[1] To gange tur/retur Egedesminde-Holsteinsborg -i 1813 Af Finn Gad Mangelen på det nødvendige til livets opretholdelse driver somme tider men- nesker til at foretage usædvanlige hand- linger. Lad de mere lyssky ligge; de er så trivielle, selv om de ofte har meget op- lysende sociale aspekter. Langt mere spændende bliver det, når et udækket behov driver mennesket til noget virke- ligt usædvanligt og sensationelt. Aktio- nen kan man så alt efter temperament karakterisere som dristig eller dum- dristig, hvad en lyssky handling for øvrigt også kan være. Men det er under alle omstændigheder synd at affærdige begivenheden eller begivenhederne på 21 linjer. Muligvis mæt af andre og måske mere spændende samtidige ekspeditionsberet- ninger fortalte C. W. Schultz-Lorenteyn i tidsskriftet Atlanten II, 1909, side 375 f., at Magnus fra Egedesminde — uden ellers at nævne hans navn — sammen med to heller ikke navngivne jakobshavnere foretog en dristig slædefærd fra Egedes- minde til Holsteinsborg i februar 1813, og at assistent Johan Lorentz Merck gen- tog den i marts samme år med endelig afslutning 25. juni. Den første færd var 108 dristig, uden at dens formål blev opfyldt. Den anden nærmede sig betænkeligt det dumdristige. Ved skæbnens gunst (eller ugunst) blev formålet for den heller ikke opfyldt. Ingen af dem er blevet skildret mere udførligt, hvad de nok kunne for- tjene. De er kun yderst nødtørftigt sat i den rette sammenhæng og med den rimelige baggrund. C. W. Scbultz-Larentzen byggede sin beretning, så vidt det kan ses, alene på mineralogen Karl Ludwig Gieseckes dag- bogsnotitser (MoG 35, 5, 1910 (2. opl.), hvortil der her henvises, mens det vel er udgaven fra 1878, C. W. Sch.-L. har kendt), navnlig under datoerne 9. marts og 22. april. Disse forholdsvis korte op- tegnelser dækker i hovedtrækkene det passerede og antyder årsagerne. C. W. Schultz-Lorentztn sætter det hele ind i en større sammenhæng, men udelader væ- sentlige forhold i forbindelse med de direkte forudsætninger og forløbet af begge rejser. Med den i dette tilfælde næsten for påfaldende europæiske selvoptagethed fortælles der ikke så forfærdelig meget om den første slædefærd. Der findes mig [2] bekendt ikke nogen udførlig skriftlig beretning om den, ej heller fra grøn- landsk side. Giesecke (side 449, 9/3) for- tæller, at kajakmænd kom fra Kron- prinsens Ejland den 9. marts og beret- tede, at der ved Hunde Ejland og i hele Egedesminde distrikt herskede hungers- nød på grund af misfangst og han fort- sætter (her oversat): Derfor havde 3 grønlændere, Magnus fra Egedesminde, og tvende andre fra Jakobs- havn besluttet sig til at forsøge noget hidtil uforsøgt, d. v. s. at vove en rejse med slceder til Holsteinsborg, en ubeboet strækning på 40 mil, for at forskaffe sig krudt og bly. De afgik fra Egedesminde d. 11. februar over Auleitsivik-Fiord (Aulatsivik) og kom tilbage den 1. marts ad en anden vej over det indre land og Ikamiut. Under- vejs sydefter havde Magnus og hans fæller overnattet hos nogle grøn- lændere i Aulatsivik Fjord. Af mangel på spæk var alle lamper forlængst slukket. De havde fortæret alt, hvad de havde af skind, remme og gamle kamikker og måtte nyde de få ulke, de kunne fange, rå. Tvende af dem var så udhungrede, at de ikke kunne rejse sig mere fra deres leje. Ved Holsteinsborg var indtil da kun én hval fanget, og nøden var også blandt grønlændere almindelig. Giesecke anslår denne slædetur til 40 mil frem og tilbage, hvilket vil sige ca. 300 km, hvilket beror på datidens mangel- fulde kortlægning og deraf følgende for- kerte afstandsbedømmelser. Man skal vel snarere beregne udturen til omkring 200 km og hjemturen til ikke under 250 km, ialt ikke under 450 km. Beretningen har han i al sin korthed ellers fra de breve, der ankom. Det ejendommelige er, at der ikke nævnes noget om, hvor vidt det var lykkedes at skaffe noget ammunition. Assistent Johan Lorentz Merck, der på det tidspunkt var næsten 30 år gammel og havde været i Grønland i otte år, siden 1809 hvalfangerassistent ved Hun- de Ejland, fortalte i sin journal om den samme slædefærd, men endnu mere kortfattet. Han var dog noget nærmere begivenheden, og hans beretning under- støtter for så vidt Gieseckes. Fra hans journal (RÅ: KGH, Dagbøger 1807-14, Mørcks Journal, Kronprinsens Ejland/ Hunde Ejland 1812/13) citeres føl- gende: 18/2 (1813) I Dag ankom en Grøn- lænder fra