[1] GRØNLAND - set fra en sikkerhedspolitisk synsvinkel Af Jørgen Taagholt Præsenteret ved Sikkerhedspolitisk Seminar om Udviklingen i det Arktiske Område 23. marts 1981 i Holte, arrangeret af Det Udenrigspolitiske Selskab Danmarks historie bærer mange tunge minder om fejder og krige. II. Verdens- krigs gru har vi på relativt nært hold, og i en usikker tid er sikkerhedspolitik et centralt emne for den danske befolk- ning. Gennem århundreder har grønlæn- derne kæmpet en kamp på liv og død mod en hård og ubarmhjertig natur, og den eskimoiske befolkning i Grønland er flere gange bukket under i kampen mod naturkræfterne, hvorefter ny ind- vandring senere har resulteret i bosæt- telser. Men karakteristisk er det, at den grønlandske befolkning aldrig har været i krig. Det er også karakteristisk for eski- moerne, at deres sprog er rigt udviklet med hensyn til at beskrive det miljø, de befinder sig i, og er således i mange hen- seender meget rigere end det danske. Det er imidlertid også karakteristisk, at det eskimoiske folk, som bl. a. anført af den tidligere grønlandske radiofonichef, nuværende EF-parlamentsmedlem Finn Lynge i sin bog »Tanker i et Bulldozer- spor«, har en uudviklet abstraktions- evne, og at sproget er fattigt på ord til at beskrive abstrakte begreber. For grøn- lænderen i dag er sikkerhedspolitiske spørgsmål meget abstrakte og ligger fjernt i periferien i den daglige politiske debat. Dette er måske grunden til, at det efter grønlandsk ønske er en dansker og ikke en grønlænder, der i dag søger at redegøre for den sikkerhedspolitiske situation i dag i og omkring Grønland. Gennem mere end 200 år har Dan- mark i Grønland udøvet en markant isolationspolitik, der i mange henseender har været medvirkende til at bevare den oprindelige grønlandske fangerkultur frem til vort århundrede, samtidig med at der i Grønland langsomt er gennem- ført en boglig skoleuddannelse. Til trods for manglende forståelse og respekt for gamle kulturtraditioner er kolonitiden — selv set med grønlandske øjne i dag — at karakterisere som en fre- delig udviklingsperiode med stigende raceblanding, og hvor den danske admi- nistration nærede stor beundring for den højtudviklede grønlandske fanger- kultur. Finn Lynge bruger i sin bog »Tanker i et Bulldozerspor« familie- billedet, og jeg tror, vi kan beskrive 153 [2] TbuTc Air Base. (Fot.: Jørgen Taagholt). denne tid som en barndomsperiode, hvor barnet vokser op i beskedne kår, men i tryghed og hengivenhed overfor forældrene, og hvor forældrenes autori- tet aldrig er draget i tvivl, men hvor for- ældrenes sympati og kærlighed også har resulteret i et grundfæstet tillidsforhold mellem grønlænderne og den danske administration. Sikkerhedspolitisk set var forholdene i Grønland i koloniperioden meget enkle, idet Danmark helt op til 1940 opret- holdt den meget markante isolations- politik, således at såvel landet som dets befolkning i praksis var beskyttet mod kontakt med omverdenen, og Grønland var med sin isolerede beliggenhed helt udenfor stormagternes interesseområ- der, og den primitive sikkerhedspolitiske 154 opgave var at sikre dansk suverænitet over hele Grønland. Hertil har den store danske videnskabelige aktivitet i Grøn- land haft afgørende betydning. Under E. Verdenskrig fik Grønland imidlertid på grund af den teknologiske udvikling pludselig en strategisk pla- _cering. I 40'erne rådede man ikke over fly, der kunne krydse Atlanterhavet uden mellemlanding, hvorfor ameri- kanerne oprettede flere flybaser i Grøn- land, og meteorologiske observationer fra det arktiske område var af vital be- tydning for de krigsførende magter. Verdenskrigen afløstes af den kolde krig - konfrontationen mellem USA og Sovjetunionen - der resulterede i opbyg- ning af det strategiske amerikanske fly- vevåben. Da den korteste rute fra Arne- [3] / Godthåb — som i mange andre byer —præger boligkarreer i dag bybilledet. (Fot.:]ørgen Taagholtjebr. 