[1] Grønlandske ryper på Færøerne Af Peter Waagstein Ikke alene de grønlandske rødmalede fiskerskibe med harpunflaget hilste mig velkommen til Norderøerne, men også de grønlandske ryper. Kort efter min tilbagekomst til Fær- øerne fik jeg en dag besøg i lægeboligen af en mand fra Thorshavn. Han ville blot takke mig for, at jeg havde skrevet så pænt om hans morbroder i den lokale avis. Han havde haft 2 morbrødre på Grønland, som kolonibestyrere. Hans fader havde ligeledes været koloni- bestyrer i Grønland. Hans moder havde efter hjemkomsten fra Grønland og efter at være bleven enke drevet en pigeskole i Thorshavn. Deres villa bar navnet »Egedes- minde« og indgangsporten var en portal af hvalkæber, som jeg som barn altid havde beundret. Morbroderen Poul Muller var som kolonibestyrer i Jacobshavn død ung og lå begravet der, og det glædede ham at høre, at graven var velbevaret til dagen i dag. Den anden morbroder Rasmus Mul- ler havde skrevet bogen :< Vildtet og Jag- ten i Sydgrønland. Denne bog blev højtideligt overrakt mig som gave, og jeg takkede rørt og har læst den flere gange med større og større fornøjelse. Samme Rasmus Muller blev efter sin hjemkomst til København Justitsråd og var en af stifterne af Det grønlandske Selskab, som i året 1980 kunne fejre sit 75 års jubilæum. Rasmus Muller fortæller i bogen om sin fugleinteresse og sit vellykkede for- søg med at holde ryper i fangenskab til de med skib, velbeholdne via Køben- havn, blev sendt til Færøerne til faderen i Thorshavn. Her blev fuglene sluppet løs, og man håbede at kunne berige den færøske fauna med ryper ligesom med harer, der tidligere med held var indført fra Norge. Det glædede mig derfor efter an- komsten til Klaksvik at høre, at disse ryper endnu fandtes på Norderøerne, selvom de var forsvundne fra de andre øer. Man mente at nogle flokke fore- fandtes på de næsten altid sneklædte fjeldtoppe på Kunøen. I hvert fald var der kort før min ankomst til Norder- øerne skudt en rype, som var bleven 352 [2] præsenteret for 'den lokale ornitholog, min fætter overlærer Samuel Petersen. Forsøget med at udsætte grønlandske ryper på Færøerne må dog anses for mislykket, selvom enkelte endnu er ble- vet antruffet. Årsagerne til det mislyk- kede forsøg kan være mange. Måske har fredningen i begyndelsen været mangel- fuld. Måske har våde somre været ungernes bane. En overgang havde vi en tidligere grønlandslæge som kommunelæge i byen, og da drøftede vi dette problem. Han blev straks fyr og flamme og skrev til Danmarks jagtråd, som anbefalede forsøg med norske ryper. Han nåede dog ikke at få planen realiseret, men andre optog tanken og forsøgte med skotske ryper, som jeg senere har stødt på i fjeldet. Hvordan dette forsøg vil falde ud har jeg desværre ikke haft anledning til at følge. Serigrafi afKistat JLuad. 353 [3]