[1] Vidtgående specialundervisning i Grønland - træk af et udviklingsforløb Af Ib Follin — konsulent for pædagogisk udviklingsarbejde i Grønland, Kultur- og undervisningsdirektoratet Et projekt — en efterundersøgelse — en situationsbeskrivelse Specialundervisningen i Grønland har en forholdsvis kort, men til gengæld ganske koncentreret historie. Hermed være ikke sagt, at der ikke har været gjort tilløb til at etablere undervisningstilbud til de elever, der har haft svært ved at leve op til de til enhver tid stillede krav. Allerede i begyndelsen af 50'erne dannede man de første hjælpeklasser. Op gennem 60'erne øgedes bestræbelserne på at tilbyde de elever, der havde behov for det, specialundervisning baseret på lokale forudsætninger, og således varie- rende ganske stærkt fra sted til sted. Det lovmæssige grundlag blev imidlertid først tilvejebragt med skoleloven af 1967, og mere ensartede retningslinier kunne udformes. I 1968 nedsatte Mini- steriet for Grønland en kommission, der havde til opgave at tegne linierne og skabe rammerne for en tidssvarende op- bygning af specialundervisningen. Endnu før kommissionen havde fuld- ført sit arbejde, var der taget skridt til at realisere to væsentlige træk af idégrund- laget: Etablering af et skolepsykologisk råd- givningsorgan i Grønland og at skabe basis for det pædagogisk-psykologiske forsknings- og udviklingsarbejde, der måtte være en nødvendig forudsætning. Når der i det følgende tales om inte- greret specialundervisning eller han- dicapundervisning, dækker disse beteg- nelser det, der i den nugældende termi- nologi er lig med vidtgående special- undervisning. DET »ABSURDE« EKSPERIMENT - ET PROJEKT Fra marts 1972 til den officielle afslut- ning i marts 1978 foregik der bl. a. et pædagogisk udviklingsarbejde, som i den afsluttende rapport resummeres således: Den 8. marts 1972 knyttedes der for- bindelse mellem skoledirektørembedet i Godthåb ved den ledende skolepsykolog og undervisningsafdelingen for For- sorgscentret for Vestsjællands amt (og Grønland), idet der indgås en aftale om, at der ud fra grønlandske forudsætnin- ger iværksættes et forsøg på at integrere 257 [2] -Tf?*-' psykisk udviklingshæmmede børn i den grønlandske skole. Ved et kursuskonference i august 1973 trækkes endelige retningslinier. Udviklingsarbejdet styres henholdsvis i Danmark af undervisningslederen ved Forsorgscentret og i Grønland af kon- sulenten for pædagogisk udviklings- arbejde i Godthåb. De lokale aktiviteter sættes i værk gennem rådgivnings- lærerne for begynder- og specialunder- visning, som således bliver forsøgets lokale ankermænd. I deres arbejds- område indgår kontakt til forældre og sociale- og sundhedsmyndigheder. Selve det pædagogiske arbejde baseres på råd- givning fra medarbejdere under For- sorgscentret for Vestsjælland og i en- kelte tilfælde medarbejdere fra andre for- sorgscentre under forskellige betingelser. Der etableres således to former for råd- givning. Fjernrådgivningen jsr baseret udelukkende på en dansk rådgivnings- lærers kendskab til sin klient ud fxa beskrivelser. Disse beskrivelser er cen- treret omkring Gunzburgskemaet, men suppleres med skolepsykologiske og lægelige og sociale oplysninger. Ved nærrtdgivning har den danske rådgiv- ningslærer et personligt kendskab til barnet, idet eleven har været på obser- vationsophold på skolehjemmet Kaas- sassuk og med skolegang på Sigrid Undset skolen i Kalundborg. Projektet nyder støtte fra Åndssvage- forsorgens forskningsfond, fra midler ydet af den grønlandske skole og arbejds- og socialdirektoratet i Godthåb og fra andre fonds og foreninger med interesse for arbejdet i Grønland. Som et led i bestræbelserne på at ind- samle oplysninger i Grønland med behovet for_ støtte er der i forsøgsperio- den foretaget tre konsulentrejser dæk- kende Vestgrønland op til Diskobugten samt Angmagssalik-området. I forbin- delse med disse konsulentrejser blev der foretaget en landsomfattende registre- ring af psykisk udviklingshæmmede i alderen 0-20 år. De 5 delrapporter Medens man så småt begyndte at skabe muligheder for at undervise psykisk ud- viklingshæmmede børn i den grønland- ske folkeskole, var der samtidig grund til at undersøge betingelserne for langtids- anbragte børn, som tidligere var ned- sendt til behandling og optræning i Danmark, først og fremmest Vestsjæl- land. Denne undersøgelse kommer til at udgøre projektets delrapport l: Matching-undersøgelsen vedrørende de lang- tidsanbragte børn Der er her foretaget en sammenligning mellem de langtidsanbragte grønlandske og danske børn. Disse blev sammenlig- net par for par, idet man gik ud fra føl- gende tre kriterier: køn, alder og institu- tionsanbringelsens varighed. Delrapport 2 gør redefor børnenes sundheds- mæssige tilstand De børn, der her er tale om, er anbragt midlertidigt på skolehjemmet Kaassas- suk, Ru4s Vedby, Vestsjælland, med henblik på. en observation, for derpå at bygge undervisningsmæssige og andre programmer op, som man kan arbejde videre med i Grønland. Idet man går ud fra den forudsætning, at barnets sund- 258 [3] Det skolepsykologiske arbejde tog sin begyndelse i 1970. Her ses en testsituation f rå den tid. Pot.: Ib Follin. hedsmæssige tilstand er af stor betyd- ning for hele dets udvikling, og ikke mindst dets evne til at kunne lære, var det nødvendigt at foretage denne regi- strering. I den 3. delrapport behandles forholdet mellem fjernrådgivning og nærrådgivning Man går ud fra den hypotese, at fjern- rådgivning er funderet på et så spinkelt grundlag, at observationsophold i alle tilfælde skal tilbydes. Resultaterne viser, at denne