[1] Grønlands smykkesten Af Karsten Secher, Bjarne Leth Nielsen og Niels Østergaard Knudsen Det er en velkendt tradition, at smykker har været fremstillet af lokale naturma- terialer af enhver art, f.eks. sneglehuse, træstykker, rav, bønnekerner eller is- bjørnetænder. Hertil kommer sten, mi- neraler og udsmeltede metaller som guld, sølv og kobber. I vor tid udveksles og forhandles alle slags varer på tværs af landegrænser, og her er smykker og smykkestensmaterialer ingen undtagelse. Priserne varierer fra astronomiske beløb til næsten ingenting. Det afgørende er nemlig ikke alene stenens eller indfat- ningens ædelhed. Den kunstneriske ud- formning og tilpasning til den person- lige stil er af større betydning, og dette behov kan tilfredsstilles på ethvert øko- nomisk niveau. Hertil kommer den sær- lige glæde, der er ved at bære smykker, hvor f.eks. stenen er karakteristisk for et ganske bestemt område eller endnu bedre, måske er af lokal oprindelse. Det kan være en opal fra Australien, turkis fra Arizona, rubiner fra Fiskenæsset eller en stump granit fra Nanortalik. Derfor er der interesse for grønlandske smykke- stensmaterialer. Det gælder om de fleste af disse materialer, at interessen er be- grænset til den grønlandske befolkning og til folk, som har besøgt Grønland. For nogle få materialers vedkommende kan der dog være tale om en mere international interesse. Ideen med dette hefte er at vise, at smykkesten fra den første gruppe er de væsentligste, og det er derfor dem vi vil beskæftige os med. Stigende grønlandsk interesse Interessen for smykkesten har været stærkt stigende gennem de seneste 15 år. En af årsagerne er forbedrende mulig- heder for oplysning om smykkesten f.eks. gennem aviser eller fjernsyn, men også en større pengerigelighed har gjort det muligt både at se og erhverve smyk- ker med forarbejdede sten. Samtidig er interessen for at samle sten blevet grad- vis mere udbredt i Grønland, og er man først blevet stensamler, er der kun et kort skridt til ønsker om at bruge dette utrolige varierende og spændende mate- riale til smykker. Fra Hjemmestyrets side har interes- sen for Grønlands smykkesten været klar, idet fællesrådet vedrørende mine- ralske råstoffer og erhvervsdirektoratet er gået i gang med at koordinere bestræ- belserne inden for smykkestensområdet. I 1967 skrev Ove Dragsted en artikel i »Grønland« med titlen: »Ædelstene på Grønland«. Heri var der oplysninger om nogle kendte grønlandske ædelsten, 105 [2] krydret med pudsige historier fra sagn- og litteraturverdenen. Nu, 14 år efter, har vi følt, at tiden er inde til at tage sa- gen op påny, denne gang med vægten lagt på det geologiske miljø's betydning foi tilstedeværelsen af smykkesten. Vi, der har arbejdet som geologer i Grøn- land, har gjort en beskeden indsats for at styrke interessen for bjergarter og mine- raler ved at give vink om findesteder og simple metoder til at bestemme mate- rialet på. Men den voksende interesse for smykkesten, har der også været skabt grundlag for afholdelse af aftenskolekur- ser i stenslibning og indfatning. Sådanne kurser har f.eks. været afholdt i Egedes- minde, Godthåb, Narssaq og Jakobs- havn, og flere private har på eget initia- tiv anskaffet sig skære- og polerings- udstyr. På denne måde styrkes interessen yderligere, og med de gradvise forbed- rede muligheder for at bearbejde smyk- kesten, er denne beskæftigelse så småt ved at finde sin plads blandt de øvrige spindende grønlandske husflidsaktivi- teter. Forsøgpå hjemmeindustri Spørgsmålet melder sig nu, om der er forudsætninger til stede for etablering af en hjemmeindustri baseret på smykke- sten. En række betingelser skal være opfyldt. Findes der i Grønland folk, som håndværksmæssigt og kunstnerisk rigtigt kan bearbejde smykkesten, og har disse mennesker i givet fald adgang til det nødvendige maskineri og udstyr? Findes der i Grønland den nødvendige viden offl mineraler og bjergarter, således at indsamling og bestemmelse kan fore- tages med tilstrækkelig sikkerhed? Hertil 106 kommer spørgsmålet om markedsføring, omfattende investering, reklame, salg m.v. Hvad angår oplysninger om skærema- skiner og poleringstromler og deres anvendelse, har der fra KGH's side været ydet en væsentlig indsats siden 1976, På to seminarer for husflidsprodu- center, afholdt i Godthåb i 1976 og 1977, har information om sten og sten- slibning været på programmet. I 1979 og 1980 har lederen af disse seminarer, Bodil Seierøe-Andersen (KGH), besøgt 13 grønlandske byer, hvor hun har demonstreret stenslibningsudstyr og indfatningsmuligheder. Hertil kommer i 1978, efter en invitation til Ministeren for Grønland, en studierejse for 4 perso- ner til Israel, hvor deltagerne på nærme- ste hold studerede egentlig ædelstens- slibning. Som resultat af disse initiativer er der nu i flere byer planlagt opbygning af slibeværksteder og kurser i slibning og polering. Dette gælder f.eks. Knud Rasmussens Højskole i Holsteinborg, og man må håbe, at viden og færdigheder, der erhverves her, hurtigt vil spredes til _ den øvrige del af Grønland. Man må derfor konkludere, at muligheden for igangsætning af en ny husflidsaktivitet er skabt med hensyn til faciliteter og tek- nisk kunnen. Noget vanskeligere er det at sikre sig råmaterialer af den rigtige kvalitet og mængde. Geologisk og mineralogisk viden er ikke helt let tilgængeligt for menigmand. Navnene er fremmedar- tede, og antallet af gode håndbøger, der kan hjælpe en på vej, er begrænset. Ofte er bøgerne skrevet på engelsk, nogle få på dansk, men ingen på grønlandsk (se [3] boglisten bagest i heftet). Dette hefte vil ikke kunne afhjælpe manglen på lære- bøger, men vi håber, det vil blive en god introduktion til emnet, og måske rette op på nogle af de fejltagelser om minera- ler og deres forekomstmåde, der måtte have sneget sig ind af bagdøren. Men — lad os slå følgende fast: Der er i Grønland store mængder af mange ty- per bjergarter og mineraler, der er veleg- nede som smykkesten. Drejer det sig om råmaterialer til en »etableret« hjemme- industri med salg for øje, må producen- ten kende både kvalitet, pris og arten af disse materialer. Hvis man derimod blot arbejder med smykkefremstilling for sig selv og til sig selv, er glæden ved arbejdet vigtigst og kendskab til navne og kvaliteter af mindre betydning. Jens Rosing, der ved mange lejligheder har slået et slag for Grønlands smykkesten, har kaldt smykker med grønlandske mi- neraler og bjergarter for Nunarput- smykker, d.v.s. smykker der ved valg og herkomst af materialet er karakteristiske for Grønland. Vi synes »Nunarput- smykker« er en vældig god betegnelse, og det er netop sådanne smykker dette hefte beskæftiger sig med. Hvad siger loven Enhver råstofudnyttelse, inklusiv ind- samling af srnykkestensmateriale skal foretages i overensstemmelse med ord- lyden i »Lov om mineralske råstoffer i Grønland« (mineloven). Ordlyden i § 30 i mineloven siger bl.a. at »Den i Grøn- land fastboende befolkning kan som hid- til foretage indsamling og brydning af mineralske råstoffer, uden at der dertil kræves bevilling efter denne lov«. Senere i § 30 siges, at en sådan indsamling eller brydning skal respektere eksisterende eneretskoncessioner til udnyttelse, samt at kommunalbestyrelsen indenfor kom- munens område kan fastsætte nærmere regler for befolkningens indsamling eller brydning. Det fremgår altså, at enhver, der bor fast i Grønland, normalt frit vil kunne indsamle srnykkestensmateriale. En kommunes regulering eller begræns- ning af en sådan indsamling vil kunne tænkes iværksat i forbindelse med en organiseret hjemmeindustri. Så vidt vides, er der endnu ikke udstedt kom- munale direktiver, der er begrænsende for privates indsamling af sten i Grøn- land. Er smykkesten »mineralske råstoffer«! Når talen er om de »mineralske råstof- fer« eller »rigdommene« i Grønlands un- dergrund, tænkes umiddelbart på olie, kul, bly, zink, jern eller uran. Selvom der normalt er tale om en anden størrelses- orden, hører srnykkestensmateriale imid- lertid med i selskabet, hvorfor det også omfattes af »Lov om mineralske råstof- fer«. Kun i få tilfælde har mineselskaber med eneretskoncession i Grønland in- kluderet smykkesten i deres undersø- gelser. Aktuelt efterforsker selskabet Platinomino A/S muligheden for at udnytte rubiner fra et område nær Fiske- næsset. Kun tilstedeværelsen af gennem- sigtige rubiner af ædelstenskvalitet, der gør dem egnet til facetslibning, vil kunne gøre en industriel udnyttelse øko- nomisk rentabel. Mængden af rubiner af en sådan høj kvalitet skal blot være nogle få gram pr ton bjergart, for at en udnyttelse kan komme på tale. For øje- 107 [4] blikket undersøger selskabet en malm- pffive på ca. 50 tons til bedømmelse af mængden og kvaliteten af rubinerne. Den, der har set Fiskenæsrubiner, vil imidlertid have opdaget, at de fleste af rubinerne er enten små, opsprækkede el- ler uigennemsigtige. Ikke desto mindre er de meget smukke og kan udmærket anvendes i en hjemmeindustri. Denne type rubiner har imidlertid kun lav pris på et internationalt marked. I slutningen af 60'erne søgte en gruppe privatpersoner koncession på udnyttelse af tugtupit fra Kvanefjeld for etablering af en hjemmeindustri i Nars- saq. Ministeriet for Grønland imødekom dog ikke ansøgningen. Tugtupit nød allerede dengang en vis international anerkendelse, idet kgl. hofjuvellér O. Dragsted havde forsøgt prøveslibning af det smukke røde mineral og havde lanceret dette som en ny grønlandsk smykkesten. I langt de fleste tilfælde er smykkesten imidlertid kun af interesse for få perso- ner i en lokal sammenhæng, og handels- mæssige betragtninger er af underordnet betydning. De smykkesten, der her er tale om, må dog alligevel betragtes som mineralske råstoffer, blot med den egen- skab, at de som følge af spredt fore- komstmåde eller ringe international efterspørgsel, ikke vil kunne udnyttes på den traditionelle måde af mineselskaber. .Nj/ samling af grønlandske smykkesten I Sektion for Malmgeologi i Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) disku- terede to af forfatterne (KB og BLN) en eftermiddag i november 1980, Grøn- lands smykkesten. Vi besluttede at gen- 108 nemgå vore stenskabe for mulige ek- sempler, og i løbet af kort tid havde vi mere end 25 anvendelige mineraler og bjergarter på bordet. Her opstod så ideen til et fremstød for smykkestens- sagen fra geologernes side. Hovedtan- ken var, under en eller anden form, at præsentere de rå sten sammen med ek- sempler på polering og indfatningsmu- ligheder. Vi henvendte os herefter til guldsmed Niels Østergaard Knudsen, idet projektet naturligvis ikke kunne realiseres uden en dygtig kunsthåndvær- ker. NØK var med på ideen, og snebol- den rullede nu. De nødvendige penge- midler til polering og indfatning blev bevilget af GGU og KGH, og herefter stod blot tilbage at omsætte ord og tan- ker i gerning. Farvebilleder af stene og smykker er fotograferet af J. Lautrup. Naturligvis skulle projektet også beskri- ves og resultatet præsenteres i Tids- skriftet »Grønland«. Ideen med den nye samling af grøn- landske smykkesten kan sammenfattes i følgende punkter: 1. Samlingen skal omfatte et bredt udvalg af grønlandske smykkesten. Den forsøger ikke at være dækkende, men at inspirere interesserede til at gøre egne fund. 2. Smykkerne skal på lignende måde vise spændvidden i muligheder for indfatning, lige fra professionelt sølv- smedearbejde til et pålimet øsken i en smuk rå sten. 3. Samlingen tænkes anvendt af KGH i arbejdet med at styrke interes- sen for hjemmeindustri og husflids- arbejde. 