1981). rika til Sovjetunionens industricentre går over det arktiske område, fandt der i Grønland i stedet for en afvikling af baseaktiviteterne efter krigen en udbyg- ning sted bl. a. med oprettelse af Thule Air Base i 1952 samt oprettelse af store strategiske varslingssystemer. Disse forhold forårsagede en koncen- treret teknisk indsats i det arktiske om- råde, — en indsats hvis resultater viste, at det var teknologisk muligt at opbygge et moderne industrisamfund selv i det høj- arktiske område med deraf følgende interesse for at udnytte dette område. I Grønland voksede efter verdens- krigen et lokalt ønske om at åbne landet efter kolonitidens isolationspolitik og lade Grønland få glæde af den teknologi- ske udvikling, som verdenskrigen havde givet grønlænderne anledning til at følge på nært hold som tilskuere. Det var således både efter dansk og efter grønlandsk politisk ønske, at der i 50'erne og 60'erne blev iværksat et stort udviklingsprogram baseret på en positiv, ansvarsbevidst dansk holdning. I dag må vi nok indrømme, at ønsket om hurtigt at se resultater kombineret med mang- lende viden og erfaring om forudsæt- ningerne for opgavens løsning har haft visse uheldige følger. En harmonisk og moderat udviklingstakt tilpasset mulig- hederne for at inddrage grønlænderne i projektets praktiske gennemførelse ville nok have været at foretrække. Den politiske holdning i Grønland er igennem de seneste 10 år blevet mere bevidst, - mens tidligere valg til lands- 155 [4] fadet var præget af personlige stemmer, er Tier gennem de senere år sket en egentlig partidannelse. I det nuværende landsting er kun to store partier: Siumut og^Atassut repræsenteret, - partier der begge går ind for hjemmestyret og for rigsfællesskabet med Danmark. Skal man atter anvende familie- billedet, kan Atassuts forhold j^l rigs- fællesskabet karakteriseres ved et kærlig- hedsægteskab, hvor Siumuts holdning kan karakteriseres ved fornuftægteska- bet. ^ I efterkrigsårene har det arktiske om- råde i stigende grad været i fokus dels på grifild af dets rigdom på ressourcer, hvis udnyttelsesteknologi vi i dag er ved at kunne beherske, og dels på grund af beliggenheden ud til Nordatlanterhayet, der på grund af udbygningen af den sovjetiske nordflåde i stigende grad er kommet i fokus. Sovjetunionen er verdens største land og tsmfatter et landareal på 22 millioner km?, hvoraf ca. 1/4 ligger nord for polarcirklen. Sovjet er samtidig den stor- magt, der geografisk set er mest isoleret, kun med adgang til åbent hav gennem snævre danske stræder, gennem Bospo- russtrædet og ved Stillehavet også be- grænset i bevægelsesfrihed af den japan- ske ørække. Kun langs den sovjetiske norlikyst er der fri og åben adgang til Polhavet over en ca. 8.000 km lang kyst- strækning, hvor den varme Golfstrøm giver åbent hav året rundt ved Kola- halvøen med deraf følgende naturlig op- bygning af den sovjetiske nordflåde, der i dag er langt den største af USSR's 4 strategiske flåder, omfattende ca. 70 Z af den sovjetiske strategiske ubådsflåde. SS-N-8 Inner Conlour (or all Norlh American and West European Targets i taerage t maxinujfn ice cover Det indtegnede område omkring Grinland angiver de stra- tejyskit sovjetiske U-bådes potentielle operationsområde, bvor- jra et vilkårlig? mål