[1]
Fra fangst til fiskeri i Vestgrønland
(Julianehåbdistriktet)
— en indsigelse
Af Axel Kjær Sørensen
Pia Boisen og Bue Nielsen har i nær-
værende tidsskrift (nr. 4 - 1982 s. 125-
139) med mange tal og kurver søgt at
påvise, at grønlænderne i sin tid ikke be-
gyndte at fiske, fordi sælfangsten svandt
ind. Tværtimod, hævder de, gik sælfang-
sten ned, fordi grønlænderne af andre
grunde begyndte at fiske. Dermed stilles
den hidtil antagne sammenhæng på ho-
vedet. Den gik ud på, at klimamildnin-
gen ind i det 20. årh. bevirkede færre
sæler og flere fisk, især torsk, i de grøn-
landske farvande, hvorfor erhvervs-
omlægningen så at sige var fremtvunget
af naturforholdene.
Sammenhængen mellem klimamild-
ningen og henholdsvis færre sæler og
flere fisk vil Boisen og Nielsen ikke fuld-
stændig afvise,, men de hævder, at de år-
lige svingninger i sælfangsten ikke følger
svingningerne i forekomsten af storis så
nøje, at de helt er bestemt af dem. Der-
fra kommer de frem til at hævde, at helt
andre kræfter må have været afgørende
for det voldsomme fald i sælfangsten
efter 1920 (s. 130). Det er tvivlsom
logik. Selvom naturforholdene ikke
skulle kunne forklare hele nedgangen i
sælfangsten, så udelukker det jo ikke, at
de kan forklare det meste. Der er imid-
lertid ingen grund til at gå nærmere ind
på de øvrige »mulige årsager«, som
Boisen og Nielsen fremfører s. 135 ff, al
den stund at deres hovedargument ikke
holder for en nærmere efterprøvelse.
Hovedargumentet fremføres s. 135
som en afvisning af »nogen åbenlys sam-
menhæng mellem klimaændring og ned-
gang i sælfangst i erhvervsskiftets af-
gørende år«. Til støtte for det er der
tegnet nogle kurver over sælfangst og
forekomst af storis, og på øjemål kon-
kluderes, at der i perioden indtil ca.
1920 groft taget er en rimelig sammen-
hæng, mens der derefter ikke er nogen
umiddelbar sammenhæng (s. 129f). Så-
danne kurver er tegnet før, bl. a. hos
Ibsen og Sveistrup, 1942, og i Sammen-
drag af Statistiske Oplysninger om
Grønland, 1942—47, som Boisen og
Nielsen henter deres tal fra. De nævnte
værker kom ganske vist til et andet
resultat, så hvad der kan ses på kurver,
afhænger øjensynligt af øjnene, der ser.
Desuden opdelte de heller ikke perioden
i mindre perioder.
343
[2]
For at sætte trumf på, velsagtens,
bringer Boisen og Nielsen i note l
s. 139 nogle korrelationskoefficienter
for de analyserede perioder. De viser det
modsatte af, hvad der s. 129f hævdedes at
kunne ses på kurverne, nemlig at der i
perioden 1918/19-1927/28 er en stør-
kere sammenhæng mellem storis og sæl-
fangst end i perioden 1899/1900-
1917/18. Det er både overraskende og
ødelæggende for Boisen og Nielsens
konklusion.
Dette resultat afviser de, fordi det
kendes insignifikant på 5 %-niveau'et.
Det er urimelig afvisning af 2 grunde.
For det første er der ingen rimelig grund
til at afgrænse perioden ved 1927/28.
Boisen og Nielsen standser der, fordi
»fiskeriet foreløbigt kulminerer«
(s. 139). Udfra Ibsen og Sveistrups tal,
som de benytter, kulminerer fiskeriet
imidlertid også »foreløbigt« i 1920/21,
1921/22, 1923/24, 1927/28, 1929/30
og hvert af de efterfølgende 3 år, des-
uden i 1934/35. For det andet er signi-
fikansen meget afhængig af længden på
den årrække, der inddrages i analysen.
Man kan faktisk afvise en nok så stærk
sammenhæng, blot analysen beror på til-
strækkeligt få observationer.