4. I perioder, hvor samlingen ikke an- [5] vendes af KGH bør den kunne beses af så stort et publikum som muligt ved udstillinger forskellige steder i Grønland. 5. Samlingen må ikke sælges, men bør bevares samlet og efter endt brug af KGH f.eks. overdrages til Grøn- lands Landsmuseum. Efter indledning og præsentationer vil de følgende afsnit behandle de mere konkrete spørgsmål om smykkesten, de- res forekomstmåde og deres vej fra natu- ren til halssmykker, fingerringe og manchetknapper. Lidt teori Ædelsten og smykkesten Lad det være sagt med det samme: disse betegnelser dækker ikke over veldefine- rede begreber. Alle sten, der findes eg- nede til smykkebrug er smykkesten. Ædelsten er fra gammel tid betegnelsen for de fornemmeste af smykkestenene. Det, der placerer stenene i den »ædle« afdeling, har skiftet fra tid til anden: de dyreste, de mest klare, de hårdeste. Ja, man har sågar brugt betegnelserne hel- og halvædelsten. Det er upraktisk at an- vende begreber, der defineres så dårligt, og det er da også ved at være alminde- ligt i professionelle kredse, at lade smyk- kestene og ædelstene være forskellige betegnelser for sten, der kan bruges til at smykke sig med. En vigtig ting kræves der for at an- vende disse betegnelser: stenene skal være ægte! Hermed menes, at de skal være dannet i naturen uden menneskets hjælp. Dette forhold behøver nok lidt mere forklaring. I naturen ser vi, at den faste jord er opbygget af sten med for- skellige egenskaber, som hårdhed, farve, form osv. Stenene er opbygget af noget vi kan kalde naturens byggeklodser: mineralerne. Mineralerne er kombineret i forskellige forhold og danner således bjergarter, der har varierende mineral- sammensætning og derfor kan være me- get forskellige. Den sten vi samler op på ture i fjeldet er altså en bjergart. Smykke- sten kan være et enkelt mineral — eller en bjergart. Der kendes i dag over 2000 forskellige mineraler, men hovedparten af bjergarterne er domineret af de 10 al- mindeligste. Hertil hører kvarts, feldspat og glimmer. Hvad er så et mineral? For at give en forklaring herpå, skal vi stifte bekend- skab med grundstofferne, som opbygger alle faste, flydende og luftformige stof- fer. Der findes ca. 100 forskellige grund- stoffer, f.eks. guld, kulstof, jern, bly og ilt. Naturen kombinerer grundstofferne efter bestemte regler til kemiske forbin- delser, der atter kombineres til de mate- rialer, vi kender. Mineraler er altså kemi- ske forbindelser, som skal findes i og være dannet i naturen uden menneskelig indgriben. Et mineral har de samme fy- siske og kemiske egenskaber i alle dele, og dette gælder ligegyldig, hvor på Jor- den det er fundet. Så godt som alle mi- neraler er faste stoffer. Af fysiske egen- skaber kan f.eks. nævnes krystalform og hårdhed. Mineralernes hårdhed, der sammen med farven er vigtig i bestem- melsen, vurderes i forhold til en 10—delt skala. Vil man vide mere om mineraler- nes verden, kan man læse herom i en af bøgerne nævnt til sidst. 109 [6] 1. Talk (ridses med neglen) Z Gips (ridses vanskeligere med neglen) 3. Kalkspat 4. Flusspat (ridses ulige let med en lommekniv) 5. Apatit 6. Feldspat (ridses med en metalfil) 7. Kvarts (ridser i rudeglas) 8. Topas 9. Korund (ridser i kvarts) 10. Diamant Hårdbedsskala, der kan anvendes ved bedømmelsen af mineralers hårdhed (H). Værdien af smykkesten Vi har nu set, at smykkesten er naturens værk. Mange af naturens produkter til- lægges en handelsmæssig værdi, hvis størrelse ganske som med andre produk- ter bestemmes af efterspørgslen. Dette gælder naturligvis også smykkesten. Grønlands smykkesten er i mange til- fælde både af god kvalitet og har høj grad af sjældenhed, hvorfor en lokal høj efterspørgsel vil kunne forventes, hvis produktet enten som råmateriale eller i smykker bliver kendt og evt. markeds- ført. Flere af de smykkesten, der nævnes senere vil givetvis kunne danne grund- lag for lokal handel til pæne priser — som det f.eks. allerede kendes for tugtupit. Men for de fleste gælder det stadigvæk, at der ikke behøver at være tale om kost- bare d.v.s. prissatte sten, for at fremstille et overordentligt smukt og »værdifuldt« smykke. Handel med smykkesten og na- tursten kan endelig være et middel for at skaffe penge til f.eks. kulturelle aktivi- teter. Salget af »Sisimit« fra Holstens- borg og produktion af agatting fra God- havn er eksempler herpå. Værdien af smykkesten er altså et vidt begreb. Her ønsker vi specielt at fremhæve den følel- 110 sesmæssige værdi, der er knyttet til per- sonligt at indsamle sten og fremstille egne smykker. At værdien af en facet- sleben rubin eller diamant kan være titu- sinder af kroner er derimod uden betyd- ning i denne sammenhæng. Hvor findes Grønlands smykkesten Overskriftens spørgsmål kan i første omgang besvares kort: overalt i de grøn- landske fjelde. Dette er naturligvis et svar, som kræver en nærmere forklaring. Udgangspunktet er jo netop, som alle- rede omtalt i indledningen, at smykke- sten er det man har lyst til at smykke sig med - og altså ikke nødvendigvis kost- bare »klassiske« ædelsten. Man kan altså selv afgøre, om en given sten er anven- delig som smykkesten. Dette hefte kan så, ved at fortælle lidt om bjergarters historie og dannelse, måske være en hjælp til at finde og udvælge brugbare råmaterialer. De erfaringer, som gennem tiden er gjort med forskellige stentypers anven- delighed som smykkesten, vil vi natur- ligvis også overføre på grønlandske for- hold. Mulige grønlandske ædelsten fra den traditionelt kostbare gruppe skal [7] Sisimit. For at skaffe penge til opførelse af Knud Rasmussens bejskole solgtes små stykker af en lokal granatholdiggnejs. Stenene, der var fint pakket i vat i blå asker, blev solgt for kr. 12,-pr. stk. først have et ord med på vejen. Udvalgte smykkesten kendt fra andre egne af Jor- den vil derefter blive omtalt efter deres geografiske optræden, således at vi be- væger os Grønland rundt og ser på de muligheder, de enkelte områder byder på. Grønlandske diamanter Af de traditionelt kostbare ædelstens- typer har der i grønlandsk sammenhæng kun været nævnt to slags: rubiner og diamanter. Disse er fra den øvrige ver- den kendt som nogle af de mest værdi- fulde ædelsten — når størrelse og kvalitet er i orden. De grønlandske eksempler, der er kendt idag, placerer sig nok en hel del længere nede på værdiskalaen. Grøn- lands rubiner omtales nærmere i afsnit- tet om Sydvestgrønland. Omkring de grønlandske diamanter har der været sagt mange forventningsfulde ord. Fak- tum er, at der er fundet diamanter flere steder på Grønland, fra Frederikshåb til Sdr. Strømfjord — ialt en halv snes styk- ker. Det er imidlertid også et faktum, at de er overordentlig små (den største vejer 0,0005 carat svarende til 0,0001 gram). De er alle fundet i elvenes løse aflejringer af grus. Fund af denne art har ingen betydning som smykkesten, men det kan fortælle geologerne, at dannel- sesbetingelser for diamanter på et tids- punkt har været til stede i Grønlands undergrund. Dette stemmer også med geologernes øvrige viden, idet de spe- cielle bjergarter, kaldet kimberliter, som andre steder indeholder diamanter, længe har været kendt fra Grønlands vestkyst. Disse bjergarter optræder som spredte, tynde gange og mængden af eventuelle diamanter kan på forhånd ventes at være meget begrænset. Når dette tages i betragtning sammenholdt med de særlige metoder, som har givet anledning til fundet af de »mikroskopi- 111 [8] ske« grønlandske diamanter, skal det her slås fast, at chancen for at finde diaman- teftil smykkebrug vil være meget nær nuL Diamanter på Grønland skal altså i denne forbindelse blot betragtes som et kuriosum. Anvendelige råmaterialer i Grønland^ I den del af Grønland, som er beboet, er fjeldene geologisk set domineret af to hovedtyper af bjergformationer. De to typer kaldes grundfjeldet og basaltdæk- ket» Ikke alene geologisk, men også landskabs- og aldersmæssigt er der stor forskel på disse formationer. Grundfjel- det er ældst - ja, det omfatter i Godt- håbsfjorden sågar de ældste formationer i verden med en alder af 3800 millioner år ( se nærmere herom senere). Bortset herfra omfatter grundfjeldet almindelig- vis bjergarter med en alder fra 3000—1500 millioner år og opbygger fjeldene i den nordvestlige, vestlige, syd- lige og sydøstlige del af Grønland. Langt de fleste af grundfjeldets bjergarter er metamorforserede d.v.s. omdannede fra det, de oprindelig var. Dette skyldes på- virkning fra varme og tryk dybt nede i jordskorpen. Grundfjeldets udseende idag viser også, at det i forskellig grad har været udsat for rent fysiske deformationer på samme måde, som når f.eks. kagedej rul- les og æltes sammen. Man siger, at bjerg- arterne er foldede. Store områder kan væfe påvirket af en bestemt type fold- ning, der idag ses som karakteristiske mønstre på fjeldvæggene. Man må tænke sig, at sådanne processer er sket adskil- lige gange i bjergarternes umådelige lange levetid. På overfladen blev, Uge- ,som idag, bjergarterne nedbrudt af vind og vejr, og nedbrydningsprodukterne blev ophobet som løst materiale på overfladen. Sådanne aflejringer kaldes sedimenter og aflejringsmekanismen Jkan, hvad enten det er ved vandets, isens -piller vindens hjælp, iagttages mange ste- ,,„der i dagens Grønland. Vandrer man f.eks. fra randen af Indlandsisen til kysten ved Sdr. Strømfjord ser man, hvordan isen foran sig har presset mæg- tige grusdynger op; vinden har dannet klitter af sandet og ved elvens munding ses det fineste materiale afsat som lerede lag. Elvene transporterer enorme mæng- der af dette materiale ud i havet, og på den måde dannes nye aflejringer. Gen- nem årmillioners omdannelsesprocesser kan sedimenter igen indgå i grundfjelds- dannelsen. Hist og her i grundfjeldet kan man støde på bjergarter dannet på en helt an- den måde. Det drejer sig om de såkaldte dybbjergarter, der som smeltemasser nedefra er trængt op i jordskorpen. Dette giver sig udslag i fjeldformationer, der ofter ser anderledes ud end omgivel- serne, og dybbjergarterne er almindelig- vis afgrænset til mindre områder. En så- dan indtrængen af stenmateriale fra dy- bet har været særlig hyppig i bestemte perioder f.eks. for 1200 og 600 millioner år siden. Vi ser altså, at grundfjeldet be- står af forskellige bjergarter og er dannet over lang tid ved mange slags processer. Dette giver mulighed for tilstedeværel- sen af et spektum af forskellige egnede smykkestensmaterialer. Går vi til den anden hovedtype af jgeologiske formationer: basaltdækket, er historien den, at disse stenmasser er geo- 112 [9] lANMARKSHAVN STEINSBORG SØNDRE STRØMFJORD Amazonsten Amethyst Kryolit Månesten Røg kvarts Skifer -------------------------- ] Arfvedsonit Gudiatyt Sodatit Tugtupit Ussingit 100 200 km Kakortokit Naujait l.abrador Feldsp.