Egedesminde Distrikt, med Beretning, at nogle Slæder fra Egedes- minde, skulle være kiørt til Holsteins- borg. - 19/2 I dag reis f e i eg i Følge med den i Gaar ankomne Grønlænder med Hunde- slæde til Colonien Egedesminde for at reise i Bugten og hente nogle Hellefisk til Hielp til LJvets Ophold, og ankom leg igien til Anlægget Hunde Ejland d. 6te Martiyi, da ieg opholdt mig ved Egedesminde ankom en af Coloniens grønlændere med Hunde- slæde fra Colonien Holsteinsborg, hvilken besværlig Rejse han tilligemed 2deaf Jacobs- havns Grønlændere forsøgte paa i Februarii Maaned,for, om mueligt, der at kiøbe noget Krudt og Bly e. — Alle de Stæder ieg var ved Bugten herske Hunger og Elendighed saavel blandt Europæere, som de Indfødte. 109 [3] 8/3 I dag afsendte ieg 2de Kaiakker med de fra Holsteinsborg ankomne Brevskaber til Godbavn. 9—12/3 Grønlænderne kan nu intet er- hverve, da de hverken ejer Krudt, eller Blye; hvorfor ieg har seet mig nødsaget, at farsterckt dem med noget Spæk — Heller ikke her forlyder der noget om, at det var lykkedes de dristige at gennem- føre det egentlige formål med rejsen og skaffe sig krudt og bly. Manglen på disse to nødvendigheds- artikler havde i mindst to år redet de små samfund i det nordre grønlandske inspektorat som en mare. Fangerne var allerede i slutningen af 1700-tallet blevet så afhængige af skydevåbnene, at deres fangstvirksomhed mestendels gik i stå, når forsyning med ammunition udeblev. Vende tilbage til harpuneringsteknikken kunne de åbenbart ikke og gjorde til- syneladende ikke forsøg derpå. Enkelte må dog have holdt færdighederne ved lige; det omtales blot ikke i det skriftlige kildemateriale. Al anden jagt og fangst, hvalfangst og delvis fiskeriet slog sam- tidig fejl, væsentligst på grund af usæd- vanlig hårde og stormfulde vintre med mere eller mindre fortvivlede isforhold. Garnfangsten af sæler og hvidfisk, der de fleste steder blev drevet af koloni- sterne, kunne give nogen hjælp, om da ellers dyrene viste sig ved garnstederne. Men også den organiserede fangst slog sine steder fejl. Hunger og nød, kolde og mørke huse på grund af slukkede lamper tvang koloniembedsmændene til at iværksætte nødforanstaltninger. Hist og her Torgreb befolkningen sig på kolo- niernes sparsomme proviantbeholdnin- ger, der var underkastet meget skrappe rationeringsbestemmelser. Når lejlighed gaves besøgte man de engelske hval- fangere og tiltuskede sig enkelte for- nødenheder, muligvis også lidt ammuni- tion - for så vidt de engelske var villige dertil og blev godt betalt i grønlandske produkter. Denne forsyningskilde randt dog kun i månederne marts-juni. I de sidste to år var de »legale« for- syninger udefra udeblevet. De få og util- strækkelige ladninger, bestemt for det nordre inspektorat, var blevet oplagret ved blandt andet Holsteinsborg. Beske- den om oplagringerne kom så sent frem til Godhavn, at man ikke, inden vinteren satte ind, kunne etablere en afhentning. Det søndre inspektorat havde ikke far- tøjer at afse til de nordgående transpor- ter. Det kom til at stå for befolkningen i det nordre inspektorat, at der kunne være en svag mulighed for hjælp i en akut situation, dersom man kunne nå frem til Holsteinsborg, hvor måske for- syninger igen var oplagret. Men noget bestemt herom vidste man ikke. Virkelig besked var det ikke så ligetil at skaffe, i hvert fald ikke midvinters, mellem syd og nord. Vinteren 1812/13 havde været særde- les streng. Giesecke afmaler hele situa- tionen i et slags stemningsbillede, i al sin enkelthed en rammende illustration af den hele håbløshed; den 11. januar note- rer han (her oversat): I nogle dage har ryperne ladet sig se skare- vis mellem Godhavn og Godhavns Anlæg, og det nar ved husene - noget som selv de celdste grønlændere ikke kan erindre sig. Vi måtte desværre lade dem flyve forbi, da vi hverken havde krudt eller bly. 110 [4] Gentagne gange rummer hans notitser meddelelser om hunger hist og nød her, og dette understøttes af beretningerne fra de forskellige koloniledere, efter- hånden som de i løbet af januar til april indløb til inspektør P. H. Motzfeldt. Grønlændere såvel som europæere var kommet i en så desperat situation, at man var rede til at gribe til alle midler. Der var overhovedet ingen forsyninger af noget som helst kommet til det nordre inspektorat i 1812. Den 9. marts noterede Giesecke (p. 449) som nævnt, at de (to) kajakmænd, som assistent Mørck havde afsendt dagen før med de breve, der var kom- met fra Holsteinsborg, ankom til God- havn. Blandt brevene var også ét fra købmand J. H. Bast ved Egedesminde, dateret 4. marts, til inspektøren (NIA: Indk. Br. (grønl. Korresp.) 