hypotese ikke kan bekræftes entydigt. Samtidig afdækkes for fjernrådgiv- ningssagernes vedkommende et behov for forbedrede elevbeskrivelser og i det hele taget en forbedret kommunikation mellem rådgivningslæreren i Danmark og rådgivningslæreren i Grønland. Der kan - trods disse forhold, der spiller ind — konstateres positiv effekt for omkring halvdelen af fjernrådgivningseleverne. I delrapport 4 er der foretaget en redegørelse af effekten af den iværksatte specialunder- visning, aflæst via Gunzburg-skemaerne. Det fremgår, at der for så godt som alle 259 [4] David Sommer, denjerste og hidtil eneste pædagogiske medarbejder ved skolepsykologisk rådgivning, i gang med Familjl&lations Test. Fot.: Ib Follin. børn, som har deltaget i projektet, er tale om Fremskridt på de områder, som Gunzburg-skemaet omhandler. De gen- nemsnitlige fremskridt ligger i en stør- relsesorden fra 17-25 pct. Delrapport 5 omhandler samarbejdet mellem offentlige myndigheder og forældrene. JDer er i denne rapport tydeligt bevis for, at både kontakten med og oplysningen til for- ældrene er forbedret i løbet af projekt- perioden. Det kan samtidig slås fast, at orienteringen endnu ikke er optimal. Adskillige forældre savner fortsat klar oplysning om deres barns handicap og om, hvad der kan gøres. Disse vanske- ligheder har man i projektperioden søgt 260 at afhjælpe bl. a. ved at udarbejde to fbrældrepjecér, hvori indgår almen ori- ^ntering om handicap, psykisk udvik- Ungshæmning og pædagogiske og- meto- diske anvisninger på, hvordan der kan arbejdes med psykisk udviklingshæm- mede børn. Endvidere har der været afholdt 3 kurser, hvor forældre og medarbejdere fra social- og sundhedsvæsen har delta- get sideløbende med lærere i den grøn- landske skole. Uanset disse bestræbelser fremgår det, at der foreligger en række klagepunkter fra forældrene: 1. for sen kontakt med myndighederne, 2. klager over manglende økonomisk støtte, [5] 3. klager over manglende forståelse fra myndighederne samt i ganske få til- fælde direkte afvisning fra myndig- hedernes side. Projektets resultater Skoledirektionens 8 indstillinger ved- rørende det fortsatte arbejde blev alle vedtaget og er siden fulgt op, således at projektets resultater i dag er indgået i den grønlandske skole, idet der er til- vejebragt de nødvendige cirkulærer og aftaler til fortsættelse af arbejdet på at integrere psykisk udviklingshæmmede børn i den grønlandske skole. I skole- direktørens cirkulære 9/1977 fastsættes regler for, hvordan arbejdet skal bygges op og fortsættes. I skoledirektørens cirkulære 10/1977 fastslås den centrale rolle, som rådgiv- ningslæreren for specialundervisning har i dette arbejde. Der har kunnet registreres en række indirekte virkninger af projektet. Under arbejds- og socialdirektoratet er der oprettet et træningshjem - AAQA — og et dertil hørende beskyttet værksted i Godthåb. Værkstedet er siden blevet nedlagt. Her kan skolens arbejde med handicappede fortsætte med bo-, er- hvervs- og ADL-træning. Arbejds- og socialdirektoratets cirku- lære vedrørende handicappedes situation i hjem og samfund udnyttes i stigende grad. En øget interesse for specialundervis- ningsproblemerne kan spores på såvel Grønlands Seminarium som på Det socialpædagogiske Seminarium i Godt- håb. Inden for den grønlandske skole er ADLj-traning, Indkøb - madlavning — opvask. Fot.: Hans Henrik Nielsen. der i de senere år på forskellig måde taget initiativ i forhold til andre handi- capgrupper. Man har fulgt samme ret- ningslinier, som har kunnet udstikkes på grundlag af erfaringer med integrering af psykisk udviklingshæmmede elever i skolen. De første forældreforeninger for forældre til handicappede børn har set dagens lys. Disse foreninger arbejder i nært samarbejde med det grønlands- 261 [6] _t =5«=.-,- -a- '~-±>_ ' -____-_- - \rj_- •'•&- Orientering: Den gamle brandsprejtepå Grønlands Landsmuseum. Fot.: Hans Henrik Nielsen. udvalg, som Landsforeningen Evnesva- ges Vel har nedsat. Til støtte for børnene, der opholder sig pH. skolehjemmet Kaassassuk, er der dannet en forening, Kaassassuks Ven- ner. Gennem udviklingsprojektet har det vist sig, at forsvarlig tilrettelagt under- visning, træning og oplæring af psykisk udviklingshæmmede elever og andre alvorligt handicappede kan gennemføres i folkeskoleregi med fornøden effekt. Det er dog en forudsætning, at der er til- strækkelig støtte-muligheder, dels inden for den grønlandske skole, dels ved dan- ske institutioner, ligesom det er vigtigt med støtte til hjemmene. Udslusning i samfundet af handicap- pede børn og unge er forberedt gennem 262 planlægning af kostskoler og trænings- hjem og værksteder. For så vidt angår førskolebørnene er der afdækket alvor- lige mangler gennem dette projekt. Akti- viteter som profylakse, opsøgende ar- bejde og tidlig stimulering savnes i højeste grad, og denne mangel bør af- bødes snarest i samarbejde mellem skole, social- og sundhedsvæsen på lokalt plan. Dette forhold bør også få afsmitning på såvel den kommende læreruddannelse i Grønland som på de socialpædagogiske uddannelser. Sammenfatning Sammenfattende kan det til sidst siges, at det er lykkedes at gennemføre en spe- cialundervisning under ganske særlige forhold. Det er lykkedes at etablere et .,• ÆU...:.; ..tekn.;.