[1] Læreruddannelsen i Grønland er ikke et lån fra Danmark Af Ib Goldbach Det siges tit, at skolen og læreruddan- nelsen i Grønland er kopieret efter de danske forhold. Tidligere har der da også været et ønske om den størst mu- lige lighed. Men med Hjemmestyrets indførelse var det først og fremmest skolen og læreruddannelsen, der stod for en reformation. Den nye læreruddannelse påbegynd- tes l. august 1980. Den afløste en lærer- uddannelseslov af 1964, der er nærmere beskrevet i Grønlandsministeriets be- kendtgørelse af maj samme år. Denne læreruddannelse lignede den danske læreruddannelse af 1954 — i det mindste i bekendtgørelsens ordlyd. Virkelig- heden har i perioden 1964 og frem til 1980 krævet en anden praksis, som har været mangelfuldt eller slet ikke beskre- vet i den grønlandske lovsamling. En sådan situation har ikke været holdbar for hverken studerende, lærere eller seminariets styrelse. Samtidig har den danske læreruddan- nelse undergået radikale ændringer fra 1966 og frem til idag, og nye træk i denne udvikling har man også ønsket i en tilpasset form at indføre i Grønland. Dansk ikke bedst Nu er det imidlertid ikke sådan, at alt hvad der er godt i Danmark, absolut også vil have succes i Grønland. Ofte endda tværtimod. Når vi taler om skole- ILINNIARFISSUAQ GRØNLANDS SEMINARIUM Ib Goldbach er mag. art. i pædagogik, har undervist ved Holbæk Seminarium 1971-1974 og 1975-1977, var kandidatstipendiat ved Danmarks Lærerhøjskole 1974—1975, og har udgivet flere artikler og bøger. Han blev adjunkt ved Ilinniarfissuaq, Grønlands Semi- narium 1977-1979, og 1978-1979 tillige praktikleder. Siden 1979 studielektor og sous- chef samme sted. 61 [2] Grønlands Seminarium 1925. uddannelser og læreruddannelser gælder det jo, at indholdet i disse på en eller anden måde udgør en del af den natio- nal-kulturelle særegenhed. Af den grund kan det til tider være yderst betænkeligt og undertiden til stor gene at transplan- tere uddannelseselementer fra et land til et andet, blot fordi de har vist sig leve- dygtige i det ene land. En engelsk skolemand ved navn Michael E. Sadler var allerede i år 1900 opmærksom på dette problem, idet han metaforisk, men ganske klart udtrykte: »Når vi studerer fremmede landes ud- dannelser, må vi ikke glemme, at hvad der foregår uden for skolen, betyder endnu mere end det, der foregår inden- for, og at det styrer og fortolker tingene i skolen. Vi kan ikke slentre rundt i ver- _dens pædagogiske systemer og plukke en blomst fra én busk og nogle blade fra en anden, og så forvente at få en plante ud 62 [3] Grønlands Seminarium 1925. af det, når vi stikker den i vores egen jord«. Skole- og læreruddannelse i Grønland har i tiden fra 1950 til i dag stort set bestået af kulturelle lån fra Danmark. Intentionerne var de bedste på begge si- der af Atlanten. Grønland blev et dansk amt og skulle som sådant behandles på lige fod med andre danske amter. Men ligheden blev til ensartethed, som bedst kan beskrives som pædagogisk vold. Grønlandisering Med hjemmestyrets indførelse markeres et skift i denne overførelsestrang. Man henter fortsat gerne inspiration i udlan- det, men forsøger at indpasse den i en eksisterende struktur. En sådan proces tager lang tid, og der er ingen grund til at tro, at skole- og læreruddannelsen, så- ledes som den ser ud i dag i Grønland, har nået endemålet. Dels skal der lang tid til at lave om på den veletablerede 63 [4] tradition, at »i Danmark gør de det bedre«, dels fik hjemmestyret mange opgaver på én og samme tid: kommu- nalt selvstyre, kommunalisering af folke- skolen (der hidtil har været centralt sty- ret), en ny folkeskoleordning og en ny læreruddannelsesordning. Man skal således ikke undre sig over, at en lang række elementer i skolen og i læreruddannelsen stadigvæk er mere eller mindre identiske med skolen og seminarieverdenen i Danmark. En anden vigtig faktor i den nye læreruddannelse har været, at man fra politisk side først ville tegne en ny folke- skole og indrette læreruddannelser her- efter. Det betød, at et arbejdsudvalg, der blev nedsat af Ministeriet for Grønland allerede i 1970 med det kommissorium at skitsere en ny læreruddannelse i Grønland, efter indstilling fra Grøn- lands Landsråd blot 2 år senere stillede sit arbejde i bero, fordi landsrådet ville have lagt skolen i faste rammer. Først 3 V2 år senere genoptog udvalget sit ar- bejde, efter at en skitse til den nye skole- ordning i princippet var godkendt af landsrådet. Imidlertid har arbejdet med den nye skole og arbejdet omkring læreruddan- nelsen ændret sig fra efteråret 1975 til Hjemmestyrets indførelse. Den nye dan- ske skolelov af 1975 har spillet ind, men samtidig har udviklingen i Grønland krævet, at den danske skole ikke blot skulle efterlignes. Skolen Fælles for skolen i Grønland og skolen i Danmark blev afgangsprøverne og de udvidede afgangsprøver. Det betyder ganske