[1] Rollespillet EF-Grønland Af Finn Lynge Livet er et rollespil, hedder det sig. Ja måske. Men politik er det i alt fald. Per- soner, organisationer og nationer træder ind i roller, falder ud af dem, lever op til dem eller vælger at bryde dem for at skabe nye rollespil. Rollerne skaber fri- hed, og de skaber ufrihed. Frihed til at lade ambitioner, aggressioner, idealer og følelser få afløb ad accepterede kanaler. Og ufrihed i bindingen til vælgerne, par- tiet og de forventninger, selve det politi- ske spil dikterer. Og sådan er det bare. Forudsætningen for at drive god poli- tik er da først at forstå sin rolle, og der- næst at tage stilling til om man vil acceptere den eller bryde den for at skabe en ny. Også Grønland er blevet drevet ud i et internationalt rollespil, og det imod sin egen vilje. Hvis demokratiets almin- delige spilleregler havde været gældende i Grønland i 1972 som de er det i dag, havde vi ikke været medlem af EF. 70 l sagde jo nej dengang. Men vi kom ind alligevel og står nu i international sam- menhæng i en klart defineret rolle, som vi skal tage stilling til om vi ønsker at acceptere eller bryde. I det følgende skal jeg prøve at beskrive det gensidige spil i to forskel- lige sæt af roller: et som er det nuvæ- rende rollespil, hvor Grønland er med- lem af EF, og et som er det fiktive spil, hvor vi forstiller os et Grønland udenfor EF. L Grønland indenfor EF: »Familieskabet« Bladet »Euroforum« citerede sidste år en skolestil for udsagnet: »The Common Market is even more important than its name sounds like!« Meget rammende. For ideen med EF er naturligvis langt mere vidtrækkende end blot det at få lik- videret nogle toldskranker. Tanken er en harmonisering og samordning sigtende mod en fremtidig union på en lang række områder, som realistisk set må si- ges at kunne trække alting med sig und- tagen lige netop en egentlig storeuro- pæisk statsforfatning med fælles grund- lov, præsident og militærapparat. Bortset fra disse tre ting sigter flertallet i EF-parlamentet og Kommissionen i deres samordningsbestræbelser faktisk allerede på stort set alle europæiske samfundsforhold. Og filosofien bag bestræbelserne er forestillingerne om 95 [2] Europas historie og mission — de fælles rødder og det fælles mål, som skal få alle i Europa til at erkende at de er brødre, børn i een og samme familie. EF er langt, langt mere end et fælles marked. Det er, som det jo også hedder i den officielle jargon, kort og godt Fælles- skabet med stort F. At kaste anker i BF er at vedkende sig og acceptere et fami- lieskab. A. EF '~ ------- I dette familieskabets rollespil har EF følgende fader/storebror-rolle overfor Grønland: 1. En markedsstabiliserende rolle Fundamentet for EFs økonomiske poli- tik er mekanismerne der holder de rela- tive prissvingninger på de almindeligste varegrupper indenfor en rimelig ramme. EF tror ikke på kræfternes frie spil og udgør derfor et mere prisstabilt marked end f.eks. Nordamerika. Dette opnås med tilskuds-, ramme- og loftregulerin- ger af forskellig art. Dette har også sin virkning i Grønland, som alle vegne i EF. ~-~ :_ ~. 2, En modtagerrolle for så vidt angår natur- lige ressourcer En meget betydelig del af EF havet Ug- ger indenfor Grønlands 200 sømiles grænse. Her har EF myndighed over fordelingen af fiskeressourcerne. EPs næststørste urariforekomst ligger som bekendt i Kvanefjeldet i Sydgrøn- land, og Grønland omfattes af Euratom- traktaten, som giver EF ejendomsret over uran, der udvindes her. EF satser også på forekomsten af andre værdifulde mineraler og/eller 96 hydrokarbonater, jvf. de relativt store EF tilskud til mineralefterforskning og seismiske forundersøgelser. 3. En giverrolle m.h.t. kapitaltilskud Grønland er en stærkt priviligeret region i EF med et samlet fondstilskud på - i 1980 - ca. 100 mio. kr, eller - i 1979-9 gange så meget pr. hoved pr. år som den iøvrigt bedst stillede region i det egentlige Europa, som er Sardinien. 