i Nordamerika eller Vesteuropa kan nås.' (KiUe: Harriet Critchlejl). Denne store sovjetiske nordflåde er nok den væsentligste faktor for nordområ- dets fremtidige store strategiske betyd- For Grønland - som for alle andre områder i verden — gælder, at sikker- hedspolitiske forhold ikke alene er be- grænset til spørgsmål om militære allian- cer, styrker eller udrustning, men i høj grad har relation til en række vigtige almene forhold som områdets geografi, transportforhold og ressourcer - såvel menneskelige, økonomiske som mate- rielle — samt til handelsaftaler, erhvervs- forhold og sociale forhold, — altså om- råder der ligger indenfor det grønland- ske hjemmestyre. 156 [5] Udenrigspolitiske anliggender har hidtil været grønlænderne totalt frem- mede, men hjemmestyret, og dermed den grønlandske befolkning, må i dag, selv om udenrigs- og forsvarspolitik er et rigsanliggende, tage stilling til en række spørgsmål af international betyd- ning f. eks. i relation til det erhvervs- mæssige fiskeri og havret. Grønlandske og danske politikere og embedsmænd arbejder i dag sammen ved internatio- nale forhandlinger for at varetage grøn- landske interesser. Dette arbejde tilfører det dansk/grønlandske samarbejde en ny dimension, således at forstå, at mens grønlændere og danskere før sad på hver sin side af forhandlingsbordet, støtter man i dag hinanden ved de internatio- nale konferencer. For tiden føres der f. eks. forhand- linger mellem statslige og civile cana- diske myndigheder og tilsvarende dan- ske og grønlandske i forbindelse med canadiske planer om transport af fly- dende naturgas fra de arktiske canadiske øer via grønlandske farvande til bruger- centre i syd. Det grønlandske samfund opfatter det canadiske Aretic Pilot Project som en trussel mod miljøet og de lokale fanger- samfunds interesser på samme måde som canadierne i 1968 opfattede de amerikanske forsøg med tankskibet Manhattan som en trussel mod det høj- arktiske miljø. Det er derfor væsentligt, at en række miljømæssige undersøgelser iværksættes for at belyse projektets kon- sekvenser for det grønlandske havmiljø og for de nordgrønlandske fangersam- fund, - herunder en vurdering af al- ternative sejlruter, forinden man fra Angivelse af »midterlinier«, »200 sømilelinier« samt »sovjet- iske sektorlimer« i det nordlige Atlanterhav. (Kilde: Finn Soilie). dansk/grønlandsk side giver tilslutning til projektet. Udvidelsen af de grønlandske fiskeri- zoner har haft væsentlig betydning i Grønland og har stillet store krav til den danske fiskeriinspektion, der varetages af det danske Forsvar. Det danske Forsvar har gennem mere end 250 år været aktivt i Grønland bl. a. i forbindelse med løsning af specielle undersøgelser samt kortlægnings- og transportopgaver, men først efter opret- telsen af Grønlands Marinekommando i Godthåb i 1946 for at markere dansk 157 [6] Det amerikanske tankskib SS Manhattan gennemsejlede i 1968 Nordvestpassagen. (Fot.: Charles Swithinbank). suverænitet etablerede Forsvaret sig på helårsbasis i Grønland. Grønlands Kommando, der nu er hjemmehørende i Grønnedal, varetager — udover visse nationale militære plan- lægningsopgaver — overvågning af terri- toriet, søredningstjeneste samt nævnte fiskeriinspektion, der vel i dag beslag- lægger størstedelen af ressourcerne. Herudover varetager Forsvaret for- undersøgelsesinspektion, søopmåling, støtte til videnskabelige undersøgelser, isrecognoscering, navigåtionsservlce samt forsynings- og transporttjeneste. Egentligt militært forsvar af Grønland er kun muligt baseret på bilaterale afta- ler mellem Danmark og USA, men