[1] Gennemgang af akvarellernes papir- og f arvekvaliteter Af Anna-Grethe Rischel Der har været rig lejlighed til at studere Jens Kreutzmann's og Aron's akvareller under opmålings- og monteringsarbej- det. Med originalmaterialet mellem hæn- derne kan rnan, blot ved at se, gøre mange iagttagelser og opdagelser, som ellers ikke ville være mulige, selv om man sad med de bedste reproduktioner, fordi man il-die her ville kunne under- søge papirets overflade og struktur, far- vernes tæthed og overflade, eventuelle vandmærker i papiret, huller eller kli- stermærker fra tidligere ophæng o. s. v. Papiret Jens Kreutzmann's akvareller har været malet i et lille hefte, hvor han samtidig nedskrev sagn og fortællinger. Aron's akvareller er alle malet på løse folioark af forskellig kvalitet, tre synligt forskel- lige. Der har ikke været udført tekniske analyser af papirfibre, farvepigmenter, limstoffer og lign., fordi der har været så ringe mulighed for at udtage noget prøvemateriale. Papirerne ligner brev- papir fra samme periode, anvendt på Grønland, og der har ikke været konsta- teret vandmærker i nogen af disse breve. Der har været anvendt en glittet kvalitet med struktur af kæde- og netlinier og to uglittede typer uden kæde- og netlinier, som forekommer i en hvid og en mere gullig kvalitet. Alle papirkvaliteterne, bortset fra Jens Kreutzmann-akvarellerne, er desværre ringe og med en yderst begrænset hold- barhed. Den gulnede papirfarve er et tydeligt tegn på, hvor nedbrudt mate- rialet er. En af de uglittede papirtyper uden kæde- og netlinier har bevaret sin oprindelige hvidhed og ganske få eksem- plarer af den glittede kvalitet, og det kan næsten kun skyldes, at disse akvareller ikke har været udsat for så meget lys i forbindelse med ophængning, eller også at de ikke indeholder så meget træslib, som det blev almindeligt at bruge ved papirfabrikationen fra 1800-tallet. Tidligere blev papirpulpen eller papir- fibermassen udelukkende fremstillet af cellulose fra klude, det såkaldte klude- papir. Men for at kunne dække det ha- stigt stigende behov for papir anvendte man nu også cellulose fra træ. Hvis denne træslibmasse ikke bliver renset fuldstændigt for sit naturlige lignin- 107 [2] Akvarel af Ann. indhold, vil papiret under fugtige for- hold blive surt, og cellulosen vil ned- brydes langt hurtigere end normalt, og papiret gulner kraftigt, hvis det udsættes for lys. Kreutzmann's og Aron's akvarel- ler er som tidligere nævnt malet på træ- slibholdigt papir, og kun de bedste be- tingelser i magasin og udstilling kan bevare samlingen. Opklæbningskartonen Alle akvarellerne er klippet ud og de små billeder monteret på en kraftig hvid karton, hvor Signe Rink skrev oversæt- telser af den grønlandske tekst til dansk, engelsk og fransk. Kun de 16 Nordbo- akvareller, som ikke hører til Rink- samlingen, er intakte og u-opklæbede, og man kan ved at betragte disse folio- ark forstå, hvordan den enkelte akvarels aflange format er opstået, bestemt af folioarkets mål. Kartonen har beskyttet det tynde akvarelpapir mod mekaniske skader, men ikke mod kemisk nedbrydning fra lim og karton, som også er en træslib- holdig sort. Det vil ikke være muligt at løsne akvarellerne fra kartonen og mon- tere dem på et syrefrit, neutralt mate- riale uden risiko for mekaniske skader i form af rifter og lignende. Man må der- for vælge at bremse nedbrydningen mest muligt ved at skabe neutrale beskyttende omgivelser for både akvarel og karton. Det er ønskeligt at bevare de to emner sammen på grund af de notater, som forskere gennem tiden har noteret på kartonerne. 108 [3] Opbevaring Alle akvareller er nu monteret i passe- partouts, fremstillet af syrefri karton uden indhold af træslib. De ydre mål er afpasset til en skifteramme, som under udstillinger vil beskytte mod støv. Akva- rellerne skal kun udstilles kortvarigt i filtreret lys af passende styrke for at undgå en for hastig nedbrydning af far- ver og papir af lysets ultraviolette strå- ler, og enkelte billeder bør slet ikke udstilles, fordi de er for skadede alle- rede. Til magasinering af akvarellerne er der fremstillet 17 æsker af syrefri karton uden træslib, som vil beskytte mod lys, støv og anden skadelig påvirkning som for eksempel svingende luftfugtighed og temperaturændringer, som er skadeligt for papir, og det bør tilstræbes at have et så stabilt klima som