[1] Arbejder og indtryk under to års ophold blandt Polareskimoerne 1935-37 Af Erik Holtved I 1929 indledte dr. Therkel Mathiassen en „ny æra i den grønlandske eskimo- arkæologis historie ved at begynde den lange række systematiske udgravninger, der videreført år efter år har givet et enestående materiale til belysning af den materielle kulturs udvikling i landet. Først med udgravningerne på Inugsuk i Upernavik Distrikt skaffedes det faste grundlag for tidsbestemmelsen af fund fraide ældre perioder, og de følgende arbejder på vest-, syd- og østkysten har udbygget de første resultater, så nu ethvert fund med temmelig stor sikker- hed kan anbringes på sin plads i udvik- lingsrækken. . Så den nordlige østkyst arbejdedes meti samme metodiske grundighed af Helge Larsen og Glob, således at der i 1974 var tilvejeskaffet et meget stort materiale af systematisk udgravede fund fra_Jiæsten alle de vigtigste bebyggelses- omtåder i Grønland. Også fra Thule Distriktet forelå et samlet fund, fra den bekendte Comers Mødding ved Thule. Det blev udgravet af den 2. Thule ekspedition og vil be- holde sin plads i historien som det fund, 186 der har givet navn til den vidtudbredte Thule-kultur, nærmere defineret af dr. Th. Mathiassen efter dennes undersøgel- ser på den 5. Thule ekspedition til ark- tisk Amerika. I dette fund fra Comers Mødding manglede dog en del typer af redskabs- former, som man gennem spredte fund vidste, havde været brugt i distriktet. Det måtte derfor være af vigtighed at skaffe så store samlede fund tilveje som muligt for herigennem også at få fast- slået udyiklingen i dette distrikt, der ved sin beliggenhed som indfaldsport for eskimostrømmen fra Amerika var af særlig interesse at få undersøgt. Ved Statens og flere private fonds medvirken lykkedes det i 1935 at få be- vilget de fornødne penge til dette for- mål, og i sommeren 1935 rejste jeg sam- men med min kone op for i første række at foretage de fornødne arkæologiske undersøgelser, men desuden i videst muligt omfang at gøre etnografiske og sproglige studier blandt befolkningen. Thule Stationen overlod os et hus til beboelse ved selve Thule, og dette ud- gjorde hovedkvarteret i de to år, sam- [2] Fra Erik Holtveds grenlandske skitsebog. arbejdet varede, med undtagelse af som- meren 1936 hvor jeg opholdt mig på Inglefield Land.---- Den tid, der i Thule Distriktet kan arbejdes i jorden, er kun kort, ca. 3 må- neder af året. Det var følgelig nødven- digt at udnytte denne tid fuldt ud til det arkæologiske arbejde, og dette påbe- gyndtes straks efter ankomsten ved selve Thule, hvor der fandtes tomter af ca. 40 gamle vinterhuse, de fleste af disse belig- gende tæt udenfor det nu bebyggede område. Det varede dog ikke længe, før fros- ten satte en stopper for arbejdet, som her i Thule først blev genoptaget iVa år senere, i foråret 1937. Hele sommeren 1936 var af set til en undersøgelse af Inglefield Land, hvor der ifølge beretninger fra den 2. Thule ekspedition skulle findes ruiner fra ældre tid. Der forelå nøje angivelse af, hvor disse skulle ligge - for størsteparten koncentreret om Marshall Bay på ca. 78 gr. 55' n. br. - I den seneste tid har der så at sige ingen beboelse været på Inglefield Land. — Landet har nok været benyttet som jagtdistrikt, idet her endnu findes en del rener, og nogle enkelte familier har af og til slået sig ned for sommeren, men de er som regel hen på efteråret taget sydpå igen. Med henblik på hele spørgsmålet eski- moernes udbredelse i Grønland siger det sig selv, at det ville være af den aller- største interesse at få konstateret, hvad det var for mennesker, der i tidligere tid havde dannet de store bopladser så langt mod nord. Det hjembragte materiale er endnu langtfra gennemarbejdet, så det er endnu ikke muligt at drage eksakte slutninger, men jeg skal dog komme ind på enkelte iøjnefaldende og interessante forhold. — Men først lidt om arbejdet og vilkårene deroppe. Foråret er i Thule Distriktet den store rejsetid og den eneste tid på året, hvor store transporter kan foretages. Havisen ligger da som et fast sammenhængende dække fra Melvillebugten op til Kap Alexander, syd for Ita; det vil sige, man kan befare hele distriktet på slæde ad havisen. Kun ved Kap Parry kan det undertiden knibe at komme rundt, og ef- ter at Natsilivik er forladt som boplads, 187 [3] -*<"- Som hjælpere havde jeg engageret den gamle Moses, der var stedkendt på Ing- leØeld Land, samt hans to svigersønner Qarqutsiaq og Maigssånguaq, der var gift med søstrene Patdloq og Avortiin- giåq, og en yngre mand Angutdluk. En- delig fulgte Avortungiaqs plejesøn Miteq med, en knægt på 14 år. Sidst i april 1936 rejste vi op til Inugarfigssuaq, navnet på den gamle boplads ved Marshall Bay. For folkene blev dette en regulær flytning. Af hen- syn til de uundværlige køddepoter, der skulle samles om foråret og sommeren, blev det nødvendig for dem at overvin- tre deroppe, og dette var de alle indfor- stået med, — mens jeg selv rejste ned til Thule om efteråret. Åagitdluk. Moses. går hovedvejen fra Thule nordpå ind gennem Granvillefjorden og op