[1] Eskimoens syn på europæeren — de såkaldte nordbodukker og andre tvivlsomme udskæringer. Af Hans Christian Gulløv Inden for de sidste 100 år er et antal små dukker kommet for dagens lys en- ten ved arkæologiske udgravninger eller som løsfund. De adskiller sig fra Thule- kulturens velkendte menneskeefterlig- ninger ved at bære træk, som ikke ken- des fra denne kultur. I det følgende vil sytten af disse men- neskefigurer blive præsenteret sammen med fornyede overvejelser omkring de- res levende forbilleder. Femten figurer stammer fra Grønland og to fra det øst- lige Kanada. Beskrivelse 1. Fundet i Comers mødding af Erik Holtved under arkæologiske undersøgel- ser i Thule Distrikt 1935-37. Skåret i træ. 3 cm høj uden hoved. Antydning af hætte og støvler (kamikker?). Gengivet i Meddelelser om Grønland, bind 141. 2. Fundet i en næsten bortvasket hus- ruin, Kitsorsaq, af Therkel Mathiassen under arkæologiske undersøgelser i Upernavik Distrikt 1929. Skåret i træ. 7,4 cm høj. Løst hovedtøj angivet og to- delt dragt. Gengivet i Meddelelser om Grønland, bind 77. DUKKERNES GEOGRAFISKE FORDELING 3. Fundet i Inugsuk-møddingen af Therkel Mathiassen under arkæologiske undersøgelser i Upernavik Distrikt 1929. Skåret i træ. 5 cm høj. Løst hoved- 226 [2] tøj angivet og lang dragt. Gengivet i Meddelelser om Grønland, bind 77. 4. Fundet samme sted og tid som 3. Skåret i træ. 3,3 cm høj. Stort, løst hovedtøj angivet, ellers ingen markering af dragten. Gengivet i Meddelelser om Grønland, bind 77. 5. Fundet samme sted og tid som 3 og 4. Skåret i træ. 6,3 cm høj. Ansigt med markerede træk, muligvis forsynet med hovedtøj. På bagsiden en kringle- lignende udskæring (dobbelt halvstik?). Gengivet i Meddelelser om grønland, bind 77. 6. Fundet i en grav på Satoq af Jan Hjarnø under arkæologiske undersøgel- ser i Upernavik Distrikt 1967. Skåret i træ. 3,4 cm høj. Løst hovedtøj angivet og todelt drag):. Gengivet i Meddelelser om Grønland, bind 202. 7. Fundet i en delvis destrueret hus- ruin på Igdlutalik af Therkel Mathias- sen under arkæologiske undersøgelser i Disko Bugten 1933. Skåret i træ. 3,7 cm høj. Løst hovedtøj angivet og todelt dragt. Gengivet i Meddelelser om Grøn- land, bind 93. 8. Fundet i en nyere, kvadratisk hus- ruin på Igdlorssuit af Therkel Mathias- sen under arkæologiske undersøgelser i Disko Bugten 1933. Skåret i træ. 2,8 cm høj. Løst hovedtøj angivet og lang dragt. Gengivet i Meddelelser om Grønland, bind 93. 9. Angives at være fundet på Ser- mermiut i Disko Bugten. Skåret i træ. 11,3 cm høj. Stor rundpuldet hovedbe- klædning og lang dragt med angivelse af bælte. Gengivet i Gyldendals egnsbeskri- velse, GRØNLAND, 1975. 10. Angives at være fundet sammen med 9. Skåret i træ. 12,7 cm høj. Lille rundpuldet hovedbeklædning og lang dragt med angivelse af bælte. Gengivet i Gyldendals egnsbeskrivelse, GRØN- LAND, 1975. 11. Fundet i Egedsminde Distrikt af pastor P. H. Vibæk før 1900. Skåret i træ. 5,8 cm høj. Løst hovedtøj og lang dragt. Gengivet i Meddelelser om Grøn- land, bind 77. 12. Fundet i et langhus på bopladsen Igdlorpait, Håbets Ø, af H. C. Gulløv og Hans Kapel under arkæologiske under- søgelser i Godthåb Distrikt 1972. Skåret i træ. 3,4 cm høj. Antydning af hovedtøj. Gengivet hér for første gang. 13. Fundet i et langhus på bopladsen Igdlorpait, Håbets Ø, af H. C. Gulløv og Hans Kapel under arkæologiske under- søgelser i Godthåb Distrikt 1975. Skåret i træ. 2,8 cm høj. Løst hovedtøj og lang dragt. Gengivet i tidsskriftet GRØN- LAND 1976. 