*;*. [7] samarbejde mellem Forsorgscentret for Vestsjælland og den grønlandske skole, således at linierne for alle andre handi- capgrupper nu er tegnede. Dette har bl. a. medført, at der i den kommende grønlandske folkeskolelov indgår den paragraf, at alle handicappede, uanset handicappets art eller grad, bør trænes, oplæres og undervises inden for den grønlandske folkeskole. Det kan her til- føjes, at de arrangementer, man er nået frem til igennem udviklingsarbejdet om- kring de psykisk udviklingshæmmede elever i den grønlandske folkeskole, fort- sat må justeres, udbygges og forbedres. For at tilvejebringe et udgangspunkt for eventuelle justeringer, blev der i for- året 1979 foretaget en spørgeskema- undersøgelse, som i det følgende beskri- ves. EFTERUNDERSØGELSE AF INTEGRERET HANDICAPUNDER- VISNING, 1978/79 Orienteringsskrivelse til rådgivningslærerne Som bekendt resulterede det pædagogi- ske udviklingsarbejde vedrørende inte- grering af psykisk udviklingshæmmede elever i den grønlandske folkeskole, Andersvængeprojektet, bl. a. i et skole- direktørcirkulære vedrørende specialun- dervisning, nr. 9 af 20.6.1977. Heri ind- går i kapitel III retningslinier for spe- cielle foranstaltninger, der udløser re- duktion 5=6, vedrørende elever med særlige handicap. Skoleåret 1977/78 kan betragtes som en overgangsperiode for denne under- visning fra det mere eksperimenterende stadium under udviklingsprojektet til at Orientering: Tranpresse og trankar på Grenlands Landsmuseum. Fot..: Hans Henrik Nielsen. 263 [8] En gruppe forældre i arbejde under kurset i Narssarssuag 1975. Fat.: Ib Follin. etableret del af den grønlandske skoles undervisningstilbud. I marts 1978 kunne udviklingsarbej- det officielt afsluttes, og indeværende skoleår kan således betegnes som det år, hvor den endelige afprøvning af cJe før omtålte foranstaltninger finder sted. Dgt er et ikke ukendt fænomen, at når resultater af et forsøg konfronteres rned hverdagen, falder effekten, og formålet med denne undersøgelse er først og fremmest at få belyst, om det er tilfældet for den integrerede handicapundervis- nings vedkommende. Hvis negative forandringer kan påvises, bliver det næste skridt at overveje sådanne for- holdsregler, som kan afbøde disse følger og fortsat sikre de handicappede i folke- skolen på bedst mulige undervisnings- tilbud. På den baggrund anmodes rådgiv- ningslærerne for specialundervisning ? jierjcned, Qrn - i forbindelse med de månedlige behandlingsmøder - i sam- arbejde med lærere, forældre, og med- arbejdere fra social- og sundhedsvæsen at udfylde vedlagte spørgeskema for hver enkelt elev, der modtager integre- ret handicapundervisning. 264 [9] Opgørelser og resultater Oversigt. Handicap, der har foranlediget inddragelse under integreret handicap - undervisning, ordnet efter hyppighed. Opgørelsen dækker hele Grønland 1. Fordeling af elever, der modtager integreret handicapundervisning, på distrikter og by/bygd Der er ganske store udsving fra distrikt til distrikt i antallet og den procentuelle fordeling af elever, der modtager inte- Dominerende handicap. greret handicapundervisning. Der kan 1 psykisk udviklingshæmmet . 71 ikke på grundlag af det foreliggende 2 hjerneskade............. 9 materiale siges noget om årsagen til 3 hørenedsættelse.......... 8 dette forhold. Imidlertid er det iøjnefal- 3 adfærdsmæssige problemer . 7 dende, at det især er i fangerområderne, 5-6 sproglig retardering...... 3 at frekvensen er lav. 5-6 sen udvikling ........... 3 Ifølge årsberetningen 1977/78 er for- 7 cerebral parese.......... 2 delingen af byelever og bygdelever 8-9 spasticitet.............. l 1978/79 sådan, at bygdeleverne udgør 8-9 ekspressiv dysfasi........ l 20,1 96 af det samlede elevtal, men de Antal elever ialt ......... 105 udgør kun 6 % af de elever, der mod- tager integreret handicapundervisning. Bygdelever er således stærkt under- Sekundære handicap, især i forbindelse repræsenterede i det foreliggende mate- med psykisk udviklingshæmning og : i hørenedsættelser. 1 ingen............. 58 2 social handicappet... 13 2. Kønsfordeling 3 motorisk handicappet 10 Den samlede fordeling, som fremgår af 4 emotionelt handi- beregningen for Grønland i alt, viser, at caPPet............ 6 der for hver 2 drenge er l pige, der 5 spasticitet......... 5 modtager integreret handicapundervis- 6- 7- 8 sproglig retardering. 4 ning> 6- 7- 8 nedsat syn........ 4 Denne fordeling er j d overens_ 6- 7- 8 adfærdsmæssige pro- stemmelse med de erfaringer, der er mer........... gjort med specialundervisning i alminde- 9-10-11 epilepsi .......... 3 lighed, men en opgørelse af personer un- 9-10-11 mdlærmgsvanskelig- der åndssvageforsorg i Danmark den heder............ 3 31.3.1965 viser dog, at for aldersgrup- 9-10-11 taleretarderet...... 3 pen 7-14 årige er fordelingen 58 96 12-13-14 sen udvikling...... 2 ^^ Qg 42 % piger Kønsforskellen 12-13-14 stofskifteproblemer. 2 udlignes med stigende alder. 12-13-14 nedsat hørelse..... 2 M en undersøgelse ^ 14_årige under _______15 nedsat koncentration l forsorg 19?2j fremgår at fordelingen er Ialt........................ 12° . 60,5 % drenge og 39,5 96 piger. 265 [10] Djrengene i Grønland synes således noget overrepræsenteret i forhold til pigerne. 3. Alders-og kønsfordeling For hele Grønland er variationsbredden for alder fra 6 til 17 år, altså spændende ovef l1 år, men på de enkelte lokaliteter kan der konstateres store udsving, nem- lig en variationsbredde fra O år til 10 år (elever på fra henholdsvis 6 til 16 år og fra 7 til 17 år). Variationsbredden på O til l å 2 år forekommer i alle tilfælde i distrikter, hvor der kun findes få elever. Der kan altså ikke udledes noget generelt af dette forhold. Den gennemsnitlige alder for elever, der modtager integreret handi- capiindervisning, er på landsbasis 11,8 år (beregnet ud fra elevernes alder i hele år), men også her ses der store forskelle distrikterne imellem, hvor gennemsnits- alderen varierer fra 9,7 til 13 år. . Der iværksættes integreret handicap- undervisning for drenge helt fra 6 års alderen, medens dette undervisnings- tilbud først udnyttes for pigernes ved- kommende fra de er 8 år. Denne ten- dens er ikke i overensstemmelse med, hvad der er konstateret i Andersvænge- projéktel:, delrapport l, Matching- undersøgelsen vedrørende de langtids- anbragte børn, hvoraf det fremgår, at drengene inddrages under forsorg rela- tivt senere end pigerne. Det drejer sig imidlertid kun om i alt 8 elever på disse alderstrin, så heller ikke her kan der ud- ledes noget generelt for så vidt angår kønsforskelle. 