over Politikens Bræ, der er bekendt - eller, be- rygtet - for sin spejlblanke og bulede overflade og sin stenede opkørsel. I de senere år er dette rygte dog gjort noget til skamme, så denne del af turen nu kan holdes for en fornøjelig afveks- ling i rejsen. Snefaldet om efteråret sy- nes at være blevet større, — eller måske er stormene mindre hyppige, så sneen far lov til at blive liggende. Har man ikke ærinde ud til Kiatak øen, er det ogsl betydelig kortere at køre ad Gran- villefjorden. Havisen er som regel farbar fra sidst i november, og der foretages rejser hele mørketiden igennem, fortrinsvis ved fuldmånetid; men egentlig flytning fin- der kun sted om foråret. — 188 [4] Miteq. Blandt polareskimoerne regner man det som regel ikke for noget større pro- blem at skaffe føde til mennesker, men at skaffe foder til et spand på 12-14 hunde vinteren igennem kræver store forråd, og der hvor man har disse, må man også have sit tilhold, — selvom man nok af og til kan bytte lidt gårde på gæsteri. Foruden disse folk og deres slæder og godt 50 hunde hjalp yderligere 8 slæder med at køre det nødvendige gods op. Da mine folk foruden deres part af ekspedi- tionsbagagen også havde deres rørlige jordegods med incl. kajakker, blev det ganske anselige flyttelæs, de måtte fragte op over indlandsisen. Qarqutsiaq og Maigssånguaq. 189 [5] Ea af 'slæderne bakses op på isfoden. Den bekvemmeste rejserute op til Inglefield Land går ad Clemens Mark- ham bræen over indlandsisen og videre ned gennem landet til Aunartoq ved Rensseker Bay. Sidst i april samledes alle folkene ved Arfagdluarfik ved foden af denne bræ, og "efter nogle dages ophold her for at skaffe de nødvendige hvalrosser til rejse- proviant, startedes opover den 29. april, og fire dage efter, den 2. maj, nåedes Inugarfigssuaq. - På strækningen fra Aunartoq kørte vi på ny vinterfs, hvilket er adskilligt be- hageligere end at køre i gammei sikus- saq. Moses erindrede ikke fra tidligere ophold, at isen var gået om sommeren, men dette synes i de senere år at blive rneft og mere almindeligt. Også dette år 19Q forsvandt isen ganske hen på sommeren, omend ret sent. Straks ved ankomsten stiftede vi be- kendtskab med den stærke isskruning ved land. Vi ankom ved lavvande og havde en del besvær med at få de tunge slæder bakset op på isfoden. I Kane Bas- sinet er forskellen på høj- og lavvande adskilligt større end nede i sydligere dele af distriktet. Man kører derfor gerne så længe som muligt enten på havisen eller på isfoden, der heroppe danner en for- træffelig landevej på 10 til 50 - ja en- kelte steder indtil 100 m bredde, og und- går at krydse det ofte meget brede skrueisbælte mere end højst nødvendigt. Den første tid var hovedsagelig helli- Se-t rekognosceringer — og for folkenes vedkommende bjørnejagt. De havde alle r---iF- -nfli -.- [6] Udsigt over Inuarfigssuaq mod K. Rassel. betragtet rejsen som en kærkommen lej- lighed til at tage videre op under Hum- boldtbræen, hvor der færdes en del bjør- ne mellem de store, flade isfjælde. Ud- byttet blev en bjørn pr. en eller to mand, dvs. der blev nye bukseskind til dem alle og kød i overflod til os, der skulle blive heroppe. Desværre var de lavninger, hvor ru- inerne lå, også de steder, hvor sneen havde hobet sig stærkest op. Der gik lang tid, før de alle dukkede frem, og først da der kom rigtig gang i snesmelt- ningen, fik vi overblik over, hvor mange der var. En del var dog ikke vanskelige at finde, og disse blev straks tømt for sne. Der lå 30 ruiner ved selve Inugar- figssuaq på sydsiden af Marshall Bay, 8 på en lille ø 2-3 km udenfor, 3 på K. Russel på nordsiden af fjorden, 8 ved K. Kent, ca. 25 km nordligere, og ende- lig ca. 15 omkring Rensselaer Bay. På grund af den langsomme optøning var det nødvendigt at bearbejde dem alle på een gang, og arbejdet blev derfor lagt således tilrette, at jeg altid havde et udrykningshold til rådighed på to mand med to slæder, mens de andre to gik på fangst. Da vi fra hovedkvarteret kunne nå K. Kent på ca. 4 timer og Aunartoq på 5-6, kunne vi således uden større vanskelighed og tidsspilde køre fra plads til plads og grave der, hvor det lønnede sig bedst, mens de andre pladser i mel- lemtiden var overladt til solens behand- ling. Først i slutningen af juni var både havisen og isfoden så medtagne, at de ikke kunne befares mere, men da var vi 191 [7] såvtdt færdige med yderpunkterne, at vi helt kunne hellige os arbejdet ved Inu- garfigssuaq. Kun den omtalte ø blev be- søgt senere på sommeren i kajak og gra- vet færdig. De fundne hustyper varierede en del. Nogle var runde eller ovale, andre fir- kantede, og en stor del var dobbelte eller tredobbelte huse. Disse sidste synes at •t . - tf. _,,, tilhøre den mest udprægede hvalfangst- tid, omend der er fundet bardesager i de fleste ruiner. Ejendommeligt var det, at husene på den, lille ø havde køkken, hvor der har væffit brændt åben ild, medens dette træt kun forekommer undtagelsesvis in- de på fastlandet. Nede ved Thule kon- stateredes det samme dog flere steder. De fundne genstande repræsenterer for jen meget stor del