14. Fundet i gravhulen Qerrortut på Unårtoq i Nanortalik kommune og ind- leveret til Julianehåb Museum i 1981. Skåret i træ. 14 cm høj. Kegleformet hovedtøj og lang dragt med angivelse af bælte. Gengivet hér for første gang. 15. Fundet et sted på Grønlands vestkyst. Skåret i træ. 8 cm høj. Høj hovedbeklædning med »kvast« og todelt dragt. Gengivet i Gyldendals egnsbeskri- velse, GRØNLAND, 1975. 16. Fundet i en husruin på Haa Island af Peter Schledermann under ar- kæologiske undersøgelser på Ellesmere Island, Kanada, 1979. Skåret i hvalros- tand. 2,7 cm høj. Angivelse af hætte og udelt dragt. Gengivet i ARCTIC, vol. 33,1980. 227 [3] 1. 2. 3. 4. 6. 7. 10. 11. 17. Fundet i en husruin på bopladsen Okalivialuk ved Hudson Strædet -af George og Debby Sabo under arkæo- logiske undersøgelser på Baffin Island, Kanada, 1977. Skåret i træ. 5,5 cm høj. Angivelse af dragt i ét stykke med hætte og forsynet med border. Gengivet i Ca- nadian Journal of Anthropology, vol. 2, 1978. Kommentarer Med undtagelse af nummer 14 er samt- lige figurer erklæret som nordboefter- ligninger i den litteratur, hvor de er gen- givet. De mangler allesammen ansigts- træk (bortset fra nummer 5) og arme, og har derfor været sat i forbindelse med den traditionelle thuleeskimoiske men- neskegengivelse. Det specielle ved de af- 228 bildede figurer er angivelsen af klæder; både hovedtøjet og dragten er med til at lægge afstand til thuleeskimoernes nøgne menneskefigurer; men samtidig til at fastslå, at arbejdet er eskimoisk, ifølge arkæologerne. Hermed er tvivlen ikke fjernet. Nr. 1 er så fragmentarisk, at det vil være tvivl- somt, om vi stadigvæk kan fastholde bil- ledet af en nordbo, som har flere eski- moiske træk end norrøne (om nogen overhovedet). Nr. 12 og 16 skiller sig også ud, når vi sammenligner dem med thuleeskimoens selvportræt, hvor den lille, tætte figur, som genfindes overalt i husruinerne, næppe har noget at skjule i sit glatte an- sigt under hætten. Kun når arkæologen forblindes af sin egen kulturelle fortid, [4] •i—/ 12. 13. 14. 15. 16. 17. THULE ESKIMOENS SELVPORTRÆT NORDBOENS SELVPORTRÆT opstår der tvivl om personen, som gem- mer sig under nr. 12. Nr. 8 og 13 er tydeligt europæisk inspirert, men når fundomstændighe- derne tages i betragtning, falder det nor- røne islæt bort. De er fundet i et kva- dratisk kolonitidshus (nr. 8) og i et lang- hus/fælleshus (nr. 13), hvor fundsam- menhængen tyder på 1700-tallets første halvdel. Det er på dette grundlag mere nærliggende at sætte hovedbeklædnin- gen i forbindelse med et sjal båret af en kvinde. Første gang dette optræder i nyere tid er på Håbets Ø, hvor Gertrud Rask boede (nr. 13) og i Disko Bugten efter anlæggelsen af Christianshåb i 1734(nr.8). Selv om nr. 11 kunne minde om de to foregående, er det nok tvivlsomt, om den kan fratages enhver norrøn inspira- tion. Anderledes er det med nr. 14, hvor hovedbeklædningen først optræder i 1800-tallet og genfindes på Aron's il- lustrationer, både når han gengiver nordboer og samtidens søfolk, ligesom dragten er den samme. Figuren kan næppe være meget ældre end 1774, hvor kolonien Julianehåb blev anlagt. Men tilbage står figurerne nr. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 15 og 17. Her må vi hente hjælp i dragthistorien, som den kendes fra Vesteuropa. Hele middel- alderen bar kvinderne lange dragter. Mændenes dragter var derimod under- kastet modens lunder. Indtil 1150 var mandsdragten forholdsvis kort og gik ned til knæene. I perioden 1200-1350 229 [5] blev den længere og nåede anklerne. Ef- ter 1350 gik den til hofterne, og benene blev synlige i hele deres længde. Men dette dragthistoriske billede er usikkert, fordi moden gik på tværs af kirkens docerede moral, som fordømte den korte mandsdragt. Ydermere viste dragterne fra kirkegården på Herjolfs- næs, at moden ingenlunde var fulgt, idet dragterne, som dateres til omkring 1400, var lange. Den grønlandske dragtkroloni i middelalderen, hvis man kan opstille en sådan, er på baggrund af det oven- stående behæftet med flere usikkerheder end faste holdepunkter. Med andre ord er en egentlig dragthistorisk datering af de tilbageblevne figurer temmelig van- skelig, og opgaven må blive at få fast- slået, om deres faktiske forbilleder har vagf et befolkningen i de to norrøne byg- der sydpå i landet. Til sammenligning er gengivet illu- strationer fra middelalderen, hvalfanger- tiden (nederlandsk tradition) og koloni- tiden (nordisk tradition). Det er her iøjenfaldende, at en sammenligning mel- lem den eskimoiske anoraqhætte og mid- delalderens løshætte er afgørende for Upernavik-figurernes vedkommende. Alene på dette grundlag vil jeg påstå, at nr. 2, 3, 4 og 6 ligger meget tæt på mid- delalderens skulderhætte. Men herfra og til at sige, at denne lighed skyldes selv- syn, er der endnu et skridt. Dragttradi- tionen viser næppe længere tilbage end til højmiddelalderen, nærmere senmid- delalderen, som er illustreret med ek- semplet fra Ørslev kirke (dog uden J. \ O strud). Hvad angår nr. 7 og 11 udviser hætten de samme karakteristika som for Uper- navik-figurernes vedkommende, men hér har vi højmiddelalderens ankellange dragt repræsenteret uden dog at tillægge dette træk afgørende betydning, som tid- ligere anført. Nr. 15 er forsynet med høj hat. Denne kan være efterligning af senmid- delalderens burgunderhue, som genfin- des i Herjolfsnæsdragterne, dog uden kvast. Desværre ved vi intet om fund- stedet, og et andet usikkerhedsmoment sniger sig ind, idet også hollandske sø- folk er afbildet med en lignende hoved- beklædning. Nr. 9 og 10 et angivet at være fundet sammen og skulle repræsentere hen- holdsvis en mand og en kvinde. Mands- figuren har dog bortset fra hoved- beklædningen en paralel i nr. 14, og den store runde puld kan meget vel være et udmærket forsøg på at gengive hvalfan- gernes rundpuldede filthat, hvor man i dette tilfælde har set bort fra skyggen, der er vanskelig at skære i træ. En lig- nende hat fandtes under udgravningerne af Håbets Koloni. Jeg tvivler stærkt på, at figuren har et norrøn forbillede. Den såkaldte kvindefigur (nr. 10) er imidler- tid forsynet med en hovedbeklædning, som med lidt god vilje kan genfindes på et håndskrift fra 1375. Men hvis denne parallel skal have nogen mening, må indsnævringen på dragtens midte angive taljen og ikke et bælte eller lignende. Jeg vil dog også her hælde til den opfattelse, at figuren er væsentlig senere end den middelalderlige sammenligning kunne friste til. Af de grønlandske figurer er nr. 5 til- bage. Ansigtet er markeret med alle træk gengivet og antydning af en eller anden 230 [6] 1375 ØR5LEV KIRKE 1375 HÅNDSKRIFT 1450 VALLENSBÆK KIRKE 1500 NR.BROBV KIRKE HOLLANDSKE HVALFANGERE 06 50FOLK , CA.1650 NORDBO SØFOLK HANS E6EDE ILLUSTRATIONER AFARON FRA KANSEQ^ (182.2.