[1] Ressourceudnyttelse fra norrøne og eskimoiske affaldslag belyst gennem knoglematerialet Af Jeppe Møhl I sommeren 1976 foretog Landsmuseet i samarbejde med Nationalmuseet ud- gravninger i norrøne og eskimoiske affaldslag i den indre del af Ameralik- fjorden (benævnt som Inuit/Nordbo- undersøgelserne). Det fremkomne knoglemateriale fra disse undersøgelser danner baggrunden for herværende ar- tikel. Zoologisk Museum har lige siden de første arkæologiske udgravninger i Grønland fået tilsendt store mængder knogleprøver fra både eskimoiske og norrøne affaldslag. Især udgør de senere års udgravninger meget store kvanta, idet man i modsætning til tidligere har medtaget hele det udgravede knogle- materiale. I visse tilfælde er endog den undersøgte jord blevet sigtet (soldet), så selv meget små knoglefragmenter er kommet med. Derved opnås flere detal- jer i det zoologiske materiale. Som følge af denne mere komplette udgravning kan materialet i højere grad oplyse om, hvordan faunaen det pågældende sted har været sammensat og udnyttet. Hvordan ressourceudnyttelsen har været for to kulturelt så forskellige befolknin- ger som nordboer og eskimoer vil blive belyst i det følgende. Vel vidende, at det opgravede knogle- materiale kun repræsenterer en del af det oprindelige materiale, kan det dog bruges til en lang række betragtninger. I denne forbindelse vil det i det væsent- lige være artsfordelingen af det hjem- bragte vildt, som vil blive fremhævet og sammenlignet. Ud fra dette vil nogle eksempler fra det indre af Ameralikfjordens sydlige forgrening blive behandlet. Et område beboet og udnyttet af både nordboer og eskimoer (fig. 1). Den eskimoiske del Den eskimoiske del af Inuit/Nordbo- undersøgelserne blev, som vist på figu- ren, koncentreret om de to pladser Tuperdluk og Umivik. Ingen af de på kortet viste eskimoiske pladser gik længere tilbage i tid end det 17. år- hundrede. Da området synker i forhold til havniveauet, ser det ud til, at even- tuelle ældre pladser på grund af deres kystnære beliggenhed må være bort- eroderet af havet. Eskimoiske levn sam- 286 [2] Fig. 1. Kort over Godthåbsdistriktet med Vesterbygdens gårde afmærket samt indramning af Inuit/Nordbo undersøgelsernes arbejdsområde. tidig med nordbotiden eller umiddelbart derefter må derfor med større sandsyn- lighed søges blandt indlandets rensdyr- jægerpladser. Selvom man ikke i ovennævnte om- råde har konstateret eskimoiske aflej- ringer med nærmere kontakt til nordbo- tiden, kan det med rimelighed antages, at faunaen ikke har adskilt sig væsentligt fra nordbotiden til det 17.—18. år- hundrede. 1) Tuperdluk Næsset Tuperdluk (fig. 2) indeholdt mange eskimoiske levn, såsom tomter, teltringe, grave, rævefælder og hoppe- stensrækker af forskellig alder. Bedst bevaret var en trape2formet tomt med markante murforløb og tegn på husgang og mødding. Der blev gravet i denne tomt samt i 4 m2 af møddingen. I gulv- laget fandtes foruden knogler en del old- sager, hvoraf en enkelt bør fremhæves, idet den meget klart daterede tomtens sidste beboelse. Det var en fedtstensfiise i det øverste gulvlag, hvorpå der var indridset: Jonas-Niels 1852. Udgravningen af møddingen blev lidt af en skuffelse, idet det viste sig, at havet i et vist omfang havde borteroderet en 287 [3] Fig. 2. Aneralikjjordens indre del, med bopladser af såvel nordboer 9 som eskimoer T. del af kulturlaget over grundfjældet og under grønsværen. Men de 4 m2 af møddingen samt selve tomten gav dog lidt over 1000 knoglefragmenter (tabel 1). 2) Umivik Ved den anden boplads, Umivik (fig. 2), fandtes et eskimoisk langhus med et murforløb i midten, der tydede på en senere halvering af huset. På grund af smeltevand og dermed høj jordfugtighed var hele tomten bundet af permafrost. En prøvegravning i gulvlaget gav ikke en eneste knoglestump og lod derfor Tabel 1: Knoglefordelingen på Tuperdluk. Pattedyr, Mammalia Polarhare, Lepus arcticus .............. Rensdyr, Rangifer tarandus............. Ringsæl, Phoca hispida................ Grønlandssæl, Pagophilus groenlandicus . . Sæler ubestemt, Phoca sp............... Sæler ialt........................... Fugle, Aves Andefugl, Anas sp. . . Ride, Rissa tridactyla , Lomvie, Uria lomvia , l 145 l 82 1014 1097 formode, at organisk materiale var for- gået eller stærkt nedbrudt af humussyre. 288 [4] I den del af møddingen, havet endnu ikke havde borteroderet, lå knoglerne derimod tæt pakkede, men kun i et tyndt lag, så nogen længere beboelsesperiode kan der næppe være tale om. Prøverne fra møddingen indeholdt godt tre et halvt tusinde knogler samt af arkæolo- gika, en jernhakke og en pilespids af ren- tak fra 1700-tallet. Knoglerne fra denne mødding fordeler sig som vist i tabel 2. Tabel 2: Knoglefordelingen på Umivik. l O O % -i ,-. Pattedyr, Mammalia Hund, Canis familiaris................. Polarræv, Alopex lagopus.............. Rensdyr, Rangifer tarandus............. Spættet sæl, Phoca vitulina ............. Ringsæl, Phoca hispida................ Grønlandssæl, Pagophilus groenlandicus . . Sæler ubestemt, Phoca sp................ 3324 Sæler ialt............................ 3458 l 15 29 5 12 117 Fugle, Aves Rype, Lagopus mutus........... Hvidvinget mage, Larus glaucoides . Søkonge, Alle alle.............. Lomvie, Uvia lomvia ........... Ravn, Corvus corax ............ Fugle ialt..................... 15 2 l 60 4 82 Bløddyr, Mollusca Blåmusling, Mytilus edule Bedømt ud fra knoglematerialet har eskimoerne på både Umivik og Tuper- dluk baseret deres tilværelse på fangst af sæl (fig. 3). Desværre er det meget van- skeligt at artsbestemme knoglerne af de mindre sælarter som grønlandssæl, ringsæl og spættet sæl. Til adskillelse er her benyttet de fire knogler (underkæbe, øreknogle, overarm og albueben), der 50 • 10 • C^ ^ 4> - Norrøne - IH Sæler B Rensdyr d Tamdyr Fig. 3. Fragmentantallet af de tre dyrearter: sæler, rensdyr og tamdyr her udtrykt i Jo for hver af de beskrevne pladser. har de bedste artskendetegn. Rubrikken i artslisten Phoca sp. skal derfor ses i forhold til de sikkert artsbestemte knog- lers antal. For Tuperdluk pladsens ved- kommende bliver fordelingen 98% grønlandssæl, 2 % ringsæl og for Umi- vik 87 % grønlandssæl, 9 % ringsæl og 4 % spættet sæl. Grønlandssælen har altså for begge bosættelser udgjort langt den overvejende del (omkring 90 %) af de fundne sælknogler. De mange grønlandssæler, der træffes langs vestkysten, stammer fra de store ynglefelter ved Newfoundland, hvorfra de om foråret trækker til Sydgrønland og videre op langs kysten så langt som til Thule-distriktet. Om efteråret træk- ker de sydover for at vende tilbage til ynglefelterne. Derved har grønlands- 289 [5] sælen to årlige forekomster i Godthåbs- distriktet. Det første træk kommer i maj—juni, hvor de følger de store stimer af angmasetter, og senere i oktober—no- vember trækker de atter ind i fjordene på grund af de mange tobiser. Det for- tælles, at grønlandssælen under disse træk tidligere forekom i stort antal og passerede tæt forbi næssene ved Tuper- dluk og Urnivik, hvor de kunne tages med garn eller harpun direkte fra kysten.1 De to beskrevne eskimoiske pladser er et eksempel på en sæsonbetonet udnyttelse af et bestemt fangstdyr. Knogler af de øvrige dyr optræder i så ringe mængde, at pladserne næppe kan have været beboet væsentligt ud over de nævnte 2x2 måneder. Den norrøne del Til den norrøne del af Inuit/Nordbo projektet blev følgende lokaliteter ud- valgt: To fjord-kystpladser, henholdsvis i Eqaluit bugten og ved Niaqussat samt indlandsgården ved Nipaitsoq (fig. 2). 