| | Sandsten Kap Farvel På /kortet er indtegnet områder, hvor de i teksten navnte smykkestensmaterialer kan findes. 113 [10] logisk meget unge, »kun« ca. 60 millio- ner år. Basalterne er flydt ud på grund- fjeldets overflade fra vulkaner — ganske som det idag kan iagttages på f.eks. Is- land. Stenmasserne fra vulkanerne kal- des også dagbjergarter, da det er mate- riale nedefra, der har nået jordoverfla- den. Af den grund afkøles det meget hurtigt (i modsætning til dybbjergar- terne), og der dannes de karakteristiske lagdelte basaltfjelde, som de kendes fra Diiko og Nugssuaq-området samt på østkysten syd for Scoresby Sund. Netop forHi basalterne er størknede ved over- fladen, er der nu og da dannet luftrum, hvorfra medbragte luftarter er undveget. Sådanne hulrum er ofte senere blevet udfyldt af nye mineralafsætninger, som har særlig stor interesse i vor forbin- delse. Basaltdækkerne er ligeledes dan- net i flere perioder, og på samme måde som omtalt ved grundfjeldet, kan der væfe afsat lag af sedimenter mellem for- skellige basaltlag. Har der været plante- rester i disse sedimenter, kan plante- delene blive til forkistlet træ, eller ved omdannelse på grund af sammenpres- ning resultere i kul, som det netop ken- des fra de omtalte områder. Grundfjeldet og basaltdækkerne ud- gør således yderpunkter i Grønlands geologiske landskab, hvor vi nu skal starte vores søgen efter egnet smykke- stensmateriale. Inden vi begynder på den geografiske gennemgang, skal vi imidlertid ofre lidt tid på grundfjeldets almindeligste bjergarter, som i kraft af stof udbredelse giver mange muligheder som utraditionelle smykkesten — og må- ske som materialer for fremstilling af kunsthåndværk. 114 Gnejs o^granit er de bjergarter, som er helt dominerende i Grønlands grund- fjeld. Der er i begge tilfælde tale om så- kaldte sure bjergarter, fordi de indehol- der meget kiselsyre (også kendt som mi- neralet kvarts - se senere). Forskellen på de typer er at finde i deres udseende — geologerne kalder dette bjergartens struktur. Ét granitstykke ser ens ud på alle sider, mens et gnejsstykke er karak- teriseret ved at være forskelligt på for- skellige flader. Dette skyldes, at mørke og lyse mineraler er samlede i tynde stri- ber, som ofte kan fremvise smukke mønstre af folder. Vi har set talrige ek- sempler på små prøver af gnejs, der ville være dekorative som smykkesten. Sam- lingen omfatter et eksempel på en type gnejs, der er almindelig i området mel- lem Sukkertoppen og Godthåb. I denne sten er kvartsen særlig smukt udviklet med et blåligt skær. Amfibolit er en anden meget udbredt bjergart i grundfjeldet. Den er mørk — næsten sort og ses almindeligt som sorte bånd i gnejsen på Grønlands vestkyst. Amfibolit er i sig selv en smuk sten, der i poleret tilstand med sin mørke, svagt grønne farve gemmer en vis mystik. Amfibolit tiltrækker sig særlig interesse, fordi der hyppigt heri ses krystaller af røde granater. Granater har en evne til at optræde i pæne hele krystaller fra ærte- til æblestørrelse, og ikke sjældent med smukke naturlige krystalflader bevaret. Sådanne krystaller muliggør let fremstil- ling af et mineralsmykke. Eksempel herpå ses også i samlingen. En anden velkendt bjergart fra grundfjeldet ses som hvide striber eller uregelmæssige gange i terrænet. Disse [11] Pegmatitgang, der skarer en båndet gnejsbjergart. Det ses tydeligt, atpegmatiten er dannet senere endgnejsen. Pegtnatiten består hovedsagelig affeldspat og kvarts, men over hammeren ses også sorte flager af glimmer. gange er oftest fra 1/2—2 m brede og kan gerne følges flere hundrede meter. Det er de såkaldte pegmatiter, hvis hvide farve skyldes et stort indhold af kvarts og feldspat — ofte som meget store kry- staller. Sådanne hvide kvartsstykker — »mælkekvarts« — ofte sammenvokset med store flager af glimmer, er dekorative i rå tilstand. Pegmatiter kræver dog også opmærksomhed, fordi det specielt er i disse, man finder mere traditionelle far- vede smykkesten som f.eks. beryl, tur- malin og granat. Det er altid værd at kigge nøje efter, når man står foran en pegmatit. Alle de nævnte bjergarter fra grund- fjeldet indeholder meget kvarts, hvilket betyder, at de også er meget hårde. Be- arbejdning af disse sten kræver derfor det rigtige udstyr. Der findes imidlertid en genvej. Går man tur langs kysten, ser man overalt smukt afrundede strandsten i mange størrelser. Hovedparten af disse vil være sten fra grundfjeldet — og på 115 [12] Typiskjjeldvagjra Nanortalikområilet, Det øverste mørke lag består a£ omdannede (metamorfoserede) bjergarter (skifre). Nederst ses en lys dybbjergart, her granit, som fra djbet er trangtop i skifrene. Hvidejiegmatitgange skarer både skifer oggranit over en strækning påflere bundrede meter. 116 [13] stranden har naturen gjort en del af ar- bejdet for den, der har tanker om at slibe smykkesten af bjergarter. Når strandens sten bliver tørre får de et kedeligt gråt skær — som dog forsvinder når stenen atter gøres våd. Det er den samme ef- fekt, som opnås ved polering — f.eks. af strandsten i en tromlesliber. Som afslutning på grundfjeldets al- mindelige bjergarter skal vi gøre et lille ophold ved fedtsten. Disse tilhører en gruppe, som af geologer kaldes »ultraba- siske« bjergarter. Navnet skyldes, at der netop er et meget lille kvartsindhold. Derudover består disse bjergarter ofte af kun et enkelt mørkt mineral. Mørke mineraler er karakteriseret ved at være rige på jern og magnesium, og farverne er derfor mørke, grønlige, brunlige eller gullige. Ultrabasiske bjergarter ses spredt i grundfjeldet som linseformede boller — ofte ikke mere end et par meter i længden. De skiller sig tydeligt ud fra de omgivende bjergarter, dels på grund af farven og dels fordi de let forvitrer til løst grus. Fedtsten i god kvalitet består næsten udelukkende af mineralet talk. Om fedt- sten kun den bemærkning, at de allerede kendte forekomster nær kysterne er næ- sten udtømte, men i det meste af Vest- grønland er der stadig gode muligheder for at finde mere længere inde i landet. Fedtsten har næppe stor anvendelse som smykkesten, fordi det er blødt og derfor hurtigt ville blive ridset. I familie her- med er serpentin, der ofte er smukt gult farvet. Serpentin er gerne en smule hår- dere og bør kunne anvendes til såvel smykkesten som til kunsthåndværk. Ser- pentin er knap så udbredt som fedtsten, men er f.eks. ret almindelig i Fiskenæs- set-området. Vi er nu nogenlunde rustede til den geografiske gennemgang af nogle af Grønlands kendte og mindre kendte smykkesten. Vi begynder i nord. Nordvestgrønland Det første område i vores smykkestens- rundrejse dækker strækningen fra Thule- distriktet til Jakobshavn Isfjord. Thule- distriktets fjelde opbygges af grundfjel- det, men flere steder er yngre lag af sedi- menter aflejret oven på grundfjeldet. Disse sedimenter stammer fra slutnin- gen af jordens urtid (prækambrium). Fra grundfjeldet i Thule-distriktet findes kun få oplysninger om de traditionelle smyk- kestensmaterialer. Flere steder i området kendes der i gnejsen bånd af jernmalm (se også afsnit om Isukasia). Herudover er alle grundfjeldets typiske bjergarter repræsenteret, og derfor er der gode mu- ligheder for at finde egnet materiale som omtalt ovenfor - altså gnejs, pegmatit, granat, o.s.v. De yngre sedimenter oven på grund- fjeldet udgøres af kalksten, sandsten og skifer, dvs. aflejringer, hvor dels kalk dels kvarts er dominerende bestanddele. I disse sedimenter ses nu og da indslag af vulkanske lag, især basalt, og ved Siorapaluk er der i disse lag fundet så- kaldte agatknolde. Knoldene er dannet således, at hulrum i basalten er udfyldt med kiselsyre. Ved nogle af de omdan- nelsesprocesser, som bjergarterne er ud- sat for i tidens løb, vil en del mineraler langsomt opløses. Sådanne mineralrige opløsninger kan transporteres væk — kort eller langt - og kan atter genudfæl- 117 [14] des. Fra hverdagen har vi en parallel til denne genudfældning i f.eks. en gryde saltvand, hvorfra vandet koges væk eller forsvinder ved langsom fordampning. Når vandet er væk, ligger saltet, der tid- ligere var opløst i vandet, tilbage på gry- dens bund. I den aktuelle situation ved Siorapaluk er det blot kiselsyre — eller kvarts, der er blevet opløst. Hår kiselsyre afsættes igen, kan det få meget forskelligt udseende og har derfor forskellige navne. Skiftende tynde far- vede bånd kaldes agat. Ensfarvede lyse- blå varieteter kaldes kalcedon. Både agat og kalcedon består af kvartskrystaller så små, at de ikke kan ses, ikke engang ved hjælp af lup. Endelig kan kiselsyren af- sættes som smukke store kvartskrystaller — der kan være så klare, at de benævnes bjergkrystal. Om mineralafsætningen er gået hurtigt eller langsomt er afgørende for, om der dannes små eller store kry- staller. Som en sjov ting kan det nævnes, at agat og kalcedon kan farves kunstigt, således at de eftertragtede farver kan fremskaffes. Fra Rensselaer Bugt i Inglefield Land kendes agat-kalcedonlag med grønne farver. Agatknoldene fra Siorapaluk ses ved gennemskæring at bestå af hvide og brune lag af agat. I midten af knoldene ses nu og da samlin- ger'af bjergkrystaller — eller gråblå kal- cedon. Skal agat bruges som smykke- sten, er det vigtigt at finde knolde fri for sprækker. Herefter gælder det om at for- søge at skære stenen igennem, så netop et dekorativt mønster fremkommer. Man må altså forsøge med flere knolde, for at finde det helt rigtige snit. Bevæger vi os længere mod syd langs kysten, fører vor søgen os hurtigt til 118 basaltområderne mellem Disko og Svar- tenhuk Halvø. Området har længe været kendt for smukke agater og talrige andre kvarts-kalcedonvarieteter. Her er mine- ralerne også udfældet i hulrum i basal- terne. Materialet har været kendt helt tilbage til Dorset-kulturen (ca. 500 år f. Kr.), idet der længere sydpå langs kysten er fundet f.eks. pilespidser netop forarbejdet i kalcedon og bjergkrystal. Særlig smukke grønne kalcedonvariete- ter_ (krjsopras) kendes fra Ubekendt Ejland. Findestederne er talrige i om- rådet og kræver ofte kun en god ud- flugtstur f.eks. til Agatdalen og Niqor- nat. Farverne på agaterne varierer fra hvid over brun til grøn. Agaterne fra området er et godt eksempel på at grøn- landske mineraler kan være grundlaget for fremstilling af smykker, idet for- arbejdningen af agatsmykker har stået på i flere år i området. Et helt andet mineral fra