Det vil her være nødvendigt at gå
nærmere ind på de anvendte statistiske
begreber. Det kan måske også give et
fingerpeg om, hvorfor Boisen og Niel-
sen har valgt at stoppe ved 1927/28.
Korrelationskoefficienten (r) er et ud-
tryk for, hvor stærk en sammenhæng er.
Den kan svinge mellem o og l for hen-
holdsvis ingen sammenhæng og fuld-
stændig sammenhæng. Jo højere r, der-
for, des stærkere sammenhæng.
Ved en Signifikanstest undersøger
man, hvor troværdig den fundne sam-
menhæng er. En stærk sammenhæng er
mere troværdig end en svag. Hviler ana-
lysen på få observationer, er den ikke så
troværdig som hvis den hvilede på
mange. Signifikanstests er udviklet i for-
bindelse med analyse af stikprøver, så i
den forbindelse betyder signifikans på
5 %-niveau'et, at der er mindst 95 %
sandsynlighed for, at den fundne sam-
menhæng vil gælde for hele materialet. I
dette tilfælde med sammenhæng mellem
storis og sælfangst er der ikke tale om en
stikprøve, så en signifikanstest her afgør
først og fremmest, om der er inddraget
tilstrækkelig mange observationer i ana-
lysen for at sammenhængen er trovær-
dig. Udfra de matematiske formler i ana-
lysen kan man beregne, hvor stor kor-
relationskoefficienten skal være for at
være signifikant på 5 %-niveau'et ved en
given mængde observationer. De rele-
vante kritiske værdier for r (hvad den
mindst skal være) for denne under-
søgelse gives i tabel l, sammen med de
fundne koefficienter.
Det ses, at de første høje korrelationer
er insignifikante, fordi det ret korte
åremål kræver endnu højere r-værdi for
at være signifikant. Den af Boisen og
Nielsen udtagne 10-års periode: 1918/
1927/28 er karakteristisk ved at være
den længste årrække, der alligevel netop
er insignifikant. Blot et år mere ind-
draget i deres analyse, og de ville have
været tvunget til at anerkende resultatet
på deres egne præmisser.
Det relevante for Boisen og Nielsens
tese ville have været at dele de 40 år ved
1918/19, før og efter torskeindhand'-
344
[3]
Tabel 1. Fundne r-veerdier for sammenhang mellem storis og kg kød pr. kajak, samt de til-
svarende kritiske r-værdierfor signifikans på 5 %-niveau'etfor forskellige årrækker.
Antal
år
6
7
8
9
10
11
12
19
21
40
Årrække
1918/19-23/24
do.   -24/25
do.   -25/26
do.   -26/27
do.   -27/28
do.   -28/29
do.   -29/30
1899/1900-1917/18
1918/19-38/39
1899/1900-1938/39
Fundet
r-værdi
0,709 -
0,692 -
0,602 -^
0,620 ^
0,62  -f-(S)
0,656 +
0,693 +
0,54 +(§)
0,729 +
0,73 +(§)
Kritisk
r-værdi
0,812
0,755
0,707
0,667
0,632
0,603
0,576
0,456
0,433
0,312
(§) = tal fra Boisen og Nielsen note l s. 139. De øvrige beregnet af mig på grundlag af Boisen og Nielsens tal.
Den kritiske r-værdi er beregnet udfra en F-test, hvis formel er: F^ N.2 = r2/l-r2(N-2). Se f. eks. Blalock: Social
Statistics, 1960 s. 304 og tabel samme sted s. 453 for nt og n2. Det er formentlig den, Boisen og Nielsen har
anvendt, ihvertfald giver den de samme resultater som deres. -H og + betyder som hos Boisen og Nielsen hhv.
insignifikans og signifikans på 5 %-niveau'et.
lingens start. Som det ses i tabel l ville
det give en korrelationskoefficient før
1918/19 og på 0,54 og efter på 0,729.
De er begge signifikante. Den korrekte
konklusion ville have været: Før
1918/19 var der en svag sammenhæng
mellem storisforekomst og sælfangst.
Derefter var sammenhængen langt stær-
kere. Statitistisk udtrykt ved r2: I den
første periode kan storisen »forklare«
29 % af variationerne i sælfangsten, i
den sidste periode kan den »forklare«
hele 53 °/o.
