[1] Landsstyreformandens nytårstale 1982 af Jonathan Motzfeldt Kære landsmænd. Først og fremmest ønsker jeg at ud- trykke landsstyrets og landstingets in- derlige tak til alle i Grønland, fra syd og til nord og øst, for jeres indsats og bidrag til vort samfunds udbygning og funktion. Det er os en glæde at være vidne til, hvorledes vort hjemmestyrede samfund — på trods af visse af sine mangler — igen har vist, at det er i stand til at fungere godt og tilfredsstillende.« Denne situation har vi atter konstateret i det gamle år, 1981, og det er vort håb, at vi i fællesskab skal fortsætte denne udvikling under iagttagelse af, at det først og fremmest er vore egne menne- skelige, kulturelle og økonomiske evner, der må lægges til grund for et grøn- landsk samfund. Vi har i det forløbne år oplevet situa- tioner, der har givet inspirationer og besværligheder. Jeg kan ikke gå i detaljer, men det er os en glæde, at det ser ud til, at staten, hjemmestyret og kommunerne nu for alvor har sat en udvikling i gang for at gennemføre et ekstraordinært boligprogram med henblik på afhjælp- ning af bolignøden i vort samfund. Fra hjemmestyrets side står vi fast på at få dette program gennemført efter de in- tentioner, som vi har accepteret. Telegrafiststrejken har givet anled- ning til erfaringer, som vi i samarbejde med staten må vurdere nærmere og i samarbejde med de berørte instanser forsøge at finde løsninger på, som kan være mere tilfredsstillende end dem, der hidtil har været gældende. Og jeg vil benytte lejligheden til endnu en gang at rette en tak til SIK for dens solidaritet med os under denne lange strejke. En sådan solidaritet er en nødvendig faktor, hvis Grønland skal finde sin udviklings- balance fremover. Vi har i det forløbne år endvidere iagttaget, at fiskeriets fremgang og stabi- lisering fortsætter, og de problemer, som vi har stødt på i de politiske og admini- strative forhold omkring fiskeri og fangst, går vi nu igang med at forsøge at rette i samarbejde med organisationerne, KNAPK og AAK. Det er mit håb, at disse samtaler, der føres imellem os og organisationerne, vil skabe et godt grundlag for endnu bedre og klarere for- ståelse for hinandens problemer. l [2] Derimod har vi med beklagelse no- teret, at sælskindsauktionen igen i 1981 har givet utilfredsstillende resultater. Denne negative udvikling skyldes ikke, at fangerne har svigtet, men det skyldes kræfter, der ligger udenfor Grønlands direkte indflydelse. Fra landsstyrets og landstingets side vil vi gøre alt, hvad der er økonomisk muligt for os for at hjælpe fangererhvervet i dets videre udvikling. Vi arbejder i den forbindelse med pro- jekter, der skal fremstille fangernes leve- form som den helt naturlige levemåde under hensyn til de ressourcer og vilkår, som fangerne i tusinder af år har levet med og har indrettet deres livsform efter, og ved denne beskrivelse og ved andre fremgangsmåder er det vores hen- sigt at skabe en bedre forståelse for fangererhvervet på det internationale plan. Udbygningen af fåreholdererhvervet er et program, som vi altid har støttet. Uddannelsen af nye fåreholdere, stabili- sering af selve erhvervet samt program- met for udbygning af erhvervet agter vi at gennemføre efter planen. Men det kræver, at der fortsat er et godt sam- arbejde mellem de politiske myndig- heder og fåreholdernes organisation, sådan som der har været hidtil. Jeg vil også benytte lejligheden til at rette en varm tak til alle, der har hjulpet os med indsamlingen til »Flygtning '81«, på trods af økonomiske begrænsninger. Det meget smukke resultat, som vi har bidraget med heroppefra, er blevet på- skønnet fra alle sider. Jeg mener, at det er rigtigt og naturligt, at vi fra Grønland også er med til at give bidrag til denne indsats fra FN. Det er en medmenneske- lig gestus fra os, der har den glæde at leve i et frit samfund - uanset køn, race eller tro. Inden jeg forlader det gamle år, vil jeg rette en speciel tak til vore skoler, uddannelsesinstitutioner, børneinstitu- tioner. Vore medarbejdere på disse in- stitutioner skal have mange tak for deres indsats. Vi takker vore kulturelle insti- tutioner, radioen, kirken, pressen og me- nighedsrepræsentanterne for deres spe- cielle indsats iblandt os. En tak til alle kommunalbestyrelserne og deres