vist også, at undervisningsind- holdet i de fag, hvor man kan tage af- gangsprøver, stort set blev identiske med indholdet i de danske fag — her naturligvis undtaget faget grønlandsk, i dag et eksamensfag, hvad det ikke var for blot nogle år siden! Forskellene mellem den grønlandske og den danske skole er i dag større i antal og mere vidtrækkende. Her skal nævnes de vigtigste nye træk ved skolen i Grønland: 1) en prioritering af modersmålet 2) dansk defineres som fremmedsprog og ikke som modersmål nr. 2 3) skolens struktur, udelt skole 4) obligatorisk børnehaveklasse 5) invitation til tværfagligt samarbejde 6) oprettelsen af nye fag, der specielt peger mod det grønlandske samfund 7) mere fleksible udskolingsmuligheder 8) større faglig opmærksomhed overfor hvad der sker på de nordlige bredde- grader 9) bygdeskolens muligheder må ikke forringes Modersmålet grønlandsk ad 1—2. I Landstingsforordning nr. 6 af okt. 1979 om folkeskolen hedder det i § l, at undervisningssproget er grøn- landsk — ganske vist med den begræns- ning, at »i det omfang lærerkræfterne, undervisningsmidlerne eller hensynet til den enkelte elev gør det nødvendigt kan dansk tillige være undervisningssprog«. Selv om praksis mange steder viser, at undervisningssproget er dansk, er det første gang, at en folkeskoleforordning i Grønland nævner generelt, at grøn- landsk er sproget. Under tidligere skole- 64 [5] love krævedes kun grønlandsk som un- dervisningssprog i fagene grønlandsk og kristendomskundskab. I denne Lands- tingsforordning har man hermed anført, at grønlandsk er overordnet dansk. Tillige er omfanget af grønlandsk- timerne steget. I børnehaveklassen (i Grønland betegnet 1. klasse) er under- visningen udelukkende grønlandskspro- get (skulle i hvert fald være det), dansk er først obligatorisk fra 4. klasse, men kan optages på timeplanen i 2. og 3. klasse. Endvidere gives der i dag under- visning i grønlandsk som fremmedsprog for ikke-grønlandske elever, dvs. for- trinsvis danske elever. I den tidligere sprogundervisning, hvor man sigtede mod at gøre den grøn- landske skoleungdom dobbeltsproget ved at indføre dansk lige fra skolens begyndelse, opnåede man vitterligt at Figur 1 13. klasse 12. klasse 11. klasse 10. klasse Kursusskole Fortsættelsesskole Figur 2 9. klasse 8. klasse 7. klasse 6. klasse 5. klasse 4. klasse Hovedskole 3. klasse 2. klasse 1. klasse Forskole forberedelses- klasse 1. forberedelses, klasse Skolens struktur efter skoleloven af 1967. udklække mange dobbeltsprogede grøn- lændere, som uden problemer kunne gå ind i videregående uddannelser både i og uden for Grønland. Men den samme sprogpolitik efterlod endnu flere grøn- lændere _ som »dobbelt-halvsprogede«, der oplevede sig selv i en sproglig am- putation i begge sprog. \Jdeltskole ad 3. Skolens struktur er radikalt ændret, se fig. l. Umiddelbart vil den danske læ- ser falde over, at skolen omfatter 13 un- dervisningsår, inklusiv børnehaveklasse. Denne langvarige skolegang kræver ganske vist en kommentar, men den ad- skiller sig ikke fra den forudgående sko- lestruktur, se fig. 2. I den gamle skole- struktur kunne en elev være nødt til at .ofre 2 år i særlige forberedelsesklasser 65 [6] efter 7. skoleår for at komme ind i real- afdelingen. Fordelen ved den nye struk- tur er, at den er enstrenget. Hvis det gælder om for den enkelte elev at deltage i folkeskolens afgangs- prøver eller udvidede afgangsprøver, er der nu ikke længere nogen blindgyder i skoleuddannelsen på vejen mod dette mål. Eleven kan fremover gå til afgangs- prøver efter 11., 12. og 13. skoleår og til udvidet afgangsprøve efter 12. og 13. skoleår. Reglerne for at gå op til udvidet prøve er de samme som i Danmark. Eksamensmuligheden er således ét år »forsinket« i forhold til den danske af- gangsprøve. Det skyldes den særlige sprogsituation. Afgangsprøven skal fort- sat kvalificere til optagelse på videre- uddannelse, både i erhvervsorienterede uddannelser og i gymnasium og HF-kur- ser, hvad enten det finder sted i Grøn- land eller i Danmark. Men den oplagte fordel ved det lange enstrengede forløb er, at eleven selv kan vælge sit afgangsår. Børnehaveklasse ad 4. Børnehaveklassen er blevet obliga- torisk. Undervisningspligten er udvidet med 2 år, således som det skete i Dan- mark, men i Grønland blev der lagt et år til i begge ender af det tidligere obligato- riske forløb. Det var ingen vanskelig beslutning at gøre børnehaveklassen obligatorisk og herefter døbe den 1. klasse, idet 90-95 % af alle børn allerede frekventerede børnehaveklasse. Men det var kun den praktiske side af sagen. Ideelt er der sket det, at det nu er mu- ligt at betragte de tre første skoleår (bør- nehaveklasse og L—2. klasse) som en pædagogisk helhed. Denne helhed beteg- nes forskole, og en sådan enhed, hvor man forsøger at undgå klasselærerskift (også selv om det betyder, at børne- haveklasselederen skal