hel- ler ikke USA opretholder i dag egentlige militære styrker eller udrustning i Grøn- 158 land, og i Grønland er der som i det øvrige Danmark i overensstemmelse med dansk udenrigspolitik ikke statio- neret atomvåben. Forsvaret spiller i højere grad en inte- greret rolle i den grønlandske hverdag end tilfældet er i Danmark, og fra grøn- landsk politisk side har der flere gange været tanker fremme om at indføre en ^grønlandsk samfundspligt, hvor unge grønlændere skulle bidrage til løsning af flere af de nævnte nationale opgaver. Gennem flere år har der været mulighed for unge grønlændere for at aftjene en frivillig værnepligt i Grønland, en tjene- ste, der også har vist sig som en glim- rende efteruddannelse for unge grøn- lændere. Denne mulighed, der kræver ekstra ressourcer til Forsvaret, er dog JÉK,,, [7] Inspektionsskibet Ingolf i Grønnedal vinteren 1980/81. (Pot.:H. V.Hansen). ikke åben i dag, men unge grønlændere kan på lige fod med unge danske vælge en uddannelse indenfor Forsvaret, og hvis de økonomiske muligheder sikres, er Forsvaret positivt overfor en gen- optagelse af uddannelse af frivillige grønlændere i Grønland. For varetagelse af de grønlandske op- gaver har Forsvaret i dag ud over Grøn- lands Kommando i Grønnedal, der disponerer over flere inspektionskuttere og et eller to inspektionsskibe udstyret med helikopter, en »Luftgruppe« i Sdr. Strømfjord, der med et transportfly af typen C130 varetager farvandsovervåg- ning og fiskeriinspektion samt løser en række transportopgaver. Herudover har den militære slædepatrulje SIRIUS ho- vedkvarter i Daneborg i Nordøstgrøn- land, hvorfra der foretages inspektion i hele Øst- og Nordgrønland støttet af den militære base Station Nord, der efter 1975 har været bemandet af det danske forsvar. Herudover findes de amerikan- ske forsvarsområder ved Sdr. Strøm- fjord, hvor lufthavnen er delt i en civil dansk og en militær amerikansk del, samt forsvarsområdet ved Thule AB, der også tjener som lufthavn for Thule- distriktet. I tilknytning til forsvarsområderne findes ved Thule AB det meget store radaranlæg BMEWS og tværs over Grønland fra Holsteinsborg til Kulusuk radarkæden DEW line med ialt 4 radar- stationer på Grønland. De grønlandske radarstationers militære betydning må nok anses som aftagende på grund af 159 [8] 'Radarstationen DYEIII 2.700 m o. havet på toppen af indlandsisen. (Fot,:Jergen Taagholt, aug. 1979). den strategiske og teknologiske udvik- ling, men BMEWS-stationen spiller en vigtig rolle som »space trafic control centfer«, hvor der holdes rede på de martge tusinde satellitter og raketdele, der i øjeblikket kredser omkring jorden. Landsstyrets formand Jonathan Motz- feldt har under besøg i USA givet ud- tryk for stor forståelse for disse militære installationer i Grønland, der først og fremmest tjener overvågningsopgaver og som bifunktion tjener det grønland- ske samfund som vigtige indfaldsveje for den civile lufttrafik. Men Grønland og den grønlandske befolkning står i dag på tærsklen til en proces, der skal transformere samfundet til et grønlandsk Grønland. Dette inde- bærer, at man må stoppe op på en række 160 områder og med kritisk sans og forstå- else beskytte de traditionelle erhverv i fangerområderne, idet det er væsentligt at erindre, at det grønlandske fanger- erhverv repræsenterer en meget højt ud- viklet fangerkultur, der gennem år- hundreder har nået et stade, vi i dag fin- der f. eks. i Thule-befolkningens klæde- dragt, hundeslæde- og rejseteknik eller i jlbentvandsbyernes kajak. Samtidig med at man fra grønlandsk side vil søge at bevare den grønlandske