den gamle Thule- kultur og indeholder en hel del orna- menterede sager, hvoraf nogle ved deres formbehandling adskiller sig stærkt fra, hvad man hidtil har kendt fra Grønland, således et smukt udført mandshoyed på en tohånds-skraber, udskårne renhove- der på koggerhåndtag m. m. Men også Inugsuk-kulturen med sin overdådige bardeside er fyldigt repræ- senteret på Inglefield Land. Særlig den lille ø gav et stort udbytte i denne hen- seende. Ted Inugarfigssuaq fandt vi en mød- ding på ca. 25 cm tykkelse, rammende næsten lutter sager af den såkaldte K. Dorset-kultur, der karakteriseredes bl. a, ved harpunspidser med flad skaft- grube og en højt udviklet flinteteknik. Her lå alle de kendte typer af K. Dorset- harpuner, de fleste små og spinkle, men elegant lavet, ligeledes de tilhørende for- 192 skafter, knive, skrabere og ejendom- melige spatelformede instrumenter med den traditionelle K. Dorset-ornamentik. Mest overraskende var det dog at fin- de en del sager, stammende fra de gamle nordboer i Grønland, en spillebrik, skak- brik, et stykke af en ringbrynje, grydeben af malm, en redekam, tøjstykker m. m. — en uvurderlig hjælp ved tidsfæsteisen af de Øvrige sager, de fandtes sammen med. - I betragtning af, hvad der er fundet af nordbosager i Upernavik di- strikt, er det ganske forbløffende, at så mange ting har fundet vej helt op til Thules nordligste egne, og man finder det herefter slet ikke overraskende, at der den følgende sommer også viste sig nordbosager ved Thule. Den af nord- boerne lærte bødkerteknik har ligesom i andre egne af Grønland også spillet en .stor rolle for Polareskimoerne; der fand- tes en mængde karstave, både i Comers mødding og andre steder. - Jeg skal i denne forbindelse anføre, at der i hele distriktet kun er fundet !/2 blå perle blandt ca. 12.000 udgravede sager, et tegn på, hvor ringe indflydelse der kan spores fra hvalfangerne. Det er således fristende at antage, at langt størsteparten af den europæiske indflydelse, som ikke stammer fra den allernyeste tid, må hid- røre fra nordboerne. — At disse selv skulle have været i distriktet, er der dog ikke fundet noget bevis på. Det der imidlertid optog folkene mest — og jo også var af størst vital interesse for dem under opholdet på Inglefield Land — var naturligvis fangstforholdene. Da Moses i sin tid havde været heroppe, var isen jo ikke gået om sommeren, og [8] *" J» ^* *.jMj™ •'v'-* l Avorttingiaq. dette havde i nogen grad præget fangsten. Som nævnt havde vi ca. 50 hunde at skaffe foder til, og da de blev brugt hver dag, måtte de have rigeligt. — Der blev dog mere end nok til dem og flere med. I hele maj måned vrimlede det med utut på isen, og der var dage, hvor en enkelt mand kom hjem med indtil 8 sæ- ler. En stor del af disse lagdes i depoter, fordelt på hele strækningen fra Aunar- toq til Dallas Bay. - Sidst i juni kom remmesælerne, og der blev fanget så mange, at man tilslut ophørte med at lave skindet til remme eller såleskind, da man ikke havde brug for mere. Den store overflod kom dog først rigtig med hvalrosserne. Da isen i juli- august begyndte at drive ud og ind, kom disse trækkende i det åbne vand, og blev nu jaget fra Kajak. Der blev ialt fanget henimod 30 dyr, et godt plus til kød- beholdningen. I løbet af sommeren fangedes nogle rensdyr, men renjægerne led ofte skuf- felser, da dyrene var sky og vanskelige at spore på det snebare, stenede land. Det folkene savnede mest var uden tvivl narhval. — De var vant til at bo ved den store fjord Kangerdlugssuaq, der er det vigtigste sted for narhvalfangst. Spækket af disse dyr giver en høj og klar flamme i lampen, så husene ved Kangerdlugssuaq er altid lyse og varme om vinteren. Og Avortungiaq ynkede ofte folkene ved Thule, der måtte nøjes med hvalrosspæk. Dette giver mere sod end varme, sagde hun, og hun var noget bekymret ved ikke selv at have andet for vinteren heroppe, hvor kulden tilmed skulle være ikke så lidt strengere. — Vi havde ganske vist masser af sæler, men når de har ligget i en kødgrav en som- mer over, bliver der ikke meget reelt spæk tilbage på dem, idet dette siver ud 193 [9] og forsvinder ned mellem stenene. - Og en trantønde havde vi ikke været så for- synlige at tage med. Vi var overraskede over kun at træffe garfike få harer. Avortungiaq huskede, at hun som barn havde skudt mange harer heroppe; dengang vrimlede det med dem. Nu kunne der ikke engang blive ooÉ til kamikstrømper. Vore drøftelser af, hvad der kunne have forjaget harerne og gjort rens- dyrene så sky og vanskelige at komme på skudhold, endte med at ulvene fik skylden. Hvor meget sandt der er i dette, er svært at afgøre, men det er en kends- gerning, at vi om sommeren så tre ulve- spor oppe i landet, ikke lang fra Inugar- figssuaq, — af en mor med to unger. Kort tid efter så Angutdluk dyrene selv, men havde dog ikke held til at få ram på dem. Rævefangsten viste sig om vinteren bedre end ventet, i betragtning af, at her ingen søkonger fandtes. Man havde reg- net med, at der heroppe ligesom på Ellesmere Land skulle være flere hvide end blå ræve, men denne teori holdt dog