[1]
En kunstner på rejse . 2
Digte og skitser fra nord
Af Kristian Olsen, Aaju
De første digte og skitser blev trykt i tidsskriftet Grønland nr. l - 1981
Menneskets sjæl
Ser du uden at blive set,
oplever du mennesket.
Øjenbryn.
Øjeæbler.
Næsens fygsionomi.
Skyggen i overlæben.
Hagen.
Skuldrene
Kroppens tegning.
Menneskets naturlige skygger.
— Små ubetydelige skitser.
De er dyre.
Ser du uden at blive set,
ser du lidt af menneskets sjæl.
Du taler ikke.
Du hvisker ikke.
Oplever du mennesket,
lærer øjne mere end at se.
101
[2]
I Sermermiut
Lysets spil er en symfoni
med orglets brusende elegance
i en majestætisk kadance.
Jeg sidder på en klippeflade
få centimeter fra havet.
Vore forfædre lagde til her.
Her boede de i jordhytter.
De var fangere.
De levede af havet.
r
Det blågrønne hav er
et glinsende spejl.
De blåhvide isfjelde danner
en bræmme
på tværs af bugten.
De dæmmer op
for havets kolde brise.
102
[3]
Immaqa
En helikopter til Uummannaq venter
i heliporten.
Måske kommer den ikke videre i dag.
På grund af tåge.
Den landede i morges.
Måske letter tågen først i nat.
Transitpassagererne venter.
De er tavse.
Grønlandsfly aflyser måske.
Der er mange ekstraflyvninger.
Mange er på nåle.
De har lovet at ringe mig op.
Med mindst et kvarters varsel.
103
[4]
Måske når jeg heller ikke frem.
Til Strømfjord. I dag.
Der er ingen grund til panik
i Kalaallit Nunaat.
Jeg er vidne til den tyste tåge.    £
Måske bliver det solskinsvejr i nat
104
[5]
Et fhv. vartegn
Med ryggen til en bygderød KGHvæg
sidder den gamle fanger.
Han drømmer om sine bedrifter på havet
Han har levet på havet.
Han har sejret.
Han har lidt nederlag.
Hvad skal han nu lave?
Med ryggen til en bygderød KGHvæg
er den gamle fangers opmærksomhed
ikke optaget af vejret.
Hvordan vejret bliver i morgen
har mistet sin oprindelige værdi.
105
[6]
På bænken af drivtømmer
er den gamle fanger
et fhv. vartegn.
— en fhv. fanger.
••     >     <    • •     ••x                   c.
.,.j*^*,*' *,,•••. »•.''••/•
En simpel anløbsbro skjuler'"^
de hvidskurede sten,
hvor den afdankede fanger
bugserede sin fangst.
En lysrød skonnert ligger til kajs.
Den losses af unge mennesker.
De har ikke roet kajak.
— Det er moderne forbrugsvarer, der losses.
Der er babymad og crepe,
papirsbleer og valopakker
dåseøl og andet importeret søbemad.
Den gamle storfanger
følger ikke med i den koloristiske scene.
Hans tanker er i den hedengangne tid.
'[f\    Han er langt ude på det blanke hav i en kajak.
påj*.tl  Af havet har han levet.
106
[7]
Efterår
Den smukke bjergskråning
har været
i fuldt flor.
Græsset var vissent.
Blomsterstilkene var saftløse.
Lyngen var brun uden bær.
Pilekvistene havde tabt mange blade.
Skråningens brune farve,
der balancerede fint med de store,
sorte og kantede natursten
med overtræksstrøg,
blev pyntet
med sokøde og lange stråler.
Den livgivende, klare
og rene arktiske luft
gav synet en lang rækkevidde.
De høje og besmykkede fjelde
forstærkede oplevelsens intensitet
og spændevidde.
Sneen, som solens stråler bemalede
med en meget let
og lazerende lysægte rosa,
var livsnær og uforklarlig.
Himlens isnende blå farve
blev mørkere i takt
med det faldende mørke.
Fra den klareste blå
til druens begyndende lillacharme.
Derefter sceneskift til mørke.
107[8]