-1869) 231 [7] form for hovedbeklædning. Denne form for portrætkunst er ikke særlig kendt fra Thulekulturen og har sine nærmeste for- gængere i Dorsetkulturen. Jeg vil slutte gennemgangen af dette grønlandske materiale med at postulere, at ansigtet lige så godt kan være nordboens selv- portræt! Nr. 17 vakte berettiget undren, da den blev forevist på Nationalmuseet. Den stammer fra nordboernes Hellu- land, og er ud fra sin fundsammenhæng dateret til 1200-tallet. Korset eller kryd- set på brystet skal nok ikke tillægges af- gørende vægt, da det meget vel kan være et af de velkendte sjælemærker. Parallel- ler til dorset (armene) og Naskapiindi- anerne på den anden side af Hudson Strædet i Labrador (den åbne dragt) har været bragt ind i diskussionen om fi- gurens mulige forbilleder. Men tungest vejer dog det norrøne, og her står postu- latet indtil videre. En fascinerende tanke. Kronologi og datering Skulle jeg trods alt forsøge en kronologi ud fra det ovenstående - og fristende er det jo - så bliver mit bud med alle mu- lige forbehold følgende: 1200-1300-tallet: nr. 3, 4, 5 og 17 1400-1500-tallet: nr. 2, 7,11 og 15 1600-1700-tallet: nr. 8, 9,10 og 13 1800-tallet :nr. 14 Ubestemmelige eller thuleeskimoer i anoraq : nr. l, 6 (p. gr. a. for- sidens manglende træk), 12 og 16 Nu må man ikke konkludere noget ud fra løs snak, men jeg fik alligevel de æld- ste figurer placeret længst nordpå, og hermed er jeg nået til det sidste spørgs- mål: om eskimoer og nordboer har mødt hinanden. Visse af figurerne tyder på, at de vitterligt har set hinanden (og saga- erne omtaler sammenstød); herom kan der næppe herske tvivl. Men hvor har møderne — hvis man kan bruge et sådant udtryk - fundet sted? Til besvarelse af dette spørgsmål er vi i besiddelse af væ- sentlig mere materiale end for blot tre år siden. Der er gravet på Ellesmere Island, den kanadiske side af Smith Sund (se Pe- ter Schledermanns artikel), og mange nordbogenstande fra disse udgravninger sætter Erik Holtveds norrøne fund fra 1935—37 ind i en smuk sammenhæng. Dateringerne fra begge sider af Nares Strædet — umiaqen fra Peary Land inklu- sive - viser alle hen til 1200-tallet (på en enkelt undtagelse nær) og stammer alle fra europæisk tømmer: egetræ. Flere da- teringer ned langs Grønlands vestkyst supplerer den kendte thuleeskimo-kro- nologi, som begynder omkring år 900 i Thule for Grønlands vedkommende. I februar i år har vi fået de nyeste kulstof 14 dateringer fra Kangeq, den kendte boplads i den norrøne Vesterbygd; og de siger, at thulefolkets vinterbosætning kunne have fundet sted allerede fra 1300-tallets første halvdel. (Flere date- ringer fra dette område er i færd med at blive udført i indeværende år). Samtidig ved vi, at Vesterbygden kan have været i live ind i 1400-tallets første halvdel ud fra dateringerne af nordbogården Ni- påltsoq at dømme. Dog er der en usik- kerhed på et halvt århundrede for begge disse dateringer i positiv og negativ ret- 232 [8] KØLN/teS 1490 ±50 ESKIMOBYEN f PEARYJLAND 1410 ±50 ;RAELlM6 ISLAND MUMIERNE 1450 ±50 SERMERMIUT 1210 ±60 HIAQ.