muligt i magasinet, hvor samlingen vil befinde sig perma- nent. Akvarelfarverne Ikke blot selve papiret, men også de sarte transparente akvarelfarver vil øde- lægges og bleges af for kraftigt lys. Aron og Jens Kreutzmann har ikke haft ret mange farver til deres rådighed. Aron's Nordboakvareller er de mest farverige med stærke røde, blå, grønne, gule og Akvarel af Aron. 109 [4] brune farver. Der er en helt anden far- veholdning i de senere akvareller, hvor den røde farve er anvendt langt sjæld- nere og med en dramatisk effekt, og den kølige lilla farve forekommer kun i en af akvarellerne, ligesom den kraftige dyb- blå kun dukker op to gange. Det kan næsten kun skyldes, at Aron ikke har haft adgang til mere af disse to farver, som er så effektfuldt anvendt i Nordbo- akvarellerne. Alle de øvrige farver går derimod igen i de efterfølgende billeder såsom den kølige gule, den varme okker, den blågrønne, den græsgrønne, den azurblå og de to brune farver, som forekommer i samtlige billeder sammen med sort. Farverne er mere eller mindre transpa- rente bortset fra en dækhvid, som første gang anvendes i akvarel nr. 34, hvor den lyser op i den meget gulnede, næ- sten pastelagtige akvarel. Fra nr. 60 og videre forekommer den regelmæssigt, hvor Aron konsekvent anvender den til hudfarve, blandet med rødt eller okker i stedet for den tidligere anvendte lyse- brune farve, og han anvender nu også dækhvid, blandet med violet i nogle gan- ske få billeder, som derved får et helt specielt farvespil. Aron arbejder med de varme gule, de lysende blå og brune nuancer med få effekter af rødt og grønt. Indendørs- billederne er malet i brune farver med ganske lidt rødt og grønt. I udendørs- billederne er der en lysende spænding mellem farverne, selvom det gulnede papif dæmper og forrykker den indbyr- des balance. Aron anvender papirets farve som hvid, og derfor er himmel- farven ofte ændret væsentligt i forhold til resten af billedet. Skyerne og den lette lyseblå farve er i de nedbrudte billeder matte og gulnede. Nogle af reproduk- tionerne af originalerne er bevidst frem- stillet mindre gule for derved at søge at give et sandere billede af akvarellens oprindelige udseende. De få akvareller, som ikke er gulnede, viser med stor tydelighed, Jivor meget der er gået tabt i farverne ved nedbrydningen. Jens Kreufrynann's billeder Akvarellerne stammer som tidligere om- talt fra et hefte, hvor han nedskrev sine sagn. Billederne har interesseret Signe Rink mere end sagnene, for teksten bag- på adskillige af akvarellerne har ikke været tilgængelig siden den grundige opklæbning, som hun anvendte til akva- rellerne. Som tidligere nævnt ville en adskillelse af karton og original ikke være forsvarlig, men ved en fotogra- fering af de beskrevne akvareller med en kraftig, kortvarig gennemlysning er det nu lykkedes at opnå en tydelig gengi- velse af den skjulte tekst, så de mang- lende felter i manuskriptet kan udfyldes. Kreutzmann's udvalg af akvarelfarver har været lige så begrænset og sparsomt som Aron's, og det synes som om det er de samme farver, de har arbejdet med. Jens Kreutzmann anvender også den røde farve som et fint krydderi med effekt, og hans meget lette, lyse farver virker i første omgang meget sarte, sam- menlignet med Aron's farver, men ved nærmere betragtninger finder man en anden, ligeså original harmoni og spæn- ding mellem farverne, hvor ganske få nuancer indenfor samme farve danner hele billedet. Den sorte streg er ikke kun 110 [5] begrænset til konturer omkring figurer- ne, den ornamenterer hele billedets far- vede flader. Kreutzmann's papir har bevaret sin hvidhed, måske fordi det har ligget be- skyttet mod lyset i sin bogform, indtil Signe Rink monterede akvarellerne. Kreutzmann har tonet papiret i nogle af billederne, så den hvide papirfarve i de ikke tonede områder virkelig kommer til at udgøre en farve, andre gange anven- der han dækhvidt, ligesom Aron gør det i sine senere billeder. Reproduktionssamlingen vil i mange tilfælde kunne erstatte originalerne fuldt ud, og det vil forlænge originalernes levetid væsentligt, samtidig med at sam- lingen nu vil være tilgængelig for et langt større publikum. Akvarel af Aron. ^11 f- :; !'.§'*? g r l t f-f ::H' i *• ' » ," !*.-& ? »•x ? , *-:£>!». f S" «,- * f 5L i » ja-*- *. ? ^ -^ s ^- s?» | v t> 4 ^- t *"' £ i S v .t, K**:,*"- ^gr?" \._ .. 5>i 111 [6]