[1] Vegetationen i norrøn tid Af Bent Fredskild Hvordan så landet ud, da Erik den Røde og hans folk stævnede ind gennem de sydgrønlandske fjorde? Og hvordan så der ud nogle århundreder senere, da hans efterkommere, og ikke mindst de- res kvæg og far havde slidt på plante- dækket? Noget kan man gætte sig til, bl. a. ved at slutte ud fra forholdene på Island, hvorom sagaerne beretter, at der på landnamstiden var skov fra hav til fjeld - en skov, der som bekendt er en saga blot. Men man kan også hente en del af svaret på bunden af de grøn- landske søer og moser, hvis aflejringer indeholder mikroskopiske rester af plan- ter og dyr. Op gennem tiden ændres sammensætningen af arterne som et re- sultat af ændrede miljøforhold, og da se- dimenterne kan kulstof-14 dateres, kan nordbotiden herved fastlægges. Der er efterhånden lavet en hel del pollen- diagrammer fra Syd- og Vestgrønland, men inden et par af disse skal omtales, må det lige præciseres, at jo større en sø er, jo større er det landområde, hvis ve- getationsforhold den afspejler. En lille dam registrerer stort set kun forholdene inden for de nærmeste 100 m, og i en mose er det næsten kun de planter, der har vokset på stedet, hvis rester kan fin- des i tørven. Hvis man skal slutte ud fra borin- gerne i indlandsisen, mindede klimaet på den nordlige halvkugle for 1000 år siden meget om det, der var fremherskende i første halvdel af det 20. årh. Så en ide om, hvordan landet så ud dengang, kan man få, hvis man søger til de sydgrøn- landske fjorde, hvor der er langt til men- nesker og får. Østerbygden I det indre af de sydgrønlandske fjorde er gennemsnitstemperaturen om som- meren (juni-august) 9-10° Q der er en rimelig nedbør og et stort antal solskins- timer. Mest iøjnefaldende er de efter grønlandske forhold velvoksne »skove«: 4—5 m høje krat af dun-birk og blågrå pil, der kan dække store områder af dal- bundene, hvis jordbunden ikke er for tør. Arealmæssigt er dog dværgbusk- hederne langt vigtigere. De vigtigste planter er her kirtel-birk — en nær slægt- ning af den dværg-birk, der findes læn- gere nordpå i Grønland — smalbladet 189 [2] COMARUM 50(61008'NJ45°32'W) Qagssiarssukj S. Greentand to 20 2 10 20 30 2 2 10 20 10 5 5 2 BENT FREDSKIUD 1970 Fjg. 1. Delaf et pollendiagram fra Comarum SB. mosebølle, blågrå pil og grønlandsk post. På sydeksponerede skrænter, der er fugtige hele sommeren, træffes frodige urtelier med et væld af blomster, og i fugtige lavninger er der kær. Sejler man fra det indre af fjordene ud mod yderkysten, ændrer lavlandets ve- getation gradvis karakter i takt med det ændrede klima, og først forsvinder »sko- vene«, senere urtelierne. Dværgbuskhe- deme bliver mere og mere domine- rende, men farven er nu en anden, mere brunlig, idet fjeld-revling her er den vig- tigste plante. Sommertemperaturen fal- der til 5—6° Q nedbøren er større, og ikke mindst de mange dage med fugtig, kold tåge præger kystlandet, så det er ikke mærkeligt, at landnamsmændene søgte ind til bunden af fjordene. Men hvad skete der med den oprindelige ve- getation, da folk og fæ slog sig ned her? Inden for Østerbygden mangler vi endnu pollendiagrammer fra en virkelig stor sø, men fig. l viser et lille udsnit af et diagram fra de 3 V2 m »mudder«, der ligger på bunden af en mindre sø, Coma- rum Sø, et par km fra Brattahlid (fig. 2). Indlandsisen forsvandt her for ca. 9000 år siden. I de første århundreder herefter bredte der sig over den nøgne jord en »pionervegetation«, bestående af vidtud- bredte, arktiske planter som fjeldsyre, bredbladet gederams, tue-limurt og en række arter af firling, stenbræk, star og græsser. Efter endnu et par hundrede år begyndte de forskellige dværgbuske af lyngfamilien at danne dværgbuskheder (vises ikke i figuren), og et tusind år se- nere indvandrede pil. Endnu senere kom enebær, og sidst blandt buskene kom birk, først kirtel-birk, men kort tid efter også den store dun-birk. Sammen med blågrå pil har birkene dannet store krat med bl. a. kvan og tredelt ege- bregne, og frodige heder. Pionerplan- terne har ganske ringe konkurrenceevne, og de var