1813, nr. 21). Her fortælles der udførligere om tilstan- dene i distriktet. Fangsten var slået fejl fra december til februar, hvorefter helle- fiskeriet gav nogen hjælp. Garnfangsten var ganske mislykket på grund af garn- forlis og hajers ødelæggelse af de fleste uforliste. Og så fortsatte han: Til Colonien Holsteinsborg afrejse d. 11fe forrige Maaned 3de Grønlandere med Slæ- der i eget Ærende nemlig Grønlænderen Magnus fra Egedesminde Chatecbet Lo- rentz og en anden Grønlænder fra Colonien Jacobshavn, disse kom igien her tilbage d. pte Martii efter virkelig at have naaet deres Rejses Bestemme/se. — Udveien lagde de over Aulosovik? / Aulasavik? (Aulat- sivik), men da denne Vej var forbunden med vanskeligheder at lade sig oversætte 1 Miil med Konebaad (sikkert over Arfer- siorfik Fjord), valgte de Tilbagevejen over Ekamiut (Ikamiut), som skal vare ypper- lig. — Paa Udvejen saavelsom på Hiem Vejen maatte de overligge 4re Nætter paa Lænd. Også assistent /. L. Mørck fik et brev af- sendt til inspektøren, dateret 8. marts (NIA: Indk.Br. (grønl. Korresp.) 1813, nr. 20). Han beskriver ligeledes til- standen i Egedesminde distrikt, noget bredere end i journalen. Siden isen lagde sig om efteråret havde fangsten slået fejl og for narværende Tiid er det reent usselt da det lidet Krudt og B/je som nogle af Grønlænderne kan have haft, aldeeles er opbrugt.---------Den 6te dennes (som i dagbogen) ankom ieg fra Egedesminde, efter at have været i Bugten og hentet et Las Hellefisk hvoraf der dengang var nok atfaae. De Stæder iegpaa denne Tour var ved neml: Claushavn, Christianshaab og Egedesminde, har Fangsten ellers været overmaade slet. — Ved mit Ophold ved Egedesminde ankom Grønlander Magnus med Hundeslæde fra Holsteinsborg, hvor til han tillige med Lorentz Catechet ved Jacobshavn og en anden Grønlænder i Februarii Maaned reiste og slap alle lyk- kelig fra denne nye forsøgte Kejse; Jeg troer vist, at det ikke ville være uønskeligt igien at faae et par Slæder af stad, dersom det blev begiart det ville især vare ypperlig for de stakkels Grønlændere om det var muelig de ved denne Leilighed kunne blive forsynet med lidet Krudt og Blye, da ieg ellers fryg- ter for Tilstanden vil blive alt for ynk- værdig i det mindste hvad dette Sted anbe- langer. — Han tilføjer, at han har haft skørbug, som har hiulpet at giøre Vinte- ren skrækkeligere end den var. 111 [5] Gennem disse to breve fremkommer navfiet på den ene af grønlænderne fra Jakobshavn, nemlig Lorentz, og at han var kateket. Der har - så vidt det har kunnet opspores — ikke været nogen kateket af det navn ved Jacobshavn, i hvert fald ikke de nærmeste år før 1813. Derimod var »Blandingen« Lorentz Rei- mer, født 1771 som søn af den danske tømmermand Jørgen Reimer og dennes anden grønlandske hustru, ansat i KCffs tjeneste 1792, 1794/95, 1805/08, og havde netop i årene 1808—15 fratrådt tjenesten som så marige andre »blandinger« i det nordre inspektorat, da kostdeputatet blev dem fratåget ved de skrappe proviantratione- ringisr. I de år, hvor han således var ud- gået af tjenesten ernærede han sig og sin familie som fanger sandsynligvis ved Egedesminde, hvor han netop i 1813 fik et barn døbt. Der er derfor stor sand- synlighed for, at den ene jakobshavner er Lorenfz Reimer, mens det ikke nu er muligt at spore navnet på den anden. Købmand Basts brev bekræfter da- toerne for slædefærden, og at den havde taget de dristige mænd 17 dage med sandsynligvis 8 overnatninger på vejen, men et ukendt antal dages ophold ved Holsteinsborg. Der kan altså intet udregnes med sikkerhed om, hvor man- ge dagsrejser de har haft. Anslår man selve slædefærden frem og tilbage til ca. 14 dages varighed, iberegnet overnat- ningerne, og regner man med de før- nævnte mindst 450 km for turens læng- de, er det lig med et gennemsnit af godt 32 km om dagen ad ukendte veje, ikke under det bedste føre og med uforudsete hindringer undervejs. 