[1] Nordbogenstande fra Arktisk Canada Af Peter Schledermann Oversat af Hans Christian Gulløv Indenfor de sidste fem år er et betragte- ligt antal nordbogenstande blevet fundet under arkæologiske undersøgelser i Ark- tisk Canada. Næsten alle fundene er blevet lokaliseret i eller ved husruiner, som kan henføres til Thulekulturen. I denne artikel vil nogle af disse fund blive beskrevet, ligesom det vil blive undersøgt, om deres tilstedeværelse skyl- des direkte nordbo-eskimo kontakt, eller om de blot er et resultat af et langtræk- kende handelssamkvem mellem eskimo- grupperne i Vestgrønland og på øerne i det nordlige arktiske Canada. Det klareste bevis for nordboernes til- stedeværelse i det arktiske område er runestenen fra Kingigtorssuaq ved Upernavik. Fremtidige udgravninger i dette område vil uden tvivl give yder- ligere sandsynlighed for nordboaktivitet, formentlig omkring 1300. I det sidste århundrede har det ikke manglet på spe- kulationer over den geografiske pla- cering af steder som Nordrsetur og Greipar, der er omtalt i sagaerne, skønt de fleste spekulationer har savnet solide beviser. Mellem 1935 og 1937 lokaliserede Erik Holtved (1944) de første genstande af norrøn oprindelse i Grønlands høj- arktiske områder. Fundene, som ind- befattede et par skakbrikker, en kam, fragmenter af kogekar, en klump ring- brynje og andre ting, blev først og frem- mest fundet i Thulekulturens vinterhuse på Ruin Øen på Inglefield Land. Senere uoverensstemmelser mellem kulstof 14-dateringerne fra boligernes bebyg- gelsesfase (fra 800-1020) og dateringen af et stykke nordboklæde fundet i et af husene (ca. 1270) bevkkede nogen for- virring med hensyn til den tidsmæssige placering af den såkaldte Ruin 0-fase og forbindelsen til nordbofundene. De nye arkæologiske undersøgelser på Elles- mere Island har klart påvist, at Ruin 0-fasen skal sættes i forbindelse med de senere dateringer, som slutter sig til nordbofundene (Schledermann and McCullogh 1980). De nordbogenstande, som Holtved fandt, har aldrig været om- fattet af den opmærksomhed, som rette- ligt tilkommer dem. De har generelt set været betragtet som et resultat af han- delssamkvem mellem eskimogrupperne langs Grønlands vestkyst. I 1949 fandt Eigil Knuth (1952) resterne af en umiaq på Peary Lands arktiske kyst. Et stykke 218 [2] 78° 76° 74" ELLESMERE ISLAND 78° 76° 74° Fig. 1. af rælingslisten var lavet af egetræ og blev senere kulstof 14-dateret til ca. 1220 (ukorrigeret). Det er en rimelig an- tagelse, at egetræstykket, som blev brugt i umiaqen, er skaffet direkte eller in- direkte fra nordboerne eller fra vraget af et nordboskib. Nordbofundene fra Grønland kan utvivlsomt forbindes med fundene fra arktisk Canada, i særdeleshed fra Elles- mere Island. Indenfor de seneste fire år er arkæologiske udgravninger blevet gennemført på et stort antal pladser i Bache Peninsula området (se fig. 1) på østkysten af Ellesmere Island (Schleder- mann 1977b, 1978, 1980a, 1980b og 1981). Nordbogenstandene fra Bache Peninsula området, hvoraf de fleste stammer fra Knud Peninsula og Skrae- ling Island (se fig. 1), fremkom alle i Thulekulturens vinterhuse, dog fra for- skellige tidsperioder. Det største antal fund forekom i boliger, der kunne sættes i forbindelse med Ruin 0-fasen, som er stærkt repræsenteret i Skraeling Islands Thulekultur. Næsten alle 26 vinterhuse 219 [3] Fig.2. Vævet uldkletde. fra dette sted kunne sættes i forbindelse med denne fase af Thulekulturen. Et stort antal kulstof 14-dateringer er fore- taget på forskelligt materiale fra disse boliger med venlig assistance fra Dr. W. Blakejr., Canadas Geologiske Un- dersøgelser (the Geological Survey of Canada). En detaljeret rapport om resul- taterne af disse dateringer vil senere blive publiceret. Her skal det være til- strækkeligt af anføre, at Ruin 0-fasen synes at være det tidligste eksempel på Thulekulturen i det østlige højarktiske område; og hvad der er betydningsfuldt er, at disse arktiske hvalfangeres an- komst fra Beringshavområdet ikke fandt sted før noget efter år 1000, og ikke skyldtes den ofte anførte tendens til var- mere klima, men nærmere som en følge af øges befolkningspres i Beringshav- området samt en tendens til køligere klima. Noget over 25 enkeltgenstande af nordbooprindelse stammer fra boliger af Ruin 0-typen på Skraeling Island. For- uden et antal jern- og kobberstykker af ikke-eskimoisk oprindelse, indbefatter disse fund: to stykker vævet uldklæde Pig. 3. Knivblad. 