ikke stik — til glæde for folkene. Om efteråret fangedes ørred i søerne oppe i landet. Der var nogle steder mange ørreder, men gennemgående var de kun små. — I det store og hele fandt vi således livsvilkårene udmærkede på Inglefleld Land, og mine folk bestemte sig til at blive endnu en vinter deroppe. — Dog tror"jeg ikke, man skal regne for bestemt med, at der foreløbig vil blive genopta- get en regelmæssig beboelse som i ældre tider. Dels er mørketiden endnu længere deroppe end i de sydlige dele af distrik- tet, dels - og væsentligst, fordi folkene 194 føler sig for ensomme. De lægger selv ikke skjul på, at dette er det afgørende for dem. Syd for Ita kan man på få timer komme fra boplads til boplads, men fra Inugarfigssuaq er der i bedste fald tre dages rejse ned til de nærmeste menne- sker (medmindre da Ita skulle være be- boet), tre dage, som let kan blive til en uge, hvis det sætter ind med snestorm undervejs; — og kun undtagelsesvis vil andre komme op for at besøge dem. - Selv i sommerens løb kunne jeg flere gange mærke, at de savnede muligheden af at komme i forbindelse med andre mennesker. Værst var det, da de vidste, skibet måtte være i Thule. Så lidt denne begivenhed egentlig direkte berører de enkelte personer, så er det dog årets store oplevelse for dem alle. Den l. oktober kom jeg ned til Siora- paluk sammen med Qarqutsiaq, Maig- ssånguaq og Angutdluk, der skulle gøre indkøb for vinteren. Vi kørte dennegang ad en anden rute, som ingen af disse folk var helt fortrolig med, da ingen af dem havde kørt den som voksen; men Moses havde givet sine instrukser, så de be- tænkte sig ikke på at prøve den. Vi kom imidlertid for langt østover, idet nogle ikke på kortet afsatte nunatakker øst for Verhoeff bræen forledte os til at tro, at denne bræ lå østligere. I virkeligheden kørte vi ned på denne, og først da hun- dene begyndte at plumpe i, blev vi klar over vor fejltagelse. Da der her så tæt ved det åbne vand nu også daglig kom tåge, tog det os to dage at finde tilbage gennem det meget ubehagelige spalte- område, der ligger bag Verhoeff bræen, og komme over til Meehan bræen, hvis front kun ligger 4 km vestligere. — Den- .JjataiaiUtottfcU.A« [10] Et af Erik Holtveds mange linokumstrjk. ne nedkørsel benyttes undertiden af folk, der vil fra Ita til Siorapaluk på tider, hvor man ikke kan komme langs kysten, - men man undgår den dog så vidt muligt. I Siorapaluk blev det nødvendig at vente i 6 uger på at isen skulle lægge sig, så det blev muligt at komme videre til Thule. Jeg nød i denne tid gæstfriheden hos bestyreren ved udstedet, Enok Kri- stiansen, hvis hjertensgodhed jeg altid vil mindes med taknemmelighed. I Siorapaluk boede denne vinter den gamle Itugssarssuat, den nu eneste over- levende af de folk, der i 1860-erne indvandrede fra Baffinland. At dømme efter hendes angivelse var hun dengang en lille pige på ca. 7 år og er altså nu godt op imod de 80. Hun er fuldstændig åndsfrisk og går sin daglige spadseretur, når vejret tillader. Hun bor nu hos et barnebarn, hvor hun har sin egen briks og lampe og koger sin yndlingsret, gule ærter, i en lille gryde. Hun har op imod 50 endnu levende efterkommere, dvs. ca. en femtedel af samtlige polar- eskimoer, og følger alle sine børn, — der jo nu er gamle mennesker, børnebørn og børnebørnsbørn med levende interesse. Selv synes hun, at hun er den eneste voksne blandt hele befolkningen, og når hun taler i andres selskab, tier alle og lytter til, hvad hun har at sige. Hen- des hukommelse skal være fænomenal, men det kniber lidt med at holde et emne fangen. 195 [11] Selvom Itugssarssuat således ikke di- kun fortælle en historie på én måde, »li- rekte kom til at levere mange bidrag, gesom når vi andre læste af en bog«, begyndte dog mit folkloristiske arbejde JSfu da en stor del af børnene går i for alvor her i Siorapaluk. Jeg var så skole, er de fleste af forældrene holdt heldig at træffe en udmærket fortæller- helt op med at fortælle sagn for dem, og ske, Arnaitsoq, tidligere gift med Porsi- for egen morskab fortæller de dem ikke. mat., der er kendt fra den 5. Thule Folk fortalte mig direkte,»at der var ikke ekspedition. Hun var i besiddelse af den noget morsomt ved dem mere, de havde fornødne tålmodighed og talte desuden ingen værdi længer«. - Muligt at en por- et ilforfalsket polareskimoisk. - Dag ef- tipn åndelig blufærdighed spiller ind, ter dag kom hun nu og fortalte. Hun men skjules kan det dog ikke, at sindet kunne huske - ord for ord, så jeg kunne er ved at forandre sig noget, og den im- skrive dem ned i hendes eget sprog. pulsive given sig hen i fortællingen af et fiesværre er det nu forbavsende, få, sagn, som måske kun en eskimo kan derliusker ret mange af de overleverede gøre det, bliver man nu kun sjældent sagn. Når jeg spurgte, blev jeg altid hen- vidne til. - Så meget stærkere virker det, vist til bestemte personer, og det var når det en enkelt gang sker. ikke ret mange. - Det hændte dog også, Det viste sig i Siorapaluk, at ajagaq- at nogen fortalte, at de godt kunne for- spillet ikke helt var gået i glemme. Gan- tælle en hel