabsførelsen i løbende kontakt med instituttets statsautoriserede revi- sor. 319 [4] Endvidere beskæftiges — med en mSnedlig arbejdstid på 50-70 timer efter behov — en forhenværende vlceskole- direktør fra det grønlandske skolevæsen mtd instituttets store fotosamling. Jløst tilknyttet er nogle studenter, del- vif'grønlandske studerende, som for stu- denterløn udfører registreringsarbejde, biblioteksarbejde og lignende. Endelig udfører de allerede nævnte pensionister vigtigt arbejde med registrering og uildersøgelser i samlingerne. ^En del af instituttets arbejde — og en rfssget vigtig del — har siden 1. jan. J 979 ;været det videnskabelige projekt: »Grøn- lands Befolkningshistorie ca. 1800— 1930«, hvorom der redegøres særskilt. Projektets økonomi falder uden for de ofisnfor omtalte økonomiske vilkår for Arktisk Institut, idet der fra det sam- fundsvidenskabelige Forskningsråd er ydet særlig bevilling hertil; men for instituttets daglige tilværelse er dette projekt af væsentlig betydning. Biblioteket Arktisk Institut har et alsidigt arktisk bibliotek omfattende det klassislce grøn- landske materiale, men kun i jnjndre omfang nyere værker om Grønland, idet der kun foretages få indkøb. Folkebiblio- tekerne kan som regel dække behovet for nyere litteratur. Det øvrige Arktis må betragtes som nogenlunde godt repræsenteret i biblio- teket, der bl.a. omfatter al den alminde- lige litteratur om danske og udenlandske polarekspeditioner på forskellige sprog, men også her gælder det, at nyere vær- ker ikke er anskaffet. 320 Antarktiske emner er også repræsen- teret i biblioteket. Instituttet holder eller modtager lø- bende alle væsentlige danske og uden- landske tidsskrifter om Arktis og nogle om Antarktis, og har f.s.v. angår Grøn- land stort set alle løbende serier, hvad enten det gælder Grønlandsadministra- tionens publikationer eller andre serier og tidsskrifter. Instituttet har en stor samling ameri- kanske videnskabelige afhandlinger fra tiden efter 2. verdenskrig, specielt fra organisationerne SIPRE og CRELL. En samling russisk litteratur, hvortil E" Æ-! : ' *"='- , der stadig kommer nye ting, er uregi- streret. Det samme gælder japansk materiale om Antarktis. Arktisk Instituts bibliotek omfatter formentlig størsteparten af den i tidens løb på grønlandsk udkomne litteratur. Én særskilt registrering heraf er på- begyndt. Biblioteket modtager - i lighed med Det kgl. Bibliotek - et eksemplar af alt, hvad der trykkes på det grønlandske bogtrykkeri i Godthåb. Biblioteket omfatter en meget stor samling af de i årenes løb udkomne lokale grønlandske aviser, i de fleste til- fælde små duplikerede uge- eller 14-dages-publikationer. Biblioteket er tilgængeligt i åbnings- tiden eller efter særlig aftale for enhver interesseret. Hjemlån kan i særlige til- fælde finde sted, dog ikke fra tidsskrifts- rækker eller samleværker som f.eks. »Meddelelser om Grønland« og den grønlandske avis »Atuagagdliutit«, hvoraf AI besidder komplette samlinger. Biblioteket er uundværligt for insti- [5] tuttets almindelige virksomhed, men be- søges kun sjældent udefra. Der modtages jævnligt gaver til bib- lioteket f.eks. fra dødsboer. Arktisk Instituts store kortsamling — samtlige landkort og søkort vedr. Grøn- land og store kortsamlinger over andre arktiske områder - holdes fortsat vedlige og søges lejlighedsvis af interesserede. Det er Arktisk Instituts væsentligste opgave at være arkiv for enhver form for skriftligt materiale om Grønland og andre arktiske områder og derved be- vare det for eftertiden og gøre det til- gængeligt for interesserede. Der lægges megen vægt på og lægges et stort arbejde i at registrere indkom- met materiale løbende. Der er stigende aktivitet såvel m.h.t. indleveret materiale som m.h.t. benyttel- sen af arkivet som oplysningskilde. Arkivet omfatter