112 Der forlyder i disse to breve stadig in- tet om, hvorvidt de tre havde været så heldige at få ammunition med hjem. Derimod har assistent J. L,. Merck i sit brev en pudsigt formuleret bemærkning, forsigtigt forsynet med en dobbelt næg- telse: Jeg troer vist (= sikkert), at det ikke ville være uønskeligt igien at faae et Par Slæder afsted, dersom det blev begicert (understregningerne her) for at skaffe lidt krudt og bly til de grønlandske fangere. Her luftede han altså selv ideen om, at lade nogle slæder forsøge på mere officiel baggrund at skaffe den så hårdt tiltrængte ammunition ad denne usæd- vanlige vej. Inspektør P. H. Motzfeldt forstod fuldtud denne forsigtige formulering af forslaget, tog det til sig og skrev allerede den 10. marts til købmand J. H. Bast, Egedesminde (NIA: Br. til Betienterne 1813/14, nr. 1826): -----Ønskeligt var det om fleere Grøn- lændere ligesom Magnus og de 2de Jacobs- havnere ville tye til Holsteinsborgfor at bli- ve forsynede med noget Krudt og Blye (Her har inspektøren antagelig misfortolket meddelelserne til, at det var lykkedes at skaffe krudt og bly). Skulle fleere have Lyst til at vove denne Tour, tillader ieg gierne at nogle Sidder lejes for Hande- lens Regning for at faae saa meget de kunde medbringe af Krudt Bly e og Tobak, hvori De i saa Fald skriftlig maatte giøre Begiær hos HborSs Kiøbmand. - Samtidig banede han vejen for rekvisi- tionen ved en skrivelse til købmand M. Grønvald, Holsteinsborg (NIA: Br. til Betienterne 1813/14, nr. 1827,10/3 1813): [6] / Fald det skulle blive muelig atfaae nogle Hunde Slæder leyede fra Egedesminde til Holsteinsborg,-------og disse skulle komme frem, anmodes Hr Kiøbmanden her med paa det venligste og indstændigste om, at overlade og med Slæderne tilsende bemældte K"d Bast, imod hans derfor meddeelende Beviis saameget som De kan undvære og Slæderne medtage af Krudt, B/je og Tobak, men fornemmelig Krudt og Blye, uden hvil- ket Grønlænderne ved de fleeste Stæder, efter Anseende, ej alleene, ligesom hidentil i Vinter, vil komme til at lide yderste Nød, men også tildeels crepere af Hunger og Kulde. Inspektøren udvidede her ønskeseddelen med Tobak, men tog sig ligesom lidt i det i brevet til købmanden i Holsteins- borg. Tobakken skal vi vende tilbage til senere i en anden forbindelse; men her kan det siges straks, at vel var det ikke direkte nogen nødvendighedsartikel, dog var tobakken nødvendig og uomgænge- lig praktisk som betalingsmiddel i alle for- hold. Formodentlig fik assistent/. L. Mørck ved Hunde Ejland en lignende skrivelse som Egedesminde-købmanden fra in- spektøren. Han skrev da også i sin jour- nal (RÅ: KGH, Dagbøger 1807-14, Ass. J. L. Mørcks Journal, Kronprinsens Ejland/Hunde Ejland 1812/13, under de anførte datoer): 13/3 I dag ankom de under Bde afgaaede Expresser med Brevskaber til Bugten og Colon: Holsteinsborg. — 14/3 I Dag reiste ieg med Hundeslæde til Egedesminde for derfra efter hr. Inspec- teurens Ønske at følge med nogle Slæder til Colon: Holsteinsborg for at hente noget af de her i Norden, saa meget i Vinter sav- nede Artikler, neml: Krudt, Blye og meere. Dermed begyndte så den anden slæde- færd tur/retur Egedesminde-Holsteins- borg - »efter Hr. Inspecteurens Ønske«, men i aller højeste grad på hr. assisten- tens højstegne forslag. Uvirksomheden red de udsendte som en mare. Intet havde de at virke med. Ingen virkelig resultatrig indsats kunne de øve. Hver- dagens rutinemæssige gøremål var hur- tigt overset, og for øvrigt hæmmet af materialemangel. Hvalfangsten lå helt stille midvinters. Nøden herskede. Intet under, at J. L. Mørck øjnede en chance for dog at gøre noget, selv om det kunne synes dumdristig, også årstiden taget i betragtning. Der foreligger to beretninger om denne anden slædefærd, begge fra J. L. Mørcks hånd. Desuden er der nogle bre- ve og dagbogsoptegnelser af andre. Gie- secke har naturligvis under 22/4 (side 450 f.) en beretning; men den er meget kortfattet og beror tydeligvis på, hvad han har kunnet læse sig til i de beret- ninger, der indløb. Hovedkilderne må blive J. L. Mørcks dagbog og hans sam- fattende beretning til inspektør P. H. Motsfeldt, dateret Holsteinsborg 2/4 1813 (NIA: Indk. Br. (grønl. Korresp.) 