1) Eqaluit Det norrøne anlæg i sydvestsiden af Eqaluit bugten lignede før udgravnin- gen blot en græsovergroet højning om- givet af kraftigt pilekrat. Men ved nærmere eftersyn kunne man ligesom ane murforløb her og der, og det tydede på et meget stort gårdkompleks. Des- værre opstod der mange vanskeligheder under udgravningen. Et af de mest tidsrøvende problemer var permafro- sten, som bevirkede, at udgravningen skred meget langsomt frem. Dernæst stod murforløbene alt andet end tyde- ligt, og permafrosten forhindrede, at man nåede dybt nok ned til at få et ind- tryk af rumfordelingen. Men alt ialt kom mange spændende ting for dagen. Det zoologiske materiale blev optaget i m2 felter i lag på 5 cm tykkelse. En egentlig mødding eller affaldsdynge blev ikke konstateret. Der blev ialt fra samtlige udgravningsfelter fremdraget 12.806 knoglefragmenter, som fordeler sig som vist i artslisten (tabel 3). Af de mange påviste arter er det dog kun få, som har haft væsentlig betydning for dagligdagen på Eqaluit gården. Nordboerne videreførte i Grøn- land den gamle traditionelle livsførelse med husdyrhold, og det er da også denne, som dannede rammen om tilvæ- relsen på nordbogården. Det har været et stort og slidsomt arbejde at holde liv i disse dyr, som her var overflyttet til grænsen for deres levemuligheder. Til gengæld leverede husdyrene de meget væsentlige produkter såsom mælk fra ko og ged og uld fra får. Desuden har regu- lering af bestanden ved slagtning sup- pleret kosten, og i nødsituationer har husdyrene haft værdi som kødreserve. Dog viser artslistens tal, at det er sæ- lerne, der dominerer, hvad kødforsynin- gen angår, suppleret med rensdyr. Det er navnlig med disse to arter, nord- boerne og eskimoerne har haft fælles jagtinteresser. For fuglenes vedkommen- de optræder rypen og lomvien i en vis mængde, mens de øvrige arter må be- tragtes som mere tilfældigt vildt. 2) Niaqussat Nordbopladsen ved Niaqussat (fig. 2) er beliggende lidt utraditionelt med tilsyne- 290 [6] Tabel 3: Knoglefordelingen på Eqaluit. Tamdyr Hund, Canis familiaris.................. 6 Okse, Bos taurus...................... 150 Får, Ovis aries........................ 13 Ged, Capra hircus..................... 7 Får/ged ubestemt..................... 505 Svin, Sus domesticus................... 2 Tamdyr ialt.......................... 683 Vildformer Polarhare, Lepus arcticus ............... 34 Polarræv, Alopex lagopus............... 15 Isbjørn, Ursus maritimus................ l Rensdyr, Rangifer tarandus.............. 755 Hvalros, Odobenus rosmarus............ 32 Spættet sæl, Phoca vitulina .............. 77 Ringsæl, Phoca hispida................. 5 Grønlandssæl, Pagophilus groenlandicus ... 55 Remmesæl, Erignathus barbatus.......... 3 Klapmyds, Cystophora cristata........... l Sæler ubestemt, Phoca sp................ 2466 Sæler ialt............................ 2635 Hvaler ubestemt, Cetacea sp............. 56 Pattedyr ubestemt, Mammalia sp.......... 7756 Fugle, Aves Rødstrubet lom, Gavia stellata........... l Andefugl, Anas sp..................... 3 Sangsvane, Cygnus cygnus .............. 3 Havørn, Haliaetus albicilla .............. 3 Rype, Lagopus mutus.................. 133 Ride, Rissa tridactyla................... 3 Alk, Alca torda....................... l Lomvie, Uria lomvia................... 55 Tejst, Cepphus grylle................... l Ravn, Corvus corax ................... l Fisk, Pisces Ulk, Myoxocephalus scorpius............ l Torsk, Gadus morhua.................. 3 Ørred, Salvelinus alpinus ............... 2 Fisk ubestemt, Pisces sp................. 2 Bløddyr, Mollusca Blåmusling, Mytilus edule............... 