følge med op i 2. og 3. klasse), betyder, at man kan sikre det enkelte barn en tilfredsstillende sproglig og begrebsmæssig udvikling, både med hensyn til den sproglige iden- titet og med hensyn til en harmonisk personlighedsudvikling. Fagintegration ad 5. Som i den danske skoleuddannelse er nogle af de små fag kommet i klemme, hvad angår antal lektioner. Det er således almindeligt at betragte histo- rie, geografi og biologi under én hat som orientering. I forskolen arbejdes der i udpræget grad tværfagligt. Derudover angiver Landstingsforordningen mulig- heder for samlæsning inden for alle sko- letrin, i en sådan grad at begrebet fag- integration formentlig vil være et sam- lende symbol for en fremtidig skole- forordning i Grønland. Særligefag ad 6. Hele arbejdet med den nye skole- forordning i Grønland har ikke levnet tid til en grønlandisering af fagenes ind- hold. Skolens struktur og diskussioner om faget grønlandsks placering, faget kristendoms status og faget engelsks fri- villige status har sammen med skolens formålsparagraf været hovedemner i den landstingsforsamling, der vedtog skole- forordningen af 1979. Imidlertid skulle forordningen føres ud i livet allerede i august 1980, og der- for indskrænkede man sig til at over- sætte de danske vejledende læseplaner til 66 [7] Fangst/fiskeriorientering som fag. Fat.: Ebbe Mortensen, Godhavn 1977. grønlandsk — og for de fleste fags ved- kommende uden nogen større modifi- cering. Ved siden af er der imidlertid udarbej- det læseplaner til fag, som alene peger mod vore breddegrader: jagtvåbenlære, skindbehandling og skindsyning, fangst/ fiskeriorientering. I fremtidige skole- forordninger vil disse og andre grøn- landskorienterede emner og kurser glide ind i de eksisterende fag, således at de ikke antropologisk kan betragtes som et særligt grønlandsk vedhæng, men som en del af læseplanen. Udskoling ad 7. Som det fremgår af fig. l består skolen efter hovedskolen af en særlig 2-årig fortsættelsesskole og en 2-årig kursusskole. Forskellen på disse to sko- leformer, til forskel fra hovedskolen, er, at antallet af obligatoriske fag er mind- sket, hvilket giver plads til, at eleven selv kan sammensætte sin fagkreds efter sit uddannelses- eller erhvervsønske. I kursusskolen, der er endnu mere be- grænset i sin obligatoriske fagrække end fortsættelsesskolen, er kun fagene grøn- landsk, dansk og samtidsorientering obli- gatoriske. Oven på må eleven sammen- sætte sine ønskede fag op til max. 36 ugentlige lektioner. Eleven har på dette tidspunkt nået en moden alder og er i stand til om ikke at vælge erhverv eller uddannelse, så i det mindste at have forestillinger om erhvervsretning eller uddannelsesretning, som det så er kursus- skolens opgave at søge at imødekomme. Hensigten med kursusskolen er således også, at eleven kan fuldstændiggøre sin afsluttende skoleuddannelse for netop at kvalificere sig efter sine egne ønsker. 67 [8] Mangelpå lærebøger ad 8. Der har ikke tidligere været me- get grønlandsksproget undervisnings- materiale, og der er i dag også væsentligt mindre, end der er dansksproget mate- riale tilgængeligt i den danske skole. Bortset fra lærebøger i grønlandsk og kristendomskundskab og enkelte grund- bøger i historie og biologi, der foreligger i en tosproget udgave, har danske un- dervisningsbøger domineret materiale- markedet i Grønland. Der har været og er stadig en vold- som udfordring for de grønlandskspro- gede lærere til selv at udfærdige under- visningsmateriale, der er dømt til den ret primitive form, som selvkompone- rede materialer ofte har, endda set ved siden af at den grønlandske lærer ofte læser to, fire eller seks overtimer, samti- dig med at han får en særlig social funk- tion som tolk for forældre og danskspro- gede kolleger. Lærebogssituationen er i dag langt fra tilstrækkelig, men lærere og lærebogs- producenter har forlængst set problemet i øjnene, og mange bøger er i dag over- sat og flere på vej. Det er ikke længere kun den klassiske grundbog, men også småhæfter til emneundervisning, der i dag er på vej på grønlandsk. Inuit- bevægelsen Hertil kommer, at man på politisk og in- tellektuelt plan gennem den sidste halve snes år intenst er begyndt at orientere sig langs de nordlige breddegrader til INUIT i Canada og Alaska, til Samerne i Skandinavien og delvist til »eskimoerne« i Sovjet. Denne orientering er udvidet til den såkaldte 4. verden, til verdens tru- ede folkeslag, og vil givetvis i løbet af _ganske få år også smitte af i folkeskolen og vil give et mindst lige så epokegø- rende udblik, som dengang europæiske børn oplevede, at der fandtes en 3. ver- den. I Grønland bliver den forstærket af, at man ikke er tilskuer, men deltager i en verdensproces. Bygderne ad 9. Vareforsyningspolitikken har som bekendt dels lokket, dels tvunget en stor del af den grønlandske befolkning fra bygderne til byerne. Bygdebefolknin- gen er inden for de sidste 2 årtier redu- ceret til det halve, således at der i dag bor ca. 25 % af befolkningen i bygder. Men kun ca. 19 % af børneflokken går i bygdeskoler. Heri skal medregnes, at bygdeskolerne ikke har nogen skole- overbygning, og at mange bygdebørn derfor bor på elevhjem i de nærliggende byer. Befolkningskoncentrationspolitikken har som bekendt været stærkt kritiseret siden slutningen af forrige l O-år. Begge partier i Landstinget hævder — ikke mindst her i valgkampen — at bygderne skal støttes. Selv om den økonomiske støtte til bygderne har været mindre end ønsket og lovet, er der rundt omkring stærke initiativer til at styrke bygden på det kulturelle og undervisningsmæssige område. 