masse, men når jeg gik dem ske vist fandtes kun en enkelt ajagaq, på klingen, viste det sig snart, at hukqrn- men næsten alle kunne benytte den - melsen alligevel ikke slog til, og det blev nogle endda med stor rutine. Det er sær- kun til små brudstykker. Arnaitsoq der- lig befolkningen fra Kangeq og Kanger- imod fortalte gerne historien rask igen- dlugssuaq, det holder dette spil i hævd, nemT for at være sikker på, at hun havde sikkert på grund af disse bopladsers no- den present, og bagefter måtte jeg bese get afsides beliggenhed; men noget skyl- det skrevne op for hende, for at hun des det også, at en bestemt familie, der kunne være sikker på, at jeg havde fået tæller store åndelige begavelser, med in- det hele med — til store moro for de teresse for traditionerne, plejer at bo i eventuelle tilhørere. . disse egne. En mand af denne familie, Selvom hovedindholdet i fortællin- Arqioq, der er en dygtig trommesanger, gerne står nogenlunde fast, er .der dog var således den eneste i distriktet, jeg på plads for individuelle variationer, og en min første rejse gennem dette traf i be- fortælling ledsages gerne med en be- siddelse af en tromme. - Alle de, der mærkning om, »at det er sådan, som den ikke er helt unge, forstår dog udmærket og den har fortalt den« eller »sådan som at bruge trommen, og der blev i de to år, jeg har hørt den«. -Jo friere gengivelsen jeg opholdt mig i Thule, digtet flere nye synels at være, des mere må man ciog trommesange. have grund til mistanke om, at den ikke ------ er helt sikkert erindret. Arnaitsoq for- I november begyndte isen at lægge sig talte på min forespørgsel, at hun kunne på fjorden, men en lang periode blev 196 ,.jyUaÉik^dMfeÉ&tøteæii£AÉi^efaL_ [12] Inukitsorssuaq og Initteq, to dygtige trommedansere. nyisen stadig brudt op af storm, og først midt i måneden blev det muligt at tage af sted sydpå. Der findes gennem distriktet et sy- stem af smutveje, som man kan benytte, hvis havisen ikke ligger fast. Man be- nytter da såvidt muligt den ny is på fjor- dene, men da det er nødvendig at krydse de mellemliggende landstrækninger, går kørslen ustandselig op og ned ad fjel- dene og stiller store krav til hunde og mandskab. Medens man normalt kun er to dage om at tage fra Siorapaluk til Thule, brugte vi på denne tur 12, men nåede således at komme til Thule som de første slæder med bud nordfra det efterår. Skønt mørketiden er lang i Thule, — i tre måneder må man have lampen tændt for at se døgnet igennem, — så er den dog for de fleste den tid, der går hur- tigst. Fangst er der ikke meget af i denne periode, udover rævene. I mørket kører folkene rundt og røgter deres sakse, og enkelte har sælgarn ude ved isfjelde eller strømsteder, men i det store og hele le- ver man af de depoter, der er lagt om ef- teråret. Ved selve Thule består disse mest af hvalroskød, medens man i nord- distriktet kan delikatere sig med nar- hvalkød og mataq. I egnen om Kap York og Savigsivik er man mere af- hængig af sælerne, og det hænder i pe- 197 [13] rinder, at det her kniber lidt med føden. Særlig i efterårstiden og begyndelsen af vinteren giver rævene lidt afveksling i nlefjiien; deres kød er da meget fedt og velsmagende. Mørketiden er således befolkningens ferietid. Da rejser man rundt og besøger hinanden og har uendelig god tid. No- gerfFast inddeling af døgnet findes ikke, og ligesom man selv er velkommen når- sotahelst og hvorsomhelst, så får man *-- *-* . _ -n.-?- ^._-. ogSt^ besøg af folk på alle mulige tider. Et eskimohus er i denne tid som, et ho- tel, hvor folk kommer og går, lægger sig oglfever på briksen efter behag, vågner, når .det dufter af mad eller kaffe — og af- løses igen af andre. Jeg husker en nat i Avértiingiaqs hus i Qånåq. I de timer jeg lå og døsede på briksen, havde jeg ikke mindre end tre hold sovekammerater,.og tagen af disse var husets beboere —,,.de var Fortrukket over i et andet hus. I juletiden kulminerer gæsteriet, idet alle der på nogen måde kan, tager til Thule. Befolkningen sætter stor pris på festHgheden i kirken juleaften. Det glæ- der de gamle at se børnene danse om det store juletræ og få uddelt gaver — og mest af alt, tror jeg, de mange lys. Lys og fest er meget stærkt knyttet til hinanden for polareskimoerne. Bliver man invite- ret på besøg, nøjes de ikke med at have spæklampen tændt, men hvor de kan få dem anbragt på væggen, brænder små og store stearinlys. Det hænder også, at man kører ud på isen j flok og følge for at fejre julens af- slutning. Så anbringes lys i nicher på et isfjeld, og i denne fantastiske belysning fordriver man tiden med fodboldspil el- ler lign., mens primusserne snurrer til 198 kaffe. Når lysene er brændt ned, foregår hjemturen under hidsigt væddeløb. Denne udstrakte gæstfrihed i julen tæ- rer hårdt på Thule-folkenes kødbehold- ninger. Det er ikke alene venner og slægtninge, der skal trakteres, men også deres hundespand. Det hører derfor med til god tone ikke at blive altfor læn- ge; men vejret kan stille sig hindrende for afrejsen, og dette julebesøg rummer derfor altid nogen risiko for gæstevær- terne. Undertiden