220 • *&.sf*-i'^-..•:-.** -.=-.-=Æ:-:,-fts- [4] 3 4 cm Fig, 4, Vikingeskibsnagler. (fig. 2), kulstof 14-dateret til ca. 1280; et knivblad (fig. 3); vikingeskibsnagler (fig. 4); dele af ringbrynje (fig. 5); en høvl (fig. 6); jernmejsler og forskellige jern- blade. Mere end 20 kulstof 14-dateringer er foretaget på forskelligt materiale fra de hustomter, hvori fun- dene blev gjort. Ud fra disse dateringer er det sandsynligt at slutte, at nordbo- fundene peger på en eller anden form for kantakt mellem eskimoer og nord- boer omkring 1300 ± 50. Nordbofundene fra Skraeling Island indeholder genstande, som jeg tror støt- ter argumentet for, at direkte nordbo- eskimo kontakt fandt sted et eller andet sted i Smith Sund/Baffin Bugt området. For at et objekt kan handles, må mod- tagerne tillægge det en vis kulturel værdi. Man må stille spørgsmål om vær- dien, i kulturel forstand, af mange af nordbofundene fra Skrealing Island. For det første tøjstumperne: disse to stykker blev fundet i et hjørne af vinterhuset nr. 15. I forbindelse med disse stykker lå flere forskellige lag skindstumper, alle sammen afskæringer (mest hjørner) fra beklædningsgenstande. De to uldstykker kunne næppe have været til megen gavn og var klart blevet kasseret sammen med skindstumperne. For det andet, høvlen: denne genstand er blevet smidt lige udenfor væggen ved husruin nr. 15, efter at jernbladet er fjernet. Eftersom jern- bladet klart har været brugbart, så har høvlen i sig selv været af beskeden inter- esse. Som handelsobjekt har det kom- Fig. 5. Dele af ringbrynje. 1 cm 221 [5] plette værktøj næppe rejst langt. For det tredje, skibsnaglerne: af disse er ti fundet hele eller som uforarbejdede stumper. Kun et endeblad af jern er fremstillet af err naglestump. Det forhold, at næsten alle skibsnaglerne er forblevet uforarbej- dede, tyder på, at de kun har været i eje- rens besiddelse i en kort periode. For det fjerde, ringbrynjestykkerne: den store klump og flere enkeltringe kan næppe tænkes at have været særlig anvendelige for eskimoerne. Holtveds ringbrynje- fund fra Thule synes identisk, i det mindste i størrelse og udseende. Som handelsobjekt kan dets værdi kun have været som kuriositet. For det femte, jernmejslerne og jernbladene: disse gen- stande var øjensynligt meget brugbare, og mange håndgreb af tak, ben og træ var forsynet med jernblade af nordbo- oprindelse. Lige så mange eller flere var forsynet med blade af meteorjern. Man kan undre sig over, hvorfor så mange brugbare jernredskaber var efterladt, når dette materiale var så værdifuldt. I åre- nes løb er vi blevet imponeret over mængden af jern, som er efterladt i boli- gerne. Resultaterne af metalanalyserne viser, at det meste jern stammer fra me- teorer, hvorfra meget kommer fra Kap York distriktet. Med andre ord, jern var vigtigt men kunne næppe kaldes en sjæl- den vare. Der er nordbofund fra senere tids- perioder i Bache Peninsula området, bLa. en del af en egetræ æske (dateret til omkring 1390), flere tønde bunddele, jern- og kobberstumper, og en lille ud- skæring i elfenben, som ligner en eski- moisk gengivelse af en nordbo. Elfen- bensudskæringen blev fundet i et større fælleshus, dateret til omkring 1650. Meget af dette senere materiale var uden tvivl skaffet til veje ved handel og afspej- ler generelt opblandingen af nordbo- genstande i den grønlandske, thule- eskimoiske, materielle kultur, hvilket fik Therkel Mathiassen (1930) til at identi- ficere den noget kontroversielle Inugsuk kultur. Af større betydning er fundet af et ansigt udskåret i træ (fig. 7) fra en tidlig Ruin 0-boligtype på Skraeling Island. Denne og en nærliggende bolig kunne typologisk sættes i forbindelse med Ruin 0-fasen; imidlertid indeholder de mate- rielle levn et overraskende antal gen- stande af ren Ruin 0-type, som klart viser en tydelig adskilt Dorset kulturel indflydelse. De to husruiner er blevet