derfor enten uddøde eller for- vist til tørre klippeskråninger og for- blæste toppe, hvor heder og krat ikke kunne klare sig. I diagrammet ses om- kring grænsen mellem pollenzone F og G en kraftig tilbagegang i birk, pil, ene- bær, kvan og egebregne. En mikrosko- pisk undersøgelse viser, at det hovedsa- gelig er dun-birk, det går ud over, og dens pollen mangler næsten. Samtidig dukker rødknæ og almindelig syre op, og der ses en stigning i mikroskopisk træ- kulstøv, der stammer fra brande eller bål i nærheden. Desuden stiger kurven for 190 [3] QAGSSIARSSUK Section QDB MACROFOSSIL Diagram / /J JJ J JV a ni H 10 s n 'n Vj r- •V tf IW -C n" sC e u tf ^ 2 W 1 O O CQ < >< J Q SEDIMENT w z o tsl PRØVE-NR. DVÆRGULVEFOD g M m w j j © CQ H CO i ARKTISK ØJENT g CO i CO D ff <4-U tf E" W C. ENEBÆR blads CO CO K O 2 O ff « 2 rj1 _J ] 3 =^ 3 3 ] ] 4 50 Sft? fl „e ------ 1 n j =1 b I =! ! | T ^'XJ's? ?P L T 60 4 'i ' ^ft 50 10 5 4 10 4 50 4 10 20 20 40 20 10 5 20 10 20 tb 100200300 20 10 20 tO 20 tb 2'0 tb 20 tb 20 20 Fig. 6. De! af et makrafossildiagramfra samme snit som pollendiagrammet iflg. 5. BENT FRFOSKILD 1963-76 dende i pollendiagrammerne er de vind- bestøvende arter rødknæ og syre, hvoraf den første er langt den hyppigste. Denne meget variable art var allerede fem tu- sind år tidligere indvandret til både Øst- og Vestgrønland, men havde ikke for- mået at sprede sig til det sydligste. Så måske stammede de frugter af rødknæ, som med nordboerne og vel ikke mindst med deres kvæg kom til Sydgrønland, fra de racer af arten, der på Island og i det nordlige Skandinavien er knyttet til landbruget, og som i masser af pollen- diagrammer altid dukker op for første gang samtidig med de første kornpollen, hvad enten agerbrugets indførelse sker i stenalder eller jernalder. Som følge af græsningen ændredes desuden de ind- byrdes forhold mellem de enkelte arter i den naturlige vegetation på grund af deres forskellige tolerance. Men de største ændringer registreres i tørven i nogle små, kær-agtige lavninger ved de enkelte gårde. Ved Brattahlid er 4 sådanne tørveprofiler nærmere under- søgt, og både pollen og makrofossiler (frø, frugter, blade o. s. v.) er bestemt, så vidt muligt til art. En del af et pollen- og et makrofossildiagram (Qagssiarssuk, Section QDA og QDB) er vist i fig. 5 og 6. Oven på ral-terassen, dannet af havet flere tusind år tidligere, ligger først ca. 20 cm sandet-leret humus (lag 2-4). Øverst i lag 4 er der små stumper trækul og huggespåner. Derefter følger sump- tørv (lag 5-7) med masser af trækul, huggespåner og sand. Alle kulturspor 193 [4] forsvinder øverst i lag 7 for først at dukke op i form af porcelænsskår og øl- kapsler lige under overfladen, sporene efter »landnam'et« i 1924. Da nordbo- erne kom, var her et lavt, åbent, fugtigt pilekrat med dværgulvefod, tredelt ege- bregne og andre bregner, kvan og frø- stjerne, og om foråret var der pytter, hvori vårfluelarverne levede. På de tør- rere dele af terasserne stod bl. a. enebær, hvorimod der næppe var mange birk. Landnam'et, der i selve tørveprofilet var tydeligt, p. g. a. trækul m. v., ses også tydeligt øverst i pollenzone B i diagram- merne. Her dukker ukrudtet op, både det enårige - de 4 arter i gruppe HI i makrofossildiagrammet - og det fler- årige (gruppe IV). Også nogle af fugtig- bundsindikatorerne i gruppe II reagerer positivt, især den kun få cm høje, enårige vandarve, der findes hist og her i natur- lige kærsamfund så langt mod nord som til Umanak. Men ud over sine naturlige voksesteder er den i dag meget alminde- lig i fugtige lavninger i byer og ved bo- pladser, hvor den sammen med nogle få andre arter, der kan tåle mosten, lukre- rer på det meget næringsrige spildevand rundt om husene, og her bliver den me- get stor og saftig. Henimod slutningen af nordbotid, øverst i zone C, ser det ud, som om vegetationen i lavningen ikke er helt så forstyrret, idet almindelig star og kær-trehage breder sig på ukrudtets be- kostning — måske blev arealet ligesom i dag indhegnet for at fungere som tun med høslet. Som nævnt ligger der i kulturlagene store mængder