er nogle ligefrem riø(Jt ti] .at rejse bort med deres gæster for nu selv at nyde gæstfriheden andet- steds og få hundene fodret op ved frem- mede kødjgrave. Det er kun ret og rime- . Befolkningen ved Thule har således byrder, som ikke alle står i rimeligt for- hold til, hvad fangsten kan bære, - lige- som de i andre henseender har en prefe- rancestilJing ved butikkens nærhed. Dis- se forhold har gjort, at man har taget un- der overvejelse i rådsforsamlingen at forbyde folk at bo ved Thule udover en vis årrække ad gangen for på denne må- de at få livets goder mere ligeligt fordelt. Det er nemlig efterhånden blevet sådan, at visse familier - og ikke altid de mest energiske — har brudt med den gamle sædvane, at flytte til andre pladser fra tid til anden, og har slået sig ned fast i Thule. - - Det ligger i sagens natur, at man i Thule aldrig kan lukke sit hus for frem- mede. Det ville opfattes som en direkte fornærmelse, og man ville herigennem kun opnå at sætte sig udenfor det eski- moiske samfund. Vil man beholde kon- takten med dette, må man også lempe sig efter dets skikke, og polareskimoerne [14] Et eskimohus er i marketiden som et hotel, hvor folk kommer og går. Midt i billedet den 80-årige Itugssarssuat. er meget følsomme overfor handlinger, der tilstræber at gøre forskel på menne- sker. De føler sig selv som absolut frie folk og er stolte over at være inuit. Inderst inde er det fuldkommen frem- med for deres tankegang, at alle menne- sker ikke skulle være ligeberettigede. Til- værelsen på grænsen af mulighederne for menneskelig eksistens kræver sin mand helt, men gør samtidig enhver til sin egen herre og giver ikke plads for nogen underdanighedsfølelse. Nedbry- delsen af denne selvsikkerhed ville uvægerlig betyde nedgang i erhverver- dueligheden og energien til skade for hele samfundet. - Dette lighedsprincip spores med streng konsekvens i alle for- hold, og ligesom polareskimoen i givet fald er parat til at give alt, ligeså vist kan han også til tider forekomme meget for- dringsfuld - udfra en fint reagerende retfærdighedssans i forbindelse med et skarpt blik for aktualiteter. Ligesom det at have et barnligt sind ikke er ensbety- dende med at være et barn, således må man heller ikke forveksle det stilfærdige og tilbageholdende væsen overfor frem- mede med beskedenhed. Beskedenhed er en højst upraktisk egenskab, som man ikke får noget for under arktiske bredde- grader. Den der kommer forsent til gry- den, må vente til næste omgang og får en portion latter i tilgift, — forudsat at ikke noget alvorligt står på spil; men er der føde nok, kommer heller ingen no- gensinde til at sulte. 199 [15] .^ .. *£ T; .-,, -3 '» ^v -. :..£..&-•• . 'flttet'. SIM*5 • SHrKi" °* siS5_ a '-- :i • ?^ H-* sås . Slf' Fra skolestuen. - Det at kunne låse og skrive resulterer i/*rste otrffftlg. i t«. sAjgf åndelig hje^ileshed. Polareskimoerne er vel endnu næppe helt klar over, i hvor stor udstrækning de er blevet afhængige ~af civilisationen, men der er dog dem iblandt dem, der undertiden kan få bange anelser i følel- sen tf at stå overfor noget de er afmæg- tige overfor. De ser sig nok stillet over- for mange goder, — men hvad vil der følge med disse. »Vil vi alle måske ud- dø«, som en engang sagde til mig med tanke på fremtiden, - eller vil man kom- me til at ligne de hvide mænd så meget, at man også vil ende med at hade og slå hinanden ihjel, som man daglig hører, at disse gør. Det er stof nok til undren og eftertanke for et usammensat og redeligt sind. Polareskimoerne er imidlertid i besid- delse af stor kritisk sans, når det gælder noget, der har at gøre med deres er- hvervsliv og eksistens, og har et åbent 200 øje for, om noget er gavnligt eller ikke. Det gælder såvel redskaber som sociale foranstaltninger. Ingen vil sikkert benægte det hen- sigtsmæssige i at kunne læse og skrive, men ikke destomindre, må man dog be- klage, at indførelsen af disse kunster hos primitive folk i første omgang skal med- føre en forringelse af disse åndelige ejen- dele, fordi de gamle værdier forkastes, før nye har fået tid til at gro op, og re- sultatet bliver en slags åndelig hjemløs- hed. Hos polareskimoerne er tråden med fortiden dog endnu ikke helt brudt, omend den er slidt noget tynd. Kunne man på håndgribelig måde vise dem, at vi sætter pris på også de åndelige vær- • dier, de tiår at give os, ville det sikkert ikke koste dem større overvindelse at [16] bevare disse i hævd. Thi selvom de ge- nerer sig for at vise det, så nærer polar- eskimoerne alligevel en hemmelig kær- lighed til deres gamle sagn og lytter med i dem, når nogen på en eller anden for- anledning sætter sig til at fortælle. I sammenligning med andre egne af Grønland er polareskimoemes sagn få og kortfattede, og de fleste er på forhånd kendte gennem Knud Rasmussens ind- samlinger. Jeg mente det dog af vigtig- hed at få undersøgt, hvormeget der al- lerede var gået tabt - og i særdeleshed at få de tiloversblevne nedskrevet i folkets egen dialekt. Denne fonetiske nedskriv- ning kom således til at udgøre den væ- sentligste del af vinterarbejdet