266 4. Primære og sekundåre handicap Det er et iøjnefaldende træk, at der i for- bindelse med psykisk udviklingshæm- iMfife for det meste kun nævnes dette Jiandicap. Andre undersøgelser peger ellers i retning af at psykisk udviklings- hæmning i ca. 90 % af tilfældene led- sages af andre handicaps. 5. Accept Følelsen af at være accepteret er en væsentlig forudsætning for god trivsel og derfor også af afgørende betydning .for langt de fleste menneskers funk- tionsniveau. Der kan derfor nok være grund til at fæste sig ved, at 22 % af de elever, der indgår i undersøgelsen, mødes med ringe accept i skolen, og 12 % af dem ikke er accepteret af deres omgivelser iøvrigt. Endelig er det påfaldende, at man for 15 96 af de sidstnævnte elevers ved- kommende ikke har nogen fornemmelse afj hvordan de er accepteret uden for skolen. Det er et område, der bør bely- ses i forbindelse med de månedlige behandlingsmøder. Som årsag til ringe accept angives, at eleverne er tilflyttere, eller deres hjem- lige forhold nævnes. Langt hyppigst forekommer dog årsager ved eleven selv: udseende, adfærd, manglende hygiejne og deres fysiske størrelse i forhold til de skolekammerater, de er anbragt sammen med. På denne baggrund må det konsta- teres, at der fortsat er behov for en hel del holdningsbearbejdelse såvel i som uden for skolen. -.2,i [11] Fra diveklassen, Holsteinsborg: YJasseforstarkeranlægget gfns klar. Fot.: Aksel Andersen. 267 [12] 6. Skolegang Opgørelsen er behæftet med nogen usik- kerhed, idet der i mange tilfælde ikke er sofidret skarpt mellem almindelig spe- cialundervisning og integreret handicap- undervisning. Forklaringen kan ligge i, at den specialundervisning, der på et tidspunkt før integreret handicapunder- vi&rflng bliver cirkulærebestemt (den 20.6.1977) fortsætter nogenlunde uæn- dret For 42 % af de elever, undersøgelsen omfatter, forekommer der afvigelser i skolestarten. Af disse afvigelser består de 28 % af oversidning, en forholdsregel der nok kan forsvares pædagogisk, da langt de fleste af eleverne netop er karakteriseret ved sen udvikling. Til gengæld forekommer oversidning meget sjældent — kun i 4 % af tilfældene - i 3et senefe skoleforløb. Disse omstændig- heder modsiger til en vis grad bemærk- ninger til afsnit 3 om alder og køn. Alt tyder på, at man ved en forhalet skole- start søger at få disse børn med og få observeret, om der er tale om senmod- ning eller egentlig funktionshæmning. -~-~ _ -£- ^ ~~^ 7. Den integrerede handicapundervisning Uanset at integreret handicapundervis- ning først blev formelt introduceret i den grønlandske folkeskole ved skole- direktørens cirkulære 9/77 af 20.4.1917, har denne undervisning faktisk fundet sted siden 1973. Ser man isoleret på den alder, eleverne har, når den integrerede handicapundervisning sættes i værk for dem, forekommer tidspunktet relativt sent. Stimulation og relevante udvik- lende aktiviteter bør jo netop sættes ind så tidligt som muligt, for i mange tfl- 268 fælde er den hæmmede udvikling karak- teriseret som miljøbetinget. Imidlertid fremgår det, at muligheden for en tidlig stimulation i et vist omfang søges etableret ved en langsom skole- start, især gennem et forlænget ophold i Børnehaveklasserne, uden at denne virk- somhed indgår som almindelig eller integreret specialundervisning. At der findes relativt mange elever, der først omfattes af integreret handi- capundervisning i en alder af 10 år eller mere skyldes oftest, at denne særlige undervisning er ny og ekspansionstak- ten under Andersvængeprojektet har været relativ langsom med en årlig til- gang af elever på ca. 20. I visse tilfælde skyldes den sene iværk- sættelse af integreret handicapundervis- ning dels akutte adfærdsforstyrrelser f. eks. i forbindelse med pubertetens ind- træden, dels følgerne af trafikskader. 8. Organisation af handicapundervisningen J978/79 Opgørelsen afslører forskellige grader af integration. En overvejende del af ele- Jrøjlf tjar 4ag% kontakt med et almin- deligt klassemiliø enten alene eller sam- S—SJS*3 „• - - ->-- men med en støttelærer. Når de følger klassen alene, er det som oftest i et mindre antal timer i de kreative og mu- :?sf.E=%-:-:—«=f— ! - -— - O siske fag. • —— •-•%-. •' _'-*^ Enkelte elever følges af deres støtte- lærer i hele det daglige forløb, medens det almindelige synes at være, at støtte- læreren sættes ind på de fagområder, der volder eleven særlige vanskeligheder. For de omkring 37 % af eleverne, der modtager al deres undervisning i spe- cialklasse, synes integrationen at be- [13] "Dansktime i døveklassen: Højtlæsning med tegn. Fot.: Aksel Andersen. grænse sig til, at de rent fysisk befin- der sig under samme tag som de øvrige elever. Her rnå man selvfølgelig afveje fordele og ulemper. Af fordele kan næv- nes, at det bliver muligt at opbygge et særdeles stimulerende og veludrustet miljø med en lærergruppe, der efterhån- den erhverver sig et dybtgående og alsi- digt erfaringsgrundlag i træning og undervisning af handicappede elever. Som den alvorligste ulempe kan man påpege den ringe kontaktflade til skolens øvrige elever, et forhold man absolut bør holde sig for øje ved enhver lejlig- hed, og ikke mindst i forbindelse med skolens fællesarrangementer. 