4. En rolle som bagland for lovgivningen Forordningerne fra EPs Ministerråd gælder umicldelbart som love i hele EF. Grønlands Landsråd og Landsting har altid betinget sig at blive hørt inden EF love sættes i kraft oppe hos os, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at lovgivningen i Grønland i kraft af EF-medlemskab i stigende grad tager sin oprindelse og henter sin myndighed syd for Dannevirke. 5. En rolle som udenrigspolitisk »trygheds - ramme« TTGrønlænderne er vant til at deres uden- rigspolitiske forhold administreres fra København. Det kan ikke være forkert at sige, at en stor del af den grønlandske befolkning har været tilfreds med denne ordning og følt sig trygge derved. Ved Danmarks indtræden i EF i 1972 har Bryssel formelt overtaget en ikke uvæsentlig og støt voksende del af Kø- benhavns rolle som administrator af og- så Grønlands udenrigspolitiske tryg- hedsramme. Men samtidig forholder det sig sådan, at jo mere utydeligt det bliver, hvormeget Danmarks udenrigspolitiske forhold hviler i EPs favn, jo mere frem- [3] Tegning: Jan Granquist. medgjorte bliver grønlænderne overfor dette forhold. 6. Rollen som »den generøse« De store EF tilskud er blevet nævnt. Det er uundgåeligt at EF i lyset heraf i store dele af den grønlandske offentlig- hed fremtræder som en god allieret, det er givtigt at holde sig i nærheden af. 7. Rollen som den der bestemmer Der skal være en dommer på fodbold- banen. I praksis, i grønlandsk sammen- hæng, er det EF Kommissionen. Grøn- lands Landsråd kunne i 1977 protestere mod at portugiserne imod alle regler havde fået tildels en torskekvote ved Vestgrønland, det forhindrede ikke Kommissionen i at opretholde og endog forlænge det aftalestridige forhold. Landsstyret kunne gøre ophævelser over at de ikke var blevet informeret om det norske forsøgsfiskeri efter rejer ved Østgrønland i 1979, det forhindrede ikke Kommissionen i på samme måde at give nordmændene yderligere 2.500 tons rejer ved Østgrønland i 1980. I januar-februar 1981 kunne Grønland og Danmark i fællesskab gøre voldsomme indsigelser mod den ensidige vesttyske licensudstedning til torskefiskeri ved Østgrønland, det forhindrede ikke Kom- missionen og Ministerrådets juridiske tjenester i at give tyskerne den opbak- ning de ville have. Når nogen har noget i klemme hos Portugal, Norge eller Tyskland, så er det EF der bestemmer, ikke Grønland. B. Danmark I EF-Grønland rollespillet kommer man selvfølgelig ikke udenom Danmark. Men den danske regering har siden 1972 klart solidariseret sig med EF, og det danske rollespil må derfor siges at glide ganske ind i EFs, bortset fra nr. l, som er en entydig Kommissionsrolle. Der må også tages et vist forbehold for rolle nr. 7, hvor Danmark i de nævnte eksempler har taget Grønlands parti. C. Grønland Grønlands rolle i dette spil kan opføres som følger: 1. En giverrolle for så vidt angår naturlige ressourcer. Dette er det omvendte af EF-rolle nr. 2. 2. En modtagerrolle for så vidt angår fonds- tilskud. Det omvendte af EF-rolle nr. 3. 3. En rolle som balancegivende strategisk faktor. Når man siger strategi, tænker man straks ad militære baner. At Grønland har militærstrategisk be- tydning er indlysende og almindeligt 97 [4] accepteret. Men hvad har det med EF af gøre? EF som sådant har intet militær, og der synes for tiden at være et flertal i EF-parlamentet, som er besluttet på at det heller ikke skal have det. EF er en matkedsorganisme med rødder i det kul- turelle og forgreninger til det alment lovgivningsmæssige. EF er ikke noget militærstrategisk forum, ialt fald ikke endnu. Det er indlysende at der her må tages forbehold for de voksende kræfter i Parlament og Ministerråd som trækker i retning af en egentlig og militariseret