1813, nr. 33, modtaget ved Godhavn 22/4 s. å.). Disse to kilder stemmer overens, eftersom den sidste beror på den første. De uoverensstemmelser, der er, synes uvæsentlige. Det siger sig selv, at dagbogen er den mest udførlige, sam- tidig med at den er den mest dramatiske 113 [7] udformning; men indberetningen giver nok det bedste overblik over slæde- færden. Dramatikken bør dog have for- rangen, hvorfor dagbogen aftrykkes her, i alle henseender konform med origi- nalen. (Arkhenvisning, se ovenfor). (Efter det just citerede fortsætter as- sistent/. L. Mørck\) 18/3 Klar Luft med 28 Graders Kulde (=35° C.) I dag afreiste ieg i Følge med 3de lejede Hundeslæder til Udstadet Ekamiut i Co- lonien Christianshaabs Distrikt, f or derfra offer Land, at fortsatte Rejsen til Colonien Holsteinsborg. — Ved Udstadet Norne på Vejen til Ekamiut, var en Grønlænder /:Kassaraits Søn Carl:/ som for sin egen Fornøjelse fulgte med os, hvorved vi altsaa blev 5 Hundeslader. — 19/3 Begav vi os fra Ekamiut over Fast- landet paa Vejen til Holsteinsborg og ar- riverte først /: efter at have maattet ligge paa Landet i 7 Nætter i 28 a 30 Graders kulde (= 35°-36° frost C.) til Holsteins- borg den 26^' dennes om Morgenen, ganske udmattede, Forfrosne og elendige. (Af dette fremgår det, at Mørck ikke undervejs har ført denne dagbog, mulig- vis en anden og i mindre format, og at altså notitserne frem til den 27/3 er et samfat, nok skrevet i Holsteinsborg umiddelbart efter rejsen. Samfattet lyder således:) Følgende Uheld indtraf for os paa denne Rejse: — Ved vores Afrejse fra Egedesminde havde hver Slade ikke meer end nogle faae 114 Hellefisk med, som skulle tiene os til Hundefoder, da det ved Egedesminde saavel som Ekamiut, formedelst Misfangst, var ganske umuelig at bekomme en Salhund. Da vores Hunde ved hvert Stad hvor vi holdt Natte-Hviil, maate nyde Foder; saa var allerede de faae Hellefisk vi havde medbragt fortaret til vi omtrent naaede Halvvejen, hvorfor Blandingen Andreas /.-Rasmus Andersens Søn:/ maatteforlade sin Sladet Kiste og Sovepost, her og spande sine Hunde imellem Grønlænder James's Hunde;f or om mueligpaa denne Maade at beholde Hundene, hvorefter vi saaledes fort- satte Rejsen viidere; — da vi en Morgen efter at have sovet, befandt Grønlander Magnuses Slade istjkker og Remmene paa Somme af Hundene opadt, tilligemed endeel Kiøretøj}os andre tilhørende, hvorfor Grøn- lænder Magnus maate lade sin slæde her tilbage og spande sine Hunde imellem Grønlander Cartfs], og losse sit Tøj paa hans Slæde; — Her havde Hundene af Sult, foruden endeel Kiøretøj, dræbt og opædt 2de af Grønlander Magnuses Hunde; nu fort- sadte vi Rejsen viidere, men overmaade langsomt, da alle Hundene var saa elendige, at en Mand maatte gaae foran for at lokke og en anden med Pidsken og en Tamp for at drive paa dem. - Da vi kom til en Laze- Elv Nor[d]en for Kangertloarsok beslut- tede ieg, fordie ieg ikke længere kunne ud- holde at gaae, og at ieg tillige her maate fraspænde en af mine Hunde som ej kunne gaae længere, at aflæsse alt hvad ieg havde paa Slæden og ligge her paa Land; Grøn- lander James tilbagelagde ligeledes her sin Sovepose, og en Kiste m:m: hvorefter vi igien begav os viidere, men uagtet alt dette som nu var aflasset, maatte vi dog nødes til at gaae bag efter Hundene for at drive dem [8] frem, da endelig Grønlænder Magnus, Carl og ieg noget over Middag naaede midtvejs paa Kangertloarsok hvor Magnus og Carl maatte oplægge deres Sovepose og Rifter; et stykke herfra ved at fortsætte Vejen Fod for Fod, ankom Grønlænder James og Blandingen Andreas bagefter os til Fods og fortalte os at de havde været nødsaget til at forlade baade Hunde og Slæde, da de ikke kunne faae Hundene afstædet; da de forlod Hundene, saae de at de begyndte strax paa et ihielrive en af Spandet og opæde Samme; nu begav vi os igien videre, alle til Fods og saaledes /: nogle ved at drive paa Hundene, og andre ved at gaae foran og lokke dem frem, som foran er meldt:/ ankom vi ende- lig til et højt Field 2de Miilefra Holsteins- borg, alle i den usleste Tilstand som kan forestilles; da vi ankom hertil var det ganske Mørk: — Her efter at have Consuleret hverandre, besluttede vi at lade Hunde og Slæder, med endeel Tøj forblive her og at begive os til Fods over L^and til Colonien; Min Rejse Proviant var allerede i Gaar opgaaet. Nu begav vi os altsaa paa Veyen over Land; vi havde vel omtrent gaaet et par Tiimer, da ieg og Grønlænder James af sult og Mathed maate begive os under en stoer Steen og lægge os til Hviile, for da om mueligt bædre ved Dagens Komme at kun- ne finde og udholde Veyen til Colonien; de andre som ikke var saa Udmattede fort- sadte Vejen til Holsteinsborg: Da det omsider begyndte atgrje af Dag, begav vi os Stiffrosne og elendige paa