basaltdæk- kerne fortjener også nærmere omtale. Det er det gulgrønne mineral olivin, som i smykke- eller ædelstensudgaven kaldes peridot. Op til ærtestore krystaller er meget almindelige i de finkornede basal- ter i hele området, men særlig fra syd- spidsen af Ubekendt Ejland kendes der klare krystaller heraf. Indtil videre er der ikke fundet eksemplarer i peridotkvali- tet, men de bedste eksemplarer egner sig utvivlsomt _til indfatning efter slibning i cabochon-facon (se senere). Olivinerne er dannet således, at krystallerne er vok- set i de.n flydende stenmasse — lava, der efter afkøling er blevet til basalt. Fra en del af området, hvor basalt ikke dækker grundfjeldet, skal særlig nævnes smukke dybrøde, ofte klare kry- [15] Agat, Nugssuaq. Poleret skive. De karakteristiske agatlag Agatknold, Siorapaluk. Knolden er gennemskåret, og det ses, ses tydeligt p. g. a. forskellige farvetoner. at knoldens indre er udfyldt med kvartskrystaller. Skiven er W cm lang. Diameter: 8 cm. Mineralsmykker af bjergkrystaller fra Niaqornat. Krystallerne er monteret med »hatte« af sølv. Den længste krystal er 3 cm lang. 119 [16] staJler af granat. Disse er bl.a. fundet i gnejs ved Akia på Storøen i Umanaq Fjord. Endelig skal det bemærkes, at grund- fjeldsområdet i den nordlige del af Umanaq Fjord er rigt på marmor. Mar- moirhar tidligere været brudt ved Mår- morllik til facadebeklædning. Denne produktion er nu stoppet, men vi har set eksempler på anvendelsen af marmqren til kunst- og brugshåndværk (lysestager, askebægre osv.) Selvom marmor er noget hårdere at arbejde i end fedtsten, vil vi opfordre til at genoptage bearbej- delsen af dette gode materiale. Måske kan det på nogle punkter erstatte fedt- sten. I poleret tilstand får denne grå- hvide marmor en fin glans. Centrak Vestgrønland På vores videre søgen efter egnet smyk- kestensmateriale når vi først til Nordre Strømfjord, hvor opmærksomheden flere steder i fjorden fanges af klare violette »øjne« i den altdominerende gnejs. Navnlig i kysten nord for søen Nagssug- tutaE'a tasia kan man have heldet med sig. Det er krystalkorn, ofte på størrelse med en l O-øre, af mineralet cordierit. Dette mineral har en særlig udpræget egeSskab til at »opsuge« lyset — uens i forskellige retninger. Derfor ser det ud som om stenen skifter farve fra lys til mørk violet, når et stykke drejes i hån- den. Vi ved, at kvaliteten i Ndr. .Strøm- fjord ikke er alt for god, da der ofte er mafige sprækker. Med lidt held skulle der_dog kunne slibes en smuk cabochon eller skive af et pænt stykke. Det kan til- føjes som en sjov ting, at det var samme 120 mineral vikingerne anvendte til at navi- gere efter — den såkaldte »solsten«. Vores videre rejse sydpå fører os helt til Sukkertoppen. På vejen skal vi dog gøre et lille ophold ved Sdr. Strømfjord. Ikke så nieget fordi der kendes findeste- der for specielle smykkestensmineraler, men mere for at understrege, at netop i området mellem Holsteinsborg og Sdr. Strømfjord er talrige repræsentanter for grundfjeldets almindelige, men spæn- dende sten. Granater er således uhyre udbredte, i alle størrelser. Vi behøver blot at nævne den allerede kendte gra- natholdige sten fra Holsteinsborg. Denne lyse bjergart med små røde gra- nater har allerede været lanceret under navnet »Sisimit«. Navnet er måske lidt uheldigt, da lignende eksempler kan fin- _des adskillige steder på kysten. Der er dog ingen tvivl om, at den granatholdige sten udmærket kan anvendes til smykke- fremstilling. Ved lufthavnen i Sdr. Strømfjord ken- des rødbrune granatkrystaller på stør- relse med tennisbolde. Granaterne ses altid i de mørke amfibolitlag. Herom- kring ses ofte på de samme mørke lag nogle irgrønne farver. Det er mineralet jttal&kiti der skylder kobber sin stærke farve. Desværre er mængden her for lille til, at det kan komme på tale som smyk- kesten, selvom det andre steder i verden er et meget eftertragtet smykkemate- riale. Her må man altså nøjes med at : -.nyde farven i naturen. Området er også rigt på de hvide pegmatiter. Deres mu- ligheder er omtalt tidligere. Syd_for „Sdr. Strømfjord, i bunden af Sarfartoq-dalen findes et eksempel på de såkaldte dybbjergarter. Fjeldene ser på [17] •• >« M vv. r Skærende pegmatit som vist på side 115.1 dette tilfalde ses den båndede gnejs at vare blevet kraftigt deformeret. De regelmæssige lag ses nu som stærkt uregelmæssige folder i bjergarten. afstand rustne og kedelige ud, men slår man en sten heraf i stykker ses, at den ofte er helt hvid. Det er en slags marmor med de samme egenskaber, som nævnt under opholdet i Umanaq-området. Sammen med marmoren kan man un- dertiden være heldig at finde nydelige bjergkrystaller i sprækker, som tænderne på en kam. Vi tager nu det store hop over Suk- kertoppen Iskappe til området øst for Sukkertoppen. Vi skal til sydsiden af Sdr. Isortoqfjorden. Herfra er der hjem- bragt en meget smuk blå sten, som i dette hefte præsenteres for første gang. Der er tale om sten af mineralet lazurit, der er fundet som tynde årer på grænsen fnellem gnejsen og nogle dybbjergarter. Stenene kan i udseende minde om den bedre kendte røde tugtupit fra Sydgrøn- land (se senere), blot med en stærk blå pastelagtig farve. Vi er enige om, at dette mineral er i fin ædelstenskvalitet og i samlingen kan man se, hvordan den tager sig ud i forskellige smykker. Fra den øvrige verden er lazurit velkendt og yndet med navnet lapis lazuli. Ved Suk- kertoppen er det dannet ved, at dyb- 121 [18] bjergarterne er gået i forbindelse med gnejsen. Derfor skal man søge efter den på grænsen mellem disse bjergarter. Nu, hvor vi er i nærheden af Sukker- toppen, skal det bemærkes, at der i bun- den af Kangerdluarssuk, ret øst for Suk- kertoppen, er fundet smukke lyserøde krystaller af mineralet korund. Korund er det samme som den røde rubin (og for den sags skyld også den blå safir) — far- ven bestemmer navnet. Her er krystal- lerne altså ikke røde nok til at bære nav- net rubin. Selvom korund er meget hårdt at arbejde i, ja, det er faktisk et af de hårdeste mineraler man møder i na- turen, har det utvivlsomt muligheder i »mineralsmykker«. Krystallerne er altid karakteristiske tøndeformede. I Sukkertoppen-området er der altså gemt mange dekorative smykkesten i fjeldene — men det er så sandelig også tilfældet i Godthåbsområdet, hvor vi nu er nået til. Berømt i Grønland er alle- rede »grønlandit«, verdens ældste smyk- kesten: 3800 millioner år gammel! Den er også omtalt med sit gemmologiske nscvtiigrøn aventurin-kvarts, eller med den mineralogiske betegnelse: fuchsit-kvartsit. En kvartsit er en sandsten (sediment), der er så omdannet, at den bliver hård og krystallinsk. Fuchsit er navnet på et glimmermineral, der skylder sin grønne farve grundstoffet krom. »Grønlandit« er altså en kvartsit med et indhold af fuchsit. Stenen er derfor ikke et mineral — men en blanding af flere, altså en bjer- gart. Det har imidlertid intet at gøre med dens skønhed. For det er virkelig en pragtfuld sten, der da også er fundet værdig til at blive placeret i den grøn- landske biskops kors! 122 Karakteristisk tmdeformet korundkrystal. »Grønlandit« er fundet i flere kvalite- ter og farvevariationer, som det er illu- streret i samlingen. Endvidere er det fundet på adskillige lokaliteter i det |ndre Gpdthåbsfjord. De bedste kendte findesteder er i nærheden af jernmalms- forekomsten Isukasia. Farven er her nærmest mørk æblegrøn eller blågrøn. Undertiden giver indeslutningerne af fuchsit stenen et glimtende skær. Herfra stammer betegnelsen aventurin. »Grøn- landit« har store anvendelsesmuligheder, fra smykker til brugsgenstande. Om dannelsen af verdens ældste smykkesten kan det siges, at sandsedimentet er af- lejret på jordens måske første overflade, tilført krom og ved omdannelse blevet til »grønlandit«. Sydpå ved Fiskenæsset findes Ugeledes en fuchsitholdig bjergart, der har noget af »grønlanditens« fine farve, adskilt af hvide feldspatstriber. Fra Isukasia kan vi nævne, at jernmal- men i sig selv egner sig fint som smyk- kesten. Jernmalmen er sortgrå, men stykker, hvor det sorte jernmineral (mag- netjernsteri) er omgivet af lys kvarts, tyde- liggør små folder og kan være yderst de- korative. Det er yderligere et kuriosum, at smykket er magnetisk som jern. Jern- glans er et andet af Isukasia's mulige smykkestensmineraler. Det findes som J*. 5- A: [19] løse blokke overalt i området. Jernglan- sen har et iøjnefaldende glimtende blå- grat udseende, og er oftest sammen- vokset med en rødbrun jernholdig kvartsvarietet, der hedder jaspis. Geologisk set er Godthåbsfjorden vel- kendt for de store mængder af pegmatit- gange, der ses overalt. Som tidligere om- talt kan det betale sig at kigge efter smykkestensmateriale her. Sorte lang- strakte krystaller af turmalin ses mange steder, f.eks. på sydsiden af Sadeløen el- ler på Ivisartoq. Krystallerne kan blive pæne store, som alterlys. På Ivisartoq findes også nydelige lyse, blå-grønne krystaller af mineralet beryl. Dette mine- ral er måske bedre kendt under navnet smaragd — men det gælder kun særlige krom-grønne kvaliteter. I Godthåbsfjor- den er berylkrystallerne oftest uklare og lyse i farven. Både turmalin og beryl vil egne sig til en eller anden form for mi- neralsmykke. Som en afslutning på beretningen om Godthåbsfjordens mineralherligheder vil vi nævne, at der almindeligt i pegmati- terne findes såkaldt labradoriserende feldspat. Det er mineralet feldspat, hvor den indre opbygning er skyld i et særligt blåt lysskær. Disse sten bør have mulighed for at prøve lykken som smyk- kesten, f.eks. slebet i cabochon. Det gæl- der her om at finde stykker, med et sær- lig kraftigt blåligt lysspil. Sydvestgrønland På strækningen fra Godthåb til Fiske- næsset er stenmaterialet på mange må- der af samme art som i Godthåbsfjor- den. Der bliver færre af de hvide pegma- titer, men i dem, der er tilbage, finder vi stadig beryl, turmalin og granat. I sam- lingen har vi vist et eksempel på sort turmalin, der er sammenvokset med hvid kvarts på en særlig dekorativ måde. Dette giver et mønster, der kan minde lidt om gamle skrifttegn og kaldes derfor »skriftsammenvoksning«. »Skrift«- turmaliner kan findes i pegmatiter fra området syd for Grædefjorden og et godt stykke ind i baglandet øst for Fiske- næsset. Andre eksempler på sådanne skriftsammenvoksninger vil atter blive omtalt, når vi er nået til Julianehåbs- området. I egnen omkring Fiskenæsset, ja næ- sten helt ned til Bjørnesund, kan man finde en usædvanlig rigdom af smukt farvede smykkesten. Mest kendt er selv- følgelig de røde rubiner. De er fundet mange steder i området, hvor de findes i tynde lag, sammen med glimmer eller et smukt grønt mineral, som hedder krom- pargasit. Sammen med rubinerne, eller i nærheden af dem, vil vi også tit finde andre spændende mineraler. Nogle af disse vil blive omtalt lidt senere. Vi skal først kigge lidt nærmere på rubinerne. Som det blev nævnt, da vi var i Sukker- toppen bruges navnet rubin, når minera- let korund er rødt. Her ved Fiskenæsset ser vi korund med farver fra hvid til rød, med lyserøde nuancer ind mellem. Den røde farve skyldes et lille indhold af krom. For at rubinerne kan komme i den kostbare klasse, skal de være klare og uden sprækker, således at der kan sli- bes facetter på dem. Der findes faktisk rubiner i en god kvalitet i dette område, men desværre er de altid utroligt små, og derfor uegnede til facetslibning. For disse små sten må man nok nøjes med at 123 [20] -T?"1"*??' Tremåtitasbest, Frederikskdb. Stykke mea naturlige tru3ffaJert Stykket er 10 cm langt. let »træagtige« udseende kommer tydeligt f rem. 124 [21] Hangesmykker og ringe i sølv (NØK). De indfattede sten er blå lazttritfra Sukkertoppen. 