Europaunion. Hvor topledelsen i EF så end står i den indre debat om den kommende union og integrationen af de nationale forsvar, forekommer det naturligt at man her tager en interesse i Grønlands strategiske betydning. EF er nok, som det er nu, et ikke-militaristisk, fredeligt foretagende, men præcis derfor er den fortsatte fred i EPs interesseområde af altoverskyggende betydning. Fred og sikkerhed er simpelthen forudsætningen for det altsammen. Tankegangen for så vidt angår Grønland er enkel: hvis Grønland glider ud af EF, vil det så ikke væfe vind i sejlene på de kræfter, der også er modstandere af NATO og ame- rikanernes tilstedeværelse? Og vil dette ikke i givet fald styrke anti- amerikanismen l Island og NATO- modstanden på Færøerne? Vil det ikke skabe uro i Nordatlanten? Er der ikke problemer nok i forvejen? At NATO og EF i det store og hele har parallelle — og her er der sammen- faldende - interesser, er der vel ingen der vil benægte. Jeg vover uden større risiko den påstand, at Grønland er et så- Tegning: Jan Granquist. dant sammenfaldende interesseområde. Dette var da også en væsentlig medårsag til at den danske udenrigsminister i slut- ningen af januar i år sendte en diploma- tisk note til den vesttyske regering om den standende fiskeristrid og den tyske landbrugs- og fiskeriministers verbale overgreb mod den dansk-grønlandske forhandlingsdelegation. 4. Rollen som taknemmelighedsforpligtet Denne rolle er vi blevet grundigt opdra- get til gennem halvtredje hundrede år. Sammenlignet med andre kolonimagter har Danmark jo som bekendt været en venlig kolonisator, som har lært os at læse og skrive, hævet vores levestandard, udryddet vores tuberkulose og til slut indlemmet os i riget som ligeværdige borgere, uden at der nogensinde er ble- 98 [5] vet affyret et skud mod en eneste grøn- lænder i kongens navn. Grønlænderne er blevet vænnet til to ting: dels at modtage hjælp, dels at skulle høre ydmygende ord for denne hjælp. Det har sat sit præg. Mange grønlændere går rundt med bevidstheden om, at vi har så meget at være Danmark taknem- lig for, at vi ikke kan være bekendt at hæve vor røst alt for højt, hvis der er no- get vi gerne ser ændret. Denne rolle som taknemlighedsfor- pligtet har helt klart gennem de senere år fået et udvidet mål. Nu skal vil være taknemlige og solidariske ikke blot over- for Danmark, men også overfor Dan- marks europæiske familie. Taknemlig- heden gælder de tilskud vi får, solidari- teten skal gælde de ressourcer vi ligger inde med. 5. Den prestigegivende rolle Det er gennem de senere år med mel- lemrum blevet sagt at grunden til, at EF nødig ser os forlade fællesskabet, er ube- haget ved et ansigtstab. Det er aldrig rart for en forening at se sit medlemstal decimeret, specielt ikke når det drejer sig om en stormagtsklub med betydelig international prestige. At Grønlands medlemskab er med til at give EF prestige, kan næppe anfægtes. Af mindre betydning er det måske at Grønland udgør næsten 57 % af EFs overflademål — det meste af disse 57 2 er jo trods alt bare is - hvorimod det nok er af større betydning, at der faktisk har været ret betydelig international inte- resse omkring Grønlands nyerhvervede hjemmestyre og den linie, vi ønsker at lægge overfor omverdenen. Det kan hel- ler ikke være uden betydning, at Grøn- lands medlemskab bringer EF klods op ad Nordamerika og således skaber fælles erhvervsmæssige, marinebiologiske og miljømæssige interesser med i alt fald den ene af de to store partnere på den anden side af Atlanten. Grønland er en vadesten mellem Europa og Nordame- rika, og som sagerne står, er det Bryssels vadesten derover a' og ikke omvendt. For Bryssel kan det kun blive et diplo- matisk tilbageslag af en slags, hvis denne vadesten en dag erklærer at være sin egen. Brodden og honningen Disse fem roller — overfor EFs syv — betinger