i Thule. Sauninguaq. Itutdlak. Noget særligt nyt udover de af Knud Rasmussen optegnede sagn fandt jeg ik- ke udover enkelte småfortællinger og varianter, og en del var allerede gået i glemme. Størst bevaringsevne har dyre- fabler og oprindelsessagn, medens næ- sten alle de episke fortællinger, som fin- des trykt i »Myter og Sagn«, ikke længere erindres. Det undrede mig, at ingen havde den fjerneste forestilling om tupilak'er, som nævnes af Knud Rasmussen. Ingen vid- ste nogensinde at have hørt om et så- dant væsen, og de sagnkyndige var mest tilbøjelige til at tro, at det var en forestil- ling, som vedkommende fortæller havde fået andetsteds fra. Ordet tupilak er derimod et af de al- mindeligst anvendte i sproget og be- tyder blot, hvad vi i daglig tale kalder »tosset« eller »dum«, uden disse ords dy- bere mening. 201 [17] Qen dygtigste fortællerske var uden tvivl Amaunalik, en fornøjelig lille kone, der var i besiddelse af en forbløffende talefærdighed og udholdenhed. Hun var rmg^til meget stor hjælp, da hun altid var villig til at fortælle, dertil var meget in- telligent og fulgte min nedskrivning med om mulig endnu større opmærk- somhed end Arnaitsoq. Det er således Amaunalik, jeg skylder langt de fleste af de nedskrevne fortællinger. Hen på foråret, under optagelserne på grammofonplader, måtte hun naturligvis også holde for. Her havde hun den evne at kunne standse på det mindste vink, og når pladen var skiftet, gå videre, som om der overhovedet ingen afbrydelse havde været. På denne måde kunne hun blive ved i timevis, og når jeg arbejdede med hende, kunne jeg på en eftermiddag nå 3 gange så meget som med nogen anden. IH disse optegnelser havde jeg en elektrisk grammofonoptager til min rå- dighed. Den fik strøm fra radiostatio- nen, hvor hele apparaturet blev instal- leret. På grund af strømforbruget til stationens lamper og batteriets begræn- sede kapacitet måtte optagelserne vente til lystiden kom, og hele dette arbejde, der jo også måtte afsluttes inden arkæo- logien begyndte igen, blev derfor for- 202 æret noget stærkere igennem, end det kunne have været ønskeligt. - Enkelte tekniske genvordigheder udeblev heller ikke. Pladerne blev meget hårde og van- skelige at skære i den tørre luft, og tnikrofonen fungerede ikke altid upåkla- geligt i kulden. Det var altsammen ting, ffttfiu overvandtes, men alle erfaringer tog tid at indhøste. Foruden sagnene og prøver på daglig tale blev optaget over 100 forskellige trornmesange. Disse udgør kun en ringe del af det sjpre fond af sange — eller sna- rere melodier, der findes hos dette folk. Pualorssauq alene sang ca. 30 forskellige for mig af sin egen produktion foruden adskillige, der var komponeret af nu af- døde personer. Og han skal endda langt- fra være den frodigste. Pualorssuaq op- holdt sig imidlertid ved Thule, mens de øvrige store trommesangere boede rundt om i distriktet. Det lykkedes dog at få fat i nogle af dem og få prøver på deres kunst, når, de af og til kom på be- søg. Ved påske- og pinsetid samledes en mængde mennesker igen ved Thule, men ved sådanne lejligheder, hvor der skal drøfte^ så... meget mand og mand imellem^er det vanskeligt at få gennem- ført et program. Mens Thule-boerne ef- terhånden var blevet helt fortrolige med foretagendet, tog det altid nogen tid at træffe arrangement med de fremmede og overvinde deres tilbageholdenhed. Nervøsitet ved selve optagelsen var der derimod næsten aldrig tale om. Jeg havde håbet på at kunne genop- tage det arkæologiske arbejde i begyndel- sen af maj ligesom året i forvejen oppe på Inglefield Land. - Det gik dog slet så [18] let. Jo længere man kommer sydpå i di- Thule et hus med nogle ejendommelige striktet, des mere sne kommer der om harpuner med en slags rudimentære bi- foråret. På Inglefield Land havde vi slet sporer. Også en ret isoleret forekomst af ikke haft sne efter vor ankomst - bortset kniv-sten med sleben æg kunne måske fra en dags slud ved midsommertid, men tages til indtægt for denne antagelse. Al- ved Thule måtte ruinerne tømmes tre le tilskud af denne art synes imidlertid gange, fordi de føg til under snestorme i hurtig at være blevet absorberet af den- maj måned, og først hen i juni kunne ar- ne fremherskende lokale kultur, der gen- bejdet for alvor begynde. nem meget lange tidsrum utvivlsomt må Det er allerede nævnt, at vi også ved siges at være Inugsuk-kultur eller denne Thule fandt nordbosager og en mængde meget nærstående, karstave, der sammen med andre red- Forbindelsen med Baffinland er iøv- skabstyper og bardesager karakteriserer rigt ikke helt afbrudt endnu. I foråret den såkaldte Inugsuk-kultur. Thule var 1936 besøgte nogle bjørnejægere den ca- ikke så rig på overraskelser i retning af nadiske politistation ved Jones Sound og skulptur og ornamenterede sager som bragte hilsen til nogle Thule-folk fra Inglefield Land. Dog fandt vi i en mød- slægtninge, der var kommet dertil syd- ding, nær bunden, et lille uanseligt styk- fra. ke hvalrostand, hvorpå var indridset en ------ scene fra hvalfangsten, — en mand står Det er altid svært at skulle bryde