9. Rådgivningfra danske institutioner, særlige hjælpemidler i undervisningen og erhvervsundervisning Disse punkter er særdeles sparsomt besvarede. Rådgivning fra Danmark nævnes kun for 7 elevers vedkommende, nemlig fra Fredericiaskolen for 3 elever, fra Andersvænge for 2 elever, fra behand- lingshjemmet Kildehøj for l elev, me- dens rådgivningen for l elevs ved- kommende ikke er nærmere angivet. Tallet for Andersvænge, det vil i al- mindelighed sige, Skolehjemmet Kaas- sassuk og Sigrid Undset Skolen, kan synes misvisende, men det må erindres, at undersøgelsen er foregået fra marts til maj, så den rådgivning, der følger med hjemsendelse af et barn fra Kaassassuk, indgår ikke i materialet. Disse oplysninger viser, at det langt hurtigere og i langt videre udstrækning end ventet er lykkedes at gøre den grøn- landske skole selvhjulpen for så vidt angår integreret handicapundervisning. Af særlige hjælpemidler nævnes ud over selvfremstillede materialer udeluk- kende tekniske hjælpemidler til en spa- stisk og nogle tunghøre elever. Er- hvervsundervisning nævnes kun for 3 elever, hvoraf 2 på forskellige lokaliteter går en tømrer til hånde, medens den tredie indgår i den almindelige erhvervs- praktik. 269 [14] 10. Opgørelse af elevernes lærere Opgørelsen er begrænset til lærernes sproglige og uddannelsesmæssige bag- grund. Den giver ikke udtryk for det abso- lutte antal lærere, der er involverede i integreret handicapundervisning, da det enkelte elevskema ikke oplyser lærerens navn, eller hvilke andre handicappede elever, læreren eventuelt arbejder med. Der registreres således ud fra hvert elevskema den enkelte lærer og hans ud- dannelsesmæssige baggrund, uanset at vedkommende måtte gå igen på et eller flere andre elevskemaer og uanset at dette forhold i en del tilfælde kan gen- nemskues. Det, der således gøres op er elev/lærer-relationer. På den måde vil der fremstå et relativt udtryk for det antalsmæssige forhold mellem grøn- landske og danske lærere samt et udtryk for deres faglige baggrund. Det er muligt at metoden er angribe- lig, men det er den eneste brugelige fremgangsmåde på grundlag af det fore- liggende materiale. Det samlede lærerkorps fordelte sig i 1978/79 med 56 96 grønlandske lærer- kræfter og 44 % danske lærerkræfter. De 105 elever kommer i undervisnin- gen sammenlagt i berøring med - 328 grønlandske og 211 danske medarbej- dere, hvilket svarer til en fordeling på 61 % grønlandske og 39 96 danske elev/ lærer-relationer. Elever, dex får inte- greret handicapundervisning, skulle så- ledes være relativt vel tilgodeset, hvad angår undervisning på modersmålet. I de grønlandske elev/lærer-relationer har 64 96 af medarbejderne en egentlig pædagogisk uddannelse, og 18 96 af dem 270 ^ enten i uddannelsen eller ved supplerende kurser erhvervet sig kend- . --^r-^-flr - • :=j-_ _j---^ - " skab tfl specialpædagogik. I de danske eiey/iærer-relatipner har 93 % af med- jutejderne_en egentlig pædagogisk ud- dannelse, og 40 96 af dem har enten i ud- -_• r. *-• J1" " -......s?? dannelsen eller ved supplerende kurser erhvervet sig kendskab til specialpæda- gog^- Der kan således registreres et massivt behov for specialpædagogiske uddannel- ses- og kursustilbud til de grønlandske medarbejdere. //. Hjemlige forbold pet^fremgår, at langt den overvejende del af eleverne bor hjemme. Plejehjem- mene er ofte hos familie, f. eks. hos Bedsteforældrene. Institutioner, der omtales, er enten kommunale børnehjem eller landsdæk- kende institutioner. Langt den overvejende del af de sær- lige problemer i hjemmene er alkohol- problemer. Det kan bemærkes, at selv om der er indgået særlige aftaler med hjemmet, er det ikke altid, at de bliver fulgt. I en del tilfælde er der gjort alvorlige forsøg på at få samarbejde i stand uden resultat. I de fleste tilfælde fungerer samarbej- det godt, når det er etableret. I to til- fælde arbejder mødrene direkte med som støttepædagoger i skolen. 12. Sociale forhold Det er påfaldende, at der mangler oplys- ninger for omkring hele 10 96 af hjem- mene, når det direkte fremgår af cirku- lære 9/77, § 17, at forældrene skal ind- [15] drages i de månedlige behandlings- møder. Dette skal ikke opfattes som en kritik af rådgivningslærerne. Det er en almin- delig erfaring, at det kan være vanske- ligt, for ikke at sige umuligt at skabe kontakt til og samarbejde med et vist udsnit af forældrekredsen omkring han- dicappede børn. Hyppigt glipper forbin- delsen til netop de forældre, der må skønnes at have størst behov for den støtte, der kan tilbydes. Denne omstæn- dighed har ofte sammenhæng med acceptproblemer i forhold til barnets handicap eller almindelig mistro til offentlige myndigheder, og den under- streger kun behovet for holdningsbear- bejdelse. løvrigt ser tallene meget tilforladelige ud: 37 af hjemmene har særlige proble- mer og 35 af dem modtager særlige støt- teforanstaltninger. Så enkelt er regne- stykket ikke, idet der i en vis udstræk- ning ikke er tale om de samme hjem. I nogle tilfælde er der fremsat tilbud om socialpædagogisk eller økonomisk støtte, men de er blevet afvist. I andre tilfælde kan svarene tolkes derhen, at den iværksatte støtteforanstaltning har virket efter hensigten. Det kan dog konkluderes, at en større del af hjemmene med problemer, end tallene angiver, har behov for støtte uden at få den. 13. Sundhedsmæssige oplysninger Denne opgørelse supplerer og