9. klasse er således en realitet i mange bygder, og flere større bygder taler om et etablere 10. og 11. klasse, hvorefter også afgangsprøven skal kun- ne lægges i bygden. 68 [9] Fra seminariet. Fat.: Åge Labert h. Læreruddannelsen På trods af, at de ovenstående linjer er en beskrivelse af folkeskolen i Grønland, er artiklens emne læreruddannelsen. Men som jeg sagde forhen, stoppede det gamle landsråd udvalgsarbejdet med den nye læreruddannelse, fordi man først ville have lagt folkeskolen i faste ram- mer. Det være hermed gjort — også over for læseren. Og her er så - værsågod - grundlaget for at etablere en ny lærer- uddannelse. En af de ting, der stod udvalget klart, så at sige allerede før arbejdet indledtes, var at læreruddannelsen skulle være en- strenget. Man har ikke ønsket én lærer- uddannelse til bygden og en anden til byen, eller én til lågstadiet, én til mellan- stadiet og én til hogstadiet, således som man kendte det fra Sverige. Man ville én og kun én læreruddannelse. Denne énstrengethed (som jeg per- sonligt vil fremhæve som det rigtigste i Grønland både i dag og i tiden frem- over) giver imidlertid et enormt pro- blem for læreruddannelsen: Den skal kvalificere den kommende lærer til at undervise på folkeskolens samtlige 13 alderstrin, den skal kvalifi- cere til bygdeskolens samlede og samti- dig differentierende undervisning, hvor mangel på årgangsdeling er det alminde- lige og fortsat vil være det. Den skal kvalificere til eksamensgivende under- 69 [10] visning på udvidet niveau i skolens afgangsklasser, og den skal kvalificere til børnehaveklassens undervisning i le- gende aktiviteter. Denne opgave er indlysende ikke let at løse, og jeg vil da heller ikke hævde, at den skikkelse, vi i dag har givet den grønlandske læreruddannelse, er den rigtigste til den grønlandske skole frem- over. a e Fagenes og kursernes timetal i ny læreruddannelse Uddannelsen består af 7 fællesfag, 3 valgfag, der vælges blandt 6 mulige fag og l liniefag samt 5 kurser. Fællesfag Samlet timetal Det pædagogiske fagområde. . . grønlandsk .................. 196 li 140 regning/matematik '.'.'.'.'.'.'.'.'.'.'.'. 140 Icristendomskundskab/religion . . . 140 naturorientering .............. 168 samfundsorienteringmed eskimologi ................. 168 -y- i r (hvoraf vælges l af hvert fagpar): valgfag I formning, husgerning . . 1 54 valgfag II, sang/musik, idræt .... 154 valgfag III, sløjd, håndarbejde .... 154 Liniefaget ................... 364 T^ studieinstruktion ............... 25 skrivning, delvis skemalagt ...... 42 retorik, delvis skemalagt ........ . 42 A v_t- i -, 9 S Lejrskole ..................... 25 ' ' ' Læreruddannelsens tilblivelse Som tidligere nævnt blev det første arbejdsudvalg vedr. en ny grønlandsk læreruddannelse nedsat allerede i 1970, dernæst berostillet af landsrådet, og atter genoptaget efter at principperne for fol- keskolen var fastlagt. Udvalget, der var sammensat af re- præsentanter fra Grønland og Danmark, bestod af 2 repræsentanter for undervis- ningsministeriet, 2 repræsentanter for Danmarks Lærerforening/Grønlands Lærerforening, 2 repræsentanter for Ministeriet for Grønland, skoledirek- tøren for det grønlandske skolevæsen, Grønlands Seminariums rektor, 1-2 repræsentanter fra lærerrådet ved Grøn- lands Seminarium og 1-2 studenter- -repræsentanter fra Grønlands Semina- rium. ^ udvalgsarbe)det dede .ud \ en ^tænkning i foråret 1977 (Ministeriet for Grønland 12. maj 1977)' for d°S blot at fortsætte j et ^ Salgsarbejde med en delvis ny besæt- fflnS hvad personnavnene angik. Udval- &* vlste S18 særdeles funktionsdygtigt (indbefattet de slagsmål, der ikke kan undgås i den slags udvalg, bestemt af ^den geografiske afstand, kulturforskel, organisationsmæssige hensyn og i nogen fad mere eller mindre Personlige kæp- heste/' Udvalget blev enigt om en række fag, der skulle indgå i den nye grønlandske læreruddannelse. Herefter var det op til seminariets lærere i samarbejde med ud- pegede studielektorer i Danmark at be- skrive de enkelte fag. Denne fagbeskri- velse foreligger i d*g som Kultur- og -Undervisningsdirektionens cirkulære 70 [11] 13/80 (marts 1980). Hermed var fagene