Vejen til Holsteinsborg; det blæste en halv Storm af norden med Sneefog, efter at have gaaet efter Formodning omtrent Halvvejen, var vi saa lykkelige at møde Dhrr Kbmd Grønvald og Assistent Platou, tilligemed 3de af Mandskabet, som havde været saa meget Forekommende, da de hørte at ieg var undervejs strax at begive Dem ud for at søge mig op, og naaede ieg endelig / :Gud skee Tak:/ ved disse gode Menneskers Biestand, Colonien Holsteinsborg om Mor- genen KJ. 6. Af assistent Chr. A. Platous journal (RÅ: KGH, Dagbøger 1807-14, Overass. Platous journal, Holsteinsborg 1812/13) fremgår følgende: 26/3 Med 3de Grønlændere som fra Egedesminde vare ankomne hertil, fik ieg den Efterretning: at Assistent Merck fra Hundeejland tilligemed en Grønlænder fra Egedesminde laae over paa Nordlandet ved Præstefieldet, da de havde mistet deres Hunde og selv vare saa trætte at de ikke kunde gaae længer. I Følge med Hr Grøn- vald gik ieg strax udfor at lede dem op og bringe dem til Kolonien. Efter at være kommen omtrent 1/4 Miil fra Kolonien traf vi Assistent Mørck — og en Grøn- lænder som havde begivet sig paa Veienfor at søge Kolonien op. Af Mørck, som næsten var forkommet af Kulde og Mathed fik vi da at vide: at han paa Hr Inspecteur Moft/eldts Forlangende var afreist fra Egedesminde----(18/3 efterfulgt af kort beretning om slædefærden indtil de nåede Præstefjældet) 27/3 Assistent Mørck er meget svag og føler en smertelig Trykken for Brystet som han troer hidrører derfra, at han i saa mange Dage intet varmt havde faaet men kuns lis og Snee til at stille Tørsten med. Grønlænderne lider meget af Frost og den ene mister nok 2de Tæer. - 8 Hunde til- 115 [9] ligemed en Slæde har man faaet Hendtet Hiem; de øvrige ere ikke fundne. Herom fortæller Mørck i sin dagbog: 27/3 I Dag lod Hr Grønvold 2de Grøn- landere reise ud til det omtalte Fieldfor at hente Hunde og Slæde hertil^ men bekom ikun 8te Hunde og begge Slæderne, iblandt Hundene var ikkun 2de af mine. 28/3 I Dag blev igien 2de Grønlændere udsendt for at hente de overblevne Hunde, men fandt ikke meere end 1 Hund, hvilken de tog med sig. — leg tilligemed 2de af Grønlænderne maate strax søge Sengen, formedelst Frost og Virk i Lemmerne. — 1/4 I dag lejede ieg en Grønlænder, som med min Slæde og defaae Hunde her var, paatog sig at kiøre op paa Fastlandet efter det af mig der efterladte Tøj. — 2/4 I Aften ankom de i Gaar efter mit Tøj afreiste Grønlændere og medbragte alt.- 5/4 I Dag Morges begav Grønlænder Magnus og Carl dem med en Slæde og de herværende faae Hunde paa Tilbagerejsen over Land til Norden. — Den stære Trang hvori Nordre Inspectoratet i denne Vinter befandt sig, fornemmelig med Krudt og Blje, var Aarsag i at denne fatale Kejse blev foretaget; nu da alt paa Henrejsen gik saa.' Contrair, saa turde den i Dag paa Tilbagevejen afreiste Slæde intet af disse vigtige Ting medtage, for som de foregav, ledt kunne blive Tilfældet, at de kom til at lægge endeel paa Land. — leg maae nu, da ieg har været saa uheldig at forliise mine 116 Hunde,fortblive her indtil Farvandet bliver fremkommelig Nord efter. — Hermed ophører Marck?, notitser i dag- bogen om rejsen. Han noterer ganske vist videre om, hvad han foretog sig under opholdet i Holsteinsborg; men det refereres senere her. Den 2. april 1813 skrev han, som nævnt, en længere ffidberetning til inspektør Motzfeldt. Fra den kan der tages nogle supplerende bemærkninger. Om Morgenen den 19de begav vi os paa Vejen op paa Fastlandet, og efter min Gisning omtrent tilbagelaae 12 a 16 Mille, som var vores heste Kiørselpaa heele Rejsen; Den 21de var vi omtrent Halvvejen, for- modentlig i Nærheden af Strømjioren, hvor vi ved en Stoer Færskvands Søe (for- ._ modentlig Gieseckes Sø), under en ". Sratning laae os til Hviile og forvarede Slæder og Kiøretøj saa godt, som Lejlig- heden tilbød det; (I de følgende dage indtil den 25. marts:) — fortsatte Rejsen viidere, men ikkun Fod for Fod; Andreas klagede sig allerede her, at der var Hullpaa hans Been af Frost / :Her saae ieg imellem Fiældene et meget stort Reensdjr:/ — ariverte, den 2$de Martz: om Morgenen paa nogle For- strands Søer synden for en Fior, som kaldes Isortok; (Her var det, at Mørck måtte efterlade det meste af sin bagage.) Grønlænder Akriuk* (her dukker et * Købmand Bast kalder ham senere A.krejttk. Navnet svarer vel til Aqiuk, der betyder sådan noget som Den Målbevidste (meddelt af professor Robert Peter- sen}. [10] nyt navn op/men vel identisk med James) maatte ligeledes her tilbagelægge alt hvad han havde paa Slæden, nu fort satte vi Touren vildere og omtrent en Times tiid efter, naaede en Bugt som kaldes Kangert- loarsok, og som ikke skal være langt fra Holsteinsborg, (Det må så være den fjord, som kaldes Kangerdluarssuk tugdleq, nærmest Holsteinsborg. Der er ca. 20 km fra Isortoqs munding til Kangerdluarssuk tugdleq's munding!) /-.her ophørte min Rejse Proviandt, om Middagen (den 25. marts).