[1] Det 5. internationale møde om arktisk medicin Af B. Harvald og J. P. Hart Hansen I dagene 9.—13. august afholdtes på Hotel Scandinavia i København det 5. internationale møde om sundhed og sygdom i arktiske egne. Mødet havde samlet godt 300 deltagere, hvoraf en trediedel var fra Alaska og Canada, og en trediedel var fra Danmark/Grønland. Den sidste trediedel var overvejende fra de andre nordiske lande og Sovjet- unionen, men der var mange andre nationer repræsenterede, i alt 18. Bl. a. deltog australske videnskabsmænd, som berettede om den forskning, der foregår i Antarktis. Den overvejende del af deltagerne va,r læger, men der var dog også en del tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, 'medical aids' og helse- administratorer. Et flertal af deltagerne var direkte tilknyttet sundhedsvæsener- ne i de arktiske områder, andre havde alene en forskningsmæssig interesse i arktiske helseproblemer. Det grønland- ske distriktslægemøde, der plejer at blive afholdt i Nuuk/Godthåb hvert andet år, var i år henlagt til København umiddel- bart forud for det internationale møde, for derved at give så mange læger fra Grønland som muligt en lejlighed til at deltage også i det internationale møde. Et af kongressens hovedemner var den indfødte kvinde i hendes forhold til sundhedsvæsenet, både som bruger og formidler. Det er karakteristisk og tilsig- tet for alle arktiske områder, at funktio- nerne i sundhedssektoren ganske grad- vis overtages af de lokale befolkninger. Det er her i første række traditionelt kvindelige funktioner, der bliver over- taget — sygepleje, fødselshjælp, labora- toriearbejde, tandpleje, røngentteknik. Derimod er der fortsat meget få ind- fødte læger, og de ude fra kommende læger i arktiske områder er næsten alle mænd. Mødet mellem de arktiske folks oprin- delige kulturer og den europæiske har de fleste steder resulteret i en delvis ned- brydning af de lokale befolkningers livs- form. Følgerne heraf er velkendte, alko- holisme, voldskriminalitet, selvmord, promiskuitet, kønssygdomme. I denne krise synes kvinderne at klare sig bedre end mændene. Dette hænger sandsynlig- vis sammen med, at kvinderne i det nye samfund i så høj grad har beholdt deres traditionelle rolle som mødre, som cen- trum for familien, som sygdomsbehand- lere. Det er mændene, som har haft de 67 [2] Tandklinikken Nuuk/Godthåb. største tilpasningsvanskeligheder. Rollen som familieforsørger med fangst og jagt findes ikke i det moderne industri- samfund. I de fleste arktiske områder var i ældre tid akutte smitsomme sygdomme og tuberkulose de altovervejende døds- årsager. Sådan er det ikke længere. Over alt er tuberkulose næsten udryddet. Vac- cinationer og antibiotika har nedsat dødeligheden af andre smitsomme syg- domme. Alligevel handlede en ganske stor del foredrag ved dette inter- nationale møde om forebyggelse og be- handling af smitsomme sygdomme, først og fremmest sygdomme, der fremkaldes af virus. Dette hænger sammen med de meget betydelige videnskabelige frem- skridt inden for virusforskningen i det hele taget. To vkus tiltrak sig særlig in- teresse: Det såkaldte Epstein-Barr virus og hepatitis virus, der fremkalder smit- som leverbetændelse. Epstein-Barr virus er interessant ved at betinge helt forskel- lige sygdomsbilleder i forskellige befolk- ninger. I hvide folkeslag fremkalder Epstein-Barr virus således den ret frede- lige ungdomssygdom mononukleose, der viser sig ved feber, svær halsbetæn- delse og forstørrede lymfeknuder, milt og lever. Hos negerbørn i Østafrika gi- ver samme virus en ondartet kræftform i lymfeknuderne på halsen og er hos