navngivet og indholdsbeskrevet, og det totale timetal i hvert fag angivet, hvor- efter det var seminariets (og det vil sige rektors, fællesudvalgets og lærerrådets) opgave at fordele fag og timetal i de en- kelte semestre over den fireårige lærer- uddannelse. Læreruddannelsens skikkelse Tabel l viser fagene og kursernes totale timetal og fig. 3 viser fagenes timetal fordelt på de enkelte semestre. Kurserne i læreruddannelsen har det samme omfang som kendes fra lærer- uddannelsens i Danmark af 1966. Ind- holdet i kurserne adskiller sig heller ikke- fra de tilsvarende danske kurser, bortset fra kursus i lejrskole, som naturgeogra- fisk hos os har et indhold, som sikkert mange danske lærerstuderende ville mis- unde. Men funktionen er den samme som i Danmark: at gøre den studerende dygtigere til selv at tilrettelægge lejrskole for elever i folkeskolen. Men i de enkelte fagbeskrivelser og i selve læreruddannelsens struktur er der stor forskel fra den danske læreruddan- nelse og fra den hidtidige grønlandske læreruddannelse. De vigtigste kendetegn på den nye læreruddannelse er: 1) Indgangsniveauet 2) det grønlandske sprog 3) læreruddannelsens struktur: mange fag, kun l liniefag 4) valgfagene 5) naturorientering og samfundsorien- tering med eskimologi 6) det pædagogiske fagområde 7) praktisk skolegerning 8) mødepligt. Figur 3 fæl lesfag valgfag semester pædagogiske fag grønlandsk dansk regning matematk kristendom samfunds orient. natur orient. 1 2 3 liniefag 1. 6 3 5 2 3 3 6 2. 6 3 5 2 3 3 5 3. 6 4 2 3 3 3 4 6 4. 6 4 2 3 3 3 4 6 5/6 praktikår praktikår praktikår praktikår praktikår 7. 10 3 6 7 8. 10 6 5 7 71 [12] Indgangsniveau Fig. 4 viser strukturen i den gamle læreruddannelse. Den er som nævnt en efterligning af den danske 1954-lærer- uddannelseslov, idet man dog her af nødvendige grunde gjorde præparand- klassen til en to-årig uddannelse, som blev betegnet basisuddannelse. Basis- uddannelsen indeholdt samtlige skolefag og afsluttedes med eksamen. I den tre- årige pædagogiske overbygning gives der undervisning i 2 liniefag, pæda- gogik/undervisningslære og psykologi samt formning, idræt, sang/musik, sløjd og håndarbejde. I den nye uddannelse er indgangs- niveauet hævet, i første række naturlig- vis for at opnå et højere fagligt niveau i takt med kravene i folkeskolen. Medbe- stemmende har også været, at der skulle indføres HF-kursus i Grønland (det skete i august 1977), og det var ikke hensigtsmæssigt at have en basisuddan- nelse løbende parallelt med en HF-ud- dannelse, da den første enstrenget sig- tede mod læreruddannelsen, og dermed blev en blindgyde for de mennesker, der enten ikke kunne oprykkes i 1. semina- rieklasse eller af andre grunde ikke øn- skede læreruddannelsen alligevel. Figur 4 3. s - klasse 2. s - klasse 1. s - klasse 2. basisår 1. basisår Ljereruddannehesstruktur efter 1964-uddannehen. 72 Indgangsniveauet blev herefter HF- eksamen med grønlandsk (dvs. grøn- landsk som modersmål, dansk som 1. fremmedsprog og engelsk som 2. frem- medsprog. HF-kurset i Godthåb tilbyder ikke undervisning i tysk). For ikke at udelukke grønlandsksprogede med HF- eksamen eller studentereksamen fra Danmark, optages disse på dispensation og tilbydes et særligt undervisningsfor- løb i grønlandsk i det første studieår. Det grønlandske sprog I den gamle læreruddannelse havde mo- dersmålet grønlandsk en relativ beske- den plads. Timetallet var således mindre end for faget dansk. Sprogligt og kultu- relt har dette ikke været holdbart. Det meste af undervisningen foregår i alle fag på dansk. Alle fags terminologier måtte den studerende tilegne sig på dansk, og han var så stort set overladt til sig selv, når han skulle undervise sine elever på deres modersmål og indgå i forældresamarbejde på et sprog, som godt nok var hans eget modersmål, men som han ikke havde fået lejlighed til at træne i sin professionelle oplæring til lærergerningen. Den nye læreruddannelse imødekom- mer en del af dette problem. For det før- ste har modersmålet fået tillagt 196 ti- mer som fællesfag, og er hermed det største af fællesfagene efter det pædago- giske fagområde. Disse timer er bevidst lagt over 2 år, i året før praktikåret og i året forud for lærergerningen. __For det andet optages kun studerende med grønlandsk som modersmål. Det betyder, at undervisningen kan foregå på grønlandsk, hvis læreren er grøn- [13] Fra seminariet. Pot.: Åge Lybertb. landsksproget, og at gruppesamtaler og lign. i klassen kan foregå på grønlandsk. Dette sker også, selv om læreren kun er dansksproget. Det er således heller ikke længere krævet - som det var i den gamle læreruddannelse — at undervis- ningssproget er dansk. Læreruddannelsens struktur (Se fig. 3). Filosofien bag denne struktur er som tidligere nævnt at kvalificere læreren til både at undervise i bygdesko- len og på alle trin i byskolen, inklusive eksamensfagene i afgangsklasserne. Det