125 [22] Paleret tugtupit indfattet i hængesmykker og ringe af guld og sølv (NØK). 126 .;_,. j^ [23] Eksempler på planpolering og cabochonslibningaflazurit, Sukkertoppen. Den firkantede sten er 3 cm lang. Cabocbonslibmnger i tugtupit, Narssaq, Naturlig størrelse. 127 [24] "W •' '^'^>F'*3^ . 4 — - - -i,-...,.- Gfentaadit fra Isukasia inctfattet isgb s . I nederste rakke ses eksempler på defuchsit-boldige sten fra Fiskenasset. Bemærk jigursKbningen til venstre. Naturlig størrelse. 128 - [25] Granatkrystal (red) fra Hams Store og poleret amazpnsten (gren) fra Kobberminebugt i sølvringe (NØK). Forskellige smykker af rubin fra Fiskenæsset indfattet i guld og selv (NØK). Ringene viser cabochonslibning, og manchetknapperne viser planslibning. Hangesmykkets rubiner er rå. 129 [26] \j*f:J'~rT* Minetalsmjkker i selvindfatning (NØK^Fiskeriæsfet. ,. Hængesfflykket er aj'rubin-pargasit, mens herreslipset viser saffirtn-glimmer. Ca, 1/3 naturlig størrelse. Fpffyeti s.f(c$bg(hon ogplanslibning af red spinelfra Fiske- nasset. Herunder hcengesmykke i »skriftgranit« (Juliartehdb), planslibning af en basisk bjergart (Narssaq) samt '. Ca. 1/3 naturlig størrelse. Askebager udskåret i saffirinholdtg sten/ra Fiskenasset. Naturlig størrelse. 130 [27] Eksempler på anvendelsen afagat. Bæltespande (NØK) af messing med rødlig agat fra Scoresby Sund. Herunder red og hvid agatfra Nugssuaq. Bæltespændet er 6 cm langt. Hængesmykke og manchet knapper i selv (NØK) med indfatning af labradoriserende feldspat, Narssarssuk. 131 [28] PlansJibning afstenfrajulianehåb distrikt. T. v. naujaitqg t. b.j>ul sodatil. Dobbelt, størrelse. /-•-''- ~ff:.~-- " '" ; • •' -"' !' CaboBonslibning i kakortokitfraJulianehåb. Den øverste stenjremha!ver_en red eudiplytktystal, Dobbelt størrelse. 132 -ab-, ^:-t-._i.;:EL:;;J«^-- --ji.*-.- :=..'= ., [29] f oleret flade i sort skifer med svovlkis, Arsuk. Svovlkis danner lyse pletter i den sorte skifer. Stykket er 7 cm langt. Turmalin ifeldspat, Fiskentesset. Råt stykke af såkaldt »skriftturmalin«, 12 cm langt. 133 [30] nyde den pragtfulde farve i en rå sten med røde rubinpletter f.eks. som mine- ralsmykke. Større rubinkorn bliver ofte uklare og fyldt med sprækker, men nogle af dem egner sig til andre slibeformer. Man skal dog lige tænke på rubinernes store hårdhed, der bevirker, at slib- ningen bliver vanskelig og tidkrævende (se afsnittet om slibning og polering). Når dette er sagt skulle der dog være gode muligheder med såvel planslibning sorrl cabochonslibning. Lykkes det at få en fin glat overflade på et rubinsmykke, vil glansen med garanti holde sig længe. På grund af den store hårdhed bliver disse sten ikke ridset ved anvendelse som smykker. Karnerupin er et af områdets andre mi- neraler, som også fortjener særlig om- tale. Dette mineral blev. fundet første gang her ved Fiskenæsset af den danske geolog A. N. Kornerup i det forrige år- hun^rede. Mineralet forekommer kun^ få steder i resten af verden. Pet har en smuk gulgrøn eller grågrøn farve. Ofte ses ;an-store langstrakte krystaller og marfkan være heldig at finde eksempler, somrer delvis gennemsigtige. Disse eg- ner ag godt til facetslibning, men det al- mindelige er nu, at krystallerne er uklare. Alligevel kan man dog få fine smykkesten ud af det, f.eks. ved cabochonslibning på tværs af krystaller- nes længderetning. Med held kan en så- dan slibning give en sten med et usæd- vanligt spændende og isagtigt farvespil. Andre repræsentanter for områdets smykkestensmuligheder vil være små mørkeblå korn af cordierit. Vi husker den violette cordierit fra Ndr, Strømfjord, men her ved Fiskenæsset er mineralet 134 altså helt anderledes. Kornene er kun få mm, og vi forestiller os at indfatte et råt .jtykke af den hvidgule bjergart, hvori der sidder flere små blå korn. Andre steder i området vil man kunne finde røde bjergarter, som ved nøjere eftersyn er opbygget udelukkende af små røde krystaller på størrelse med sukker. Det er mineralet spinel. Farven er mere brunrød i forhold til rubinernes dybrøde. Disse røde sten har vi prøvet at forarbejde til en stor cabochon. Som en ^afslutning af Fiskenæsområ- dets mineralrigdom vil vi nævne den blå safftrin, der sammen med glimmer dan- ner tynde, gråblå lag i grundfjeldet. Der er ofte for meget glimmer i disse sten til anvendelse som smykker. Vi har imidler- tid set fine eksempler på, at saffirin har været anvendt til kunsthåndværk og ^brugsting som f.eks. askebægre og stenæg. Det gælder for alle de omtalte sten fra området ved Fiskenæsset, at de er dan- _net ved omdannelse (metamorfose), af dybbjergarter, som er trængt op i grundfjeldets gnejser. Disse bjergarter er meget gamle, næsten 3000 millioner år, og fælles for dem alle er et højt indhold afgrundstoffet aluminium. Det næste stop på turen sydover gæl- der området umiddelbart øst for Ravns Storø. Her^ lige ved Frederikshåb Is- _ blink, er der findesteder for særlig impo- nerende granatkrystaller. Hvad grana- terne her mangler i klarhed, har de til gengæld i fprm og størrelse. De er rød- brune til rødviolette og usædvanligt vel- udviklede i krystalformer, der kaldes rhombedodekaedre. Krystallerne kan blive op til 10 cm store og de har yder- [31] Granatferende gnejs. Granaterne ses som talrige, næsten kugleformede krystaller ignejsen. Krystal/ormen kaldes rbombedodekaeder som vist foroven. ligere den fordel, at de er lette og få fri af den omgivende bjergart, der er en så- kaldt glimmerskifer. Samlingen viser en ring, hvor granat er indfattet med de naturlige flader bevaret. På sydsiden af Frederikshåbs Isblink støder vi på en bjergartstype, som vi endnu ikke har omtalt, skønt den findes i hele Vestgrønlands grundfjeld. Navnet er tremolitasbest. Asbest er et navn for forskellige mineraler, hvor krystallerne kan danne lange tyde fibre, der ofte kan væves til stof. Dette kendes fra brand- sikkert tøj, som altså er vævet af sten! På Grønland er de fleste asbesttyper dog uegnede til vævning. Derimod giver disse fibre stensmykkerne et udseende, der kan minde om træ. Når sådanne bjergarter poleres, bliver denne effekt ty- delig. Tremolitasbesten er dannet i for- bindelse med de ultrabasiske linser (se ovenfor), hvori asbesten ses i sprækker. Fibrene sidder da vinkelret på sprækker- nes længderetning. Vi nærmer os nu Ivigtut-området, der nok er en af Grønlands ældst kendte geologiske lokaliteter på grund af kryolitminen. Denne mine har været i drift siden midten af 1800-tallet. Kryo- liten er nu helt udgravet, og der er kun 135 [32] løse stykker tilbage i byens nærhed. langs Kungnåt Bugten. I samlingen er Kryoliten er dannet i en kæmpe pegma- der eksempler på anvendelsen af måne- tit og er på grund af ringe hårdhed ueg- sten - også af de »dårligere« kvaliteter. net'SDm smykkesten, men den er ledsa- Fra området nordøst for Ivigtut — helt get af næsten 100 andre mineraler, inde under isen, er der store lag af næ- hvoraf nogle måske vil egne sig til en el- sten uqmdannede sedimenter — kalksten ler anden form for indfatning. Vi vil og mørke skifre. Skifre har vi ikke om- ikke pege på enkelte af disse mineraler, talt tidligere, da de oftest vil være ueg- men lade eventuelle indehavere ^ af nec|e til srnjkkebrug. Skifer er sammen- rnateriale fra Ivigtut-minen selv forsøge presset ler, med forskellige farver efter sig. Der er bestemt stor variation i far- indhold af f.eks. jern, svovl og organiske ver,~hårdheder og krystalformer. bestanddele. Det er særlig kendt for at Nar talen er om smykkesten, er områ- spalte op i tynde plader, som det kendes det nok så kendt for månestenene på fra tagbelægning. Selvom de generelt er Kungnåt nord for Arsuk. Hele Kung- uegnede til vores formål, har vi dog for- nåt-f)eldet er opbygget af dybbjergarter, søgt med et enkelt stykke. Det er en sort hvori der navnlig i østenden (nær top- skifer med blanke pletter af svovlkis. pen) findes talrige pegmatiter. Her fin- Svovlkis består af jern og svovl. Et pole- der man månesten. De fleste er aTdarlig ret stykke ^ heraf er meget dekorativt, kvalitet, d.v.s. fyldt med sprækker og som det fremgår af samlingen. Stenen misfarvede afrust. Helt fine eksemplarer kan dog ikke indfattet i sølv p.g.a. svovl- er dog fundet. Månesten er næsten klar indholdet, der farver sølvet sort. feldspat, hvori der ses et særligt blå-grat Som afslutning på afsnittet om Syd- lysspil (kaldt shilleritisering), som i hel- vestgrønland vil vi omtale Kobbermine- digste tilfælde vandrer hen over stenen, bugtens amazonsfen. Amazonsten er en når den drejes i hånden. blågrøn feldspat, til tider med et måne- Cabochonslibningen i forbindelse stensagtigt skær, og farven skyldes et med rigtig orientering er helt afgjort indhold af fluor. Man kan finde stenene mest velegnet til månestenen. Sammen talrige steder i områdets pegmatiter, som med månestenene ses almindeligt en også nu og da indeholder beryl, type feldspat, der viser et perlemorsag- tigt skær, som kaldes labradorisering. Sydgrønland Herom fortælles mere, når vi er i Syd- Vi er nået til Sydgrønland, til området grøfdand. Endelig er der her gode mu- pmkringjulianehåb og Narssaq. Her fin- ligheder for at finde nydelige bjergkry- der vi nogle virkelige perler for mineral- staller; nogle endda mørkfarvede. Så- samlere og smykkestensjægere, og lad os danne kaldes røgkvarts. Den violette straks se på den bedste af dem alle, nem- kvartsvarietet amethyst er også fundet Hg Himaussaq intrusionen. Dette kom- her. Netop fordi Kungnåt-fjeldet er så pleks er dannet ved, at en smeltemasse stejlt, er det også muligt at samle egnede fra dybet er trængt op i de overliggende sten op for foden af fjeldet, — navnlig bjergarter, som her består af granit, 136 [33] sandsten og basalt. I dag har forvitrin- gen fjernet de overlejrende lag, og kompleksets bjergarter er i et 80 km2 stort område blottet på overfladen på begge sider af Tunugdliarfik. Hvis man sejler fra Narssarssuaq til kystbyerne, vil man halvvejs til Narssaq se de grå smuldrende clybbjergarter, hvor plante- væksten har svært ved at finde rodfæste. Forskellige forhold har bevirket, at bjergarterne i. Ilimaussaq har en usæd- vanlig kemisk sammensætning, og