[1] Fornem pris for indsats for grønlandstandplejen Pressemeddelelse Ved Københavns Tandlægehøj skoles årsfest fredag den 11. februar 1983 til- deltes Grønlands overtandlæge Frank Senderovitz tandplejens ældste hæders- pris, Fluo-Calcinprisen. På prisdiplomet begrundes tildelingen af prisen til Frank Senderovitz på følgende måde: ». . . som anerkendelse af en betydningsfuld indsats for fremme af tandsundheden i Grønland, herunder specielt den organisatoriske og uddan- nelsesmæssige indsats for, at grønlandsk personale kan varetage det tandsyg- domsforebyggende arbejde«. Frank Senderovitz er 44 år og har været overtandlæge i Grønland siden 1980. Han har i en lang årrække kæmpet for at fremme tandsundheden i Grønland, som var hans arbejdsområde i Dansk Tand- lægeforenings efteruddannelsesorgan, Kursusnævnet. Her har Frank Sen- derovitz været drivkraften til gennem- førelse af det nye uddannelsesmønster for tandplejepersonale i Grønland. Siden man først i 70'erne dokumenterede den meget dårlige tandsundhed i Grønland, har man arbejdet for en omorganisering. Det vigtigste i denne nyordning blev uddannelsen af de grønlandske tand- plejere, Kigutigissaasoq'er. En perso- nalegruppe som blev uddannet ved en særordning for Grønland. Kigutigissa- soq'erne har siden med held været frontkæmpere for forebyggelsen af tandsygdomme. Med denne uddannelse blev forebyggelsen grønlandsk-sproget og fik dermed slagkraft. Frank Senderovitz modtog Fluo-Calcin- prisen 1983 sammen med to andre pris- vindere — afdelingstandlæge Bodil Birn, Århus Tandlægehøjskole, som anerken- delse for den pædagogiske indsats i fore- byggelsesarbejdet. Bodil Birn er fast un- derviser af de grønlandske kigutigis- saasoq'er, men prisen får hun generelt for sit pædagogiske arbejde — ikke mindst for småbørnene. Endelig fik også lektor dr. odont. Herluf Birn, Århus Tandlægehøjskole, årets pris for sin indsats for forebyggelse i voksentandplejen. Alle tre fik 15.000 kr. skattefrit. 92 [2]