fangertradition, understreges imidlertid fra grønlandsk side også nødvendigheden af, at Grøn- land udbygger det produktive erhverv og selv varetager de erhvervsmæssige og administrative opgaver. Dette medfører et ønske om, at ud- øvelsen af mange af de opgaver, de ca. [9] 8.000 danskere i Grønland har varetaget i forbindelse med løsningen af admini- strative, erhvervsmæssige og kulturelle opgaver i Grønland, i de kommende år overtages af grønlænderne selv som et led i deres naturlige ønske om at skabe selvrespekt og ligeværdighed i relation til den øvrige danske befolkning. Skal der skaffes beskæftigelse til den voksende befolkning, er det tillige nød- vendigt at engagere sig i en industriel aktivitet i de nye bysamfund, der er opbygget omkring det industrialiserede fiskeri og forsøge at opbygge et kom- mende mere differentieret erhvervsliv. Der er i Landsstyret en positiv an- svarsbevidst holdning til en udnyttelse af de potentielle grønlandske naturres- sourcer, specielt indenfor energisekto- ren, hvor der i disse år ofres store beløb på forundersøgelser med henblik på ud- nyttelsen af kulforekomsterne på Nug- suaq, den grønlandske vandkraft og eventuelle olie- og naturgasforekomster. I denne forbindelse spiller Grønlands forsyningssikkerhed under en krise eller en konfliktsituation tillige ind. Grønland var relativt heldigt stillet ved krigs- udbruddet i 1940, men i dag efter de sid- ste årtiers voldsomme tekniske udvik- ling er det grønlandske samfund sær- deles sårbart og totalt afhængigt af import af olie udefra og således væsent- lig mere afhængig af forsyninger udefra end i 1940. De grønlandske mineraler, eventuelt KGH's fiskefabrik i]akobshavn. (Fot.: Jørgen Taagholt, aug. 1979). 161 [10] kombineret med lokale energiforekom- ster, spiller en væsentlig rolle både internationalt og internt i Grønland: — Internt f. eks. i forbindelse med beskæftigelsesproblemerne, idet det er eti. kendsgerning, at de såkaldte natur- lige fiskeri- og fangererhverv ikke kan føde den stærkt stigende befolkning, hvorfor - ønsket eller ikke ønsket - nye erhvervsaktiviteter nødvendigvis må igangsættes, såfremt man vil utidgå en meget stor arbejdsløshed. — Internationalt fordi der i Grønland findes særdeles vigtige metaller, der finder anvendelse som legeringsmate- rfåler ved avanceret stålproduktion. Som eksempel kan blot nævnes, at nt>k er de grønlandske kromforekom- ster beskedne, bedømt i global måle- stok, men faktisk er de de største forekomster indenfor NATOs om- råde. Disse kromforekomsters even- tifelle betydning understreges af, at over 95 1 af den ikke-kommunistiske vfrdens øvrige reserver af dette vig- tige legeringsmetal findes i Sydafrika og Zimbabwe, d. v. s. lande som på længere sigt næppe kan betegnes som forsyningssikre. Hvad enten disse ressourcer — i for- ståelse mellem det grønlandske Lands- ting og den danske regering — kommer til udnyttelse eller ej, har disse ressour- cer, "Og specielt energiforekomsterne, en væsentlig sikkerhedspolitisk betydning. Skulle energiforsyningssituationen i Danmark og Europa udvikle sig til at blive virkelig kritisk, kan det dansk- grøiilandske forhold blive sat på en hård prøve, såfremt udnyttelse af eventuel konstaterede store grønlandske energi- ressourcer bremses af grønlandsk veto. En eventuel uoverensstemmelse mellem det grønlandske landsstyre og det dan- ske folkestyre kunne virke udfordrende på Sovjetunionen og friste til sovjetisk indblanding i interne danske anlig- gender. Men som det også er fremført fra grønlandsk side, kræver en udnyttelse enorme investeringer af såvel penge som personel