dateret til omkring 1100 ± 50. Blandt fundene var et antal jernstumper, som synes at være af meteorisk oprindelse samt et endeblad af kobber, som ikke sy- nes at være europæisk, skønt denne sid- ste bestemmelse er mindre sikker. Det udskårne ansigt i træ viser flere træk, så som tilspidset hage, lige øjne og en slags hue, som normalt ikke forbindes med eskimoiske ansigtsudskæringer, måske lige når man undtager deres portræt- tering af en nordbo. Det faktum, at ud- skæringen gengiver nogle iøjenfaldende Dorset elementer, er forståelige, når man betragter det gennemgåede Dorset præg, der er på den materielle kultur fra disse boliger. På den anden side må vi være opmærksomme på, at Dorset fol- kets boliger har været under stor indfly- delse af den samtidige Thulekultur. Det forbliver en fængslende mulighed, at an- sigtsudskæringen kan være resultatet af 222 [6] Fig. 6. Høvl. et tidligt møde mellem nordboerne på opdagelse i Thule/Smith Sund området og en gruppe sammenblandede Dorset- Triule eskimoiske fangere. Det synes vanskeligere at forklare, hvorfor nord- boerne ikke skulle have udforsket kyst- strækningen så langt mod nord som mu- ligt straks efter etableringen af bygderne i syd. Et nordbo-eskimo møde langt mod nord omkring 1100 synes ganske rimeligt. Mens Bache Peninsula området har ydet langt det største antal nordbo- genstande i Nordamerika, så er flere andre nordbogenstande kommet for da- gens lys ved arkæologiske undersøgelser i andre dele af arktisk Canada. Flere jernstumper, sandsynligvis af nordbo- oprindelse, er blevet fundet på steder fra Triulekulturen på vestkysten af Hudson Bay (McCartney 1973). Meget tættere på Vesterbygden og Østerbygden i Vest- grønland er Baffin Island, som mange forskere har identificeret som sagaernes Helluland. Herfra er det eneste indirekte bevis på en mulig nordbokontakt med Baffin Island en lille udskæring i træ af en menneskefigur, som utvivlsomt fore- stiller en nordbo. Figuren er fundet af Deborah Sabo i en bolig fra Thule- kulturen på sydsiden af øen (D. Sabo and G. Sabo 1978). Det er overras- kende, at der ikke findes andre beviser på nordboaktivitet på Baffin Island. Østkysten af Cumberland Peninsula har aldrig været undersøgt af fagarkæologer. Denne kyststrækning, den første land- kending ved krydsning af Davis Strædet fra Grønland, burde indeholde beviser på nordboaktivitet. Andre fund på de arktiske øer ser ud til at være af nordbooprindelse, her- iblandt en lille del af en vægt, som er fundet af P. Sutherland på en teltplads beliggende på vestkysten af Ellesmere Island (Sutherland; personlig meddel- else). I årenes løb har R. McGhee fundet flere bronzefragmenter og jernstumper, 223 [7] sandsynligvis af nordbooprindelse, på pladser fra Thulekulturen på Devon og Bathurst Island (McGhee; personlig meddelelse). Det omfang, som nordbofundene fra arktisk Canada kan sættes i forbindelse med direkte kontakt til nordboerne eller med handelssamkvem mellem eskimo- grupper, varierer sandsynligvis fra sted til sted. Vidnesbyrdene fra Bache Penin- sula området understreger stærkt, at begge muligheder kan have forekommet. De mange uforarbejdede dele af skibs- nagler, tøjstykkerne, høvlen og mejslerne eller kilerne, egetræ der i ét tilfælde har været brændt i kogestedet (hus 6 på Skraeling Island), kunne sagtens sættes i forbindelse med et muligt nordbo skibs- vrag et eller andet sted i Smith Sund området. Begivenheden må have fundet sted i forbindelse med en handels- eller opdagelsesrejse, at dømme efter den lille vægt-arm fra det vestlige Ellesmere Is- land. Der synes at være tilstrækkelig materiel sandsynlighed for at fastslå, at tilstedeværelsen af nordboer i de høj- arktiske områder af Grønland og Cana- da ikke Jængere blot er en fængslende tanke men en særdeles rimelig hypotese. De historiske kilder tier for det meste om denne sag. Én begivenhed, som er beskrevet i Grønlands Historiske Min- desmærker (1838-45), kan dog have noget at gøre med de højaktiske fund. Ifølge annalerne blev en opdagelsesrejse organiseret af præsterne i Grønland om- kring 1267 med det formål at udforske landet længere mod nord, end nogen tidligere havde gjort. Hvis disse