er derfor nødvendigt både at tilbyde undervisning i mange fag og samtidig give mulighed for fordybelse i et enkelt fag: liniefaget. Den studerende har kun ét liniefag, og liniefagsmulighederne er begrænsede: grønlandsk, dansk, engelsk, regning/ matematik, fysik/ltemi og kristendoms- kundskab/religion. Dette hænger sammen med udviklin- gen i folkeskolen, hvor der kun er eksa- mensmulighed i de ovennævnte fag (hvortil kommer fagene tysk, fransk og latin, som fortsat i en årrække må bestri- des af lærere uddannet i Danmark). Kul- tur- og undervisningsdirektionen kan imidlertid lade oprette andre liniefag. Valgfagene Der gives undervisning i 6 valgfag: formning, husgerning, sang/musik, idræt, sløjd og håndarbejde. Heraf væl- ger den studerende tre. Timetallet er no- get højere end i Danmark. Det hænger sammen med, at der ikke er liniefagsmuligheder i disse fag, og at man anser det for vigtigt, at alle lærere har et rimeligt kendskab til skolens ikke-boglige fag. Naturorientering og samfundsorientering med eskimologi Som en nyskabelse er indført de to fag naturorientering og samfundsoriente- ring med eskimologi. Denne fagtype kendes fra angelsaksiske uddannelser: sciences og social studies. Den første består af elementer af naturgeografi, biologi og fysikAemi, og den anden af elementer fra historie, eski- mologi, kultur/humangeografi og sam- fundsfag. Undervisningen bestrides af 2-3 lærere i hvert fag for at sikre det faglige niveau. 73 [14] Indholdet tager udgangspunkt i arkti- ske forhold og består af en række emner, der både skal belyse nutidige biologi- ske/økologiske, teknologiske og fysisk/ kemiske forhold om f.eks. råstoffer og forurening, og for samfundsorienterings vedkommende økonomiske, erhvervs- mæssige og kulturelle forhold med bl.a. udblik til andre INUIT-områder. Ligesom for alle andre fag på semi- nariet gælder det om her, at den stude- rende far indsigt i fagets didaktiske og metodiske problemer med henblik på at udvikle faget som skolefag i Grønland. Og på længere sigt kunne man håbe på, at det fører til, at folkeskolens fag orientering ikke blot ses som en snæver demografisk eller samfundshistorisk ori- entering, men at den naturvidenska- belige orientering er mindst lige så vig- tig — ikke mindst i et samfund som det grønlandske, der er nødt til at basere sin indtægt på levende og ikke levende ressourcer. For ikke at gøre eksamensbyrden for stor og for ikke mere eller mindre at lade undervisningen styre af et indivi- duelt eksamenskapløb, er der ingen eksamen i de to fag, men afløsnings- opgaver, der godkendes af fagets egne lærere. Det pædagogiske fagområde Den danske læreruddannelse af 1966 fik sin skikkelse på et tidspunkt, hvor der skete en eksplosion i pædagogisk (og navnlig didaktisk) tænkning, samtidig med at man i Danmark ikke ville be- grænse undervisningen i pædagogik og psykologi til isolerede akademiske dis- cipliner. Det førte for det første til, at man »opfandt« faget undervisningslære, og for det andet at man ville lade grund- disciplinerne pædagogik, psykologi og undervisningslære munde ud i mere praktisk orienterede discipliner i, hvad der kom til at hedde speciale A, speci- ale B og speciale C (for henholdsvis begynderundervisningens, ungdomsun- dervisningens og specialundervisnin- gens særlige didaktisk/metodiske pro- blemer — tilmed er disse flere steder senere udvidet med speciale D og E). I Grønland har vi gjort flere års erfa- ring med denne disciplininddeling og har også kunnet indhøste danske erfarin- ger, som i dag mere peger mod en inte- grering af hele det pædagogiske fag- område frem for en opsplitning i nye fagbåse i læreruddannelsen. Hertil hører også i vores særlige situa- tion, at vi ikke har råd til at uddanne lærere, der kun behersker begynder- undervisningens problemer eller kun specialundervisningens problemer. En bygdelærer skal kunne klare det hele — og han er ret ofte temmelig alene om at klare det hele. Situationen er ikke stort bedre i byerne, så længe over en tredjedel af timerne læses af danske lærere, og knap en tredjedel af timerne læses af ikke- pædagogisk uddannede timelærere. I en sådan beskæftigelsessituation er det nød- vendigt, at den grønlandsksprogede, ud- dannede lærer kan træde ind fuldt kvali- ficeret på alle niveauer og i alle under- visningsformer. Undervisningen i det pædagogiske fagområde, der med sine 616 timer tæl- ler 25 % af læreruddannelsen, omfatter 74 [15] Fra seminariet. For.: Age Lyberth. derfor både grunddisciplinerne i pæda- gogik, psykologi og undervisningslære samt de mere anvendelsesorienterede discipliner fra specialerne. I opbygningen af faget, der består af 9 hovedtemaer, er der lagt vægt på ikke at træne den studerende i de akademiske discipliner i sig selv, men på vidensom- rådets anvendelse i praksis. Dette skal dog ikke ses som et rent pragmatisk/tek- nologisk indhold, men