og dermed ressourcer ude- fra med deraf følgende afhængighed. Skulle, som et hypotetisk eksempel, ud- nyttelsen af uhyre grønlandske olie- forekomster med deraf følgende store indtægter virke fremmende på separati- stiske tendenser i Grønland, ville Grøn- land - og ikke specielt Danmark — sik- kerhedspolitisk set virkelig komme i vanskeligheder. En selvstændig suveræn grønlandsk stat med store energiressour- cer vil være et fristende aktiv for super- magterne, og USA vil, jævnfør Monroe doktrinen, næppe acceptere, at anden europæisk magt overtog ansvaret for Grønland. Den sandsynlige udvikling i forbin- delse med udnyttelsen af de grønlandske ressourcer vil dog være en langsom, kontrolleret udviklingstakt iværksat i forståelse mellem landsstyret og det dan- ske folkestyre og i naturlig overensstem- melse med den grønlandske befolknings solidaritetsfølelse, hvor afhængighed af energiimport på længere sigt ikke er for- enelig med restriktioner i forbindelse med udnyttelse af landets egne energi- ressourcer. Men hele dette komplex stil- ler store krav til den grønlandske befolk- ning og de grønlandske politikere såvel 162 [11] Kornmissionen for De europæiske Fællesskaber Den 20. maj 1981 PRESSE- OG INFORMATIONSKONTOR: Gammel Torv 4/6 Postbox 144 DK-1004 Kobenhavn K Telefon01-1441 40 Telex 1640? ef nyt Grønlands Hjemmestyre får 46 millioner kroner fra EF's Socialfond lait får Grønland 58,3 mill. kr. . Det øvrige Danmark får 31,7 mill. kr. fra Socialfonden. EF-pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at det grenlandske hjemmestyre ved denferste udlodning i 1981 har fået tildelt 58,3 mill. kr.fra EFs Socialfond. hvad angår faglig indsigt, overblik, mod som besindighed. I og omkring Grønland foregår en sti- gende dansk og international forsk- ningsaktivitet, — fra dansk side domi- neret af de store danske statsinstitutio- ner omfattende Grønlands Geologiske undersøgelser, Grønlands Fiskeriunder- søgelser, Geodætisk Institut og Meteoro- logisk Institut. Herudover gennemføres imidlertid hvert år ca. 100 videnskabe- lige ekspeditioner til Grønland — over halvdelen heraf udenlandske — og mange af disse omfatter forskningsaktiviteter af direkte betydning for det grønlandske samfund, f. eks. i relation til klimaudvik- lingen og til miljø og forureningsproble- matikken. Med udgangsbase i Grønland gennemføres i disse år i et internationalt samarbejde undersøgelser i Polhavet nord og øst for Grønland omfattende bl. a. marinbiologiske undersøgelser, geofysik og fysisk og kemisk oceano- grafi. Alle disse undersøgelser koordi- neres gennem Kommissionen for Vi- denskabelige Undersøgelser i Grønland. I 1972 blev Grønland sammen med Danmark medlem af det europæiske fæl- lesskab, men med erhvervelse af den fri- hed og det ansvar, som hjemmestyret har medført, har man i stigende grad følt direktiverne fra EF som snærende bånd, der synes uforenelige med det lokale selvstyre. Der er derfor i Grønland i dag stærke kræfter i gang, — ikke specielt for at få Grønland ud af EF, men for at få EF ud af Grønland. Ansvarlige grøn- landske politikere opfatter det som deres 163 [12] vigtigste opgave at sikre en værdig ud- træ3en af EF på grundlag af asso- cieringsaftaler f. eks. efter norsk model. Den økonomiske støtte til erhvervs- udvikling, som man hidtil har modtaget fra EF, samt de store investeringer der skal til, såfremt de grønlandske ressour- cer fremover i højere grad skal udnyttes for at skabe et sundere og mere differen- tieret erhvervsliv, ja, de beløb regner man fra grønlandsk side med at kunne skaffe på anden måde, eksempelvis fra