Boisen og Nielsens konklusion er
altså nået ved vilkårlig udvælgelse af den
årrække, der vies særlig opmærksomhed.
Den er frem for alt for kort. På den
måde kan man nå langt. Udtages f. eks.
det første l O-år efter 1899/1900 til sær-
lig analyse, fås en r-værdi på kun 0,069.
Det er lige før sammenhængen ikke
eksisterer!
De foretagne analyser hviler alle på
den forudsætning, at de anvendte tal-
rækker er pålidelige udtryk for det der
måles. Det kan der rejses alvorlige tvivl
om. De fleste talrækker foreligger i 2
versioner. Dels hos P. Ibsen og P. P.
Sveistrup: Den erhvervsmæssige udvik-
ling i Julianehåbdistrikt 1899-1939,
1942 (Medd. om Grønland bd. 131,7),
og dels i Sammendrag af Statistiske
Oplysninger om Grønland, 1942—47
(fork. SSOG). Disse to versioner er ikke
ens. Især er valget af tal for forekomsten
af storis af afgørende betydning. Boisen
og Nielsen har foretrukket tallene hos
Ibsen og Sveistrup frem for dem, der
findes i SSOG 1. hæfte 1942 figur V. De
er så forskellige, at havde de sidste været
345
[4]
anvendt, ville der kun over hele peri-
oden have været en signifikant, svag
sammenhæng (r = 0,45) men kun in-
sigrtifikante sammenhænge under 0,33 i
delperioderne. Alene eksistensen af så
forskellige angivelser burde have stemt
Boisen og Nielsen til den allerstørste
forsigtighed i anvendelsen, før en grun-
dig efterforskning var foretaget.
Mindre vidtrækkende er det, at Boi-
sen og Nielsen har foretrukket SSOG's
tal for sælfangsten frem for Ibsen og
Sveistrups, selv om der et enkelt år fore-
kommer en betragtelig forskel. Men det
er ukvalificeret at foretrække SSOG,
fordi den er senest udkommet. Det af-
gørende er ikke udgivelsestidspunkt,
men soliditeten i det anvendte materiale
og dets bearbejdning. Originalmaterialet
kunne formentlig have været fundet i
Rigsarkivet.
Boisen og Nielsen foretrækker at måle
fangsten i kg sælkød fremfor i antal
sæler, fordi dette mål tager hensyn til
forskydningerne i sælstørrelsen, (s. 127)
Det er positivt forkert, al den stund, at
kg sælkød er hentet fra Ibsen og Svei-
strup, hvor det simpelthen er antal sæler
gange 41,7 kg, uanset fordelingen på
store og små sæler, dog undtaget 4 år i
1930-erne, hvor kødmængden skøns-
mæssigt er nedrundet på grund af usæd-
vanlige få store sæler. Det har naturlig-
vis ingen indflydelse på de fundne kor-
relationer, at den ene talrække konse-
kvent er ganget med 41,7.
At måle pr. kajak, som Boisen og
Nielsen foretrækker, gør talmæssigt hel-
ler ikke den store forskel. Fangsten fra
kajak var dalende over perioden, så det
forstærker kun tendensen til sammen-
hæng.
Lad dette være tilstrækkeligt til at vise
begrænsningerne i Boisen og Nielsens
talbehandlingskunster. Der er heller
ingen grund til at gå nærmere ind på de
mangfoldige antagelser, der gøres i løbet
af artiklen. Nogle er plausible, andre
betænkelige. F. eks. kan man vel ikke,
som Boisen og Nielsen gør, uden videre
gå ud fra, at udviklingen i Julianehåb-
distriktet er symptomatisk for hele vest-
kysten.
Boisen og Nielsen skal bestemt ikke
have utak for at have forsøgt at omstøde
en veletableret antagelse. At korrelere
talrækker er afgjort en sikrere analyse-
metode end at sammenligne kurveforløb
på øjemål. Med et grundigere kilde-
arbejde for at få mere pålidelige tal og
med større stringens i talbehandling og
argumentation, kan metoden ganske
givet nuancere de sammenhænge, der nu
alt for ofte godtages ud fra deres plau-
sibilitet alene. Man må ønske bedre held
næste gang.
346[5]