[1] Signe Rink's samling af Aron's og Jens Kreutzmann's billeder Af Birte Haagen Wdledsamlingens tilblivelse og historie Billederne er blevet til i 1850-60'erne, efter at den danske inspektør over Syd- grønland, H. J. Rink i en skrivelse ind- bød grønlænderne til at levere sagn og tegninger med henblik på trykning i sit i 1857 oprettede bogtrykkeri i Nuuk (Godthåb). Aron hjalp i forvejen en anden europæer i Nuuk (Godthaab), nemlig Samuel Kleinschmidt, der blandt sine mange gøremål også indsamlede topografiske oplysninger og trykte kort. Måske er det Kleinschmidt, der har fortalt inspektøren om Aron ude i Kangeq, i hvert fald bliver Aron også leverandør til Rink, og det af både teg- ninger, akvareller, træsnit og sagn- beretninger. Signe Rink's overdragelse af billeds amlingen til Nationalmuseet Sommeren 1905 henvendte Rink's enke, Signe Rink, sig under et ophold i Kø- benhavn til Nationalmuseets direktør, dr. S. Muller. Hun tilbød, at museet kunne købe billedsamlingen. Nogle år tidligere havde samlingen været en tur i Amerika. Signe Rink bi- drog med et indlæg på Amerikanist Kongressen i 1902 og sendte samlingen til New York som demonstrationsmate- riale til sit foredrag: »A Comparative Study of Two Indian and Eskimo Le- gends«. Udelukkende på grund af mis- forståelser blev billedgalleriet sendt til- bage til hende i Kristiania, hvor hun havde sit hjem. Smithsonian Institutio- nen havde tilbudt at købe samlingen, hvilket hun redegjorde for i et brev til dr. Muller. Signe Rink var optaget af bil- lederne set som etnografisk dokumenta- tion — eller som hun formulerede det: »som Illustrationer til Racens traditio- nelle Overleveringer . . .«, og hun argu- menterede overfor museumsdirektøren: ». .. »Galleriet« udgjør i Sandhed en videnskabelig Skat for enhver den som vil lægge sig efter at studere den, idet der dér de vigtigste Bidrag til den bedre Forstaaelse af mangen Dunkelhed i selve Sagnlitteraturen, og herigjennem i høi Grad vil hjælpe til at fremme det endnu ikke afsluttede Thema: Eskimoernes Her- komst.«. (Brev fra S. Rink til S. Muller 19. juni 1905). Dette tema interesserede Signe Rink meget. Hun skrev et par artikler i Geografisk Tidsskrift om Grønlands befolkningsspørgsmål og ar- bejdede på et hovedværk om emnet. 98 [2] Kangeq malet af Aron i 1860. Skorstensrøgen til hejre i billedet stiger op f rå Arons hus. Signe Rink. tilbød: ». . . engang / at / være behjælpelig med Ordningen af Samlingen efter et eller andet System,« og i en efterskrift nævner hun, at det også omfatter en udvisken af »de mange Blyants Gloser, hvortil jeg hidtil ikke fandt Tid . . .« Dette fik hun imidlertid aldrig gjort — heldigvis. Men hun nedskrev efter hukommelsen en 5-siders forklaring til billederne og sendte til museet: »Nogle faa veiledende Bemærkninger til en grønlandsk-eskimoisk Billedsamling.« Heri nævner hun Aron og Jens Kreutz- mann og kommer med generelle betragt- ninger over illustreringen af den grøn- landsk-eskimoiske sagnverden. Imidler- tid har hun ikke en præcis redegø- relse for sammenhæng mellem sagn og de enkelte akvareller eller akvarel- serier. Gennemgang af billedsamlingen I Etnografisk Samlings genstandsproto- kol er samlingen i 1905 indført således: »196 Blade, kolorerede Tegninger, udførte af grønlandske Fangere. For- mat c. 32x25 cm. De ere numme- rerede med Blyant. . . (numrene). . .« Der er 204 akvareller i samlingen, men de er opklæbet på 196 stykker karton, d. v. s., at i enkelte tilfælde er 2-3 akva- reller klæbet op på samme stykke karton — alle Jens Kreutzmanns. Det nr., der omtales, står i venstre hjørne af kar- tonen og stemte ved gennemgangen med protokollens anførelser. Hele sam- lingen fik museumsnummeret L 2087, hvilket er skrevet bag på kartonen, men undertiden klippet delvist bort. Karton- stykkerne var uens i størrelsen og blev formodentlig klippet til for at kunne være i arkivæsken. 99 [3] x.> ".-"f Akvareller af Jens Kreutzmann. 