Alaska, hvor Alaskan Land Qaim Act og Royalty har givet den lokale befolk- ning endog meget store indtægter. Disse penge administreres imidlertid af bank- firmaer i USA efter almindelige forret- ningsprincipper for risikovillig kapital, og der er stor international kapital- efterspørgsel. Fra grønlandsk side regnes tillige med mulighed for indtægter gennem udste- delse af fiskerilicenser. Blandt de natio- ner, der traditionelt har haft interesse for fiskeri i det grønlandske område, kan nævnes Færøerne, Norge, Tyskland og Sovjetunionen. Mens Færøerne næppe har økonomisk baggrund for at betale afgifter, der kan kompensere tab ved eventuel udmeldelse af EF, er det et spørgsmål, hvorledes de øvrige, eller eventuelt andre nationer, vil forholde sig. Sovjet har gennem sin industrielle aktivitet på Svalbard vist, at tilstede- værelsen dér er politisk motiveret, idet kulproduktionen på Svalbard betyder Den aktive havn ijakobshavn. (Fat..-Jørgen Taagholt, aug. 1979). 164 [13] KGH's ruteskib MS Disko i Diskobugten. Isjjeldet bag skibet når en højde på ca. 175 m o. havoverfladen. (Fot.:]ergen Taagbolt, aug. 1979). underskud for Norge og et endnu større underskud for Sovjet. Politiske interes- ser for at legalisere tilstedeværelsen i grønlandske områder kunne friste Sovjet til at give økonomisk urealistiske tilbud til det grønlandske samfund, og det vil sætte Grønland i en vanskelig situation, hvor den vestlige verden — incl. EF - må være parat til at bære et ansvar for, at en sådan uønsket sovjetisk tilstede- værelse i Grønland undgås. Det er på den anden side klart, at Grønland, som vi har set det i andre geografiske områder, - ikke fra den ene dag til den anden magter selv at over- tage ikke alene ansvaret for, men også udøvelsen af alle de komplicerede op- gaver, et moderne samfund stiller krav om. Der er fortsat behov for hjælp ude- fra - såvel økonomisk som fagligt, og det vil i de kommende år blive stærkt nødvendigt, at der balanceres på en måde, der ikke skaber indtryk af, at Grønland er under formynderskab af en ydre magt, hvad enten dette skulle være Danmark, EF eller internationale kapi- talinteresser. Skal Grønland fortsat være en del af det danske rige, er det nødven- digt at bevare og bevidstgøre følelsen af det mulige i samtidig både at være grøn- lænder og dansker. Samtidig er der en naturlig udvikling i gang med en snævrere kontakt mellem eskimoer i Alaska, Canada og Grønland, som det f. eks. er manifesteret ved de afholdte Inuit Circumpolar Conferences. Disse konferencer er udtryk for et snæ- vert kulturelt samarbejde med naboer og 165 [14] frænder i vest. sideordnet med det frugt- bare dansk/grønlandske kulturelle sam- arbejde. ICC har imidlertid skadet egne interesser ved at give udtryk for mar- kante udenrigspolitiske synspunkter af mefé idealistisk end realistisk art .med risiko for at skabe mistillid til ICCs kul- turelle arbejde. Der er ligeledes af naturlige erhvervs- mæssige grande en stigende kontakt mellem de såkaldte nordatlantiske om- råder: Færøerne, Island og Grønland, ligesom et mindretal i Grønland — der dogmer så lille, at det ikke har fået nogen politisk repræsentation — ønsker Grøn- land_som en suveræn selvstændig stat. Fxa norsk side fremføres til tider det uheldige i, at Grønland ved freden i Kiel i l §14 ikke blev tilknyttet det norske rige, fordi der er langt større interesse- fællesskab mellem norsk og grønlandsk erhvervsliv f. eks. indenfor fiskeri, fåre- avl og rensdyrhold. Fra grønlandsk side føler man imidlertid, at netop den karak- teristiske danske erkendelse af, at det er grønlænderne, der besidder