institu- tioner for loyal støtte til os i central- administrationen. En tak til statens re- præsentanter for den støtte, som vi ikke kan undvære, og også en speciel tak til personalet på sygehusene. Og jeg vil ikke undlade at udtrykke vor medfølelse med alle, der har mistet deres kære ved sygdom og ulykker i det forløbne år. Det er mit håb, at julen har været en trøst i jeres afsavn. Ved årsskiftet ser vi igen en verden omkring os, der er præget af uro og spændinger. Der er krig, sult, nød, syg- dom og elendighed mange steder. Disse problemer i verden følger os fra år til år, og vores indsats for at undgå den slags forhold skal vi ikke glemme. Disse pro- blemers opståen i vort eget samfund må vi kunne undgå igennem en fornuftig dialog og igennem et fornuftigt sam- arbejde. Valget til folketinget i Danmark har ikke bragt afklaring af en række proble- mer i Danmark. Men det er et udtalt ønske fra vores side, at samarbejdet mel- lem den danske regering og landsstyret [3] heroppe fortsat vil være præget af en til- lidsfuld gensidig forståelse for hin- andens problemer. Vi har aldrig lagt skjul på, at landsstyret betragter Dan- mark som den bedste samarbejdspartner Fot.: Mogens S. Kod. for Grønland. Når vi siger det, så hænger det sammen med, at vi selv er i stand til at bevidne, at dialogen imellem Danmark og Grønland — trods økono- miske og politiske vanskeligheder — har [4] kunnet gennemføres under gensidig re- spekt for Grønlands særlige position og situation inden for det danske rige. Derfor håber vi også på en lykkelig afslutning på vor ansøgning om at blive medlem i Nordisk Råd. Det siger sig selv, at vi ønsker at tale med de skandi- naviske lande under en mere formali- seret form for samarbejde. Vi tillægger det meget stor betydning — politisk og psykologisk samt på andre områder - at Grønland finder sin plads blandt de nor- diske lande, der traditionelt respekterer og støtter demokratiske udviklinger i verden med respekt for den enkeltes ret til at vælge en styreform for sit samfund — uanset race, køn eller tro. Det er denne søgen efter andre - om jeg så må sige — »ligesindede«, der gørt Grønlands ansøgning til Nordisk Råd alvorligt ment. Ligeledes muliggør Grønlands åbne forhold til canadiske og amerikan- ske eskimoer en levende samarbejdsform med vore venner på den anden side af Davisstrædet. Denne udvikling er vi ansvarlig for, og vi kan roses eller kritiseres for denne målsætning, men man vil aldrig kunne kritisere os for, at vi af disse grunde ønsker at isolere Grønland fra den øv- rige verden. Landsstyret vil — også i det nye år — fortsætte med sit arbejde for at skabe et samfund i Grønland, hvor hjemmestyret styrkes, og bestræbelserne for at gøre vort samfund selvforsynende i ordets bredeste forstand skal fortsætte. Vi vil fortsat bestræbe os på at gøre Grønland til et godt hjem for os allesammen, og i dette hjem må vi hjælpe hinanden. Ud fra en gammel grønlandsk overlevelses- teknik vil vi fortsætte vores politik, der går ud på, at udnyttelsen af vore levende ressourcer sker under hensyntagen til to ting: For det første må vi sikre eksisten- sen af vore levende ressourcer. Det må vi gøre igennem fornuftige bevarings- foranstaltninger uden at ødelægge øko- nomien og beskæftigelsen. For det andet må vi planlægge udnyttelsen af de le- vende ressourcer således, at samfundet som helhed får glæde af denne bestands udnyttelse. Vi kender den solidaritet fra vore forfædre, der går ud på, at goderne skal fordeles mellem alle, fordi ressour- cerne tilhører os alle. Når vi siger det på denne måde, så tænker vi selvfølgelig først og fremmest på fiskeriet og de meget store fiskeforekomster, der findes i vore farvande. At nogle forsøger at fortolke det derhen, at vi på denne måde vil fratage fåreholdere deres ejendomme, har intet med sandheden at gøre. Derfor agter vi at medvirke til at skabe større forståelse for vore og fiskernes synspunkter ved at arbejde for en aktiv dialog, der skal bane vejen for en gensidig forståelse for problemstillin- ger, som må løses i forbindelse med ud- nyttelsen af de store fiskeforekomster, som vi i disse år — takket være vore dyg- tige fiskere — er i gang med at udnytte. Denne samtale pågår imellem lands- styret og fiskeriorganisationerne, og vi håber, at