100 [4] «/yor Æ/ tuskhandle med europæiske hvalfangere, skildret af jens Kreutzmann. I mange år fik billederne lov til at ligge urørt og upåagtet i arkivæsken, indtil forskeren og kunstneren dr. Eigil Knuth i 1942 blev gjort opmærksom på deres eksistens af museumsinspektør Jens Yde, Etnografisk Samling. Han begejstredes over de kunstneriske kvali- teter og udførte et stort forskningsarbej- de for at sætte akvarellerne i kronologisk orden samt i relation til den håndskrev- ne samling af sagn, som Rink indsam- lede i grønland, og hvoraf Aron er for- fatter til de 56. Aron har således nedskrevet sagn og beretninger og i mange tilfælde ledsaget dem med egne illustrationer. Det gælder mindst 35 af de 75 serier i samlingen. De øvrige er Aron's illustrationer til sagn nedskrevet af andre personer, f. eks. af hans far Kristian Henrik eller hans fætter Hendrik, der var en flittig leverandør til Rink. Eigil Knuth har ordnet billedserien i en nummer- og serierækkefølge, dels ud fra forbindelsen til et nedskrevet sagn, som undertiden, men langtfra altid, kan 101 [5] t**, l »A-ftz« l &£, V*«*"" Akvarel afAron. dateres; og dels ud fra en bedømmelse af akvarellen som kunstværk. En sådan relativ placering har Eigil Knuth på denne måde kunnet foretage ud fra iagt- tagelser af malestil, -farve og -teknik. Aron's akvareller har Eigil Knuth for- synet med både et løbe- og et serienum- mer på opklæbningskartonen. Jens Kreutzmann's har han forsynet med et løbenummer, men ikke med et serie- nummer. Fornyet gennemgang i 1982 Forud for overdragelsen af billedsamlin- gen blev foretaget en fornyet gennem- gang af den. Arbejdet fandt sted ved Nationalmuseets afdeling for papirkon- servering samt ved Etnografisk Samling, hvor museumsinspektør Emil Rosing fra KNK, Grønlands Landsmuseum, deltog i systematiseringen af samlingen. Aaju (Kristian Olsen) har ordnet Jens Kreutzmann's billeder i henhold til den- nes nedskrevne sagn og fortællinger, hvortil billederne er illustrationer. Efter den fornyede gennemgang, hvor billedernes motiver blev sammen- holdt med sagnmanuskripterne i Rink's samling på Det Kgl. Bibliotek, blev en nummerering af samlingen foretaget. 102 [6] Akvareller af Jens Kreutzmann. Denne nummerering er baseret på Eigil Knuth's ordning, dog er enkelte ændrin- ger foretaget. Aron's billeder Nordboserierne. Aron udførte i 1859 to serier billeder, med 16 scener fra sagn »om grønlænder- nes første sammentræf med de gamle nordboer.« Hjælpepræst C. H. Rosen sendte samme år de 4 folioark med hver 4 billeder til Nationalmuseet, hvor de stadig befinder sig. Nordboakvarellerne indtager en særstilling indenfor Aron's produktion, idet de ikke er klippet fra hinanden, men sidder samlet i serier, som de blev malet. Antagelig har Aron's øvrige akvareller også haft denne ud- formning — de illustrerer scener i en fortløbende historie, som billeder i en tegneserie, d. v. s. den gamle fortælle- tradition omsat til billeder på papir. Inuit-serierne. Desværre er akvarellerne på et tids- punkt, inden de kom til Nationalmuseet, blevet klippet fra hinanden, således at den oprindelige rækkefølge og sammen- hæng kan være svær at genfinde. Yder- ligere er nogle af akvarellerne i de en- 103 [7] kelte serier bortkommet eller kommet andre steder hen. 160 af samlingens billeder er efter al sandsynlighed udført af Aron. 3 af bil- lederne i samlingen har der været tvivl om ophavsmanden til. Antagelig er der i disse 3 tilfælde tale om nogle af Aron's allertidligste akvareller. Det tyder såvel billedkompositionen som de anvendte farver på, og de er derfor anbragt som de 3 første numre i samlingen. Yder- mere svarer disse 3 billeder til andre akvareller, som iflg. Rink er malet af Aron. Rink sendte nemlig en samling »Prøver af Grønlandsk Tegning og Trykning 1857—61« til kongen. Disse »prøver« kendes nu som »Frederik d. VIIs Album« og befinder sig i Dronnin- gens Håndbibliotek. Akvarellerne heri adskiller sig fra den stil, der senere ken- des som Aron's. Men de 3 omtalte bil- leder i samlingen svarer nøje til bil- lederne i albummet, men adskiller