[1] Den grønlandske journalistuddannelse Af Kristian Poulsen (Pablo) Indtil 1975 fandtes der ingen egentlig grønlandsk journalistuddannelse. Grøn- lændere, der ville være journalister, måtte gennemgå uddannelsen efter me- sterlæren, på Danmarks Journalisthøj- skole eller søge ansættelse på de respek- tive journalistiske arbejdspladser uden en teoretisk journalistisk uddannelse. Januar 1975 vedtog Erhvervsuddannel- sesrådet at etablere en tilpasset grøn- landsk journalistuddannelse. Den danske journalistuddannelse, der skulle tilpas- ses, havde denne opbygning: 1. Optagelsesprøve. 2. Et halvt års forskole med elementære discipliner på Danmarks Journalist- højskole i Århus. 3. Et års første del med projektoriente- ret modulundervisning på DJH. 4. Halvandet års praktik på en journali- stisk arbejdsplads. 5. Et års andel del med projektoriente- ret modulundervisning, nogle obliga- toriske mediefag og afsluttende op- gave med mundtlig eksamination. Den tilpassede grønlandske uddannelse fulgte det danske mønster med føl- gende afvigelser: 1. Optagelsesprøven blev erstattet af et halvt års forpraktik på en journali- stisk arbejdsplads i Kalaallit Nunaat med afsluttende udtalelse fra arbejds- pladsen om elevens egnethed. 2. Første del på et år blev henlagt til forskellig undervisning i Kalaallit Nunaat, først og fremmest på Ilin- niarfissuaq (Grønlands Seminarium) og Inunnik Isamaginninnermik Ilin- niarfik (Socialpædagogisk Semina- rium). Her skulle de grønlandske journaliststuderende følge nogle nær- mere udvalgte fag sammen med de forskellige institutioners elever. 3. Som følge af det halve års forpraktik blev den endelige praktiktid reduce- ret fra halvandet til et år. Kristian Poulsen (Pablo) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus med praktiktid og senere ansættelse på Atuagagdliu- tit/Grønlandsposten fra 1976. 1978-1981 in- formationssekretær i SIK og fra 1982 leder af den nye grønlandske journalistuddannelse. 145 [2] Således skulle de grønlandske journalist- studerende kun gennemgå forskolen og den afsluttende 2. del på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Denne uddannelse blev placeret un- der Erhvervsuddannelsen, men uden egne lærere eller egen ledelse. Ansvaret for uddannelsen blev placeret hos de enkelte praktiksteder, og der blev nedsat et 5-mands uddannelsesnævn, der skulle koordinere uddannelsen. Af uvisse grunde blev denne tilpassede uddannelse dog aldrig godkendt af Ministeriet for Kalaallit Nunaat, som Erhvervsuddan- nelsen hørte under indtil 1. januar 1981. Denne ordning kom aldrig til at fun- gere tilfredsstillende. Den synes heller ikke at have været tænkt som en perma- nent løsning, men er snarere et udtryk for, hvad der var muligt at opnå i mid- ten af 19 70'erne. I foråret 1980 blev uddannelsen kraf- tigt kritiseret af eleverne, hvor det også viste sig, at der heller ikke var tilfreds- hed med uddannelsen på praktikste- derne. Det blev især kritiseret, at under- visningen i det grønlandske sprog var meget mangelfuld - at undervisningen med relevans til det grønlandske sam- fund var meget mangelfuld — at uddan- nelsen var alt for løst styret i Kalaallit Nunaat - at en række fagområder på Danmarks Journalisthøjskole kun havde relevans i Danmark — at hele uddannel- sens organisation var meget mangelfuld — og at opholdet i Danmark var socialt meget belastende for et alt for stort antal af eleverne. I løbet af sommeren og efteråret 1980 blev det mere og mere klart for uddan- nelsesnævnet, at det ikke ville være mu- ligt på forsvarlig vis at »lappe« på ud- dannelsen. Nævnet fandt endvidere den eksisterende uddannelse uforsvarlig og uden noget rimelig forhold mellem elevernes udbytte og uddannelsens mål- sætning. Nævnet måtte erkende, at ele- verne spildte både tid, kræfter og lyst, sådan som uddannelsesforløbet foregik. Endelig måtte nævnet erkende, at et me- get stort antal af eleverne havde sociale problemer i Århus af en størrelsesorden, som i mange tilfælde gjorde uddan- nelsestilbuddet overflødigt. Det var sim- pelt hen spild af kræfter, penge og men- neskelige ressourcer. I forbindelse med Erhvervsuddannel- sens overgang til hjemmestyret blev ud- dannelsesnævnet lavet om til fagudval- get for den grønlandske journalist- uddannelse med 7 medlemmer, der re- præsenterer Erhvervsuddannelsen, Atuagagdliutit/Grønlandsposten, Ser- mitsiaq, Kalaallit Nunaata Radioa og Grønlands Presseforening (denne for- ening har ingen officiel