uddyber til en vis grad oplysningerne om even- tuelt andre handicap, hvor frekvensen syntes relativt lav i forhold til andre undersøgelser. Den viser, at der for knap en trediedel af eleverne er sundheds- mæssige problemer af særlig art. Opgø- relsen viser også, at en del af eleverne har flere af disse problemer, de specifice- rede opgørelser omfatter ialt 65 % af eleverne. Som særlige problemer registreres føl- ger af hjerneskader, flydeører og nedsat hørelse, enuresis og konstant forkølelse og dårlig hals hyppigst. Høreapparatbehandling indskrænker sig til 10 % af eleverne, men behovet er større iflg. høreundersøgelsen fra Juli- anehåb, hvor dette problem er indgå- ende behandlet. Andre særlige hjælpemidler ydes i alle tilfælde til bevægelseshæmmede elever, og konstant medicinering indgår i epilepsibehandling i alle tilfælde pånær et. Anden støtte eller behandling omfat- ter hovedsagelig kontrolforanstaltninger af forskellig art, henvisning til diverse specialister, fysioterapeutisk behandling og i enkelte tilfælde nævnes påvirkning af og støtte til forældrene. 14. Konklusioner Elevernes helhedssituation vurderes i ca. 75 % af tilfældene som rimelig til udmærket. I de tilfælde, hvor situationen beteg- nes som mangelfuld eller uacceptabel, skyldes det hovedsagelig hjemlige pro- blemer og manglende forståelse for bar- nets handicap blandt nogle af for- ældrene. Elevernes undervisningsmæssige si- tuation vurderes i 78 % af tilfældene som rimelig til udmærket. Hvor situatio- nen vurderes som mangelfuld eller uacceptabel nævnes for elevernes ved- 271 [16] »Skal ordet begynde med »b«? — »Ja« - b vises. Fot.: Aksel Andersen. kommende især hyppige forsømmelser og manglende motivation. For skolens vedkommende nævnes lærersituationen, isæf på bygder, uheldige elevkonstella- tionjér og mislykkede forsøg på integra- tion: i normalklasser. I alle tilfælde er der bestræbeJse^r i gang på at ændre de uheldige forhold, maffhar indflydelse på. Afsluttende bemærkninger Formålet med undersøgelsen var at få belyst, om der kunne konstateres et fald i effekten efter at det udviklingsarbejde, der førte frem til introduktion af inte- greret handicapundervisning i den grøn- landske skole, var afsluttet. 272 Undersøgelsen viser klart, at dette ikke har været tilfældet — tværtimod. Andersvænge-projektet omfattede ude- lukkende psykisk udviklingshæmmede elever, og siden dets afslutning har den integrerede handicapundervisning ud- viklet sig videre til også at omfatte ele- ver med nedsat hørelse, svagt syn, bevægelseshandicap og samspilsproble- met Opgaver, der for få år siden syntes umulige at løse inden for den grønland- ske folkeskoles rammer, indgår nu som et naturligt led i skolens undervisnings- tilbud. Set på baggrund af situationen før Andersvængeprojektet blev sat i værk, er det uden tvivl en lykkelig udvikling for [17] langt det største flertal af de elever, der berøres, og alt tyder på, at denne ten- dens vil fortsætte. Imidlertid er der nok grund til at sætte fokus på de geografiske områder, hvor frekvensen af elever til inte- greret handicapundervisning enten er ekstremt lav eller usædvanlig høj. Endelig kan det oplyses, at undervis- ningsmulighederne bedres for et udsnit af de handicappede elever, der efter undervisningspligtens ophør stadig har behov for fortsat undervisning, ADL- træning og oplæring. I Sukkertoppen er der etableret en kostskole med en kapacitet på 14 elever i aldersgruppen 15 - 18/21 år, som er taget i brug fra og med skoleåret 1979/80. SITUATIONSBESKRIVELSE Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 vedrørende folkeskolen Siden de her skildrede aktiviteter fandt sted, er der sket en fortsat udvikling. Landstingsforordningen om folkeskolen er trådt i kraft, og dette har medført en række gennemgribende ændringer i for- hold til skoleloven af 1967. Det vigtigste forhold vedrørende handicappede ele- ver, der tidligere måtte henvises til åndssvage- eller særforsorg, fremgår af det regelsæt, der klart understreger, at undervisning af denne gruppe elever er en folkeskoleopgave. Vidtgående specialundervisning, som er den betegnelse, der nu anvendes for dette område, skal så vidt muligt finde sted, hvor eleven har hjemme. Imidlertid vil dette ikke kunne gennemføres alle steder, og især ikke for de ældre elever, der er på vej ud af folkeskolen, og for- ordningen åbner da også mulighed for at oprette særligt indrettede kostskoler til at dække disse særlige behov. Det er den tidligere omtalte kostskole, Elisiban- nguup Atuarfia i Maniitsoq/Sukkertop- pen, der opfylder denne vigtige forplig- telse. De 14 elever, der har deres skole- gang her, ligger i alderen fra 15 år og op- efter. De er delt op i tre grupper å 4 ele- ver og en udslusningsgruppe på 2 elever. Fælles for dem alle er, at skolens undervisningsmæssige indhold er af en anden art end det traditionelle. Der ta- ges først og fremmest sigte på helt hver- dagsagtige færdigheder som indkøb og madlavning, vask og pasning af tøj, ad- ministration af pengebeløb, oprydning og rengøring af deres værelser etc. — kort sagt en række aktiviteter, som al- mindeligvis læres uden særlig træning i det hjemlige familiemiljø. Samtidig til- sigter man at bibringe eleverne et reali- stisk forhold til arbejdsmarked og er- hvervsliv, alt sammen med det formål at give de unge mennesker de bedste mu- ligheder for at opnå en selvstændig vok- sentilværelse. Oplysningsarbejde De nye forordninger for såvel skole- som socialvæsen medførte et omfattende behov for oplysning over for offentlig- heden i almindelighed og for administra- torer og brugere af de særlige