tillige som en pæ- dagogisk baggrundsviden for en lærers gerning. Et særligt kendetegn her er, at 84 af timerne skal integreres med grønlandsk, dansk og regning/matematik med 28 ti- mer til hver af de tre fag, som i nugæl- dende rammeplan har 2 semesteruge- timer til hvert fag. I disse timer gennem- føres et fuldt to-lærersystem bestående af en lærer fra det pædagogiske fag- område og en lærer i henholdsvis grøn- landsk, dansk og regning/matematik. Disse timer bliver ikke anvendt til en rent teknisk tilrettelæggelse af undervis- ningen i de enkelte fag, men til en pæda- gogisk og faglig afklaring af fagene som skolefag. Da læreruddannelsen endnu er ny, er erfaringerne på dette område sparsomme. Men det er givet vigtigt på længere sigt at sikre den størst mulige integration mellem læreruddannelsens pædagogiske fagområde og de fag i læreruddannelsen, der tillige er skolefag. Praktisk skolegerning Læreruddannelsen er en pædagogisk ud- dannelse. Dens formål er at uddanne lærere til en eksisterende skole, heri også medregnet en uddannelse til at for- stå denne skole pædagogisk og fagligt, og også at bidrage til at forny den. I læreruddannelsens formålsparagraf har vi bevaret en formulering, som tid- ligere fandtes i den danske uddannelse, men som nu er gledet ud, nemlig at den studerende skal være med til »at klar- lægge lærergerningens etiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning«. Dette kræver naturligvis et højt kund- skabsniveau, men så sandelig også en fø- ling med, hvad der rører sig blandt forældre og børn i Grønland i dag, som kun kan erhverves gennem praktisk skolevirksomhed. Praktisk skolegerning skal naturligvis teknisk dygtiggøre den kommende læ- rer, men praktisk skolegerning er ikke et fag eller en disciplin i sig selv. Den skal også bidrage til, at den studerende får en føling med skolens daglige liv, for mere kvalificeret at kunne bidrage til netop lærergerningens etiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning. Hos os har vi praktik i alle fire år- gange. Praktikken i 1. årgang er en 2 ugers observations- og »indlevelses«- praktik. Ordet indlevelse betyder, at vi 75 [16] i samarbejde med praktikskolerne forsø- ger at give flest mulige oplevelser, der har med skolelivet at gøre. Praktikken i 2. årgang er en 3 ugers periodepraktik, hvor praktikanten går ind i så at sige alle klassetrin, af prakti- ske grunde dog ikke i eksamensklas- serne, da vi kun har tre praktikskoler i Godthåb, og eksamensklasserne for- trinsvis reserveres til en særlig liniefags- praktik i 4. årgang af 4 ugers varighed, og denne nødvendigvis må gribe ind i skolernes afgangs- og eksamensklasser. I de ovennævnte tre praktikformer af- giver skolerne ingen praktikkarakterer, men alene et »godkendt« eller »ikke god- kendt« kriterium. Dette gælder dog ikke praktikken i l. årgang, hvor der ikke gi- ves nogen vurdering. Helårs-praktik Hele tredje studieår er praktikår, som skal finde sted ved en af folkeskolerne i Grønland, dvs. ikke blot i Godthåb, men langs hele kysten. Baggrunden for helårspraktikken er kort beskrevet den- ne: I den gamle læreruddannelse af 1964 var der som tidligere nævnt en præparandklasse, der senere blev til to år, kaldt basisuddannelse. Tillige indgik dengang l års teoretisk uddannelse ved et dansk seminarium. Især Haslev og Vordingborg seminarier har her været værter. Af flere grunde blev dette Danmarks-år afskaffet. Dels var det umuligt at indpasse opholdet i en allerede dengang ny læreruddannelse i Danmark med den eksisterende uddan- nelsesstruktur i Grønland, hvorfor man ikke opnåede de resultater, man sigtede til, dels klagede de studerende over separationen fra familie og venner i Grønland. Det førte til, at man afskaffede Dan- marks-året og lod det erstatte af et ekstra år i Grønland, hvor det halve år imidlertid indgik som et praktikophold ved en skole i Grønland, fortrinsvis uden for Godthåb. Dette fandt første gang sted i skoleåret 1977/78. Set med skolemyndighedernes øjne var denne halvårspraktik noget af en appelsin i turbanen, idet den kunne dække (om end kun) en begrænset del af manglen på grønlandsksprogede uddan- nede lærere. Men meget hurtigt blev det klart, at praktiktjenesten på kysten var og fortsat skulle være et pædagogisk led i læreruddannelsen og ikke blot en nød- foranstaltning til hurtigere at dække lærerbehovet. En ekstra foranstaltning ved at af- skaffe Danmarks-året var iøvrigt, at pengene til Danmarksrejsen kunne fri- gøres til en særlig studierejse. Denne studierejse har i de forløbne år givet klasser mulighed for særlige »udbliks- rejser« til eskimo- og indianerområder i Canada og Alaska samt til Island. Praktikårets funktion Da den nye læreruddannelse skulle be- skrives, havde man allerede haft flere års god erfaring med halvårspraktik, men der var både fra skolevæsenets side og fra seminariets side ønske om at ud- strække dette halvår til et helt år. Praktikåret ligger sent i uddannelses- forløbet: i 3. år eller om man vil i næst- sidste år. Det hænger sammen med, at både skolevæsenet og seminariet skal have glæde af denne placering. 