[1] Læserne og redaktionen Jonathan Motzfeldt og Lars Chemnitz i Det grønlandske Selskab Det grønlandske Selskab samlede 200 medlemmer, da landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og landstingsmedlem Lars Chemnitz mødtes i Nationalmuseets festsal. Mødet blev i den grønlandske presse omtalt som den uofficielle indledning til den fore- stående valgkamp i Grønland. Til orientering for tidsskriftets læsere har redaktionen klip- pet i de to største, landsdækkende, grønlandske aviser. A/G, Atuagagdliutit/Grønlandsposten: Et møde i Det grønlandske Selskab i København, hvor landsstyreformand Jo- nathan Motzfeldt indledte sammen med oppositionslederen Lars Chemnitz, er blevet betegnet som den officielle start af valgkampen forud for landstings- valget den 12. april. Selv om mødeemnet var: »Hjemme- styrets første fire år«, så blev forventnin- gerne til fremtiden, den næste 4-års- periode, også fremlagt for de mange fremmødte, der fyldte salen. I sin tale gjorde landsstyreformanden det klart, at Siumut under valgkampen ikke vil inddrage spørgsmålet om EF endnu engang. — Den sag er uddebatte- ret. Vi skal ikke spilde flere kræfter på det. Den sag er afsluttet ved afstemnin- gen, og et flertal er et flertal, uanset hvor lille det er, fastslog Jonathan Motzfeldt. Selv om Lars Chemnitz lovede, at Atassut loyalt vil gennemføre forhand- lingerne med EF om udmeldelse, samt gav udtryk for, at Atassut ikke vil lave EF-valg nu »af respekt for forgæn- gerne«, så synes det alligevel klart, at EF-spørgsmålet til stadighed vil dukke op under valgkampen. Lars Chemnitz vendte nemlig under diskussionsmødet uvægerligt tilbage til de manglende EF-millioner i fremtiden. Også spørgsmålet om grønlandsmi- nisteriets fremtid indgik i diskussionen. Jonathan Motzfeldt understregede, at Siumut i hjemmestyrekommissionen har accepteret, at der skal være et grønlands- ministerium. — Der er fortsat behov for den eksper- tise, der er i grønlandsministeriet. Men på baggrund af erfaringerne fra de fire første år under hjemmestyret, bør vi vurdere ministeriets rolle, efterhånden som hjemmestyret overtager flere og flere områder fra ministeriet, sagde landsstyreformanden. Han pegede på en løsning om for Færøerne, der hører direkte under statsministeriet. Landsstyreformanden vil dog ikke lægge sig fast på noget fast tidspunkt for en forhandling om nedlæggelse af ministeriet. — Tiden kan snart komme. Måske i morgen eller overmorgen, siger han. 80 [2] Fra mødet i Nationalmuseets foredragssal. Bagest ses Jonathan Moty/eldt, Chr. Berthelsen og Otto Steenholdt lyttende til Lars Chemnitz' indlag. Fot.: Peter Sje/in. Lars Chemnitz sagde i sit indlæg, at det har vist sig, at hjemmestyret funge- rer. - Lad det være en kompliment til Siumut, at det har forløbet godt, sagde han og takkede landsstyret for, at det tog opgaven alvorlig. Atassut-formanden havde alligevel en række kritikpunkter af »regerings«ledel- sen, idet han fandt, at landsstyret også havde regeret med »skyklapper for øjnene«. - Det nytter ikke at tale med store bogstaver og store armbevægelser. Sermitsiaq: Det var de kendte temaer, der blev anslået. Lars Chemnitz lagde ud med beskyldninger mod landsstyret, der ifølge oppositionslederen gør Grønland til grin i internationale sammenhæng, fordi landsstyremedlemmerne fører sig frem som »store statsmænd«. - Det er en af landsstyrets helt store fejl, at det tager sig selv højtideligt. Og hertil kommer, at landsstyremedlem- merne i alt for høj grad ser på, hvad der falder i god jord hos den hjemlige væl- gerskare, snarere end de tilgodeser hen- synet til rigsfællesskabet, sagde Lars Chemnitz, der iøvrigt mente, at der har været store lydhørhed fra rigsmyndig- hedernes side overfor hjemmestyret. Han sagde videre, at Siumutlandssty- ret i sin iver for at gøre hjemmestyret så 81 [3] godt som muligt har gabt over mere, end de fem landsstyremedlemmer har kunnet tygge. Lars Chemnitz henviste blandt andet til indførelsen af rejeafgif- ten, der til dato ikke har givet så meget som en krone i landskassen. Ligesom det heller ikke endnu er lykkedes at overtage KGH's eksport og produk- tionssektor. — Det skulle være sket allerede i 1982, ifølge Siumuts egne planer, præciserede Atassuts leder. Han efterlyste samtidig en mere langsigtet økonomisk politik og anklagede Siumut for mere og mere at stramme grebet om erhvervslivet med en centralt styret erhvervspolitik, der har dæmmet op for mange udmærkede lokale initiativer. Lars Chemnitz frygtede iøvrigt, at bortfaldet af EF-tilskuddene vil medføre en afmatning indenfor erhvervssekto- ren. Først og fremmest indenfor bygge- og anlægsvirksomheden med større arbejdsløshed til følge. Jonathan Motzfeldt fastslog indled- ningsvis, at hjemmestyrets indførelse har betydet, at Grønland har faet sin selv- tillid tilbage og fået nye muligheder, som også er blevet udnyttet i den første valgperiode. Han nævnte som eksempler overtagelsen af hele uddannelsesområ- det, etableringen af Inuit Instituttet, gennemførelsen af socialreformen og boligreformen. Om økonomien sagde Jonathan Motzfeldt, at den i de forløbne fire år har været stabil. — Landsskatten er ikke blevet forhøjet i tre år. Vi har ikke levet over evne, men afpasset vor politik efter de rammer, som blandt andet bloktilskuddet fra den danske stat har afstukket. Landsstyreformanden betegnede i øvrigt Grønlands fremtid som spæn- dende. Han henviste til Grønlands fore- stående udtræden af EF og de perspekti- ver, som blandt andet olieefterforsknin- gen i Jameson Land åbner. - Det er spændende år for Grønland. Men vi knokler, arbejder i døgndrift mange gange. Og vi skal nok klare det, sagde Jonathan Motzfeldt. Og han run- dede sit indlæg af med, at fastslå, at Siumut har kræfter og humør til at tage fire år til, - Og vi er dygtige nok, tilføjede han i al beskedenhed. Der har i den seneste tid været sat spørgsmålstegn ved grønlandsminister Tom Høyems person. Blandt andet på grund af hans indsats i rejestriden og i sælskindskampagnen. To episoder, der fra grønlandsk politisk hold har ført til krav om hans afgang. Landsstyreformand Jonathan Motz- feldt afviste forleden at kommentere personspørgsmål i forbindelse med den aktuelle debat, men han gav udtryk for, at tiden nu er moden til at drøfte grøn- landsministeriets fremtid. — Der er fortsat brug for den eksper- tise, der findes i ministeriet, men på bag- grund af erfaringerne fra de fire første år under hjemmestyret bør vi nu vurdere ministeriets rolle, sagde Jonathan Motz- feldt. Og han henviste direkte til en løs- ning lig den, der eksisterer for Færø- erne, der hører direkte under stats- ministeriet. 82 [4]