da spillets gang. Og er man først inde i det, må man overholde spil- lets regler. Alternativet er at man for- melt bryder sin rolle og skaber sig en ny, med et heraf følgende nyt rollespil. For fuldstændighedens skyld — og i retfærdighedens navn - skal det dog si- ges at spillets regler netop for Grøn- lands vedkommende har kunnet afbødes noget. Der er jo noget der hedder sær- ordninger. Sagen er jo den at de helt fun- damentale spilleregler, der gælder i EF, indeholder elementer som aldrig vil være til at leve med for Grønland, i alt fald ikke i deres fulde — og fra Romtrak- tatens side tilsigtede — konsekvens. Dette gælder f.eks. arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, og åbnin- gen af EF havet uden begrænsninger, lige fra den yderste 200 sømiles grænse og til den inderste fjordbund. Romtrak- tatens filosofi er klar: lige ret for alle allevegne, store som små. Det lyder godt, men har jo utilsigtede (?) bivirk- 99 [6] ninger. Lige ret for store og små er jo kun hvad det er, og ikke en tøddel mer. Som Anatole France engang har sagt: i Frankrig er alle lige for loven, rige såvel sora fattige. Det er forbudt for både rige og fattige at sove under Seinens broer! På samme måde ligger det med et vidt åbent EF hav uden særordninger og eksklusive kystzoner, hvis det engang — som især Frankrig kræver det - bliver til noget: her er loven lige for alle. Grøn- lænderne har nøjagtig lige så megen ret til at fiske i Middelhavet, som tyskerne har ti] at fiske i vore farvande! Det kan grønlænderne jo så sidde derhjemme og glæde sig over. Her taler vi om den fulde konsekvens af EF filosofien: nedbrydning af alle skranker og begrænsninger. Denne filo- sofi kan ikke være Grønlands, og dette har alle erkendt. Derfor er der blevet til- rettelagt en række midlertidige særord- ninger, foxhandlet med Landsrådet. Uden disse særordninger ville der ikke være nogen pro-EF opinion af betyd- ning i Grønland. I »familieskabets ånd« har man givet os lov til, i vores eget hjørne og indenfor visse klare grænser, at spille spillet på vore egne betingelser. Brodden er blevet pakket ind så vi alle bedre kan få øje på honningen. ]J. Grønland udenfor EF: partnerskabet Virkeligheden er en sort- og hvidbroget ko. Intet er farligere end at male alting helt sort eller helt hvidt, for det gør os blinde for virkeligheden. EF er ikke entydigt nogen god magt for Grønland, Heller ikke selvom der holdes taler i det .europæiske familieskabs ånd, og man gi- ver os særordninger af den ene eller den 100 anden midlertidige art. Tilbage er der til dato altid blevet den fornemmelse i den største del af den grønlandske befolk- ning, at man bliver manipuleret med. Det skal da også nævnes, at Minister- rådet på det seneste endda med store _ bogstaver har serveret os en udmærket dokumentation for, at denne mistanke er velbegrundet nok. Men alligevel er EF ikke entydigt no- get dårligt for Grønland. Det afgørende i hele denne sammenhæng er hvilke rela- tioner vi vælger til handelspartneren EF. EF bør ikke være vores fjende. Herom må der være enighed. Og lad os så stille spørgsmålet: kan vi vinde et nyt leje i forholdet til den store partner, som fjerner følelsen af at blive manipuleret, og som konsoliderer den folkelige og politiske ro i vort land? Skal et sådant nyt leje findes, må vi konstruere en model, hvor EF kommer ud af fader/storebror-rollen, og hvor vi på vores side mindsker det ydmygende element i vores rolle som taknemlig- hedsforpligtet. Kan et sådant nyt rollespil skabes ? Vi kan jo forsøge. A. EF s rolle: venligsindet handelspartner At EF under alle omstændigheder vil forblive en handelspartner for Grønland er så selvfølgelig, at der ingen grund er til at diskutere det. Denne handelspartner vil i princippet være venligsindet, eftersom Grønland jo er og forbliver i rigsfællesskab med et EF