[1] Det grønlandske julemærke Af Dorte Hertling At blive opfordret til at skrive om det grønlandske julemærke i egenskab af formand for den grønlandske jule- mærkekomite er næsten som at skulle berette om en nærtstående slægtning, som man føler, man altid har kendt. Historien om julemærkets tilblivelse er en historie om tilfældigheder, ideer, drømme og en stor portion held. Det er historien om mødet med de rigtige men- nesker på det rigtige tidspunkt, hvor tiden netop var moden til at frem- komme med ideen, som straks vandt genklang hos såvel tegneren Jens Ro- sing, postinspektør Kaspersen fra Grøn- lands postvæsen, direktøren for Den kgl. grønlandske Handel Hans C. Christian- sen (vi skriver året 1973) og journalisten Torben Lodberg, alle samlet til en recep- tion, hvor undertegnede også var til stede og fremkom med tanken. At skabe ting kræver penge, og næste skridt på vejen gik rundt om Bikuben, som velvilligt stillede et rentefrit lån på 50.000 kr. til rådighed for projektet, som Jens Rosing uden tøven gik i gang med. Gutenberghus blev involveret, og et for- sigtigt skøn blev taget over, hvor mange Udsnit af < julemærket l i Kalaalhl Nunaaf g Kalaallit Nunaat KalæiHit Nuiwatg Kaiaallit INunaat ark grønlandske julemærker der mon kunne sælges. Vi blev enige om, at 30.000 ark måtte række. Historien viste noget andet. Det blev til to gange 30.000 ark, før de fleste kunder var for- synet, og jeg siger med vilje de fleste, for mange gik forgæves de 60.000 ark til trods. Ca. 563.000 kr. var resultatet af årets salg, en forrygende start. Der blev uddelt penge til Knud Rasmussens Høj- skole, til samtlige Grønlænderhuse i Danmark, til Blå Kors i Godthåb, til de grønlandske foreninger og flere andre. Sidst, men ikke mindst blev gælden til Bikuben betalt tilbage, og jeg trak vejret lettere. Først på dette sene tidspunkt begyndte arbejdet med at få dannet en komite at forme sig. Indtil da havde det kun været selve fremstillingsprocessen og salget og det eventuelle overskud, der havde spøgt. Nu blev der dannet en komite med medlemmer, som repræsen- terede de grønlandske foreninger i Dan- mark, samt landsrådsformand Lars Chemnitz og forstander Poul Madsen fra Grønlænderhjemmet i Hellerup. Vi var begejstrede for det nye arbejde, og allerede tidligt foråret 1975 udskrev vi [2] Det 8. grønlandske julemarks tegnet af Julemarkekomiteens mangeårige kunstneriske konsulent Erik Ubby. en konkurrence, der bragte lige ved 100 forslag til veje, ud af hvilke vi valgte 10 Lauritz Jessens dejlige billede af de to børn, der går med lygten fra hus til hus [3] Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut, Hohteinsborg, tegnet af Jørgen Weirsøe. og synger julen ind. Også dette mærke blev udsolgt, og oplaget var denne gang sat i vejret, en ting som er sket år efter år, som kendskabet til Grønlands eget julemærke har bredt sig, ikke blot i Grønland og Danmark, men i Skandi- navien og langt ud over Europa. Op- laget er nu oppe på 250.000 ark, eller sagt på en anden måde 7,5 millioner stykker. Vi har haft held med at finde kunstnere, der har kunnet leve op til vore intentioner, vi har været forkælet af en meget fin pressedækning, og vi har sidst, men ikke mindst ved alle de mange gode penges hjælp kunnet invol- vere os i det ene mere spændende pro- jekt end det andet. Vores første store mærkesag var Knud Rasmussens Højskole i Holsteins- borg, der gennem en årrække fik 150.000 kr. ved hver uddeling, indtil vi for et par år siden som kronen på værket skænkede højskolen en million kroner til færdiggørelsen af dens udvidelse. Arbej- derhøjskolen har ligeledes fået store beløb. Kirkerne i Napassok og Sukker- toppen er blevet betænkt med penge til udsmykninger, og bispekåben til Grøn- lands vicebiskop blev betænkt med et smukt beløb på 40.000 kr. Genoptryk- ningen af den elskede sangbog Erinar- ssutit var det os en stor glæde at få lov til at betale, ligesom vi var medvirkende til, at udgivelsen af bogen om Grønlands fauna blev til virkelighed. Vi har hjulpet lokalmuseerne kysten rundt, fra Thule i nord til Angmagssalik i øst. Der er ble- vet givet støtte til det nye familiecenter Allu i Lichtenau med to gange 75.000 kr., ligesom nødherberget i Godthåb har fået større beløb. Efterhånden som pengene blev flere, voksede også ideerne, og en af dem, ind- køb af grønlandsk kunst, har vi haft sær- lig glæde af. Julemærkekomiteen har i forstander Poul Madsen en initiativrig og kyndig kunstkender, der med en utrolig sporsans opstøver værdifulde grønlandske kunstgenstande, der står i fare for enten at blive solgt privat eller forsvinde ud af landet. Mange af disse klenodier er ved julemærkepengenes hjælp blevet reddet og overgivet til grønlandske institutioner, biblioteker og 11 [4] Julemarkeprisen 1981 blev givet til pastor emeritus Hendrik Abeisen, Kungmiut,for hans store sociale og kulturelle arbejde for det grønlandske samfund. På billedet prismodtageren med Dorte ttertling og Jonathan Motxfeldt. Nordisk Pressefoto. andre steder, hvor mennesker færdes. Denne kunstglæde har også givet sig udskg i, at julemærkekomiteen for gan- ske nylig har doneret 50.000 kr. til et meget spændende projekt: En gobelin vævet af grønlandsk uld, tegnet af Hans Lynge og beregnet til ophængning i byrådssalen i Nuuk/Godthåbs nye råd- hus. Dette projekt venter vi os meget af. Gobelinvævning er ikke brugt i Grøn- land, og det er første gang, at en ud- dannet grønlandsk væverske i samarbej- de med en dansk gobelinvæverske skal forsøge sig i den svære kunst. Lad mig slutte denne opremsning, som kunne blive meget længere, med at fortælle en smule om julemærkekomi- teens flagskib, Det grønlandske Jule- mærkekollegium beliggende i Nuuk/ Godthåb, bygget til Grønlands ungdom, ungdom som vil uddanne sig inden for alle grene af det grønlandske samfund. Kollegiet, som forventes at ville koste 10 millioner kroner, har allerede haft sit festlige rejsegilde, og byggeriet skrider hurtigt og planmæssigt frem ikke mindst takket være et forbilledligt samarbejde med Tage Nielsens tegnestue i Køben- havn og i Grønland samt julemærke- komiteens byggeudvalg, der i Godthåb gør et stort arbejde for at få tingene til at glide. Som det kan ses af denne lille beret- ning, er julemærkekomiteen, som for- uden undertegnede og forstander Poul Madsen består af Oluf Høegh, Marga- reta Hermann samt Dorte Korneliussen, i fuld aktivitet, og arbejdet udvider sig bestandigt med nye udfordringer. Den største af dem alle er og må være hvert år at vælge den kunstner, der skal tegne det lille mærke, som er grundlaget for det hele, og tegne det på en måde, så Grønland og vi, der holder af landet, kan være stolte af at sende mærket ud i den vide verden ikke blot som et ind- samlingsobjekt — skønt det selvfølgelig er vigtigt — men også som en julehilsen fra det land, som stadig i mange børns øjne står som julemandens eget land. 12 [5]