-------Da vi nu begav os videre herfra begyndte ieg at fornæmme en skrækkelig trykken for Brys- tet som blev ledsaget med, Hunger og Tørst, og maate altså, i denne meget usle Tilstand, tvinge mig til at fortsætte Rejsen viidere tillige med de andre, alle gaaende ved Sii- den af Hundene, og sloog Slag i Slag paa disse arme dyr, for at faae dem frem. I denne usle og forsultne Tilstand, om Afte- nen i Mørket, naaede vi et højt Field, hvis Næss vi vilde have kiørt uden om paa lisen til Holsteinsborg, men da der var Vand maatte vi lade vore Hunde Slæder og Tøj blive her, og derefter begive os over Land til Colonien; da vi omtrent havde gaaet et par Tiimers Tiid, eller rettere krøbet frem, faldt ieg med mit eene Been i et stort Hull hvoraf ieg med alle mine Kræfter ikke kunne hiælpe mig selv op, og resolverte alt- saa tilligemed Akriuk, at forblive her, under en stoer Steen, hvor vi laae os til Hvile forsultne og udmattede, og ventede paa dagens komme, for desbcedre at kunne see; de andre fortsatte Touren til Colon: hvor de ariverte omtrent Kl: 2 om Morge- nen (den 26. marts). Ved deres An- komst, bekiendtgiorde de, naturligviis strax, at ieg laae ope til Fields under en stoer Steen hvorfor Hr Grønvald, Platou og )de Mand paa Skier, strax gik afstød, for at oplede mig; samme Morgen var det en Storm af Nord Ost med Snefog. — Han fortsætter derefter om denne red- ningsaktion og fortæller, at Ariuk og han kom i hus kl. 6 om morgenen den 26. marts, hvor ieg efter at være bleven opvarmet, be- fandt, at have Frost, baade i Ansigt, Hæn- der og Fødder. Frosten har nu Gudskeelov nu forladt Ansigtet, men i Hænder og Fød- der, har ieg siden havt en skrækkelig virk og Plien. — Grønlænder Ariuk, meener man, kommer til at miste 2de Tæer, og maaske heele Beenet. — Der meddeles intet senere om, hvordan det gik Ariuk). leg maae nu / :som deres Velædelhed selv behagelig vil kunne indsee:/ skiøndt det veed Gud, meget ugierne oppebie her, indtil Farten kan blive aaben med Fartøj Nord efter; ieg tvivler meget paa at ieg endog var ganske restitueret og havde mine Hunde, at ieg kunde vove Touren tilbage over Land, da ieg virkelig paa Hidrejsen leed alt for meget, og troer sikkert, at der- som ieg havde lagt en dag ude til at ieg ikke havde gaaet derfra med Livet. Denne indberetning gik med Magnus og Carl til Egedesminde den 5. april, og med dem fulgte også et brev fra køb- mand M. Grønvald, dateret 3/4 1813 (NIA: Indk. Br. (grønl. Korresp.) 1813, nr. 34). Heri beklager han over for inspektøren, at der er så stor mangel i det nordre inspektorat: Og da Hr Mørck med Følge havde det Uhæld at forlise defleeste af deres Hunde, kan Mangelen ved denne Lei- 117 [11] lighed, kuns meget svagt blive afhjulpen. Kuns en Slæde kan gaae tilbage> og med denne vil tvende Grønlændere afgaae. For Deres Vel- byrdighed selvfølger 1^/2 Krudt og 1 Skraa- tobak som jeg ærbødigst beder ei maae for- smadés. beholdningen af sidste Sort ergandske ophørt dette lidet undtagen, som var bestemt at sendes til Tydskerne ved Godthaabfor at ind- kiøbe mig nogle Lamper for. Da ieg ei kunne forudsee denne Leilighed har jeg solgt til alle som ville kiøbe imod contant Betaling. Jeg har gjordt mig stor Umage for at kunne sende Dem lidet Bladetobak og lidt Blye eller Hage l; men Magnus er ei at formaae til at tage det med. Han taler bestandig; om at gaae, og om at lade det ligge paa Land. Med diverse brevskaber og denne privatsending kom Magnus og Carl til- bage til Egedesminde 12/4, og alt nåede frem 22/4 til Godhavn. Den 30, maj forsøgte Platou og Merck med en slup at nå til Egedesminde, men på grund af is og dårligt vejr ved Rifkol måtte de gøre venderejse og kom tilbage den 8. juni. Den 20. juni kl. 22,30 afgik så Mørck endelig fra Holsteinsborg og nåede Egedesminde den 25. (Platous og Mørcks dagbøger). Dermed var så denne anden