76 [17] Fra seminariet, Fot.: Age Lyberth. Set med skolens øjne er det klart, at en lærerstuderende, der først har gen- nemgået den grønlandske HF-uddan- nelse og derefter 2 års seminarieuddan- nelse, hvor fagene dansk, kristendom, regning/matematik, naturorientering og samfundsorientering samt husgerning og formning og retorik er afsluttet, er bedre at få ud som lærere frem for novi- cer i flere fag. Set med seminariets øjne kommer disse »næsten færdige lærere« tilbage til seminariet med en stor appetit på en ud- dannelse, som skulle være i stand til at fuldkommengøre teoretisk viden med praktisk nødvendighed. Af samme grund er der få fag tilbage i 4. studieår, men til gengæld har disse fag et relativt stort timetal. Derfor er fagene det pædagogiske fag- område, modersmålet grønlandsk og lin- jefaget reserveret med det største timetal til sidste studieår. Og erfaringen fra vo- res nuværende halvårspraktik viser, at 77 [18] de studerende kommer tilbage til semi- nariet med et selverkendt behov for teo- retisk viden, og som lærer kan man iagt- tage, at den studerende er i stand til at tage imod og behandle særdeles over- ordnede etiske og metateoretiske proble- mer, som nu udfylder tomrum, der kun opstår, efter at man har befundet sig i længere tid i en rent praktisk situation. Indholdet i denne helårspraktik (og det gjaldt også den hidtil kendte halvårs- praktik) er ikke den samme som danske lærere endnu husker under betegnelsen »på græs«. Helårspraktikken består af tre dele: 1) Selvstændige undervisningstimer, ca. 15 ugentlige lektioner. 2) Egentlige praktiktimer, 5 ugentlige, hvor både praktiklærer og praktikant skal være til stede, og hertil hører 1-3 konferencetimer ugentligt. 3) Palagte opgaver fra seminariet. Hel- årspraktikanten skal ialt besvare 4 opgaver. Alle opgaverne skal tage udgangspunkt i praktikantens egen undervisning eller i forhold, der ved- rører praktikskolen. Opgaverne skal godkendes af seminariet, og godken- delsen er en forudsætning for opryk- ning i 4. studieår. Opgave-besvarelserne indgår her- efter i undervisningen i 4. studieår, hvor de danner udgangspunkt for det videre teoretiske arbejde. Hermed sikres en vekselvirkning mellem praksis og teori, som tit efterlyses, og som navnlig er vigtig i en lærer- uddannelse. I praktikåret får den studerende løn svarende til en kvotaløn (15/27) af lærerløn på begynderløntrin. Og hvad Fra seminariet. Fot.: Åge Lyberth, de selvstændige undervisningstimer an- går, har han samme rettigheder og pligter som en tjenestemandsansat lærer. Mødepligt Med undtagelse af liniefaget er der mødepligt til samtlige fag i den grøn- landske læreruddannelse. Filosofien bag kravet om mødepligt er, at læreruddannelsen er en kollektiv uddannelse, der ikke må dikteres af et individuelt (og ofte asocialt) eksamens- ræs. Til kollektiviteten hører, at både planlægning og undervisningens udfø- relse ifølge læreruddannelsens bekendt- gørelse skal aftales mellem lærere og stu- derende, og vi har ment, at denne fælles planlægning og den fælles justering af den løbende undervisning kun kan finde sted, hvis både studerende og lærere er til stede. Den danske læreruddannelse valgte mødefrihed i undervisningen, men af mange grunde har vi ikke kunnet se den indlysende ide i denne undervisnings- form. For det første ville undervisnin- gen ikke kunne planlægges demokratisk og justeres i fællesskab, hvis ikke alle er 78 [19] Dimittender foran seminariets hovedbygning, juni 1979. Fot.: Vagn Jørgensen. til stede, for det andet appellerer møde- friheden til en særdeles lærerstyret un- dervisning, da læreren er det eneste sikre gennemgående element i undervis- ningen. For det tredje kan vi kun sikre den kollektive arbejdsform, som er et krav i de såkaldte konglomeratfag: det pæda- gogiske fagområde, naturorientering og samfundsorientering med eskimologi, hvor grupper af studerende forventes at udføre projektopgaver i fællesskab. For det fjerde er kollegieforholdene med meget små værelser til den enkelte studerende af en sådan art, at vi ikke kan skabe velegnede hjemmestudieforhold, og for det femte er adgangen til ny in- formation væsentligt mindre i Grønland end i Europa, i mange tilfælde sidder faglæreren inde med den friskeste ny- hedsinformation. Men overordnet alle disse forhold er dog, at vi betragter læreruddannelsen som en art kollektiv uddannelse, da en lærer ikke blot er en håndværker, der opererer bag sin lukkede dør, men en professionel samfundsdeltager, der bl.a. skal medvirke til at »klarlægge lærerger- ningens etiske, kulturelle og samfunds- mæssige betydning«, og det kan kun vanskeligt ske i isolerede individuelle forløb. 79 [20]