(/5SAT NORDBO O6 THULE ESKIMO C-14 DATERINGER . NIPMTSOQ. '«? 1000 ~ 14/0 ±50 1330 ±70 1460 ±60 • LOKALITET 910 ± 100 : ANGIVER PEM DATEREDE E5KIMO- BE&OELSE P^ DET ANFØRTE STED IZ50±50 : MATERIALE. EL. - 233 [9] rung, men trods denne usikkerhed kan eskimoer og nordboer have levet side om side i mindst to generationer i Vesterbygden og have udnyttet hver sit område: kysten og indlandet; selv efter at Ivar Baardsøn havde været der! Men det er nok bedst at standse videre spekulationer her, ind- til mere materiale er fremskaffet. De angivne dateringer på kortet for- tæller ikke noget om de første thule- eskimoer på de pågældende steder, men om de daterede prøver. Dateringerne er korrigeret for isotopfraktionering (C-13 værdier) men er ikke angivet i absolutte år. Følgende oplysninger skal dog an- føres her om Vesterbygden: Sted Prøve nr. C-14 datering Absolutte år Bemærkninger Kangeq K-3672 1460 ± 60 1425 ± 60 K-3673 1330 + 70 1365 ± 70 Niaqussat K-3197 990 ± 50 1020 ± 50 K-3204 1390 ± 50 1395 ± 50 Nipaitsoq K-3058 1000 ± 70 1030 ± 70 K-3061 1410 ± 50 1405 ± 50 Eskimoer og nordboer har været sam- men langt oppe ad Grønlands vestkyst; maske i Thule, hvis vi skal drage kon- klusioner ud fra fundet af pilespidsen af méteorjern i Nipaitsoq-gården (se Claus Andreasens artikel). De har også boet i samme område mod syd på samme tid. Eskimoen har portrætteret nordboen, da de mødtes nordpå (figur nr. 3 og 4), ^ Det thuleeskimoiske > »Landnam« mellem J 1295 og 1435 Det norrøne landnam 970—1070 Gårdens ophør 1345-1445 Det norrøne landnam 960-1100 Gårdens ophør 1355-1455 mens nordboen har efterladt et skriftligt minde deroppe i form af en lille rune- sten på Kingigtorssuaq og måske også sit selvportræt (nr. 5) ved Inugsuk; og længe er mindet om dette møde blevet husket i nord (nr. 6?) såvel som i syd (nr. 12?). Siden da er mange fremmede kom- met til landet, og alle er blevet husket og gengivet i små figurer af træ eller ben. Litteratur tilde omtalte figurer: Blindheim, Charlotte. 1958: Drakt. Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder, III Spalte 270-289. Rosenkilde og Bagger. Hjarnø, Jan. 1974: Archaeological and Anthropological Investigations of Late Heathen graves in Upernavik DJstrict. Meddelelser om Grønland 202,1. Holived, Erik. 1944: Archaeological Investigations in the Thule District, I-II. Meddelelser om Grønland 141,1. Koen, Palle (red.) 1975: Gnnland. Gyldendals egns- beskrivelse. Krogh, Knud J. 1967: Erik den Rsdes Grinland. Natio- nalmuseet. (Ny udgave 1982). Mathiassen, Therkel. 1930: Inugsuk. Meddelelser om Grønland 77. Mathiassen, Therkel. 1934: Contributions to tbe Archaeo- logy afDisko Baji. Meddelelser om Grønland 93,2. Nørlund, Poul. 1924: Buried Norsemen at Herjolfsnes, Meddelelser om Grønland 67. Roussell, Aage. 1941: Farms and Churcbes in the Medi- aeval Norse Settlements af Greenland. Meddelelser om Grønland 89,1. Sabo, George and Debby. 1978: A possible Thule carving of a Viking from Baffin Island. Canadian Journal af Anthropology, 2. Schledermann, Peter. 1980: Note on Norse Finds from the East Coast of Ellesmere Island, N. W. T. ARCTIC, vol. 33,3. 234 [10]