mon- golske folkeslag, hvortil eskimoer og 68 [3] Ørelagenpd besag ijangsthyttepå een Nunagitsit ved Kap Dan 1, august 1967. (Fot.: Ingrid Smidt). indianere hører, formentlig medansvar- lig for kræft i næsesvælgrummet, måske også i ørespytkirtlen. Kræft i næse- svælgrummet er ca. 20 gange hyppigere blandt grønlændere end blandt danske. Det virus, som medfører smitsom leverbetændelse (hepatitis), forekommer i to forskellige former. Den ene optræ- der med års mellemrum i epidemier. Denne form, hepatitis A, smitter ved ud- skillelse af virus med afføringen og overførsel på fødemidler. Der har i tidens løb været talrige epidemier af denne art i de grønlandske bygder. Det er en ubehagelig men stort set ret ufarlig sygdom. Den anden, hepatitis B, er i visse tilfælde mere ubehagelig, idet den kan gå over i en kronisk og uhelbre- delig form for skrumpelever. Den smit- ter kun ved direkte overførsel af virus og skal faktisk bringes helt ind under huden, før den »slår an«. Smitte kan så- ledes overføres med kanyler ved blod- prøvetagning, ved indsprøjtninger, hos narkomaner, ved blodoverførsel f. ex. ved operation, ved overgang fra mor til foster igennem moderkagen, og endelig kan virus overføres ved seksuel kontakt. I Grønland bliver næsten alle mennesker smittet med hepatitis B, de fleste sand- synligvis allerede i den tidlige barndom og i fosterstadiet. Endnu findes ingen effektiv behandling mod smitsom lever- betændelse, og man ved faktisk ikke, hvorfor virus hos nogle giver en relativ let sygdom, mens sygdommen hos andre skrider frem til et kronisk stadium og måske døden. 69 [4] »Signe Vest« i Ikatek-sundet august 1967. (Fot.: Carsten M. Smidt). En lille bakterie, chlamydia, tiltrækker sig også stor opmærksomhed i disse år, og der var adskillige foredrag om chlamydiainfektioner. Når man ikke tid- ligere har været opmærksom på denne bakterie, der forekommer overordentlig udbredt, skyldes det, at bakterien er så vanskelig at fa. til at formere sig i laboratoriet. Først i de seneste år har man rundet brugbare dyrkningsmetoder. Man har også fundet metoder til at på- vise smitte ved undersøgelse af blod- prøver. Herefter har det så vist sig, hvor hyppig sygdommen er. Den overføres hos voksne mest ved seksuel kontakt. Hos mænd kan smitten fremkalde en ubehagelig betændelse i urinrøret og eventuel betændelse i lymfeknuderne i lysken, mens chlamydia hos kvinden har 70 en forkærlighed for at slå sig ned i ægge- lederne, hvor sygdommen kan medføre hel eller delvis tillukning af disse og der- med sterilitet og formentlig også øget risiko for svangerskab uden for livmode- ren. Et meget stort antal tilfælde af underlivsbetændelse hos kvinder skyldes chlamydia. På Grønland ser det ud til, at bakterien er meget udbredt. Både hos mænd og kvinder kan chlamydia for- uden at fremkalde betændelse det sted, hvor bakterien slår sig ned, også give an- ledning til en ejendommelig gigtsygdom. Det vides faktisk ikke endnu, hvor mange gigttilfælde hos grønlændere, der står i forbindelse med denne bakterie. Kræft var tidligere ikke nogen hyppig sygdom i de arktiske befolkninger. Det er imidlertid et forhold, der er ved at [5] Bør« i Angmagssalik i sygehusets dør. August 1967. (Fot.: Carsten M. Smidt). ændre sig, bl. a. på grund af den stigende levealder. På Grønland tiltrækker visse kræftformer sig særlig opmærksomhed. Det gælder som nævnt kræft i næse- svælgrummet og en særlig kræftform i ørespytkirtlen, som er meget hyppigere i Grønland end i Danmark. Også spise- rørskræft forekommer hyppigt, mere end 5 gange så hyppigt som i Danmark. Lungekræft er sandsynligvis på grund af cigaretterne på hastig fremmarch, ikke mindst blandt grønlandske kvinder, som nu har en af de højeste forekomster i verden ligesom livmoderhalskræft, der også har været i stærk stigning gennem de senere år. Modsat er brystkræft sta- digvæk en relativ sjælden kræftform blandt grønlændere, men viser dog stig- ning. Andre kræftformer som f. ex. kræft i blærehalskirtlen er i Grønland uhyre sjældne i modsætning til i Dan- mark, mens kræft i tarmen synes at fore- komme lige hyppigt trods forskelle i ernæringen. 