slæde- færd fra Egedesminde til Holsteinsborg slut, ligesom den første uden opnåelse af det, man var rejst ud for at skaffe. Der faldt naturligvis erstatning for de tab, man havde lidt på den anden rejse. Køb- mand Bast i Egedesminde opgjorde dem til i alt 33 hunde, heraf assistent Mørck 8, missionær Hartz 3, Bødker Bendt Thorin 8, Andreas 9, Carl 2 og Magnus 3. Hvor meget det beløb sig til i rigsdaler, 118 opgives ikke, men erstatningen er vel også sket in natura. På trods af den risiko, der så klart var forbundet med en slæderejse mellem Egedesminde og Holsteinsborg, udtalte Købmand Grønvald sig temmelig opti- mistisk om mulige gentagelser deraf; men måske kan man lægge en kende ironi i hans tonefald. Han havde vel som overassistent Platou forstået, at Mørcks rejse var sket paa Hr Inspecteur Motø/eldts Forlangende, skønt det i virkeligheden ikke var tilfældet. I sit brev af 3/4 skrev Grønvald: Da der nu er aabnet Landevei imellem Norden og dette som Mørck siger ei er saa gal, naar man har Hundeæde nok og tager over Auleisavik; saa haaber jeg at nyde den Ære at see Deres Velbyrdighed her ved Colonien til næste Vinter, om Hr Inspec- teur Myhlenphort (i Godthåb) beslutter sig til at opslaa sin Boepæl ved Colonien -------Jeg agter at tillægge mig Hundefor i saa Fald at kunne giøre Sælskab. Inspektør Motzfeldt betakkede sig nok, men stiltiende, og kom ikke med slæder til Holsteinsborg nogen sinde. Så vidt vides har man siden 1813 kun enkelte gange vovet sig ud på en såden slæde- færd imellem de to kolonier. Sydligere var der også folk, der vove- de sig ud på dristige, måske dumdristige ture for at skaffe sig dækning for fornø- denheder. Overassistent Arent Heilmann, Fiskenæsset, beretter i sin journal (RÅ: KGH, Dagbøger 1807-14, Overassi- stent A. Heilmanns Journal, Fiskenæsset, 1812-13, side 11 under 15-18. Marts 1813), at islægget havde været stærkt, [12] men fangsten god, også nordpå i distrik- tet, og der havde ingen mangel været på spæk og kød. Derimod have de havt andre Udelser at bekæmpe, foraarsagede ved Mangel på Tobak, som deformedeist lislceg ikke have kunnet afhente Søeverts; og ene og allenefor atfaae deres Lyst til Tobak tilfredsstillet, have tre Grønlænderinder og en voxen Dræng udført en Gerning, som hidtil blev holdt for umuelig, nemlig: paa denne Aarstid at gaae over Land fra Græde- fiorden hertil Colonien, som udgiør en Strækning af 6 til 8te Miile, og hvor Veien gaaer over høie, med lis og Snee bedækte Fiælde og dybe Afgrunde. Den 75* dennes tiltraadte de denne desperate Reise, til- bragte i en Kulde af 18 til 20" Rm (= 22°-25° frost C.), 3 Dage og 2 Nætter under aaben Himmel, og opnaaede endelig den 18de, da de ankom hertil, deres at- traaede Maal og Øiemeed: at kiøbe sig for — 3 Tobak. Hertil gav ieg dem for 1 R^r Tobak på Condition, at de ikke oftere maatte foretage saadan Spadsertour; hvil- ket de ogsaa lovede under den giensidige Betingelse, at ieg en anden Gang ved Vinte- rens Begyndelse skulde borge dem saa megen Tobak, at de, naar Islæg indtraf, ikke behøvede at gaae over Land for at kiøbe den her ved Colonien. Heim bleve de transporterede i Konebaad, hvortil der nogle Dage efter deres Ankomst gaves Leilighed. Man har på fornemmelsen, at de på- gældende vandrere vist egentlig ikke havde gjort sig klart, hvad de vovede sig ud på. I luftlinje er afstanden mellem Grædefjordens munding og fiskenæsset ca. 35 km; men når man tager terrænet i betragtning, og at vejen er gået op og ned og ud og ind i sære slyngninger, pas- ser overassistentens beregning nok så nogenlunde, de 8 mil (60 km) nok i overkanten. Præstationen er bemærkel- sesværdig. Arent Heilmann var på samme gang imponeret og forarget. Således stred behov og behagelighed mod hinanden ved siden af alle hver- dagens små og store, men altid besvær- lige valg i kampen for overhovedet at overleve i Grønland under krigen 1807-14. HENVISNINGER Kar! Ludwig Giesecke: Mineralogisches Reisejournal iiber Gronland 1806-13, 2te vollstandige Ausgabe bei K. J. V. Steenstrup. MoG 35, 1910. C. W. Schu/tz-Lorentzen: Grønland under Krigen 1807 -14, ATLANTEN II, 1909, ss. 347-358, 363- 384. RÅ (Rigsarfcivet):KGH, Dagbøger 1807-14. /. L. Mercks Journal Kronpr. Ejl/Hunde Ejl. 1812 -13. Chr. A. P/atous Journal, Holsteinsborg 1812-13. NI A (Det Nordre Impectorats Arkiv): Indk. Breve (grønl. Korresp.) 1813. Breve til Betienterne 1813-14. 119 [13]