materiale fra adskil- lige arktiske ekspeditioner, således for eksempel Danmark-Ekspeditionen 1906 -08 og Ejnar Mikkelsens ekspeditioner, samt en betydelig del af den øvrige virk- somhed, som i årenes løb er foregået i Nordøstgrønland. Flere kendte forfattere til værker om Grønlands historie og personalhistorie, samt andre videnskabsmænd, som har beskæftiget sig med Grønland og andre arktiske områder, har deponeret deres optegnelser og materiale i Arktisk Insti- tut. Adskillige danske koloniembeds- mænds dagbøger, breve og andre efter- ladte papirer er deponeret i arkivet, som iøvrigt omfatter historisk materiale af forskellig art, såvel nyere som ældre. Avisudklip Arktisk Instituts omfattende samling af avisudklip om grønlandske forhold, som rækker tilbage i forrige århundrede, an- vendes kun sjældent, men holdes fortsat vedlige så godt, som det er muligt og an- ses for at være et enestående historisk materiale. Udgivelser »Acta Arctica«: For den videnskabelige skriftrække »Acta Arctica«, som udkommer lejlig- hedsvis på engelsk, fransk eller tysk, står Arktisk Institut som udgiver siden nr. XII, som udkom i 1960. Det er den tid- ligere leder af, senere indtil 1980 for- mand for, Arktisk Institut, Overinspek- tør ved Nationalmuseet, Dr. phil. Helge Larsen, som har varetaget denne ud- givelse. C. A. Reitzel står for salget. Serien har navnlig været anvendt til udgivelse af videnskabelige arbejder af danske forskere om arktiske emner uden for Grønland. »Danish Arctic Research«: Denne udgivelse indeholder i form af en årlig rapport fra Arktisk Institut en oversigt over videnskabeligt arbejde i Grønland udført i årene 1955 til 1968. Sidste hæfte: nr. 10-14 1964-68 udkom i 1971. Siden er publikationen ikke udkom- met. »Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland« udsender nu publikationerne: »Forskning i Grønland«; på dansk og grønlandsk. 1. nummer udkom i 1977. 321 [6] J*rå Arktisk Institutsfoioarkiv. Foi.: ff. J. »Newsletter« from the Commission for Scientific Research in Greenland; på engelsk. 1. nummer udkom i 1979. »Ejnar Mikkelsen — En Bibliografi«: Udarbejdet af Hans Erik Toft, er udgivet i 1975 i fa eksemplarer. Den er i 1979 genudgivet ved Arktisk Institut. Vær- kets 845 indførsler spænder over 70 år af Ejnar Mikkelsens eventyrlige livs- forløb. Sælges af Arktisk Institut for 40 kr,incl, moms. Billedarkivet Arktisk Instituts meget store fotoarkiv ornfatter tæt ved 50.000 fotografier fra riden omkring 1860 og op til vor tid, herunder Jette Bangs samling, som ad- ministreres af AI, men tilhører »Jette Bangs Fond«. Det meste af samlingen er emneregi- 322 streret, og der findes omfattende person- registre med langt over 2.000 navne. Samlingen vokser stadig ved gaver og i'aokelte tilfælde ved køb. Samlingen kan formentlig uden overdrivelse beteg- nes som den bedste og den bedst ord- nede fotosamling om Grønland, der eksisterer. Fra samlingen sælges fotografiske af- tryk og reproduktionsrettigheder på vil- kår, der er fastlagt i instituttets salgs- betingelser, som revideres i overens- stemmelse med prisudviklingen. Der solgtes i 1976 ca. 100 kopier eller repro- duktionsrettigheder, men i 1980 var sal- get over 500 stk. Samlingen giver dog underskud, thi registrering og bestem- melse af fotografier samt andet arbejde med samlingen er temmelig omfattende. Arktisk Institut er på grund af foto- salget momsregistreret. [7] »Knud Rasmussens Mindeekspedition« i Melvillebugten. Fot.: Morten Meldgaard. Samling af etnografika: Arktisk Institut råder over et antal etno- grafiske effekter fra det gamle Grønland. En stigende interesse for Grønland har medført, at specielt skoler er interesseret i at låne disse ting for eks. til en »Grøn- landsuge« eller lign. Udlånet er gratis bortset fra eventuelle direkte udgifter til transport