regelsæt vedrørende vidtgående specialundervis- ning i særdeleshed. Socialdirektoratet har overtaget ansvaret for handicap- gruppen, og den kommunale skole var blevet en realitet med fortsatte forplig- 273 [18] Ea blandet gruppe under arbejdsseminaret i Cbristiansbåb 1980. pot.: Ib Follin. teiser over for de svagere udrustede elever. De nærmere regler omkring disse for- hold blev udformet i henholdsvis Social- direktoratets cirkulære 136 og i Kultur- og undervisningsdirektoratets cirkulære 27/30. Oplysningsbehovet var gensidigt. De kommunale myndigheder måtte vide, hvordan de nye regelsæt skulle fortolkes og administreres, og fra centralt hold var det en nødvendighed at skaffe sig sikkerhed for, at de nye cirkulærer ville virke og blive udnyttede efter hensigten. Overvejelser omkring disse forhold førte til etablering af en række arbejds- seminarer i efteråret 1980. Arbejdsseminarerne 1980 Arbejdsseminarerne blev tilrettelagt i Qassigiannguit/Christianshåb, Sisimiut/ 274 Holsteinsborg, Maniitsoq/Sukkertoppen og Qacprtoq/fulianehåb i perioden sep- tember til november. Som deltagere blev indbudt forældre og værger til handicappede, hovedsage- ligt psykisk udviklingshæmmede elever samt medarbejdere fra skole-, social- og sundhedsvæsen. Efter de erfaringer, der tidligere var indhentet blev hovedvæg- ten lagt på grønlandske deltagere, og fordelingen tegnede sig i store træk såle- des: Forældregruppen: ca. 30 96 Grønlandske medarbejdere: ca. 50 96 Grønlandske deltagere ialt: ca. 80 96 "Danske deltagere ialt: ca. 20 % Det samlede deltagerantal på de fire seminarer androg ca. 185, varierende fra omkring 30 til godt 60 på de enkelte [19] £» rådgivningslarerfor specialundervisningforelagger sin gruppes resultat, Holsteinsborg 1980. Fot.: Ib Follin. lokaliteter. Samtlige kommuner pånær Avannarsuup/Qaanaaq og Illoqotor- miut/Scoresbysimd var repræsenterede. Tilrettelæggelse Ved kursusrækken i 1975 medvirkede ialt 4 instruktører. Til arbejdssemina- rerne var der knyttet én organisator fra Kultur- og undervisningsdirektoratet og én observatør fra Socialdirektoratet. Det var derfor helt nødvendigt at basere ar- bejdet på deltagernes forudsætninger, er- faringer og aktiviteter. Dette blev opnået ved at bygge pro- grammet op i 4 hovedfaser: 1. Individuelle problemformuleringer, hvor hver enkelt deltager skulle gøre sig bevidst, hvilke 3 problemer der for vedkommende føltes mest påtræn- gende. 2. Gruppevise problemformuleringer, hvor man i fællesskab skulle søge at koor- dinere de individuelle behov. 3. Opgaveformuleringer i grupperne, hvor man på grundlag af problemformule- ringerne skulle søge at formulere håndterlige arbejdsopgaver. 4. Fælles opgaveløsninger, som skulle bestå i konkrete forslag baseret på erfarin- ger eller ideer, som man ved fælles hjælp kunne nå frem til, og - ønsker vedrørende forhold, som man ikke umiddelbart kunne finde løsninger på. Grupperne blev sammensat så alsidigt som muligt med både forældre og delta- gere fra de enkelte »væsener«, men det skete på alle arbejdsseminarerne, at for- ældrene på et tidspunkt satte sig sam- men for i fællesskab at formulere deres egne problemer, ønsker og behov. Dette 275 [20] skulle vise sig at være meget udbytterigt for alle parter. Problemformuleringerne viste sig at blive forbavsende ensartede alle steder, hvad der må kunne tages som udtryk for, at langt de fleste af de vanskeligheder, der opstSr og registreres orfikring vidt- gående specialundervisning, er af almen karakter — uanset lokalitet. t2ette forhold betyder også, at even- tuelle korrektioner af de gældende regel- set;iller deres administration rimeligvis vil la den fornødne gennemslagskraft og effekt. ; PrøbJemløsningsforslagene varierede derimod en Kel del, beroende på de forskellige lokale muligheder. Et gennemgående trak kunne dog konsta- teres: et massivt ønske om en lang: højere grad af lokalt samarbejde mellem forældre/værge og skole-, soda/ og sundhedsvæsen. Det kunne påvises, at de steder, hvor et regelmæssigt og snæVért samarbejde var indarbejdet, kunne endog meget vanskelige opgaver løses! Derimod måtte selv relativt enkle proble- ffteflitå uløste de steder, hvor kræfterne afjor- skeJUge grunde ikke var koordinerede. Disse omstændigheder må absolut påkalde sig den største opmærksomhed. Iøjnefaldende var også forældrenes øn- sker om etablering af effektivt funge- rende lokale foreninger og en landsdæk- kende organisation til varetagelse af de- res interesser, og i den sammenhæng blev der formuleret en række ønsker og spørgsmål vedrørende sociale foranstalt- ninger og ydelser. Disse er forelagt sociakeformkommissionen. Jrjelt generelt var ønsket om tidligere iværksættelse af alle former for bistand ,tjQfe handicappede, hvor en koordineret indsats over for førskolebørnene blev _efterlyst, og fra alle sider blev der givet udtryk for behovet for en intensiveret kursusvirksomhed omfattende alle sider af handicappedes forhold og behandling og differentieret efter de enkelte grup- pers særlige forudsætninger, roller og opgaver. Nqg/e afsluttende bemærkninger I september 1971 afgik den første hen- vendelse fra skolepsykologisk rådgiv- ning i Grønland til undervisningslede- ren på Åndersvænge — et nødråb! Set ud fra den tilsyneladende håbløst fastlåste situation, der rådede dengang, er det grønlandske samfund nået langt i betjeningen af sine handicappede i deres hjemlige omgivelser. Der er skabt og ud- nyttet muligheder, der på det tidspunkt måtte synes utopiske! En lang række problemer er således løst med større eller mindre held, men undervejs er der Opstået nye. Ikke alle mennesker her i landet synes at kunne acceptere og god- kende medborgere, der måske ser ud og handler anderledes end det brede flertal! Gennem arbejdsseminarerne er der kon- stateret behov for klare retningslinier for administration og praksis og ikke mindst for sondringen mellem alminde- lig og vidtgående handicap. En forbedret koordination og afkla- ring af ansvarsfordeling og betalingsfor- hold »væsenerne« imellem synes også at være påkrævet. 