13 ladende ringe opland på en skråning på nordsiden af Ameralikfjorden. Nogle prøvegravninger fremviste affaldslag af så usædvanlige dimensioner og beva- ringsforhold så gode, at en udgravning blev påbegyndt i 1976. Der blev gravet i 22 m2 på Niaqussat møddingen og knoglemateriale optaget fra lag på 10 cm's tykkelse. løvrigt blev en stor del af den undersøgte jord tillige soldet for at få selv de mindste knogler o. 1. med. Møddingen havde en mægtighed på op mod 2 m og en udstrækning på omkring 700 m2. Opbygningen tydede på en blanding af udrensninger fra husdyr- holdet, idet kviste- og gødningslag var en ofte forekommende struktur. Dette kombineret med udrensninger fra be- boelsen bestående af aske og knogler (hvoraf nogle var mere eller mindre brændte) samt træspåner og fedtstens- skår. Forklaringen på disse kvistelag må formentlig være den, at man i hvert fald på visse årstider har haft en form for løvfodring. I de vidtstrakte kratbælter langs med kysten har der kunnet høstes et væsentligt fodertilskud af kviste og løv, der tørret kunne gemmes og anven- des som et særdeles næringsrigt vinter- foder. Denne metode har været prak- tiseret helt op i dette århundrede både på Island og i Norge.2 Sådanne årlige beskæringer har ikke nødvendigvis ud- ryddet kratbevoksningerne, idet både birk, el og navnlig pil regenererer hurtigt. De mange smukt forarbejdede gen- stande i fedtsten, ben og træ var med til at give inspiration til det billede, der efterhånden dannede sig af nordboplad- sen ved Niaqussat. Af knoglefragmenter blev der fra disse felter ialt fremdraget 8.797 styk- ker, der fordeler sig som vist i artslisten 291 [7] Tabel 4: Knoglefordelingen på Niaqussat. Tamdyr Hund, Canis familiaris.................. 2 Okse, Bos taurus...................... 44 Far, Ovis aries........................ 5 Ged, Capra hircus..................... 9 Får/ged ubestemt..................... 263 Tamdyr ialt.......................... 323 Vildformer Polarhare, Lepus arcticus ............... 12 Polarræv, Alopex lagopus............... 9 Isbjørn, Ursus maritimus................ Rensdyr, Rangifer tarandus.............. 182 Hvalros, Odobenus rosmarus............ 5 Spættet sæl, Phoca vitulina .............. 21 Ringsæl, Phoca hispida................. 3 Grønlandssæl, Pagophilus groenlandicus ... 58 Remmesæl, Erignathus barbatus.......... 2 Klapmyds, Cystophora cristata........... l Sæler ubestemt, Phoca sp................ 1805 Sæler ialt............................ 2084 Marsvin, Phocoena phocoena............ l Hvaler ubestemt, Cetacea sp............. 13 Pattedyr ubestemt, Mammalia sp.......... 6268 fugle, Aves Havørn, Haliaetus albicilla .............. 2 Rype, Lagopus mutus.................. 17 Hvidvinget måge, Larus glaucoides........ 3 Måge ubestemt, Larus sp................ l Lomvie, Uria lom via................... 61 Tejst, Cepphus grylle................... 2 Fugl ubestemt, Aves sp................. 6 ^leddyr, Mollusca Blåmusling, Mytilus edule............... 61 Kammusling, Pecten maximus........... l (tabel 4). Med hensyn til husdyrholdet viser knoglématerialet en tendens til flere far/geder i forhold til okser (kvæg), end hvad norrøne kystpladser i alminde- lighed indeholder. Af de få artsbestemte knogler er ged hyppigere repræsenteret end får. I kødmængde udgør sælerne på denne plads tre fjerdedele af samtlige repræsen- terede pattedyr. Da majoriteten blandt disse sæler så afgjort er grønlandssæl, er det fristende at antage, at der har været drevet fangst på de forbitrækkende grønlandssæler på samme måde som be- skrevet ved Umivik og Tuperdluk. Som nævnt blev en stor mængde af den udgravede jord sigtet gennem et 5 mm sold. Det er derfor meget over- raskende, at der kun blev fundet 2 fiske- knogler, når man tænker på de rige fore- komster af fisk, der i dag findes i om- rådet. Da det er ganske usandsynligt, at nordboerne ikke skulle have udnyttet disse muligheder, må manglen på fiske- knogler søges i andre forhold som anvendelses- og bevaringsforløb. For eks. kan nævnes, at fiskeaffald udmær- ket kan anvendes som