op med hævet våben i forstavnen af en ko- midt i en travl arbejdssæson, og i 1937 nebåd, parat til at jage det i dyret. Også syntes skibet endda at have mere travlt på bagsiden har været indridset en teg- med at komme af sted end sædvanligt, ning, men denne er næsten gået tabt ved Selvom der endnu er masser af arbejde, forvitring. som ikke blev gjort, så håber jeg dog, at Vigtigst er Thule ved sine store sam- de hjembragte resultater skal kunne ka- lede møddingfund, hvoraf Comers mød- ste noget klarere lys over udviklingen i ding, - der endnu langtfra er tømt, - sy- dette distrikt, der har modtaget så man- nes at strække sig gennem størstedelen ge strømninger udefra, af tidsrummet fra tidlig Inugsuk op til Under hele mit ophold var befolknin- vore dage. gen, så vidt deres egne forhold tillod En løselig gennemgang af fundene fra dem, villige og altid interesserede hjæl- Thule Distriktet synes at vise, at der ikke pere. Nårsomhelst de gik ind for et år- er tale om en enkelt indvandring fra bejde, som de vidste betød noget for Amerika. Snarere er den første efterfulgt mig, så røgtede de det omhyggeligt og af flere op gennem tiderne. Den sidste ansvarsbevidst. Og tænker jeg nu tilbage er som bekendt sket i 1860-erne. Den på disse mennesker, struttende af humør pletvise forekomst af ejendommelige ty- og livsglæde, så ser jeg hos dem alle per- pe-grupper synes at godtgøre dette. Jeg sonificeret de egenskaber, der først og kan som eksempel nævne Kap Dorset- fremmest kendetegner gode og trofaste møddingen ved Inugarfigssuaq og ved kammerater. 203 [19] Udvalgte publikationer af Erik Holtved 1936: og Therkel Mathiassen: The Eskimo Archaeology of Juliane- haab District. Medd. om Grønland, bd, 118, I. s, 139. København. 1938: Arbejder og indtryk under 2 års ophold blandt polareskimo- erae.1935-37. Det grønlandske Selskabs Årsskrift 1938. s. 51P78. København. '. Archaeological Investigations in the Thule District. Congres International des Sciences Anthropologiques et Ethnolo- giqnes. s. 305. København. Foreløbig beretning om den arkæologisk-etnografiske ekspedition til Thule distriktet 1935-37. Geografisk tids- •ilrrttf Bd. 41. s. 24. København. 1942: " Polareskimoer. København. 1943: The Eskimo Legend of Navaranåq. Acta Artica. Fase, 1. a. 42. København. De eskimoiske sagns opbygning. »Danske studier«. Hft. 1—2. København. 1944-S4: :~ .. ,/ Archagological Investigations in the Thule District. I-fil. MeiJ, om Grønland. Bd. 141, no. 1-2. Bd. 146, no, 3. I; s. 3B8. H: s. 184. IH: s. 135. København. ,_ 1945: Har nojrdboerne været i Thule distriktet? Fra National- museets Arbejdsmark, s. 79—84. København. 1947: " Eskjmokunst. Alverdens kunst. 4. København. 195D: " , En fortælling om blodhævn. Det grønlandske Selskabs Årsskrift 1950. s. 69-80. København. .. ] Thule distriktet. Grønlandsbogen. 2. s. 269-2901 Køben- havn. Gromlandija. Sbornik statej. Sokrastjennyi perevot s dat- skogp V. P. Mihajlova in R. R. Oberga. Redaktsija i vstu- pfteFnaja stat'ja G. A. Agranat. Moskva 1953. Izdatel'stvo Inostrannoj Literatury. -: Naselenie okruga Tule. s. 223-235. 1951: . ... Samuel Kleinschmidts grønlandske grammatik fylder 100 år. Det grønlandske Selskabs Årsskrift 1951. s. 109-112. København. The Polar Eskimos. I-H. Medd. om Grønland. Bd. 152, no. 1-2.1: s. 366. H: s. 153. København. [ 1952: Remarks on the Polar Eskimo Dialect. International Journal of Arnerican linguistics. Vol. 18, no. 1. s. 20—24. og William Thalbitzer, L. L. Hammerich og Knut Bergs- land: Eskimo-Aleut phonetic notation. - International Journal of American linguistics. Vol. 18, no. 2. April. s. 1 12-1 1 3. 1954: Nugdlit, en forhistorisk boplads i Thule distriktet. Grønland. _s. 89-94. København, 1956: Remarks on Eskimo Semantics. 32. International Congress og Americanists. s. 617-623. København. 1958: William Thalbitzer. - Grønland 1958. s. 454-461. Køben- - havn. 1959: WlHiarn Thalbitzer, 1873-1958. Man. Vol. 59. s. 178-179. London. 1960: Omkring Thulestationens grundlæggelse. — Grønland nr. 7. s. 24 1-248. København. Den grønlandske retskrivning. — Ministeriet for Grønland. (dupl.) s. 122. i: Aage Bugge og Erik Holtved: Omkring rWi grønlandske retskrivning. i-Qtfq Fsbriclus* Etjinographical Works. Medd. om Grønland. __.-Bd. 140, uo, 2. s. 138. København. 1963: Tprn|rssuk, an Eskimo Deity. Folk. Bd. 5. s. 157-172. Kø- benhavn. O64: ^ ;_ Samuel Kleinschmidt i anledning af 1 50 året for hans fødsel. ,.Grønland 1964. s. 217-230. København. Klejrisrhrnirjf'i Briefe an Theodor Bourquin. Medd. om Grønland. Bd. 140, no. 3. s. 124. København. 1966-67: The Eskimo Myth about the Sea-woman. Folk. Bd. 8-9. s. 145-154. København. 1967: : Contributlons to Polar Eskimo Ethnography. Medd. om G±ønlan4. Bd. 182, ur. 2. s. 180. København. Eskimo Shamanism (Red. C. M. Edsman). Studies in Sha- manism 1967. s. 23—31. Stockholm. ' 1968 T Eskirrjoisk religion. Illustreret religionshistorie, red. Jes Peter ' AsmTtssen og Jørgen Læssøe. s. 129—145. København. 1974: Myth tollecting in Greenland and Alaska. Folk. Bd. 16—17. :. ». 15-24. København. 204 _w [20]