276 [21] Der kan imidlertid ikke råde tvivl om, at der hos alle ansvarlige fortsat er vilje til at tage fat på problemerne og få dem løst. Alle er enige om, at der er ingen vej tilbage - de grønlandske handicappede har en uomgængelig ret til, så vidt over- hovedet muligt og forsvarligt, at leve de- res liv, hvor de har hjemme og på lige fod med alle andre. Hvis Det internationale Handicapår 1981 kan bidrage til, at denne holdning slår igennem i alle lag, vil et vigtigt skridt være nået. Siunnersuisarfik/pædagogisk-psykologisk rådgivning har ved ledende skolepsykolog, Annelise Egede, foretaget følgende opgørelse pr. 15.4.1981 over elever, der skal modtage vidtgående specialundervisning i skoleåret 1981/82: Kommune: Nanortalik................ Julianehåb................ Narssaq.................. Frederikshåb.............. Godthåb................. (heraf 10 på det landsdækkende observationsbørnehjem) Sukkertoppen............. Holsteinsborg............. Egedesminde ............. Kangatsiaq............... Christianshåb............. Jakobshavn............... Godhavn................. Umanaq................. Upernavik................ Thule ................... Angmagssalik............. Scoresbysund............. lait ..................... Antal elever: ..... 2 ..... 2 ..... 3 ..... 10 ..... 31 22 9 11 4 5 8 2 l 2 O 6 __q 118 Til sammenligning kan det oplyses, at antallet af elever til vidtgående special- undervisning siden udviklingsprojektet, der førte frem til den eksisterende integrationsgrad, blev afsluttet, tegner sig således: 1978-79: 105 elever 1979-80: 112 elever 1980-81: 110 elever Det er imidlertid langtfra sikkert, at disse antal udtrykker de rent faktiske behov. Sikkerhedsnettet er, især i yder- distrikter og bygder, særdeles grov- masket. En tilbundsgående registrering forudsætter forbedrede muligheder for såvel rådgivningslærerne som personalet fra pædagogisk/psykologisk rådgivning for at betjene disse lokaliteter. 277 [22] LITTERATURLISTE Arbejds- og socialdirektoratet i Grenland: Cirkulære nr. 15, 1973, vedrørende hjælp fra det of- fentlige til forældre/værge, der har et handicappet barn i hjemmet. Cirkulære nr. 2, 1975, vedrørende hjælp fra det offent- lige tfl forældre/værge, der har et handicappet barn i hjemmet. Bang Hansen, Magnus, Follin Ib og Haitlund Ebbe (red.) : De psykisk udviklingshæmmede børn og den grøn- landske skole. Rapport om et rådgivningsprojekt. Kalundborg 1973. Berg Elith, Hunger Herman og Ratje Bill; Grønland, særnummer af Så-Ny 15. årgang nr. 8, au- gust 1976. FaOia, Ih: En undersøgelse af specialundervisningen i Grønland 19707JUpport 1971 (dupl.). Det debile barn i Grønland. Afgrænsnings- og behandlingsproblematik. Lærerorientering 3-1971. Red. Åndersvænge-projektet. Kursusrapport 1975 (dupl.). Orientering vedrørende pædagogiske forskningsområ- der og -projekter 1973-75. Lærerorientering 14. oktober 1975. Hansen, Jørgen og Sønderskov Rasmussen Preben: Nogle udviklingsaspekter i relation til åndssvaghed. En retrospektiv undersøgelse. København 1972. Hansen, Mogens: Psykisk udviklingshæmning (artikelserie). Gyldendals pædagogiske bibliotek 1976. T - 5 Herman Hunger: , Psykisk udviklingshæmmede børn i Grønland (under- visnifig, rådgivning, forældresamarbejde) 1972 (dupl.). Undervisning og behandling af psykisk udviklings- hæmmede børn i Grønland. Så-Nyt, 14. årgang nr. l, jan. ltT75. " Screeningsundersøgelse vedrørende multihandicap- pede børn i Forsorgscentret for Vestsjællands Amts skoler og børnehaver, april 1969 (dupl.). Knudsen, Gunnar: Døve grønlænderes forhold (børn), april 1975 (dupl.). Kaitur- og Undervisningsdirektoratet: Cirkulære 27/80. ø, Mogens: : Intelligens og skolestandpunkt i relation til kulturelle, .rrjtiljømæssige og etniske faktorer - specielt med hen- blik på grønlandske forhold. Ministeriet for Grenland: Specialundervisning i Grønland. Betænkning af J l. januar 1972. Ministeriet for Grønland 1972. Referat af skoléledermødet 1966. Projekt 171: Delrapport I: Matchingundersøgelsen vedrørende de -langjiidsanbragte børn. "Delrapport IT: Observationsbørnenes helbredsmæs- sige tilstand. Delrapport III: Fjernrådgivning-nærrådgivning. Delrapport IV: Elevernes udvikling i projektperioden, som den registreres via G-skemaet. Delrapport V: Forældreundersøgelsen. Afsluttende rapport: Gennemgang af hele projektet. Rasmussen, Karvig: Døve grønlænderes forhold (unge og voksne), april 1974 (dupl.). Svejstrup, Flemming (red.): • -Integration afHebile børn i folkeskolen. Delrapport I, Sydjysk Universitetsforlag. Skoledirektørenfor Grønland: Qrkulære nr. 9, 1977, vedrørende specialundervis- ning. Cirkulære nr. 10, 1977, vedrørende rådgivningslærere jibr specialundervisning. Åndssvage børn i Grønland: Pjece I. Grønlands Skolevæsen, 1974, (dupl.). . £aMtdJit Nunane Mérk'at Silamikut Amigautigdlit: Nak'itak' nr. 1. Atuarfik'arfingmit 1974. Åndssvage børn i Grønland: Pjece II. Grønlands Skolevæsen, 1975 (dupl.). Kalåtdlit Nunane Mérk'at Silamikut Amiguatigdlit: Nak'itak' nr. 2. Atuarfik'arfingmit 1975. .Petersen, Hjalmar (red.): Bogen om Grønland, Politikens Forlag. i, . 'Xtøgp, H. og Kodahl, K,: Medical Bulletin, december 1971. 278 [23]