71 [6] Hvad er arveligt, og hvad skyldes mil- jøets indflydelse? Det er et af de spørgs- mål, man stiller sig ved enhver sygdom, ikke mindst for at afgøre, om man har mulighed for at forebygge sygdommen. Det forhold, at der hos grønlændere ikke forekommer blodpropper ved hjertet, er blevet forklaret som et resultat af særlige fedtstoffer i den grønlandske kost, som er rrffidvirkende til, at blodet ikke så let størkner og danner propper. Nu er dette synspunkt modificeret - der er nok også nogle arvelige faktorer, der spiller ind, og som hos grønlændere nedsætter blo- dets størkningstendens. Forureningen og dens skadevirknin- ger var også et emne, der samlede in- teresse. Både kviksølv og cadmium er blandt de stoffer, der ophobes på vejen gennem fødekæden fra plankton, gen- nerrrfisk op til de fiskeædende havpatte- dyr og fugle. Mennesker, der somjgrøn- lænderne i fangstdistrikterne for en væsentlig del lever af jagtdyr, løber en risiko for forgiftning, men et eller andet forhold synes at beskytte, for det viser sig, at hår og blod fra fangerdistrikternes beboere ikke indeholder så meget kvik- sølv og cadmium, som man måske skulle forvente. Den teori har været fremsat, at samtidig indtagelse af det ligeledes for- urenende metal selen beskytter mod for- giftning med kviksølv. Det er vanskeligt med sikkerhed at afgøre, hvorfra forureningen med tung- metaller stammer. Noget skyldes nok industrien, men andet må betragtes som en naturligt forekommende forurening, det gælder bl. a. kviksølv. Der er nu ved at spire en helt ny videnskabsgren frem, geomedicinen, der sammenholder jord- bundsforhold, drikkevand og sygelighed. Nordmændene er førende på området og har taget initiativet til en meget om- fattende undersøgelse af denne art i Nordskandinavien. De foreløbige resul- tater af denne undersøgelse blev frem- lagt ved det internationale møde. I alt blev der holdt mere end 200 foredrag, om formiddagen ved møder fælles for alle, om eftermiddagen i fem sideløbende møderækker. Der blev yder- ligere holdt mindre planlægningsmøder om fremtidigt internationalt samarbejde inden for bl. a. kvindeforskning, kulde- forskning og kræftforskning. Det vægtige videnskabelige program var garneret af en række sociale arrange- menter. Ved åbningshøjtideligheden sang grønlænderkoret Mik, åbningstalen blev holdt af inuitverdensforbundets formand Hans Pavia Rosing, og der blev vist udsnit af Knud Rasmussens film »Palo's Brudefærd«. Hotel Scandinavia's store aula var smykket af Udenrigs- ministeriets Jacobshavnsudstilling og af udstillingsgenstande udlånt af KGH. Mødedeltagerne var Ministeriet for Grønland's gæster ved en reception i Udenrigsministeriets nye receptionslo- kaler på Asiatisk Plads og blev modtaget på Københavns rådhus af overborg- mesteren. Sommerens smukkeste vejr tilsmilede hele kongresarrangementet, der afsluttedes virkningsfuldt ved op- træden af den grønlandske teatergruppe 'Tukaq'. Under kongressen blev stiftet et in- ternationalt selskab for arktisk medicin, og det blev besluttet, at det næste inter- nationale møde skal finde sted i Alaska 1984. 72 [7]