ekspertisen indenfor jagt og fangst, har givet det til- lidsfulde samarbejde som importeret norsk bedreviden næppe ville kunne have befordret. Grønlænderne er med rette stolte af deres land og deres arv, og denne stolt- hed skal have lov til at komme til udtryk ogsårselv om den måtte indeholde små strøg af nationalisme. Som anført fra grønlandsk, politisk side vil der nok vedblivende være venskabsbånd, med etniske frænder vest for Grønland, me- dens Danmarks fredelige kolonisering og store kulturelle indvirkning samt raceblandingen gennem mere end 250 166 år har skabt en familiebinding, der ikke kan brydes. Der er i Grønland en vok- sende forståelse for, at man i Grønland ikke står overfor at skulle tage stilling til uafhængighed. Det er snarere et spørgs- mål om at vælge sin afhængighed. Som partner - eller teoretisk mulige kilder - til økonomisk og menneskelig assistance for det nye grønlandske hjemmestyre „noterer det grønlandske EF-parlaments- rnedlem Finn Lynge sig følgende 4 mu- ligheder: Danmark - EF - Nordamerika jag Sovjetunionen. Finn Lynge giver efter min opfattelse selv svaret: »——i Nordamerika har grønlænderne deres venner, i Danmark deres familie, og ejfterhånden som et familiemedlem vok- „ser, op, opstår der naturligt uoverens- stemmej,ser,. Men i åben og tillidsfuld familieatmosfære vil løsningen af så- danne slutteligt medvirke til at styrke familieforholdet«. Den sikkerhedspolitiske situation i Grønland i de kommende årtier af- hænger i høj grad af den teknologiske udvikling samt af den udenrigspolitiske og indenrigspolitiske udvikling. Mens man i Grønland ikke har megen indfly- delse på de to første forhold, er stabile indenrigspolitiske forhold af væsentlig betydning og er et forhold, som det grønlandske hjemmestyre har indflydelse på. Men at skabe stabile forhold er van- skeligt i et samfund, der står midt i en tjransformeringsproces, og hvor det demokratiske system ofte stiller ureali- stiske forventninger eller krav om op- nåelse af uopnåelige resultater, hvor emotionelle ønsker om at overtage flere nye krævende sagsområder er i konflikt med det praktisk overkommelige. Der er «jj; [15] Landstingssalen i Godthåb. (Fot.:]ergen Taagholtjebr. 1981). i dag behov for besindighed, balance- gang, slid og antagelig også afsavn. Opgaven kan synes håbløs, men der er dog i den grønlandske mentalitet en række egenskaber, der giver basis for en vis optimisme. Grønlænderne er af natur fredelige, socialt meget bevidste, lidet aggressive og med en meget vel- udviklet sans for humor, — egenskaber der alle er væsentlige og værdifulde i den aktuelle situation. Selv om der i dag i Grønland er stærk kritik af såvel det danske styre som af de lokale politikere og embedsmænd, så har det grønlandske hjemmestyre en massiv opbakning fra den loyale og autoritetstro grønlandske befolkning, og det uanset om en Jona- than Motzfeldt eller en Lars Chemnitz står ved roret. Det er mit håb, at den danske befolk- ning vil forstå, at et nyetableret grøn- landsk landsting ikke kan forventes at kunne løse alle de mangeartede og ofte komplicerede opgaver ideelt og uden fejl. Det er meget vigtigt, at også vi evner at acceptere de fejl, der uundgåe- ligt vil blive begået i det grønlandske politiske system. Det er ligeledes mit håb, at landsstyret må evne — sidéordnet med den uund- gåelige tekniske udvikling - at bevare respekten for den eskimoiske kulturarv og derigennem sikre stabilitet for den grønlandske befolkning, så den kan leve en tilværelse i velovervejet balance mel- lem nyerhvervet teknisk kunnen og traditionelle fangerfærdigheder. 167 [16]