dyrefoder, og i så fald efterlades ingen knogler. Bevarings- forhold for fiskeknogler kendes fra an- dre pladser med husdyrhold. Fra Håbets Koloni foreligger der af Hans Egede skriftlige beretninger om fangst af ør- reder, ialt 46V2 tønder tilført bostedet, men i udgravningsmaterialet var ikke en eneste ørredknogle bevaret.3 Der er senere blevet foretaget C14 dateringer af knogler fra møddingens nederste og ældste lag samt fra de øver- ste og yngste lag. Som det fremgår af disse dateringer (fig. 4), har nordboerne levet på Niaqussat i hele Vesterbygdens historie, som tæller fire århundreder (fra år 1000 til 1395). Det er måske værd i denne forbindelse at bemærke, at de for- skellige eskimokulturer i tid har haft en noget tilsvarende udstrækning. Niaqussat er ejendommelig ved sit til- syneladende uanseelige bygningsanlæg i 292 [8] År efter Kr. 1400 - 1300 - 1200 - 1100 - 1000 - 900 - o o o CM CO v: o « CO Fig. 4. Cu dateringer på knogler udtaget fra Niaqussat møddingens nederste og merste del, f reven K-3202 er taget fra det øverste lag, men hidrører formentlig fra materiale af aldre dato. Tallene er angivet i absolutte kalenderår + 50 kalibreret efter tabellerne i R. M. Clark Antiquity, p. 251-266, 1975. K-3199 viser år 1000, K-3204 år 1395. forhold til de vældige møddingsaflejrin- ger. Ved første øjekast virker stedet ugunstigt for beboelse med husdyrhold. Men i virkeligheden ligger der måske i denne soleksponerede skråning med småbække muligheder for hjemmemark og lign. Pollenanalyser fra knogler i møddingen (se I. Sørensen, i dette num- mer) viser da også masser af græspollen samt enkelte pollen af hør! Fibrene i hørrens stængler brugtes til at væve lær- red af og frøene til grødspiser. 3) Nipaitsoq Den tredje nordboplads, som her skal omtales, er indlandsgården ved Nipait- soq (fig. 2). Undersøgelser i 1952 viste et større norrønt gårdkompleks med markante murforløb, og prøvegravnin- ger bød på spændende fund og gode bevaringsforhold. I forbindelse med beboelsesafdelingen blev der lokaliseret et særligt rum, »fadeburet«, indehol- dende forskellige former for proviant.4 Her fik man mulighed for, på en lidt anden måde, at danne sig et indtryk af datidens spisevaner. En rekonstruktion af dette kulinariske indtryk, fra forment- lig en sommersituation, vil senere blive omtalt. I 1976 blev udgravningerne genopta- get både i og uden for gårdsanlægget. Af de mange udgravede m2 felter fremkom en større samling genstande og godt 8.000 knoglefragmenter (tabel 5). Der er i og for sig ingen overraskelser ved de påviste arter. Man kan måske undre sig over, at der er lige så mange marine pattedyr på denne indlandsplads som på kystpladserne Eqaluit og Nia- qussat. Dette forhold antyder, at selvom man har valgt en tilværelse i indlandet, har man dog også været afhængig af sø- dyrene. Artssammensætningen blandt tamdy- rene svarer til de tidligere beskrevne gårde, Eqaluit og Nipaitsoq. Desuden er der tre fragmenter af hest, som antyder gårdens status, idet hesten må betragtes som luksus under disse himmelstrøg. Om arterne skal iøvrigt blot nævnes det sjældne fund af en ulv, et næsten helt kranium dog uden underkæben. Dette kraniums kindbuevinkel og øvrige mål viser klart ulveforhold omend af et ret spinkelt individ. Da ulven ikke i histo- 293 [9] Tabel 5: Knoglefordelingen på Nipaitsoq. Tamdyr Hund, Canis familiaris.................. 9 Okse, Bos taurus...................... 105 Får, Ovis aries........................ 6 Ged, Capra hircus..................... 10 Får/ged ubestemt..................... 540 Hest, Equus caballus................... 3 Tamdyr ialt.......................... 673 Vildformer Polarhare, Lepus arcticus ............... 46 Polarræv, Alopex lagopus............... 9 Isbjørn, Ursus maritimus................ l Rensdyr, Rangifer tarandus.............. 