[1] Dragtudstilling i Grønlands Landsmuseum Af Mariane Petersen Fra den ny opstillede dragtudstilling i KNK - Grønlands Landsmuseum. Fot.: Anders Nilsson, KNK. Kalaallit Nunaata Katersugaasivia — Grønlands Landsmuseum — har netop åbnet en udstilling af grønlandske drag- ter gennem tiderne, hvor der fokuseres på de traditionelle grønlandske dragter i hverdag og fest. Mariane Petersen blev i foråret 1982 ansat som museumsinspektør ved KNK, Grønlands Landsmuseum. Som en af de første, større op- gaver påtog hun sig at gennemgå og nyregi- strere museets dragtsamling, — et arbejde som bl. a. resulterede i den netop åbnede udstilling. 209 [2] Inden gennemgangen af dragtsam- lingen i forbindelse med forberedel- serne til udstillingen havde vi på museet regnet med, at samlingen i magasinerne var betydeligt større og mere varieret. Men vi blev slemt overrasket over at konstatere, at der var store mangler i samlingen. De dragter eller dele heraf, som vi håbede at være i besiddelse af, viste sig at mangle. Her kan især nævnes østgrønlandske dragter af ældre dato. Med hensyn til kvindedragterne be- står samlingen hovedsagelig af national- dragter af nyere dato. Dog er vi så hel- dige at være i besiddelse af to hverdags- dragter til ældre kvinder, som på en ud- mærket måde viser »moden« for ca. 50-60 år siden. Museet er ligeledes i besiddelse af et antal karakteristiske, øst- grønlandske kvindebukser fra århun- dredeskiftet. De er i modsætning til de nuværende vestgrønlandske kvindebuk- ser uden farvestrålende skindbroderi foran. Hermed er ikke sagt, at de øst- grønlandske er mindre betydningsfulde af den grund. De er i høj grad lige så interessante som de vestgrønlandske, selvom de anvendte materialer som sagt ikke er så farverige. De gennem- gående materialer på sådanne østgrøn- landske kvindebukser er sælskind med typisk østgrønlandsk ornamentik, bestå- Njere kvindebukser til festdragt fra Vestgrenland. Fot.: Anders Niisson, KNK. 210 [3] Kvinde kamikker fra Østgrønland. Fat.: Anders Nilssoa, KNK. ende af hvidhåret skind samt vandskind i ganske smalle striber ved de diminu- tive »ben«, l modsætning til de vest- grønlandske er de kortere i livet og ved »benene«. Af de østgrønlandske ting kan også nævnes typiske kamikker både til kvin- der og mænd, ligeledes fra århundrede- skiftet. Kamikkerne er meget karakteri- stiske med hensyn til form og typiske med hensyn til de anvendte materialer, som udelukkende er vandskind og hvidt skind. Ornamentikken består af ganske smalle striber hvidt skind på mørkt vandskind. Kamikkerne er betydeligt længere end de vestgrønlandske og uden knæskalsplader. Specielt skal nævnes fodformen, som er meget karakteristisk ved, at overlæderet »poser« ud. Sy- teknikken mellem overlæderet og sålen adskiller sig meget fra den vestgrøn- landske syteknik ved, at der er brugt flere lag bukkede strimler af hvidt skind for at gøre kamikkerne fuldstændigt vand- tætte. Syteknikken med hvidt, bukket skind mellem overlæderet og sålen på de vestgrønlandske kamikker bruges ude- lukkende på festkamikker og tjener hovedsagelig som pynt. Museet har således en lille samling af meget smukke østgrønlandske dragtdele. Her kan vi også nævne dele af fangsttøj såsom en halvpels med meget smuk ornamentik samt et par meget smukke tarmskindspelse. Nævnes skal også et Mande-hverdagskamikkerfra Vestgrønland. Fot.: Anders Ni/sson, KNK. 211 [4] Ældre amaatjra Vestgnnland. fat.: Anders Nilsson, KNK. par meget flotte kasketter, som er spe- cielt østgrønlandske. F. eks. en stor- fangerkasket af stof med rødt og hvidt bånd på kryds på »pulden«. Med i udstillingen er også