forslag til initiativer kan fore- lægges for landstinget i den kommende tid. I det hele taget arbejder landsstyret på at tilgodese fiskernes og fangernes øn- sker ved udnyttelsen også af andre levende ressourcer i dette land. Her tæn- ker }eg på hvaler og rensdyr. Det er helt [5] Fot.: Keld Hansen. givet, at udnyttelsen af disse ressourcer er et ømfindtligt emne, når vi ser på den internationale opinion. Selvfølgelig må vi først og fremmest vurdere den beva- ringsmæssige side af sagen, men det ændrer ikke vor overbevisning om, at fiskerne og fangerne må have absolut første prioritet, når udnyttelsen skal planlægges og vedtages. Det vil vi fort- sætte med at arbejde for i det nye år. Desuden vil landsstyret fortsætte med at være meget opmærksom på udbygnin- gen af produktionsstederne — ikke mindst i bygderne, som i mange år har kæmpet for at få forbedret deres facili- teter hertil. De generelle forbedringer af forholdene i bygderne for produktion, undervisning og på andre områder vil blive fortsat i det nye år. Alle disse ting koster penge, og midt i en tid, hvor mange gerne vil fremsætte ønsker om investeringer af den ene eller af den anden art, må vi erindre, at de økonomiske realiteter umuliggør, at [6] tingene alle kan ordnes på én gang, og at der kræves en fornuftig prioritering under hensyn til dette lands økonomiske evne. Det er først og fremmest os selv, der må skabe grundlaget for økonomien i investeringerne, fordi vi absolut selv må betale alt, hvad der har med driften af disse ting at gøre. I det nye år møder vi nok en hel del forhold, der vil kræve afgørelser til for- del for opbygningen af vort samfund til et mere selvstyret område. Et af de før- ste, som vi i fællesskab skal tage stilling til, er vort medlemskab af de europæiske fællesskaber. Det er en beslutning, der vil stille os alle i Grønland overfor en alvorlig overvejelse. T den forbindelse er det vigtigt at nævne to ting! Den ene er, at Grønland har bedt om at fa sit hjemmestyre, og vi har forhand- let os frem til en politisk acceptabel si- tuation for os, og vi har nu kørt hjem- mestyret godt i over to år. Der har været en forhandling, hvor vi brugte flere år, før vi nåede til enighed med Danmark. Det andet er, at Grønland aldrig har bedt om at blive medlem af EF. Vi er blevet tvunget ind i EF, og alt og alle var forhandlet i EF, før vi kom, og, vær så god, Grønland; man tog os ind. Denne situation må mane til efter- tanke. Vi vil gerne ud af det direkte medlemskab, men vi vil forhandle os frem til et alternativt tilhørsforhold, hvor vi — sådan som vi har gjort det under hjemmestyreforhandlingerne — ønsker at pege på over for EF, hvordan vi fremover bedst kan leve med hin- anden uden direkte medlemskab. Det er denne situation, der er sagen. Vi vil ud af EF, men vi vil blive i Danmark. Og i samarbejde med de danske myndigheder er jeg sikker på, at vi er i stand til at for- handle os frem til en ordning, hvor vore ønsker vil blive hørt, også de økonomi- ske. Det fornuftige i hele dette spørgsmål må være, at I giver Grønland en chance for at forhandle sit tilhørsforhold med EF, og det kan I kun gøre, hvis I siger ne] til fortsat direkte medlemskab. Vi ved udmærket, at vi ikke er noget centrum for en international politisk udvikling. Vi ved også, at vi er et lille folk med mange problemer, men ikke større problemer end andre steder i ver- den. Det allervigtigste for os er at skabe et politisk, kulturelt og økonomisk selv- stændigt samfund, der igangsætter sin samfundsudvikling uden at være af- hængigt af andre nationers større eller mindre godgørenhed. Vi vil arbejde på selv, med alle midler og kræfter, at skabe det bedst tænkelige grundlag for et selvstyret samfund, der, ved en fornuftig og nøgtern planlægning og ved at anvende gensidige aftaler med omverdenen, først og fremmest med nationer, der kender os og forstår vore specielle forhold, nu virkelig skal til at gå igang med en udvikling i overens- stemmelse med sine naturgivne levende ressourcer. Dette udelukker ikke, at vi også har mod på at igangsætte en udvik- ling af udnyttelsen af ikke-levende res- sourcer uden derved at ødelægge vore traditionelle erhverv. Denne målsætning håber vi, alle vil støtte. Det nye år vil bringe et stort og uigenkaldeligt spørgsmål