662 Hvalros, Odobenus rosmarus............ 10 Spættet sæl, Phoca vitulina .............. 15 Ringsæl, Phoca hispida................. l Grønlandsssel, Pagophilus groenlandicus ... 19 Remmesæl, Erignathus barbatus.......... 3 Sæler ubestemt, Phoca sp................ 914 Sæler ialt............................ 962 Marsvin, Phocoena phocoena............ Hvaler ubestemt, Cetacea sp............. 2 Pattedyr ubestemt, Mammalia sp.......... 6139 Fugfe, Aves Islom, Gavia immer ................... l Blisgås, Anser albifrons................. 6 Sangsvane, Cygnus cygnus .............. l Havørn, Haliaetus albicilla .............. 4 Rype, Lagopus mutus.................. 51 Mågefugl, Larus sp.................... l Lomvie, Uria lomvia................... 8 Fugle ubestemt, Aves sp................ 13 Fisk, Pisces Fisk ubestemt, Pisces sp................. l Bltddyr, Mollusca Blåmusling, Mytilus edule............... 44 Kammusling, Pecten maximus ........... 4 Hjertemusling, Serripes groenlandicus ..... l risk tid kendes syd for Umanak, er det lidt vanskeligt at forklare, hvordan denne ulv er kommet til Nipaitsoq. Sammenfatning For at anskueliggøre ressourceudnyttel- sen på de fem forannævnte pladser er der i fig. 3 vist en skematisk oversigt. Det ses, i hvor høj grad de to eski- moiske pladser har udnyttet forekom- sterne af sæler, som også nordboerne tydeligt nok har drevet fangst på. Mest på Niaqussat og i noget mindre omfang på Eqaluit. Inde ved Nipaitsoq er for- holdet sæl, rensdyr og tamdyr tilsyne- ladende stabiliseret. De to befolkninger har været afhængige af sælfangsten, dette gælder også for nordboerne til trods for husdyrholdets kødreserver. Ser man på måltidsresterne fra andre eskimoiske lokaliteter, kan billedet me- get vel se anderledes ud end i de her an- førte tilfælde, idet dette folk som »jæger- nomader« har taget ophold forskellige steder alt efter forekomsten af det ofte årstidsbetingede vildt. Herved kan bo- pladser opvise en noget varieret domi- nans af den ene eller anden slags vildt. Hvorimod knogleresterne efter nord- boernes jagt og fiskeri vil være at finde i affaldslagene i og omkring det statio- nære beboelsessted. Givet er det, at begge parter har udnyttet det store »giv- tige« vildt. Selvom andre arter som fugle og fisk har haft en ikke ringe be- tydning, afslører knoglematerialet dog det basale vildt i form af sæler og rener. Naturligvis er spisesedlen langt mere nuanceret, end hvad der kan sluttes ud fra knoglefundene. Der har utvivlsomt været samlet æg, rævling og blåbær samt andre plantedele såsom kvanstængler m. m. Disse effekter har dog snarere haft værdi som vitamintilskud end egentlig føde. På grundlag af de fundne sager i fadeburet på nordbogården ved Nipaitsoq kan som afslutning opstilles dette norrøne menukort: 294 [10] Aperitif: Friske bidmuslinger Forret: Rype/hare Fiskesuppe: Angmasat/torsk Hovedret: Sal/rensdyr/okse får/ged Dessert: Skir (syrnet malk) Proviantfund i fadeburet En samling hele blåmuslinger. 4 rypeskeletter uden hoved. Dele af et hareskelet. Skeletter af 3 små fisk (angmasat) og et større (torsk). For- og bagluffe af sæl. Rygstykke af ren. Dele af okse og får/ged. Desuden det nederste af fire koben (tåled) formentlig til en kohud ophængt efter slagtning. Rester af en trætønde, hvor bund- materialet er analyseret til skir. Noter: 1 Rosing, 1973, p. 20. 2 Troels-Smith, 1953, p. 16. 3 Møhl, 1979, p. 224 og p. 229. 4 Meldgård, 1977. Litterater: Meldgård, Jørgen: Inuit-Nordbo projektet. National- museets arbejdsmark, 1977. Møhl, Jeppe: The bones from Hope Colony. I H. C. Gulløv og Hans Kapel: Haabetz Colonie 1721- 1728. København 1979. Rosing, Jens: Ting og undere i Grønland. Århus 1973. Troels-Smith, J.: Ertebøllekultur - bondekultur. År- bøger for nordisk oldkyndighed og historie. Kø- benhavn 1953. 295 [11]