frø og frugter af ukrudtsplanter. Disse planter har jeg tid- ligere behandlet indgående i en artikel i nærværende tidsskrift (»Nordboplanter - vikingernes ukrudt«, side 97-106 i aprilnummeret, 1969), så her skal blot nævnes, at ud over de arter, der er vist i diagrammerne, har nordboerne forment- lig indslæbt muse-vikke og høstborst. Andre arter som tudse-siv, tæppegræs og kær-guldkarse, der også træffes i kultur- lagene, findes ligesom vandarve i natur- lige plantesamfund, men de begunstiges i høj grad af kulturpåvirkning og spredes med mennesker og deres dyr. Så snart kulturpåvirkningen holdt op ved overgangen til zone D, blev ukrud- tet udkonkurreret, og et vådt kær, domi- neret af mose-star og kragefod, bredte sig over lavningen. Endnu senere igen gik det over til at blive et knap så vådt kær med almindelig star, og med revling på toppen af tuerne. Men pilekrattet vendte ikke mere tilbage. Vesterbygden Juli-temperaturen i det indre af Godt- håbsfjorden er mindst lige så høj som i Østerbygden, men heroppe har kun 5 måneder en positiv gennemsnitstempe- ratur mod 7 måneder i det sydligste, og derfor er der ikke frodige birkeskove, selv om pilekrattene, af og til med lidt bjerg-el, på særlig begunstigede steder kan blive 3—4 m høje. Nedbøren er bety- delig mindre, så vidtstrakte dværgbusk- heder dominerer landskabet. Også yder- kystområderne er helt præget af dværg- buskheder, men herude er det revling, der sammen med mosser og laver præ- ger hederne. Kun i det indre var der muligheder for et landbrug, baseret på får og kvæg. De fleste nordbogårde ligger i Austman- 194 [5] Pig. 2. Comarum Se et par km fra Qagssiarssuk. Der er foretaget boringer både ude i søen og i mosen til højre. ranunkel. Der kan være tale om flere ar- ter, hvis pollen ikke kan skelnes, men denne stigning kan i hvert fald ikke skyl- des vand-ranunkel, for så ville der uund- gåelig have været en tilsvarende stigning 1 antallet af frugter af denne art. 500 m nord for kirkeruinen i Brat- tahlid ligger en lille lavning i klipperne. For 7000 år siden smeltede den sidste rest af en dødisklump i bunden, og en 2 Viz m dyb dam, Galium Kær, blev dan- net. For ca. 1000 år siden ses store æn- dringer tydeligt i diagrammet (fig. 3): birk, pil, kvan og egebregne går tilbage. Pionerplanterne (de 8 kurver til venstre) får nu i dobbelt forstand en opblom- string, og ud over rødknæ og syre duk- ker også vej-pileurt, røllike og/eller strand-kamille op. Men det er ikke kun i pollenindholdet, at landnam'et registre- res: en samtidig markant stigning i ind- holdet af sand viser, at der sker æn- Fig. 3. Delaf et pollendiagram fra Galium Kar, Qagssiarssuk. GALIUM K/ER B (6HO'NJ45I>311W) Qagssiarssuk, S.Greentand BENT FREDSKILO 19G9-7( 191 [6] -J6AUUM..KÆR mg sand per Fig. 4. Kurve over indholdet af sand i sedimenterne i Galium Kar. Pilen viser tidspunktet for landnam'et. dringer i plantedækket på skrænterne ned mod dammen (pilen i fig. 4), således at sandet dels blæser, dels skylles ud i dammen. Nogen tid efter (100-200 år?) ændres sedimentet fra dynd til sumptørv som følge af, at nordboerne gennem- brød den lave, smalle klippevold, der afgrænsede dammen mod de solekspo- nerede skråninger ned mod gården. Na- tionalmuseets udgravninger ved bispe- sædet Gardar har afsløret storstilede kunstvandingsanlæg med opdæmmede søer og kanalsystemer, der ledte vandet ned til den ca. 200.000 m2 store hjem- memark. Men også på Brattahlid kendte man altså denne fidus. På grundlag af disse og andre pollen- diagrammer fra søer kan man tegne et billede af landnam'ets effekt på den oprindelige vegetation: nær gårdene blev birketræerne fældet, pile-birke- krattene ryddet, og mange steder blev jorden blottet, dels på grund af intensiv græsning samt slid af folk og fæ, dels fordi man skrællede tusindvis af m2 græstørv af til anvendelse ved byggeriet. På denne bare jord indvandrede pioner- planterne samt det ukrudt, som uund- gåeligt blev slæbt med. Mest iøjnefal- Fig. 5. Del af et pollendiagram f rå en lavning i Brattahlid (Qagssiarssuk). QAGSSIARSSUK. Section QDA POLLEN Diagram 192 [7] Fig. 7. En særlig, storblomstret form af strand-kamille findes ved beboede steder i Sydgrmland, herpå et dige ijulianehåb. I de senere år har den spredt sig helt til Holsteinsborg. Den er almindeligpd Island, ogformentlig er den indslæbt til Granland med nordboerne. nadalen og i dalen herfra mod nord til Kapisigdlit. I sidstnævnte dal er der la- vet pollendiagrammer fra et par søer. Den ene ligger ca. 3 km fra nærmeste nordbogård og er så stor, at pollen- spektrene må afspejle vegetationen i et ret stort område. Landnam'et er meget markant i diagrammet, idet der pludselig i nogle prøver optræder store mængder mikroskopisk trækulstøv, og en C14-da- tering bekræfter, at der er tale om nord- botid. Men i pollenkurverne er der ikke de store ændringer: bortset fra en svagt stigende tendens i kurverne for rødknæ og revling og et lige så svagt fald i ege- bregne- og enebærkurverne går alle de andre kurver nogenlunde upåvirket gen- nem nordbotiden, hvis ophør markeres af et kraftigt fald i mængden af trækul- støv. Regionalt skete der altså ikke de store ændringer i vegetationens sam- mensætning. Heller ikke indholdet af sand viser nogen markant stigning om- kring landnam'et, så man skal nærmere gårdene for at finde de store påvirk- ninger. Nogle hundrede meter fra sit udløb løber Kapisilik-elven gennem en sø, og på en skråning ned mod denne ligger en nordbogård. Store mængder trækul og en stigning i indholdet af sand, samtidig med et fald i el og pil, er spor af rydnin- gen, der til dels kan være foregået ved en afbrænding. Men som i Østerbygden ser man de helt store ændringer i tørve- aflejringer lige ved gårdene. Ud over at rydde krat slæbte nordboerne som sæd- vanlig deres ukrudt med, og i tørveprø- 195 [8] verne fra kulturlaget på norbotunet ved Eqalugialik i bunden af Itivdleq fandtes flere hundrede frø af fuglegræs-flad- stjerne, en del hyrdetaske og et enkelt af vej-pileurt. Allerede ved Nationalmuseets ud- gravninger i 1932 deltog afdøde stats- geolog Johs. Iversen som palæobota- niker, og 2 år senere kunne han publi- cere de første pollendiagrammer, bl. a. et fra en fugtig lavning kun 100 m fra en kirke og en stor gård ved Ujaragssuit. Også her havde nordboerne ryddet et pile-ellekrat, og græsser og urter havde bredt sig. Det var iøvrigt her, at han øverst i nordbolaget fandt store mæng- der af pupper af en sommerfugl, hvis larver med års mellemrum fuldstændig kan rasere hele dalpartier, idet de æder alt grønt, inkl. mos og lav. Da han også ved en gård i Austmannadalen fandt pupper, opkastede han den teori, at så- danne larveangreb havde været årsag til nordboernes uddøen i Vesterbygden. Lokalt må et sådant angreb have været katastrofalt, hvis situationen i forvejen var kritisk, men det er kun registreret disse to steder. Derimod er en klima- forværring omkring år 1300 påvist mange steder på den nordlige halvkugle, bl. a. i indlandsisen og i en mose langt fra nordbogårde ved Itivnera i Godt- håbsfjorden. Mon ikke en væsentlig år- sag til nordboernes forsvinden skal sø- ges i en generel klimaforværring med alt, hvad det medfører. Blot et par følger heraf skal nævnes: koldere, kortere somre betyder en kortere periode, hvor dyrene kan skaffe sig føde, før sneen hindrer dem deri. Samtidig er planternes stofproduktion reduceret. Til gengæld 196 Fig. 8. Afgnavet pilekrat nar Qagssiarssuk, skal der samles større mængder vinter- foder. En reduktion i antallet af får, ge- der og kvæg betyder en omlægning af nordboernes kostvaner i retning af stør- re forbrug af sæler og fisk, men for at skaffe sig dette må de trænge ind på »skrællingernes« jagtmarker med deraf følgende ufred. Fra sagaerne vides om de stadig større mængder storis, der kom drivende ned langs østkysten og rundt Kap Farvel. Dette vanskeliggjorde og i visse år umuliggjorde sejladsen på Grøn- land, så forbindelsen med Island og Eu- ropa til sidst brast. Hvorom alting er: nordboerne kunne formentlig have fejret 500-året for det første landnam, men det gjorde de nok ikke, for det var netop i de år, at den sid- ste nordbo i Grønland forsvandt fra historien. [9]