grønlandsk be- tegnelse). Udvalget barslede med en betænkning om en ny grønlandsk jour- nalistuddannelse i juni 1981. Udvalget foreslår, at uddannelsen skal foregå i Kalaallit Nunaat, og at den pla- ceres under Niuernermik Ilinniarfik (Handelsskolen) i Nuuk. Uddannelsens varighed er tre og et halvt år fordelt på følgende måde: et halvt års forpraktik, en første del på et år, et års praktik og sluttelig en anden del på et år. Ifølge de normale adgangskrav skal en ansøger være fyldt 20 år, have mindst et halvt års sammenhængende erhvervs- erfaring på en arbejdsplads i Kalaallit Nunaat samt have bestået HF med grøn- 146 [3] "N* Journalistelever på Niuermrmik Ilinniarflk (Handelsskolen) i'Nuuk. Fot.: Anne Bang, Sermitsiaq. landsk på modersmålsniveau. Et bran- cheudvalg, som har den overordnede styring af uddannelsen, kan dispensere fra disse adgangskrav. Betænkningen lægger op til, at uddan- nelsen starter med et halvt års forpraktik på et af brancheudvalget godkendt prak- tiksted. Her skal medieeleven erhverve et første hånds kendskab til en medie- arbejdsplads. Første del på et år skal foregå hoved- sageligt på Ilisimatusarfik og skal om- fatte en alsidig og intensiv undervisning i det grønlandske sprog, undervisning i Kalaallit Nunaats kultur og historie, sær- lig med henblik på forståelsen af nuti- dens Kalaallit Nunaat. I denne periode skal medieeleven desuden gennemføre engelskundervisning på Ilinniarfissuaq på niveau med tilvalgsfag i HF, hvis dette allerede ikke haves, samt praksis i forskellige journalistiske genrer såsom referat-, interview- og samtaleteknik og et kursus på niveau med Danmarks Radios producerkurser. Efter et års praktiktid følger anden del på et år. Undervisningen skal her så vidt muligt være projektorienteret og give medieeleverne indsigt i det grøn- landske samfunds opbygning — lovgiv- ningen og retssystemet, hjemmestyret, kommunerne og rigsmyndighederne, de grønlandske organisationer, national- økonomi, forskellige økonomiske syste- mer, forskellige grønlandske politikker på forskellige områder og international politik. Ved slutningen af året gennem- gås der kurser, hvor eleverne skal doku- mentere, at de behersker journalistisk metode — at de kan arbejde under tids- 147 [4] pres, og at de behersker de forskellige journalistiske genrer. Der skal også være plads til undervisning i fag som medie- teori, presseetik, formidling og medie- strukturer i og uden for Kalaallit Nunaat. Uddannelsens sprog er grønlandsk med dansk og engelsk som første og andet fremmedsprog. Således skal me- dieeleven kunne skrive og tale fly- dende grønlandsk, når vedkommende er færdig med uddannelsen. Alle opgaver skal så vidt muligt udføres på grøn- landsk. Eleven skal kunne indhente og forstå informationer på dansk og en- gelsk. Eleverne skal være i stand til at skrive på et forståeligt, men nødvendig- vis ikke korrekt dansk. Der stilles ikke krav om skriftligt engelsk. Hvad den grønlandske journalistud- dannelse skal ende med, har fagudvalget forsøgt at definere i hovedtræk: Den grønlandske mediearbejder skal have en alsidig medierelevant undervis- ning, så vedkommende kan fungere på nationale, regionale og lokale medier, hvad enten disse er trykte eller elektro- niske. Samtidig skal fremtidens grøn- landske mediearbejder også kunne ar- bejde inden for forskellige former for informationsvirksomhed. Fremtidens grønlandske mediearbej- der skal være med til at sikre det grøn- landske sprogs forankring og videre ud- vikling. Fremtidens grønlandske mediearbej- der skal være så godt funderet i kend- skab til grønlandske samfundsforhold, at vedkommende kritisk kan varetage sine modtageres interesser over for diverse myndigheder, hvad enten disse befinder sig i Kalaallit Nunaat eller uden for landet. Fremtidens grønlandske mediearbej- der skal kunne bestride alle job inden for den grønlandske medieverden. Det er måske overflødigt at gøre op- mærksom på, at det selvfølgelig ikke kan undgås, at der opstår administrative og pædagogiske problemer i indkørings- fasen af den nye grønlandske journalist- uddannelse. Det er et stort skridt, der er taget med et minimalt tidsinterval til til- bundsgående forberedelse af uddannel- sen. Men det nytter jo ikke at miste mo- det på grund af overvejelser om, at det selvfølgelig kunne gøres mindre pro- blemfyldt. Forsøget må lykkes — og her må alle, der har en mening om hvilke mediearbejdere Kalaallit Nunaat har brug for være med. 148 [5]