opdagel- sesrejsende havde magtet at nå det store, nordlige åbentvandsområde, ville de sik- kert være trængt ind i Smith Sund og fortsat så langt nordpå, som isen tillod. En anden ekspedition blev i 1360 rap- porteret, at gå mod nord. Ifølge Ingstad (1960) er resultaterne fra denne rejse be- skrevet af ekspeditionens leder, den engelske munk Nicholas af Lynne, i bo- gen Inventio Fortunatae. Nåede Nicho- las ind i Smith Sund og Kane Basinet, og medbragte han selv eller en af hans mænd en ringbrynje? Svarene vil blive givet den dag, en kopi af denne bog bli- ver fundet. For at komme tvivlen om tilstedevæ- relsen af nordbo eller middelalder rej- sende i disse nordlige områder til livs, må vi have et mere håndgribelige bevis, så som en runesten svarende til fundet fra Kingigtorssuaq. Under de forløbne feltsæsoner har vi søgt efter og under- søgt talrige varder i Bache Peninsula området. Vi har især tilbragt megen tid på Washington Irving Island med at lede efter to varder, som oprindelig er omtalt af ekspeditionsmanden Nares (1878: 88), som i 1875 fandt to varder, som så meget gamle ud, på toppen af denne ø, der ligger som en markant landkending på vestsiden af Kane Ba- sinet. Til vor store skuffelse fandt vi ingen spor efter disse varder, som kunne have været opført af norrøne opdagel- sesrejsende. I årenes løb har vi optegnet en hel del redepladser for edderfugle, som er pla- ceret i skjul bygget af sten og klippe- stykker, der kun kan være opført af mennesker. Denne praksis med at ligge på lur bestemte steder efter fuglene på rederne (for senere at fange dem), ken- des fra Island og Norge, og er ofte ble- 224 [8] o _L 2cm _j F/j. 7. Ansigt udskåret i tro:. vet brugt som bevis på nordboaktivitet i det arktiske. Fældeindretninger konstru- eret af sten og klippestykker blev ofte benyttet af Polar eskimoerne og deres forfædre i det højarktiske (Schledermann 1977a). Adskillige rævefælder og endda nogle få bjørnefælder konstrueret af sten og klippestykker samt udstrakt brug af hare snarer, er fundet i Bache Peninsula området. Skønt disse forskellige fælde- opfindelser klart kan sættes i forbindelse med tidligere Polar eskimoisk aktivitet, er der så mon ikke en lille sandsynlighed for, at de oprindelige ideer — især hvad angår fugleredeopbygningen og bjørne- fangsten — kommer fra nordboerne? Vi kan kun gætte. Litteratur Grenlands Historiske Mindesmærker. 1838-45; Bind I—IH. København. Holtved, E. 1944; Archaeological investigations in the Thule District, I. Meddeleher am Granland, Bind 141,1. Ingstad, H. 1960; 'Landet under Læidarstjernen. Oslo. Knuth, E. 1952; An outline of the archaeology of Peary Land. Arctic, Vol. 5(1), pp. 17-33. Mathiassen, Th. 1930; Inugsuk. A mediaeval Eskimo settlement in Upernavik District, West Greenland. Meddelelser om Grenland, Bind 77. McCartney, P. and D. J. Mack. 1973; Iron Utilization by Thule Eskimos of Central Canada. American Antiquity, Vol. 38, 3. Nares, Capt. Sir G. S.1878; Narrative of a Vojage to the Polar Sea, during 1875-76 in H. M. Ships 'Alert' and 'Discovery', Vol. l. London. Sabo, D. and G. Sabo III. 1978; A possible Thule carving of a Viking from Baffin Island, N. W. T. Canadian journal of Arcaeology, Vol. 2. Schledermann, P. 1977a; Eskimo Trappers on Elles- mere Island, N. W. T. The western Canadian Journal of Antropology, Vol. VII, l, pp. 84-99. Schledermann, P. 1977b; An archaeological survey of Bache Peninsula Ellesmere Island. Arctic, Vol. 30, 4, pp. 243-245. Schledermann, P. 1978; Preliminary results of ar- chaeological investigations in the Bache Peninsula region, Ellesmere Island, N. W. T. Arctic, Vol. 31, 4, pp. 459-474. Schledermann, P. 1980a; Polynyas and prehistoric settlement patterns. Arctic, Vol. 33, 2, pp. 292-302. Schledermann, P. 1980b; Notes on Norse finds from the East Coast of Ellesmere Island, N. W. T. Arctic, Vol. 33, 3, pp. 454-463. Schledermann, P. 1981; Eskimo and Viking Finds in the High Arctic. National Geograpbic, Vol. 159, 5, pp. 575-601. Schledermann, P. and K. McCullough. 1980; Western Elements in the Early Thule Culture of the Eastern High Arctic. Arctic, Vol. 33,4, pp. 833-841. © Peter Schledermann og Grønland, 1982. 225 [9]