der- for finder vi også her mineraler, som er yderst sjældne, ikke kun i grønlandsk, men også i global sammenhæng. En nærmere præsentation af smykke- sten nummer ét herfra, tugtupit, er næppe nødvendig. Tugtupiten er nok den ene- ste grønlandske smykkesten, som indtil idag har opnået en vis international berømmelse. Som med så meget andet attraktivt findes tugtupit af god mørke- rød kvalitet imidlertid kun i beskeden mængde. De bedste lokaliteter f.eks. på Kvanefjeld er nu nær udtømte, hvilke de talrige tugtupitsmykker, der bæres i Grønland og Danmark, er et godt bevis på. For den ihærdige er der imidlertid endnu tugtupit at hente i lyse årer, som kan findes talrige steder i komplekset. Der er imidlertid meget andet at gå efter i Ilimaussaq. Lad os i flæng nævne nogle af mineralerne: Lyserød ussingit, violet og gul sodalit, søgrøn natrolit, sort arfved- sonit og brunrød eudialyt. Det sidste mi- neral kan af begynderen evt. forveksles med tugtupit. Fælles for disse mineraler er, at de smukkeste og mest velegnede stykker sidder i pegmatit eller helt lyse årer, og at de kan findes overalt i kom- plekset. En særlig god lokalitet for ussingit findes syd for Tunugdliarfik i den østlige del af intrusionen. Ikke kun de mange mineraler, men også flere af Ilimaussaqs bjergarter er velegnet smykkestensmateriale. Således findes der i bunden af Kangerdluarssuk øst for Julianehåb en stejl fjeldvæg, der består af vekslende lyse og mørke bånd. Det er bjergarten kakortokit, der her op- træder i smukke røde eller sorte variete- ter. Kakortokit vil, sammen med den mere grønlige bjergart naujait, også være velegnet til fremstilling af f.eks. brugs- kunst. Både mineraler og bjergarter fra Ilimaussaq er vist på figurerne og i sam- lingen. Går vi længere mod øst, ind i Tunugdliarfik, finder vi nær Igaliko på et trehundrede meter højt plateau mi- neralforekomsten Narssarssuk. Fra af- stand ligner denne forekomst en tilfæl- dig grusbunke, men efter et par timer på maven i bunken, vil man have adskillige interessante samlerstykker. Ud over mange sjældne mineraler indeholder fo- rekomsten en smuk labradoriserende feldspat, der i samlingen er vist indfattet i et af de store halssmykker. Ligesom ved månestenen skyldes det varierende farvespil en optisk effekt langs lag- delingsplaner i krystallerne. I hele Tunugdliarfik-området er der i Øvrigt gode muligheder for at finde fine kvartskrystaller, ja, endog den helt klare bjergkrystal. Krystallerne optræder hyp- pigt i lyse årer og hulrum i sandstenen, som sammen med lava er blottet bl .a. i kysten. I et område nord for Igaliko er den samme sandsten rød med uregel- mæssige, delvis runde, lyse pletter. Denne særprægede Igalikosandsten eg- 137 [34] -»=j-. . - .._ _' - -., ^.',. - -f''_ -aTSis--'«--- rp-sss'aFTJsga'^^'1'- -T .iJ-sr-'W*_--j..^----------,------------------------------ Das 300 m bøje båndedejjeldvag i Kangerdluarssuk vedjulianehåb. bjergarten, der kaldes kakortokit, herer til Vimatissaq intrusionen og består afvekslende sorte, rede og hvide lag. I baggrunden ses granit, der skares af sorte lavagange. ner sig godt til terrassebelægning og som facadesten, men er efter vor me- ning nok mindre velegnet til smykker. Stedvis kan også de mørke lavagange være leverandører af interessante. smyk- kesten. Et enkelt eksempel herpå er vist fra Narssaq, hvor prøven er taget i en kystblotning i selve byen. De runde radierende strukturer, der i dette tilfælde giver stenen liv, skyldes en omkrystalli- 138 sation (devitrifikation) i bjergarten, som Oprindelig var en glasagtig smeltemasse. I hulrum i lavalagene på Narssaq- og Igalikohalvøen kan også findes agat, lysegrøn epidot og hvid kalkspat. Der findes i Julianehåb distriktet, specielt i den sydlige del, et stort antal pegmatiter. Typisk for disse bjergarter er, at der hist og her langs randen af pegmatiten kan findes en såkaldt grafisk [35] eller skriftgranitisk sammenvoksning mellem kvarts og feldspat, svarende til den tidligere omtalte skriftsammenvoks- ning mellem kvarts og turmalin. Vi har vist eksempel fra Sydprøven-området, og kvartsen fremtræder som lyse regel- mæssige skrifttegn i en rød feldspat. Her har vi et godt eksempel på, at strukturen kan gøre en bjergart til en spændende smykkesten. Østgrønland Vi må slutte vores smykkestensrejse ved Scoresby sund-området. Fra den sydli- gere liggende del af Grønlands østkyst er der kun få oplysninger om anvende- lige smykkesten. Det er dog således, at fjeldene indtil Kangerdlugssuaq er op- bygget af grundfjeld og derfor giver de samme muligheder for fund af egnet smykkestensmateriale, som omtalt i for- bindelse med Vestgrønlands grundfjeld. Ved Angmassalik er der kendt korund- krystaller, som ganske vist kan være no- get forvitrede. I området syd og vest for Scoresby- sund finder vi de typiske mineraleksem- pler fra basaltdækket. Det er agat, kalce- don og bjergkrystaller med talrige varia- tioner i farver og mønstre. I samlingen er der et par repræsentanter for Østgrønlands agat og kalcedon. Halvvejs mellem Scoresby Sund og Mesters Vig, i Klitdal, er der mægtige lag af sedimenter, hvori ofte ses stort indhold af gips. Disse lag er ca 200 millioner år gamle og skifter mellem grå og brune farver. Nu og da ses dog helt hvide gipslag, og vi ved, at materiale herfra har været anvendt til udskæring af husflidsgenstande. Gips, under navnet alabast, er fra den »øvrige verden et skattet stenmateriale til fremstilling af kunsthåndværk. Gips har ofte et lyst perlemorsagtigt skær, som måske kan gøre det værd at forsøge anvendelse til smykkestensformål, selvom det er ret blødt. Som den endelige afslutning på vor søgen eft,er dekorative smykkesten på Grønland, skal vi nævne noget helt nyt. På Jameson Land nord for Scoresby Sund (samt på Nugssuaq i Vestgrøn- land) er der i visse af sedimentlagene en stor rigdom af fossiler, d.v.s. forstenede fortidsorganismer. Vi har valgt en for- stenet ammonit og forsøgt at lave et »natursmykke« heraf. Der er dog intet i vejen for, at man kan forsøge at gen- nemskære disse forsteninger og herefter give dem en smuk planpolering. På denne måde kan det forstenede dyrs indre opbygning pludselig blive det centrale i et smykke. Ammoniter er for- stenede udgaver af en forlængst uddød blækspruttefamilie, der havde kroppen sammenrullet i spiral. Sådanne forste- ninger, der er ca 150 millioner år gamle, giver mulighed for absolut unikke smyk- ker. i Vink om indsamling Hvor går amatøren hen? På rundrejsen i Grønland for at søge ef- ter smykkestensmateriale har vi set, at et bredt udsnit af bjergarterne og minera- lerne kan bruges - også mange af de al- mindeligt forekommende sten. Derfor skal man først og fremmest have øjnene med sig på ture i fjeldet. Jo flere sten, der er betragtet på nært hold — des flere chancer for at finde egnet materiale. 139 [36] ÅJamsitit, Jameson Land. Forstemt blæksprutte med velbevaret struktur. Diameter: 4 cm 140 [37] Nogle steder er der altid lidt større mu- ligheder for at have heldet med sig. Vi har allerede omtalt stranden med dens store udvalg af afrundede, våde sten. De samme muligheder kan der være langs elvene. I grundfjeldet kan det navnlig betale sig at undersøge de hvide pegmatiter nøje. Har man først fundet en pegmatit- gang eller åre, skal man huske at følge den i længderetningen, da gangene gerne kan være over 100 m lange. Det er ofte nemt at følge pegmatiterne p.g.a. den hvide farve. De ultrabasiske linser er tit lette at få øje på, på grund af den mørke farve, for- men og den forvitrede overflade. Er man ude efter nogle af de mineraler, der er omtalt i denne forbindelse, skal disse linser naturligvis studeres nøjere. Vi har også omtalt, at der i grænsen mellem to forskellige bjergarter ofte er chance for at finde særlige mineraler. Dette gælder især grænsen mellem gnej- ser og dybbjergarter, hvor der ligefrem kan være dannet nye mineraler. Grænser er ikke altid lige lette at fastlægge, men forskellige farver på bjergarterne er en stor hjælp. I basaltdækket er det særligt de små hulrum, som er dannet ved, at luft er undsluppet fra overfladen ved afkølin- gen, der har interesse. Disse hulrum er gerne udfyldt: med lyse mineraler, som derfor er lette at se. Det er navnlig kalcedon, agat og kvarts man finder under disse omstændigheder, men også kalkspat og grøn epidot. Som omtalt kan der være flere forskellige basaltlag over hinanden, hvorfor der kan være flere gamle basaltoverflader med små hulrum op over en fjeldside. Det er derfor en god ide, at undersøge blokkene for foden af fjeldvæggene. En anden ting man med fordel kan kigge efter er naturlige små hulheder el- ler sprækker i fjeldet. Sådanne steder kan ofte være sæde for pæne krystaller; der kan være dannet såkaldte »krystal- kældre«. Endelig skal man huske på, at alle bjergarter, der er stærkt forvitrede, d.v.s. nedbrudte af vind og vejr, har den for- del, at eventuelle krystaller let kan frigø- res fra stenen. Dette er f.eks. situationen for granatkrystallerne på Akia og ved Ravns Storø. Lad os endnu engang slå fast, at den vigtigste forudsætning for at finde et eg- net smykkestensmateriale er at bruge sine øjne godt på ture i fjeldet. Udflug- terne i felten kan så i forskellig grad suppleres med viden af lidt mere teore- tisk karakter. I vores gennemgang har vi forsøgt at give nogle generelle vink, og vi har bygget disse vink ind i en geogra- fisk og geologisk sammenhæng. Vil man gå et skridt videre, findes der et righol- digt udvalg af mineralogisk og geologisk litteratur. I den omstående bogliste, har vi hovedsagelig medtaget dansksprogede bøger om generelle og mere specielle grønlandske emner. Begynderen vil sik- kert erfare, at det kun er muligt at få svar på ganske få af de mange spørgs- mål, der melder sig. Fortvivl dog ikke. Gradvis vil man lære de mest alminde- lige mineraler at kende og deres mange variationer i form og farve. Efter at dette trin er nået, kan f.eks. mineralogi- bøgerne anvendes som egentlige be- stemmelsesnøgler og til at bringe en vis 141 [38] orden i hjernens virvar af krystalformer og mineralnavne. Et andet og godt hjælpemiddel er det geologiske kort, der kan anvendes og;så uden de store geologiske forudsætninger. Udover det topografiske korts højdekur- ver og fordeling af land og vand, finder man på det geologiske kort bjergarternes areålmæssige udstrækning og deres ind- byrdes relationer angivet. På et enkelt tilfældigt kort vil man således finde mange af de bjergarter, som er omtalt her i heftet. Med erindringen om finde- steder i pegmatiter, i gange og langs kontakten mellem forskellige bjergarter, er grunden til et utal af gode fjeldvan- dringer lagt. Geologiske kort forhandles af Grønlands Geologiske Undersøgelse (Adresse: Øster Voldgade 10, 1350 Kø- benhavn K). Ved at skrive hertil kan man få tilsendt en oversigt over offent- liggjorte geologiske kort og evt. også geologisk litteratur om et specielt geo- grafisk