medlemsland. Hvis vi i Grønland stemmer os ud af EF, kan der ikke herske tvivl om, at vi i visse henseender vil anbringe os i den . [7] Tegning: jan Granquist. samme situation som Færøerne. Hvor- ledes dette vil vise sig i praksis er natur- ligvis et åbent spørgsmål, da det jo vil dreje sig om det samlede udkomme af en række konkrete forhandlingsanliggender. Sikkert er det dog, at der ikke vil blive tale om simpelthen at kopiere den færø- ske ordning, alene af den grund, at fiskeriinteresserne i det grønlandske til- fælde ensidigt er en EF interesse i grøn- landske farvande. Grønlænderne har jo intet i klemme i den europæiske del af EF-havet, som færingerne har det. Til EF's rolle som handelspartner- /modspiller overfor Grønland vil også høre forandringer i toldforholdene lan- dene imellem, hvilket kan spille ind på en række forbrugsgoder i Grønland. På den anden side vil EF samtidig komme i den situation, at det kan blive nødt til at erlægge licensafgifter for at fiske i grøn- landske farvande. Set med grønlandske øjne vil EFs rolle altså her kunne ænd- res i såvel negativ som positiv retning. B. Danmarks rolle: som EF's hidtil I det nye spil vil Danmarks rolle stort set være uændret, eller — om man vil — Danmark vil ene spille de roller, det hid- til har spillet sammen med EF: rollerne som ressourcetilskudsmodtagende, kapi- taltilskudsydende, lovgivningsbagland, udenrigspolitisk tryghedsramme og en- delig rollen som den generøse. C. Grønlands rolle: tredjeland Hvis vi i Grønland vælger at træde ud af EF, vil vi træde ind i den kreds af han- delsmæssigt EF-afhængige tredjelande, der omgiver det Europæiske Fællesskab. En stor del af disse er aftalemæssigt om- fattet af Lomé-konventionen, men uan- set at disse, ligesom vi, er tidligere kolo- niområder, er det næppe der, vi hører hjemme. Hvis vi føler os som en tredje tommelfinger i EF, ville vi nok opleve os selv som en fjerde eller femte i Lomé. Vi er simpelthen — sagt i al ubeskeden- hed — alt for specielle. Som det er blevet sagt af en embedsmand i Bryssel: grøn- lænderne ville ikke komme langt med deres sælskind og rejer i en klub, hvor man kun snakker om sukkerrør. Også vort rigsfællesskab med et EF land skil- ler os ud fra Lomé, såvel som den kendsgerning at vi under alle omstæn- digheder vil operere med et penge- system, der administreres indenfor valu- taslangen. Det nærmeste vi kan komme noget eksisterende, er den færøske ram- meaftale. Men alene af geografiske grunde passer heller ikke den særlig godt. Som nævnt overfor, har Færøerne 101 [8] og EF nødvendigvis gensidige interesser i Hinandens farvande, men det gælder ikke for os. Det vil simpelthen blive nødvendigt at konstruere en helt speciel ordning. Dette er ikke stedet til at gå i tekniske og administrative detaljer med en sådan — indtil videre fiktiv — ordning, men der- for kan., det alligevel godt være på sin plads at opridse et par fundamentale for- hold. 7. Reduktion af rollen som modtager Kommer vi ud af EF, bortfalder de årlige tilskud fra regionalfonden, social- fonden og FEOGA. Dette vil imidlertid ikke nødvendigvis betyde nogen ind- skrænkning af det økonomiske albue- rum, idet man vil kunne søge kompen- sation gennem licensindtægter af tilsva- rende størrelsesorden for andre natio- ners adgang til vore naturlige ressourcer — I alt fald hvis vi holder os til det gen- nemsnitlige tilskudsniveau, som vi har kendt det til nu: knap 55 mio. kr. om året. Ganske vist har fondstilskuddene i absolutte tal været klart stigende, især i de seneste år, og som tidligere nævnt fik Grønland i 1980 lidt over '100 mio. kr. i rene tilskud fra EF. Men samtidig viser de udnyttelige ressourcer ved Grønland også en stigende tendens. Markedsvær- dien af de af EF udliciterede fiskekvoter i grønlandske farvande (til såvel EF lande som tredjelande) udgjorde i 1980 ca. 585 