sig markant fra de øvrige 157. Enkelte af billederne har ikke kunnet relateres til et nedskrevet sagn i Rink's samling. Tiden tillod ikke en fuldstæn- dig gennemgang af samtlige sagnmanu- skripter. Dette står tilbage at blive gjort, og så vil de sidste billeder måske også kunne finde en plads som illustration til en historie. Jens Kreutzmann's billeder De 44 billeder af Jens Kreutzmann er forsynet med en forklarende tekst på grønlandsk (3 stks. undtaget); men ikke i Samuel Kleinschmidt's retskrivning, hvad der gør den en del vanskeligere at tyde end Aron's tilsvarende tekster. Under arbejdet med billederne stødte vi (Emil Rosing og Birte Haagen) i Rink's sagnsamling (Det kgl. Bibliotek) på et illustreret stilehefte med fortællinger af Jens Kreutzmann. 4 illustrationer sad tilbage i heftet, men mange sider og dele af sider var klippet bort! Akvarellerne i Signe Rink's samling er, så vidt vi kan bedømme, alle klippet ud fra dette hefte. Det indeholder manuskripter, som Jens Kreutzmann har sendt til Rink i fire om- gange i 1860'erne og er indbundet i omslag fra: »Legends and Traditions of the Eskimo«, Dr. H. Rink, som udkom i 1875, og det har af Rink fået påskriften: »Jens Kreutzmann ved Kangamiut med Billeder. Opskrift af eskimoiske Sagn med Tilføiede Billeder, forfattet af Grønlænderen, Jens Kreutzmann, som har en dansk Fader, men forresten kun almindelig grønlandsk Undervisning samt Opdragelse som Kajakmand.« Det blev et større »puslespil« at få bil- lederne til at passe ind de rigtige steder, og 9 af akvarellerne har endnu ikke kun- net indplaceres i »puslespillet«. Det van- skeliggøres ved, at billederne ofte er klippet ud, og derefter er klippet yder- ligere til. Disse 9 billeder er placeret som de sidste numre i samlingen, og det står tilbage at fa også disse 9 rigtigt pla- ceret i forhold til historierne. Faksimiletryk (reproduktioner) af akvarellerne Inden originalerne blev overdraget Grønlands Hjemmestyre, blev der i Danmark fremstillet 7 faksimiletryk af samtlige 204 akvareller i størrelse 1:1. Originalerne er indsat i passepartouts i størrelsen 42x56 cm og opbevares i 17 specialbyggede, lærredsbetrukne æsker. 104 [8] Fra den nye gennemgang afbilledsamlingen i 1982. Emil Rosingfra KNK, Grenlands Landsmuseum, Birte Haagen og Anne Bahnsonfra Nationalmuseet, Etnografisk Samling. Fot.:Nordisk Pressefoto. Hvert sæt reproduktioner er opklæbet på karton i størrelsen 30x24 cm i lighed med originalerne, da de kom til Natio- nalmuseet i 1905. De er forsynet med en tekst, der på grønlandsk og dansk forklarer, at billedet hører til Signe Rink's billedsamling, og at reproduktio- nen er fremstillet af Nationalmuseet i 1982. Endvidere er der på kartonen kalligraferet løbe- og serienummer. Reproduktionssættene opbevares i tilsvarende lærredsbetrukne æsker, så- ledes at ét sæt rummes i 4 æsker. Yderligere er originalerne (akvareller + karton med tekst og påskrifter) blevet fotograferet i sort/hvid og kopieret i 2 sæt. Det ene sæt fulgte med til Grøn- land, og det andet sæt forbliver på Etno- grafisk Samling i Danmark, således at den tilskrevne tekst stadig vil være til- 105 [9] gængelig og kunne bruges ved yderligere forskning. Der er fremstillet farvediapositiver i 2 sæt, hvoraf det ene fulgte med til Grøn- land og det andet forbliver på National- museet. Reproduktionssættene er nu fordelt på forskellige kulturinstitutioner hver med en tilhørende fortegnelse over sam- lingen. Af denne fremgår de principper, den er ordnet efter samt en status over, hvortil jævnførelsen mellem sagnmanu- skript og billede er nået. 3 sæt reproduktioner fulgte med ori- ginalerne til fordeling blandt kultur- institutioner i Grønland. 4 sæt forbliver i Danmark og er for- delt således: Et sæt til Etnografisk Samling, Natio- nalmuseet. Et sæt til Det Kongelige Bibliotek. Et sæt til Kunstmuseets Kobberstik- samling, hvor aftryk af Aron's træsnit allerede findes. Et sæt er deponeret hos dr. Eigil Knuth. Akvarel afAron. :^ff^fff^f"?~f*^f"f ffittfi'f Å?f rr*ffr*