område. (Bøgerne er skrevet jpå engelsk). Typisk vil en smykkestenssam- ler i første række have interesse i det kort, som i størst målestok dækker hans eller hendes »eget« område i Grønland. Kortet vil efter bestilling og forudbeta- ling blive tilsendt fra GGU, hvis det foreligger. Indsamlingsudstyret Før vi er parate til i felten at indsamle sten til smykkebrug, må der anskaffes enkelte rekvisiter. Dette er selvfølgelig til frigørelse af mineraler eller partier af støtte bjergarter. Der kan også være tale om, at løse sten ved stranden eller elyen ønskes delt. En hammer er et uundvær- 142 ligt redskab. Der findes mange udform- ninger af hamre og det er vanskeligt at pege på en bestemt type til smykkestens- indsamling. Det afhænger af samlerens smag og temperament, men generelt skal hammeren være af en god hærdet stålkvalitet. En 1—2 kg håndmukkert vil være et godt valg. En fladmejsel er lige- ledes et særdeles nyttigt redskab, når mi- neraler skal frigøres fra den omgivende sten. Man_ skal aldrig slå hårdere på stenene end det er nødvendigt. Nogle mineraler er skøre og går let i stykker el- ler får sprækker, hvis der anvendes for stor kraft. Brug hellere lidt længere tid. Vi vil i øvrigt advare mod enhver an- vendelse af dynamit. Dels vil den store trykpåvirkning oftest ødelægge de fleste smykkestensmineraler, dels er det yderst farligt for den ukyndige bruger. Når stenene er frigjorte og klar til at tage med hjem, kan det være på sin plads med en hurtig undersøgelse. Hertil er en lommelup (med 5—15 ganges forstør- relse) god. En dolk eller anden spids kniv kan være nyttig, når stenens hård- hed skal undersøges. Dette gøres ved at ridse forsigtigt i materialet. Endelig kan man have meget glæde af en lille mag- neti såfremt man er på jagt efter de om- talte jernmineraler. Når de fundne sten fikal bringes hjem i rygsækken, er det en god ide at medbringe et par poser af pa- pir eller stof, så de enkelte stykker ikke skal ridse hinanden. Systematikerne kan yderligere mærke med navn og finde- sted. Erfaringen viser, at efter nogle år, når vindueskarmene er fyldt op, og skufferne er fulde, er det ikke længere let præcist at stedfæste prøverne. Konklu- sionen er altså, at udstyr til smykkestens- [39] Efter skaring vurderes skæreskiverne for den bedste placering af en cabochon. indsamling er noget de fleste har i for- vejen — vær så god at gå igang. Slibning og polering Ved slibning og polering tilstræber man med forskellige redskaber at tildanne na- turens produkt med det formål at frem- hæve stenens skønhed med en højglans- poleret overflade. Den almindeligste glans er »glas- glans«. Denne findes hos mineraler med hårdhed 6—7 som eksempelvis kvarts og feldspat. Bjergarter med sådanne mine- raler vil normalt også få »glasglans« ved polering. Enkelte hårdere mineraler kan dog også have »glasglans«. »Diamant- glans« er en hård og stærk skinnende glans, der skyldes en høj lysbrydning hos ofte meget hårde mineraler f.eks. dia- mant. Ikke alle sten kan opnå samme glans efter slibning. Bløde sten, som f.eks. ser- pentin vil få såkaldt »fedtglans«. Dog kan man med marmor, der også er blødt, opnå en noget højere glans ved at komme lidt oxalsyre i polermidlet, såle- des at overfladen ætses og poleres sam- tidig. Slibningen består i at man med stadig finere slibemidler fjerner de »ridser«, der er frembragt ved den forudgående be- handling. Slibemidlet skal være hårdere 143 [40] end stenen. Overfladen vil ved pmhyg- Har man savet en sten igennem og vil gellgt arbejde efter slibningen være uden have denne poleret for at fremhæve ridser og føles glat og »blød« som »baby- farve og struktur, foretages en såkaldt hud«. Dette med at føle på overfladen er planslibning. Man kan også vælge at meget vigtigt, for lader man fingeren slibe skiven i oval, rund, firkantet eller glide over stenens overflade, mærkes barok (uregelmæssig) facon og derefter selv den mindste ujævnhed, der næppe planslibe denne. Udformes stenen i en kan ses. . -- fpruclvalgt facon med regelmæssig ud- Éfter denne behandling er SLIBNIN- adbuet overfalde kaldes dette cabo- GEN afsluttet. Det er først ved POjpE- cjhonslibning. RINGEN, at det egentlige vidunder Facetslibning af sten er som hoved- sker; stenen opnår sin højeste glans. I regel forbeholdt de dyrere ædelstene, og modsætning til slibning, vil der ved jpo- det er en ret vanskelig slibeform, der leringen ske en udglatning af overfladen, kræver særligt udstyr. Klart eller gen- forarsaget ved den varme, der opstår, nemsigtigt stenmateriale uden indeslut- når: stenen gnider mod polerskiven med ninger og indre revner, kendes ikke i påført polermiddel. Denne del af arbej- større mængder på Grønland, bortset fra det er, sammenlignet med slibningen, måske bjergkrystal. Ved facetslibning til- kun kortvarig, i særlig grad hvis det dannes stenen med et antal facetter, såle- foregående arbejde er omhyggefigt des at lys, der trænger ind i stenen, bry- udført. , ,;des og tilbagekastes i mange retninger . Slibning og polering er de fundamen- med en glimtende effekt. Et eksempel tale processer, der altid udføres, hvaden- herpå er brilliantslibningen, der er en sli- ten man vælger at udføre arbejdet med beform, hvor man på en rund sten sliber maåkiner eller ved håndkraft. Det kan ialt 57 facetter, fordelt med 25 på under- nemlig lade sig gøre alene med slibe- delen og 32 på overdelen af stenen, papir og »knofedt« at slibe og polere en Ved barpkslibning udnytter sliberen sten til højglans. Det tager imidlertid mere eller mindre tilfældigt rastenens lang tid, og de fleste vil nok vælge en el- form. Former sliberen yderligere stenen ler anden form for maskinelle hjælpe- efter egen fantasi er der skabt en over- midler. gang til egentlig stengravering eller mo- Ldet følgende vil vi i større detaljer se tivsUbning i stenen. De kendte fedt- på de enkelte trin af rastenens vej til po- stensarbejder er en form for stengrave- leret smykkesten. ring, der på grund af stenens blødhed Man kan i nogle tilfælde ønske at be- kan udføres med kniv og fil. Det samme vare stenens naturlige overflade, som vi kan udføres med specielt værktøj i hår- £eks. har forsøgt med rubinen i den dere stenmaterialer, grønne pargasit. Her vil blot en tilhug- ning med en lille hammer være tilstræk- Tromksltbning kelig inden stenen indfattes i metal som Tromleslibning er den simpleste form et mineralsmykke. for maskinel slibning og polering. Prin- 144 ' [41] LEJE FOR AKSEL cippet er her, at mindre stykker af sten sammen med slibepulver lægges i en tromleslibemaskine, som herefter roterer i lang tid med forskellige finheder af sli- bepulver. Der afsluttes med tromling med polermiddel. Resultatet er et antal polerede sten med tilfældige former, der direkte kan anvendes i vedhæng, ringe og armbånd o.s.v. Tromleslibemaskinen består af en beholder, der med en motor kan rotere langsomt, ca. 30 omdrejnin- ger i minuttet. Den tromleformede be- holder er vandtæt og ofte lavet af gummi, men en beholder af træ, eller metal, kan også bruges. Arbejdsgangen ved tromleslibningen kan forme sig således: Første stadium er sortering af stenene, da sten med stor indbyrdes forskellig hårdhed ikke kan blandes i samme slibeproces. I praksis kan der sorteres i tre partier ved at an- vende en lommekniv og en metalfil. Først prøver man med kniven; alle bløde sten, der kan ridses af kniven, ud- gør én sortering. Alle, der ikke kan rid- ses af kniven, men kan mærkes af filen, danner en sortering af mellemhårde sten. Resten kan hverken mærkes med kniven eller med filen udgør en tredie »hård« sortering. De tre sorteringer sva- rer til 1—5, 5—6 og 6—10 på hårdheds- skalaen. Vi forestiller os, at vi vælger den tre- die bunke med de hårde sten, som ho- vedsagelig vil bestå af kvarts (hård- hed 7). Ved at undersøge de enkelte sten, frasorteres alle med revner eller bløde dele f.eks. årer af glimmer. Ligele- 145 [42] Stensav. des tages alle sandsten fra. Af de til- ovéfsblevne bør tromlen maksimalt fyl- des halvt op, ellers kan stenene ikke glide imod hinanden sammen med slibe- midlet. Om stenenes størrelse kan det siges, at ét tværsnit på 1—2 cm er passende til en tromle, der kan tage ca. l kg sten. I tromlen fyldes yderligere ca. l 1/2 spise- skefuld slibepulver (korn 80 karborun- dum) sammen med lidt vand. Efter luk- ning og start får tromlen lov til at køre 4—5 uger. Man kan efter 4 uger se om alle stenene har en glat og jævn over- flade. Er dette ikke tilfældet, bør man køre længere og eventuelt tilsætte mere slibemiddel. Når resultatet er tilfredsstil- lende, udtages og vaskes omhyggeligt. Husk også at vaske tromlen, således at der ikke er noget gammelt slibepulver tilbage, når stenene atter fyldes i trom- len sammen med korn 220 karborun- dum og lidt vand. Der køres igen ca. 4 uger, hvorefter stenene igen kontrol- 146 leres. Er overfladen nu uden spor af de første slibninger, kan vaskningen genta- ges, og de sidste 4 ugers slibning påbe- gyndes med korn 500 og lidt vand. På dette tidspunkt skal stenene være glatte, og bortset fra at de er matte, må der ikke være slibemærker at se. Der va- skes omhyggeligt igen, og det er en god ide efter vask at køre en dags tid med sten, vand og sæbe i tromlen. Poleringen startes nu ved at stenene sammen med små læderstykker eller plastikkugler fyl- des i tromlen^ tillige med l spiseskefuld polermiddel. Som polermiddel kan an- vendes tinoxid, der ved hårdere sten blandes med ca. 1/2 spiseskefuld ce- riumoxid. Her tromles indtil højglans- polering er opnået, ca. 1—3 uger, hvor- efter stenene er klar til montering i smykker. Det er en hovedregel for tromleslib- ning, som for al anden stenslibning, at være meget omhyggelig med rengøring af sten, stensliber og maskiner, da blot ét ---, - - . [43] korn fra en grovere proces kan spolere alt arbejde i de efterfølgende stadier. Savning af sten En stensav minder om en rundsav, hvor klingen dog er forsynet med diamant- korn i kanten i stedet for takker. Klingen løber i et kar med vand iblandet lidt olie eller petroleum. Det er vigtigt ikke at forsøge skæring af større sten end klin- gens højde over savbordet. Er stenen for stor overbelastes den dyre savklinge, som ellers ved rette brug har lang hold- barhed. Er stenen stor, må den først gøres mindre med en hammer. Når saven startes, kontrolleres mængden af køle- og smørevæske. Stenen holdes med begge hænder, og medens man støtter med tommelfingrene, føres stenen mod savklingen uden at presse for meget. Diamantkornene skal slide sig gennem stenen. Efter savningen kan man på de fremkomne plane flader udvælge de par- tier, man ønsker at videreforarbejde. Planslibning Den oversavede sten kan planslibes med karborundumpulver på en almindelig glasplade. Ved første slibetrin benyttes 80—100 korn slibepulver sammen med rigeligt vand, og med roterende bevæ- gelser, slibes stenen på pladen. Med pas- sende mellemrum skylles og tørres ste- nen, så