o.lign., men der kræves rimelig forsikring af effekterne. Dansk Ekspedidonsfond: Instituttet besidder en del ekspeditions- udstyr tilhørende Dansk Ekspeditions- fond, som kan lånes. Der er ikke megen interesse for den slags mere, men i 1979 og 1980 lånte »Knud Rasmussens Min- deekspedition« til Melvillebugten en del udstyr, navnlig instrumenter. Videnskabeligt Projekt: Med støtte fra »Det samfundsvidenska- belige Forskningsråd« udføres i Arktisk Institut i disse år et videnskabeligt pro- jekt benævnt: »Grønlands Befolknings- historie ca. 1800-1930«. Projektet har som formål at oprette et register over de demografiske bevægel- ser i befolkningen i Diskobugten og Umanak distriktet i det nævnte tidsrum, altså personernes fødsel, konfirmation, vielse(r), børns fødsel og død, flytninger og endelig personernes egen død. Oplysningerne er indsamlet fra kirke- bøger og folketællinger og er overført til magnetbånd. Der er de organiseret såle- des, at hver persons livshistorie er sam- let under eet personnummer. Hvor andre personer optræder som deltagere i 323 [8] den begivenhed, der er registreret for hovedpersonen, er deres personnummer også tilføjet. Registret kan altså vise slægtslinier til brug for slægtsforskere og genetisk-medicinsk forskning, og det kan danne grundlag for demografisk- historie analyser. Arbejdet har foreløbig stået på i knap to år og registret forven- tes at være klar til brug i løbet af 1981. Der vil være tale om ca. 150.000 indi- viddata eller personoplysninger. At et så stort projekt er sat igang, skyldes både den interesse, der i almindelighed er for Grønland og den videnskabelige/teore- tiske interesse for at skaffe viden om demografiske bevægelser i en ikke-euro- pæisk, forholdsvis lukket befolknings- gruppe. Det er sjældent at finde en sådan befolkningsgruppes data så pålideligt op- tegnet så langt tilbage. Forskellige funktioner: Iblandt de talrige foretagender og aktivi- teter, som Arktisk Institut har stået for, deltaget i eller givet husly nævnes: Der drives en foredragsrække om Grønland i samarbejde med Gentofte Kommunes Fortsættelseskursus. AI er sekretariat for »Scoresbysund- komiteen«, »Dansk-Grønlandsk Kultur- fond« og »Trolles Legat«. Ål sørger for, at Grønland er dækket i »Dansk Samvirke«'s månedsblad »Dan- marksposten« for danske i udlandet. Flere sammenslutninger og forenin- ger holder deres møder i AI, heriblandt f.eks. »Gentofte Grønlands Komite«, »Dansk Selskab for medicinsk Forskning i Grønland« og »Sirius-foreningen«. En international gruppe af isbjørne- forskere afholdt i 1979 en konference i Arktisk Institut. Arktisk Institut var ved sekretæren repræsenteret ved: »5th International Symposium on Qrcumpolar Health« i København i august 1981 og var repræ- senteret ved en »Conference on the History and the Discovery of the Arctic Regions« i Rom i oktober 1981 ved sekretæren og cand. mag. fru Elisabeth Caning. Arktisk Institut er inddraget i arbejdet med at etablere en verdensomspæn- dende udstilling af arktisk kunst og kunsthåndværk under UNESCO-organi- sationen »World Crafts Council«. Arktisk Institut har arrangeret høj- tideligheder og receptioner i forskellige anledninger, således f.eks. ved 100-årsdagene for polarforskerne Knud Rasmussen, Ejnar Mikkelsen og Alfred Wegener. Arktisk Institut har til stadighed kon- takter med danske og udenlandske arkti- ske forskere, forfattere og andre med interesse for Grønland og andre arktiske lande, yder den bistand, som er mulig og formidler forbindelser, som kan være nyttige for de pågældende i deres virk- somhed. Arktisk Institut anvendes hyppigt som oplysningskilde for pressen. Arktisk Instituts udadvendte aktivite- ter er stadig voksende, og det er tilfreds- stillende at mærke, at instituttet gør nytte i overensstemmelse med dets sta- tutter. 324 [9]