mio. kr., et tal hvori hverken sideprodukter eller bifangster er ind- regnet. Tallene for 1981 kan af gode grunde ikke foreligge her, men man kan pege på at dette tal — 585 mio. — nød- 102 vendigvis må stige i 1981, dels fordi der er blevet åbnet op for torskefiskeriet ved Østgrønland, hvor kvoten i 1980 var nul, dels p.gr. af loddeforekomsterne mellem Østgrønland, Jan Mayen og Is- land, som ikke er medtager i 1980-tallene. Ganske vist er det kun en lille del af disse forekomster, der bevæ- ger sig ind i den grønlandske zone af dette havområde, men på den anden side er stimerne enorme, således at selv den forholdsmæssigt lille loddekvote, som Kommissionen har foreslået for det grønlandske område for 1981, i virkelig- heden repræsenterer millionværdier. Overfor disse forskellige fiskefore- komster vil der i det nye rollespil opstå modsvarende værdier af dels adgangs- gebyr for EF til de grønlandske far- vande, dels licenser for de enkelte far- tøjer. Disse værdier kan naturligvis først opgøres i rene tal efter forhandlinger, der på den anden side ikke kan finde sted førend Grønlands udmeldelse af EF rent faktisk står for døren, men det kan allerede ud fra disse tal ses, at i sådanne forhandlinger vil Grønland ikke stå svagt. 2. Reduktion af rollen som taknemligbeds- forpligtet Den grønlandske taknemlighedsgæld, for så vidt som en sådan eksisterer, vil Teduceres fra at gælde hele EF til kun at gælde Danmark. Folkepsykologisk vil dette være en sund udvikling. Følelsen af at være nogen tak skyldig er - politisk betragtet — et meget utaknemligt fæno- men at have med at gøre. 3. Styrkelse af rollen som forhandlingspartner Dette gælder specielt havets ressourcer, [9] hvor forhandlingsmyndigheden vil komme til at ligge i Nuuk og ikke, som nu, i Bryssel. Som tredjeland vil Grøn- land have rådighed over fiskebestanden indenfor de 200 sømil og vil opnå en helt ny indflydelse på kvotetildelingen og de dertil knyttede økonomiske betin- gelser. Kort sagt, der vil blive skabt et rolle- spil, hvor Grønland i højere grad vil op- leve at have styr på sig og sit - og det ville jo være en god ting. Spørgsmålet er ene og alene om der er økonomisk grundlag for en sådan omfordeling af rollerne. Herom står de- batten i disse år. III. Ubekendte Ovenstående to sæt af rollespil er blevet beskrevet ud fra de nuværende forhold og udfra hvad vi umiddelbart kan fore- stille os, hvis situationen i 82-83 i alt væsentligt er den samme som nu. Men vil den det? Som en berømt dansker en- gang har sagt: det er bandsat svært at spå, men især om fremtiden. Regionalpolitik På et punkt har situationen ændret sig: fra 1981 er de ni blevet til de ti. Men om Grækenlands indtræden i EF vil få no- gen mærkbar indflydelse på netop Grøn- lands forhold, er svært at sige. Der er dem der påstår, at Grækenlands svage økonomi vil få bivirkninger i form af uforholdsmæssigt store indhug i regio- nalfondsmidlerne, med tilsvarende mindre portioner til alle andre, der- iblandt Grønland. Heroverfor hævdes det fra den planlægningsgruppe, der står vagt om den græske problematik, at der hvert år vil blive taget højde for de nye behov i form af en klækkelig forøgelse af regionalfonden, således at ingen af os skal straffes for denne familieforøgelse. Ydermere er der i Parlamentet stærk utilfredshed med hele regionalpolitikken, som man mener bør subsidieres med helt anderledes store midler end nu. Men samtidig siges det herfra at den nationale kvoteordning i regionalfonden bør afskaffes, hvilket i praksis vil rykke os adskilligt længere tilbage i køen, end en almindelig fondsforøgelse vil rykke os frem. Alt i alt må det nok siges at EFs fremtidige regionalpolitik er en ubekendt størrelse, som det vil være uklogt at satse for hårdt på i en planlæg- ning af den lidt fjernere fremtid. England og Spanien/Portugal som EF rand- stater Et