man kan se om denne er slebet VANDTILFØRSEL KLUD VÆDES AF DRYP FRA SLANGE AFLØB 147 [44] tilstrækkeligt. Der fortsættes med slibe- pulver korn 220, korn 400, korn 600 og eventuelt afsluttes med korn 800. j>te- nefr er nu ensartet mat og uden ricTser, og^fter omhyggelig rengøring af sten og hænder begyndes poleringen. Dette fo- retåges bedst på et stykke filt eller læder med polermiddel (tinoxid, eventuelt for kvarts med tilsætning af lidt ceriumo- xid). Det er dog bedst at foretage pole- ringen på slibemaskinens polerskive, som omtalt under cabochonslibning. Den polerede stenskive kan senere ind- fattes i et smykke, eller indgå i en sam- ling af polerede mineraler og bjergarter. Cabochonslibning Cabochonslibning foregår bedst på en steiislibemaskine. Remtræk og trappeski- ver muliggør variation af omdrejnings- hastigheden. Der behøves 1400-1500 omdrejninger pr. minut ved slibning og ca. 700 omdrejninger pr. minut ved polering. På den ene side af akslen anbringes en slibeskive med korn 100, keramikbundet karborundum i speciel udførelse til stenslibning. Dette er en slibeskive, hvor kornene er meget løst sammenkittede og almindelige slibe- skiver til metal kan ikke anvendes. Den anden side af akslen anvendes til polerskiven. Denne skive anvendes til både polering af cabochoner og plan- slibninger samt tilllige ved figurslibning. Hvis man også tromlesliber, sparer man meget tid ved at tildanne sine sten groft på slibestenen, før de fyldes i tromlen. Som indledning til cabochonslibning har vi savet en skive af en sten. Herpå tegnes med en aluminiumstift den øn- skede form efter skabelon. Skabeloner 148 ' Cakaaboriens rå f orm t ildannes på slibemaskinens karborundumskive. kan købes i boghandlen. Der saves med stensaven så nær stregen som muligt, hvorefter formen tildannes på slibe- , skiven. Med siden af slibeskiven laves en lille facet langs underkanten af stenen. Stenen monteres på en træstok med stenlak, hvorved den er lettere at hånd- tere. Monteringen udføres således, at man varmer stenen og stokken med stenlak over en flamme. Når lakken smelter, sættes stenen på lakstokken og sættes til afkøling. Den øverste buede flade udformes således, at man først på den lange side sliber en buet profil. Samme proces gentages på den korte [45] side. Derpå slibes »hjørnerne bort og stenen udjævn es til en smuk, glat, udåd- buet form. Den videre slibning foregår ved håndkraft på vandslibningspapir i fin- heder 100-220-400-600. Herefter skal overfladen være glat og uden ridser, og der fortsættes med polering. Poleringen foregår på en polerskive. Denne er lavet af filt monteret på en træskive, hvorover man har trukket et stykke garvet skind med den ru side udad. Det lønner sig at lave en sådan polerskive selv, da den ikke kan købes. Skiven skal rotere med ca. 700 omdrej- ninger pr. minut, og polermiddel oprørt i vand (tinoxid) kan påføres med en pen- sel nu og da. En ny skive skal »køres til« før gode resultater opnås. Under pole- ringen holder man sin stok med stenen mod polérskiven, og finder et sted, hvor det »rykker« i stenen, når man presser denne mod skiven. Efter ca. et minut er vidunderet sket, og stenen er højglans- poleret. Stenen fjernes fra lakstokken, ved at varme denne over en flamme. Lakstokken kan også anbringes i køle- skabets frostbox natten over, og stenen er da løsnet. Lakrester fjernes med dena- tureret sprit. En særlig cabochonteknik gælder ved slibning af meget hårde mineraler som f.eks. rubiner. Disse mineraler kan blive til meget smukke cabochoner ved slib- ning med diamantpasta. Diamantpasta og stenlak kan skaffes f.eks. gennem hobbybladet »Gems and Minerals«, (på engelsk), men også Niels Østergaard Knudsen vil være behjælpelig med hjæl- pemidler og gode råd (Adresse: Ordrup- vej 98D, 2920 Charlottenlund). Efter finslibning poleres cabochonen. Her poleres på vandret skive, selvom det er mere almindeligt at have polérskiven monteret lodret på slibemaskinen. Slibning af figurer Er der interesse for at fremstille figurer eller brugskunst af sten, må man yderli- gere råde over en boremaskine med bø- jelig aksel. Her kan der monteres for- skellige små slibesten og diamantbesatte skiver, hvormed man kan udforme sit motiv. Efter endt finslibning monteres små filtskiver, der med polermiddel kan polere ellers utilgængelige felter på ste- nen. File med diamantkorn kan også an- vendes til figurslibning. 149 [46] OVERSAVET STEN OPTEGNING PS OVERSAVET STEN ifoSAVET fftN TILSLEBET STEN STEN PÅ LAKSTOK STENENS PROFIL HJØRNERNE SLIBES V£K Indfatning Den enkleste form for smykkestenslnd- fatnTng er halvfabrikata til vedhæng, ringe, armbånd, manchetknapper og øreklips. Sådanne materialer fås i hobby- forretninger og hos specialister i sten- slibningsudstyr. Disse halvfabrikata er udformet således, at stenene kan Urnes på med en god 2-komponent epoxylim. Ønsker man at gå videre med »sølv- smedehobby« og har mulighed for at skaffe sølvplade og -tråd, vil det kræve en :del færdighed i betjening af værktøj, loddeteknik og lignende. Her skal blot henvises til specialbøger om emnet (se boglisten). Lædersnor kan anvendes til »indfat- ning« f.eks. af halssmykker. I en tyk cabochon med en bred kant saves og sli- bes en rille, hvori lædersnoren monteres. Ved at anskaffe et diamantbor, kan der bores hul i sten til skindsnor eller kæde. Dette udføres lettest således, at man med modellervoks laver en lille »gryde« rundt om stedet, hvor hullet skal være. Boret, der nu kan køre i vand i »gryden«, monteres bedst i en stationær elektrisk boremaskine, hvor hastigheden skal være stor. Med en håndboremaskine knækker man meget let det tynde og dyre bor. Vi er hermed nået til vejs ende med om- talen af Grønlands mineraler og bjerg- arter samt deres anvendelse som smyk- kes_ten. Vi håber, at læsernes interesse for »nunarputsmykker« er blevet skær- pet, specielt hvad angår smykkestenenes geologiske oprindelse og forekomstmåde i naturen. Vi vil til slut opfordre til, at enhver, der er blevet inspireret til aktiv indsats og evt. mere viden om indsam- ling af smykkesten, slibning, polering og fremstilling af smykker, tager fat på et nøjere studium af de anbefalede bøger. En sådan supplerende læsning vil sam- men med KGH's præsentation af smyk- ke^ten^samlingen i Grønland, skabe gode forudsætninger for fritidsinteresser og evt. også blive fundament for en ny hjemmeindustri. 150 [47] Grønlandske smykkesten nævnt i teksten: Smykkesten Farve Hårdhed: 1 - Blød 2 = Middelhård 3 = Hård Slibning - Anvendelse Tromle Planslib. Cabochon Figur Mineralsmykke Alabast (gips) hvid 1 X Amflbolit sort, grøn 2 X X X Arfvedsonit sort 2 X Cordierit violet, blå 3 X X Eudialyt rød 2 X X X Feldspat: Amazonsten, hvid, rød, grøn 2 X X Månesten Gnejs grå, rød, grøn 2 X X X Granat rød 2 X X X Granit hvid, rød 2 X X X Grønlandit grøn 3 X X X Jernglans sortgrå 1 X Kakortokit hvid, grøn, rød 2 X X X Kalcedon: Agat, Jaspis, blå, rød, grøn 3 X X X Krysopras Kornerupin grå, grøn 2 X Kryolit hvid 1 X X Kvarts: Bjergkrystal, farveløs, violet 3 X X X X Arnethyst, Røgkvarts Lazurit blå 2 X X X Magnetjernsten sort 1 X X X Marmor hvid, grå 1 X X Naujait grøn, rød 2 X X X Pargasit grøn 1 X X Peridot (olivin) gulgrøn 2 X X X Rubin (korund) rød 3 X X Saffirin blå 1 X X Serpentin gul, grøn 1 X Smaragd (beryl) grøn 3 X X Sodalit rød, gul, hvid 1 X X Spinel rød 3 X X Svovlkis gul 2 X X Talk (fedtsten) grågrøn 1 X Tremolitasbest brun, grøn 1 X X Tugtupit rød 2 X X Turmalin sort 2 X Ussingit hvid, violet 2 X X X . er gengivet i farver midt i heftet side 125-132. 151 [48] "bogliste I boglisten er der henvisning til supplerende læsning om Grønland, geologi og smykker. Bøger mærket med stjerne omtaler i særlig grad smykkesten og smykker. For den, der ønsker løbende orientering om smykkesten som hobby, kan det anbe- fales at søge oplysning i det amerikanske tidsskrift: »Gems and minerals«, der udkommer med 12 numre årlig for ca. 50 kr. Nærmere oplysning på biblioteket. 1. Almene håndbøger: Andersen, L. (1978)* Sølvarbejde. Borgens Forkg, 108 sider. Dragsted, O.: (1972)* Ædelstene i farve. Tolifikens Forlag, 345 sider. Gry, H. & Callisen, K.: (1970) Sten i farver. Politikens Forlag, 160 sider. Hansen, M., Poulsen, V. & Secher, K.: (1979) Geologi. Politikens Hobbybog 2. Politikens Forlag, 153-191. ., ;• Jensen, Aa.: (1973) Sten. Gads Naturbøger, 207 sider. Nielsen, P.: (1972)* Lær smykkefremstilling. BerBng- skfi fritidsbøger, 110 sider. Noe-Nygaard, A.: (1972) Mineralogi. Munksgaards Forlag, 184 sider. Olson, D. F.: (1971)* Slipa Stenar. JCA-Forlaget AB Vasterås, 63 sider. Schumann, W.: (1978)* Ædelstene. Gads Naturbøger. 256 sider. SjSberg, J. & O.: (1967)* Kobber, sølv og emalje. Høst & Søn. 114 sider. (Høst Hobbybøger). 2. Bøger om Grønlands geologi og smykkesten: Appel, P.: (1981) Geologiske undersøgelser i Isu- kasia, Nuuk kommune. Grønland, 10-21. Bøggild, O. B.: (1953) The mineralogy of Green- land. Meddelelser om Grønland, Bd. 149, Nr. 3, 442 sider. Danø, M.: (1966) The crystal structure of tugtu- pite - a new mineral. Acta crystallographica, 20,812-916. Dawes, P. R.: (1970)* Grønlandske granater som srHykkesten. Grønland, 113-119. Dragsted, O.: (1967)* Ædelstene på Grønland. Grønland, 115-126. Dragsted, O.: (1970)* Tugtupke. J. Gemmology 12, 11-12. Escher, A. & Watt, W. S. (eds.): (1976) Geology of Greenland. GGU, København, 603 sider. Ghisler, M.: (1968) The geological setting and mineralisations west of Lilianmine, South Green- land. JLapp. Grønlands geol. Unders. 16, 53 sider. . Gubelin, E. J. (1979)* Fiskenasset Rubinvorkommen auf Gronknd. Lapis, 4, 19-26. Hansen, J. & Løvborg, L.: (1966) På spor af sjældne ____metaller i Sydgrønland IV: Beryllium efterforsk- ning. Grønland, 243-256. KGH: (1976)* Grønlandske smykkestene. KGH, Forbrugeren, 2—B. KGH: (1976)* Seminar for husflidsproducenter, 32 sider. KGH: (1977J* Seminar 2 for husflidsproducenter, 4'9 sider. KGH: (l979)* Stenslibning, 27 sider. KGH: (1980)* Stenslibning II, 16 sider. Nielsen, B. L & Secher, K.: (1979). Grønlands mine- ralrigdomme. Grønland, 44—51. Petersen, O. V, Johnsen, O. & Jensen, Aa.: (1980)* Giant crystals of kornerupine. The Mineralogical Record, 93-96. Rosing, M.: (1978)* Grønlandske smykkesten, i: Bogen om Grønland. Politikens Forlag, 42-34. Sørensen, H.: (1954) De ultrabasiske bjergarter på Grønland og deres eventuelle økonomiske betyd- ning. Grønland, 215-223.. .Sørensen, H.: (1966) På spor af sjældne metaller i Sydgrønland II: Gardar rift-systemet. Grønland, 163-176. Sørensen, H.: (1966) På spor af sjældne metaller i.sydgrønland III: Ilimaussaq-intrusionen. Rosinen i pølseenden. Grønland, 185-197. Sørensen, H.: Danø, M. & Petersen, O. V.: (1971) On the mineralogy and paragenesis of tugtupite. Meddelelser om Grønland, Bd. 181, Nr. 13, 3*7 sider. .Sørensen, H. & Petersen, O. V. (1973)* Edelsteine und Ha}bedelsteine von Gronland. Acta Mus. Nat. Pragae, 29, 35-41. 152 [49]