et par amu- letter og armbånd samt en hårgrime af vandskind, pyntet med øresten fra fisk, som er sat ind mellem to smalle, buk- kede skind, altsammen meget pynteligt. Et par hårbånd til kvinder samt en hals- kæde, bestående af ryghvirvler fra am- massat, trukket på snor som perler. »Perlerne« fremstår med to farver, de naturfarvede samt de mørke, som er far- vet med blod. Et meget interessant materialevalg, som kan betegnes som »perler« i samlingen. Vi er også så heldige at være i besid- delse af et par amaater fra Vestgrønland. Den ene er af lidt ældre dato med meget flotte skindbroderier foran og på »hæt- ten«. Den anden erhvervede museet i begyndelsen af 1983 fra en nordgrøn- landsk tilflytter, som havde anvendt den indtil for ca. 10 år siden. Bortset fra de forannævnte 2 hver- dagsdragter til ældre kvinder ejer museet så godt som ingen brugsdragter, hvilket vi naturligvis gerne ville erhverve på den ene eller den anden måde, såfremt nogen tilfældigvis skulle være i besid- delse heraf fra tidligere ophold i Grøn- land eller som arv fra slægtninge, der har haft ophold heroppe tidligere. Vi viser en lille samling perlekraver, som på en udmærket måde viser udvik- lingen gennem tiderne. Tidligere an- vendte perler var ikke så farverige som de perler, der benyttes idag. Perlekra- verne var ganske små til at begynde med. De tidligste perler fik man fra hvalfangere som bytteobjekter for grøn- landske produkter. Senere forhandlede Den kongelige grønlandske Handel per- ler. Da adgangen til at skaffe perler blev større, blev perlekraverne tilsvarende større og udviklede sig både med hensyn til størrelse, møstre og farver, hvor de idag fremstår meget farvestrålende. Syteknikken på dragterne viser vi også med hensyn til broderier på kamik- ker og kvindebukser, som for kvinde- buksernes vedkommende består af 2 for- skellige teknikker. Den ene teknik — 212 [5] Vestgrønlandske perlekraver. Fot.: Anders Ni/sson, KNK. akussitat - kan kaldes den almindelige, som anvendes både på kamikker og skindbukser og alle andre skindbro- derier, hvor stingene ligesom er indlagt med synlige sting. Den anden teknik - nallartitat - anvendes hovedsagelig på broderier foran på kvindebukserne, hvor skindstrimlerne er »taglagte« med usyn- Eksempler på vestgrenlandsk skindbroderi. Øverst »nallartitat«, nederst »akussitat«. Fot.: Anders Ni/sson, KNK. 213 [6] Sælskindspels, natseq,fra mumiefundene ved Qilakitsoq ved \]umtnannaq. Pelsen er omkring 500 år gammel og dermed den aldste hele pels, man har i Grønland. Pot.: Andirs Nilsson, KNK. lige sting. Denne teknik kræver en utro- lig præcision, idet stingene som sagt skal vææ usynlige og strimlerne fremstå lige brede. I den nye dragtudstilling vil utvivl- somt to ting især vække publikums in- teresse. Den ene er en sælskindspels — natseq - fra mumiefundene ved Qilakit- soq ved Uummannaq for ca. 10 år siden, som Landsmuseets konserveringsafde- ling har gjort i stand. En ca. 500 år gam- mel pels, som er den ældste hele pels man har i Grønland. Den anden er en kopi af en spring- pels, som Landsmuseet fik lavet i 1982. En forløber til svømmedragten, der brugtes, såvel under hvalfangsten som under flænsningen, indtil begyndelsen af 1900-tallet. Med denne korte omtale af Lands- museets dragtudstilling samt den man- gelfulde samling museet har, håber vi at kunne vække interesse hos folk, der måtte være i besiddelse af dragter eller dele heraf, som de eventuelt kunne tænke sig at betænke Landsmuseet med. Kopi af den såkaldte »springpels«, som var i brug i Vest- grønland indtil begyndelsen af dette århundrede. Fat.: Anders Nilsson, KNK. 214 [7]