alvorligere forbehold må tages ud fra de kriser, EF har været igennem i 1980. Den konservative regering i London var som bekendt en tid lang næsten umulig at danse med for de øvrige EF partnere, og hvis Labour skulle komme til roret i næste runde, vil den nye regering rebe sejlene for en kurs stik ud af Fælles- skabet. Anti EF stemningen i arbejder- partiet er indædt, og man har i 1980 kunnet notere sig stor nervøsitet i alle led af EF hierarkiet for, at et eller andet drastisk skal ske. Spaniens indlemmelse i EF om nogle år har vist sig at være et større problem for Frankrig end de fleste tænker over. Betænkelighederne er store i det franske landbrug, mere specielt i vin- og oliven- branchen, hvor man frygter en ødelæg- gende konkurrence fra spanierne, hvis 103 [10] de først far foden indenfor i systemet. Det har motiveret Giscard d'Estaing til at lufte tanken om et EF med en første og en anden klasses afdeling, et »centralt EF« og et »EF randområde« med hver sit sæt af markeds- og toldregler. Spa- nien - og senere Portugal - skulle i så fald køre anden klasses, og førsteklasses- eufopæeffle kunne uforstyrret sikre de- res interesser også fremover. Dette er ikke stedet at fremkomme med spådomme, som alligevel hurtigt vil blive forældede, men der kan være god grund til at standse op et øjeblik ved en tanke: hvis et sådant delvist EF medlem- skab skulle blive muligt, kunne man forestille sig at englænderne besluttede sig på at blive, f.eks. på betingelse af at de kunne træde uden for nummer for så vidt angår fiskeripolitikken. En sådan - hidtil uset — ordning ville have karakter af~en associering. England ville blive en EF randstat, ville være garanteret mod uønskede virkninger af den europæiske integrationspolitik, men ville samtidig gå ind i et tæt samarbejde på visse afgræn- sede områder og høste nogle fordele der. I Danmark har der ikke været megen debat omkring disse perspektiver, men det har der i Irland, hvor man er ubeha- geligt berørt ved situationen, fordi man forudser drastiske virkninger på de irske relationer til EF, hvis England skrider i svinget. Danmark ville givetvis også blive påvirket, og Folkebevægelsen mod EF ville få ny vind i sejlene. Hidtil ukendte særordninger? Hvis der sker noget her, og hvis vi i det hele taget opretholder vort nuværende medlemskab, er det klart at der vil være 104 grundlag for at overveje et helt nyt rolle- spil Grønland-EF: en hverken/og- løsning, Grønland som et oversøisk om- råde med et tilhørsforhold, der bygger på hidtil ikke mulige rammer om sin fi- skeripolitik, med garantier mod at blive trukket ved hårene ind i en storeuro- pæisk integration, der passer som fod i handske for et oversøisk område med en ikke-europæisk befolkning - men samti- dig med fordele, som en ren og skær tredjelandsstatus ikke kan bringe med sig. En sådan løsning ville klart være et kompromis, en sort-og-hvidbroget ko, og ville som sådan møde modstand i begge fløje af den grønlandske opinion. Den ville til gengæld harmonere godt med det rigsfællesskab, vi alle er tilhæn- gere af På indeværende tidspunkt er tanken urealistisk. Den findes ingen steder vir- keliggjort i praksis, ja eksisterer knap nok på tegnebrættet. Alene af denne grund kan en problemløsning af denne type afvises, for Grønland står nu over- for at skulle træffe sit valg på virkelig- hedens præmisser, ikke fantasiens. Der bliver ikke noget første- og andenklasses EF medlemskab at vælge imellem inden februar 1982. En ting er alle enige om: Grønland står overfor et skæbnevalg. Siger vi ja til EF i 1982, er der ingen vej tilbage i mange år fremover, om nogensinde. Så binder vi os stadig tættere ikke blot til København, men også til Bryssel, Stras- bourg og Luxemburg. Siger vi nej, står vejen åben for en række nye politiske rollespil, hvor af kun et sæt er blevet be- skrevet her. [11]