frem, der for- pligter dig og mig til at overveje vort [7] F«A: Mogens S. Koch. svar: Skal det nye hjemmestyre i Grøn- land have sin chance for at fortsætte med at udvikle vores selvbestemmelses- ret uden for EF, eller skal det nye hjem- mestyre underlægges EFs fællesforord- ninger og tvinges til at administrere disse? Svaret for os er klart nej. Men når vi har sagt dette, vil vi også tilføje, at vi selvfølgelig vil anerkende resultatet af folkeafstemningen, men hvilket resultat vi foretrækker, har jeg klart fremhævet. Grønland er for stort til eller befolk- ningsmæssigt for lille til at blive ved med at være et fuldgyldigt medlem af EF. Grønland må aldrig blive EF's reservat for eskimoiske anliggender. Udover EF-afstemningen er der sta- digvæk mange opgaver, som vi fortsat skal overveje i det nye år. Socialreform- kommissionen har færdigbehandlet sin betænkning, der i sin foreliggende form skal forelægges for landstinget under forårssamlingen. Vi håber, at den vil bidrage til at forbedre forholdene for de befolkningsgrupper — både gamle og unge — der har behov for forbedringer på nuværende tidspunkt. Inden for de kulturelle og kirkelige områder er der også initiativer, der skal følges op med handlinger i det nye år. Ilisimatusarfik — Inuit instituttet - håber vi på vil give grundlag for højere uddan- nelsesmuligheder i vort samfund, hvor vor egen historie, identitet og inspira- tion vil animere os til lærdom, der vil tilføje Grønland en ny side i vor udvik- ling. I samarbejde med Inuit instituttet — Ilisimatusarfik — arbejder vi også på at tilgodese kirken i dens behov for nye og dygtige medarbejdere, således at en ny præsteuddannelse kan etableres heroppe. Det er således det gamle Grønland, der nu igen går ind i et nyt år. Proble- [8] merne har vi, den strenge vinter har vi også, men troen på os selv som et kul- turelt og økonomisk levedygtigt folk har vi stadigvæk. Vi glæder os over vor ung- dom heroppe og i Danmark, der kæmper for at fa gennemført deres uddannelser. I dem er en del af vor tro på fremtiden. Opgaven er stor for os alle, når vi ser på vortrstore land, Grønland. Der er gamle, der skal lyttes til og tjenes; der er børn, der skal passes og vejledes; der er ar- bejde, der ikke må svigtes. Grønland sid- der midt i en industrialiseret verden med dens plusser og minusser. Men vi har kontrollen over denne udvikling, og det er meget vigtigt, at denne kontrol ovei udviklingen fortsat ligger heroppe — hos os selv og vore efterkommere. Derfor vil jeg også henlede opmærk- somheden på nogle af vore landsmænd, der må og skal hjælpes til at bevare en klar erindring om os heroppe. Jeg tæn- ker på det besøg, som jeg har haft i Christiania sammen med vore embeds- mænd. Det er en ungdom, der har behov for Jajælp til at vende tilbage til Grøn- land. Jeg vil bede kommunerne og alle andre institutioner om at hjælpe os med at bringe disse unge mennesker tilbage til Grønland. Jeg har fornemmelsen af, at en velovervejet og en velorganiseret indsats omkring en hjælpeaktion kan give positive resultater. Her må vi hjælpe hinanden for at skabe de bedste be- tingelser for tilbagevenden til Grønland fra Christiania. Jeg vil til sidst ønske alle i Grønland et jgodt pgjykkebringende nytår og håbe for jer alle mange gode dage og måneder i 1982. Danmark og vore danske venner sen- der jeg de samme gode ønsker for det nye år, ligesom jeg ønsker vore venner i Alaska og Canada fortsat fremgang og lykke. Og jeg vil benytte lejligheden til at takke alle, der i ord og skrift sender os hilsener og opmuntringer i forbindelse med vort arbejde i landsstyret og i lands- tinget. Vi håber, at det nye år vil bringe endnu bedre samarbejdsmuligheder imellem os - trods forskellige opfattelser om vort lands udvikling. Godt nytår allesammen! Gud velsigne vor fremtid! Høring om grønlænderne i Christiania Grønlændernes hus, Løvstræde i København. Mandag den 1. marts 1982. Høringen er arrangeret af de grønlandske christianitter fra bl. a. »Stjerne- skibet« i samarbejde med støtteforeningen for »Napitarfik/Projekt Stjerne- skibet«. Til høringen forventes Danmarks socialminister Bent Hansen og lands- styremedlem for sociale anliggender Moses Olsen. Arrangørerne kan kontaktes på tlf. 01 - 95 09 25, 95 74 36, 35 98 51 og 34 94 63. [9]